Maaneskinsarbejde

I morges da jeg gik til toget stod maanen stadig klart paa himlen. Jeg synes der noget mystisk over at se maanen paa himlen i dagtimerne; det faar mig altid til at smile.

Togturen fik ikke smilet frem hos nogen som helst. Toget foer mit (og maaske det foer det) maa have vaeret aflyst, for der var godt nok mange mennesker ombord! Vi stod saa taet at jeg ikke engang kunne komme til at svare min telefon, da den ringede.

Da vi naaede London Bridge steg jeg ud og gik resten af vejen. Jeg kunne simpelthen ikke snuppe den lumre varme og de hede temperamenter der efterhaanden var bygget op. Intet er saa skidt at det ikke er godt for noget - jeg fik lidt ekstra motion og en mundfuld frisk luft.

Nu er det vidst paa tide jeg gaar ud og finder noget lunch!