Kommentarer udbedes

'Kommentarer udbedes' stod der paa fortovet udenfor St-Martin-in-the-Fields kirken ved Trafalgar Square - og saa kunne jeg da ikke holde mig vaek! 

Kommentarerne skulle i dette tilfaelde handle om et stykke kunst, nemlig det naeste stykke kunst, som skal staa paa den fjerde sokkel paa Trafalgar Square. Der er et valg mellem seks forskellige kunstvaerker af seks forskellige kunstnere og nu er det 'bare' om at vaelge.

Mit valg faldt ikke paa denne her, men alligevel er jeg lidt vild med den. Kraeet er kreeret som skelettet paa den helst der skulle have staaet paa soklen, da den blev lavet for snart 200 aar siden. Jeg kan ikke finde ud af at forklare historien bag navnet 'Gift Horse' paa dansk, men den vakse laeser kan selv tjekke paa dette link, som giver en lille rundtur paa udstillingen af de seks figurer.

Denne figur mindede mig umiddelbart om de inuksuk stenstakke man ser i Canada, men skal forestille noget helt og aldeles naturligt og uroert af menneskehaand, nemlig sten fra Yorkshire; hvor mange af de sten der er brugt paa Trafalgar Square kommer fra. 

Min absolut favoritfigur er denne kaempe tommeltot; den er bare saa positiv, glad og saa helt og aldeles London. Taxachauffoererne giver altid 'thumbs up', naar de drejer ud i trafikken. 

Vi faar vente et stykke tid inden resultatet og saa endnu et stykke tid inden vi faar kunstvaerket at se, men indtil da har vi den knaldblaa hane til at holde os ved selskab. :)

Aftenens lysekrone

Jeg kom ud paa en laengere gaatur i dag, naermere bestemt omkring 8km lang. Det fortaeller jeg lidt om paa et tidspunk.

Gaaturen endte ved Observatoriet i Greenwich Park, som har byens suveraent fedeste udsigt over vores skoenne by. Jeg havde sat min elskede og hans faetter staevne lige der, saa vi kunne gaa et smut paa the Trafalgar Tavern og faa noget at spise.

Da vi havde spist og kom ud fra pubben fik jeg oeje paa aftenens lysekrone. Min elskede synes godt nok jeg var noget pinlig, men det aendrede ikke paa planeternes position paa himlen. Naar jeg bliver millionaer og faar en hall med 5 meter til loftet vil jeg ogsaa have saadan en lysekrone!

Et lille ferieminde

Faldt lige i feriebilledalbummet og glaedes over at jeg paa turen til Skotland havde heldet med mig og gaettede rigtigt igen. Lige siden Anthony Gormley's 'Angel of the North' blev strammet op for 15 aar siden har jeg droemt om at se den live. Sommerferieturen til Skotland gav mig chancen.

Jeg vidste at skulpturen stod i naerheden af motorvejen, ved Gateshead, men havde ikke lige haft lejlighed til at finde den paa kortet inden vi tog afsted. Pludselig stod der store brune skilte ved motorvejsafkoerslen og jeg skreg BINGO!

Heldigvis havde vi en god chauffoer, som adloed ordrer og koerte af motorvejen, da jeg bad ham om det. Alle i bilen kiggede paa mig og undrede sig over hvad i alverden jeg nu havde gang i. De blev ikke skuffede!

Statuen er 20 meter hoej og har et vingefang paa 54 meter, ca. det samme som en stor flyvemaskine. Jeg ELSKER den slags kunst, der bare staar der fordi den kan!

Dryp, dryp, dryp

Efteraarets komme har soerget for at sommerens toerke er forbi for en stund, dryp, dryp, dryp!

Jeg har ingen fornemmelse for om alt det pjasken egentlig giver noget vand til jorden, men det er i hvert fald nogle kolde og meget vaade draaber der falder paa os. Det goer slet ingenting, efter den sommer vi har haft kan jeg sagtens nyde lidt vand.

Graesplaenen nyder draaberne og inden laenge kan jeg formentlig give mig til at flytte mine roser, uden de tager nogen skade af det. I foerste omgang blev alt sat i haven hvor jeg troede det skulle staa, men det var ikke det hele der lige passede hvor det blev sat, saa nu bliver det flyttet. Saadan er det at vaere plante her!

For fuld musik!

Da jeg gik mod stationen i morges kunne jeg pludselig hoere Johnny Cash synge 'Love is like a burning ring of fire' for fuld udblaesning et eller andet sted i trafikken. 

Vores lokale brandstation trues med lukning, saa brandmaendenes fagforeningen var paa vej mod City Hall - med alternativ udrykning! Borgmesteren skulle diskutere planerne for at lukke en del af Londons brandstationer, for aabne doere. Det gik ikke stille for sig!

Jeg sang videre for migselv, da jeg taendte op i braendeovnen i aften. Monstro ikke snart vi skal have fat i noget mere trae...

Aftenens godnatbillede(r)

I gaar formiddags var jeg alene hjemme og det blev der en hel del godnatbilleder ud af.

Stik mig en blomst, en hummelbi og et fotografiapparat, saa kan jeg faa mange timer til at gaa i mit eget selskab.

Hummelbien er faktisk slet ikke noedvendig, men en meget velkommen distraktion, isaer naar det er saadan en lille en med gule, uldne bukser, som slet ikke har noget imod at blive fotograferet.

Jeg har vidst foer naevnt at vores fugle har haft stor success med at saa baade solsikker, hirse og saa denne hersens hamplignende fidus (bladene er helt forkerte, men 'blomsten' er der altsaa lidt hamp over!). 

Heldigvis har jeg ogsaa haft et rimeligt held med det jeg har saaet og plantet, blandt andet mine tre roser, som jeg skal have flyttet inden naeste foraar. Jeg satte roserne saa jeg kunne se hvordan de opfoerte sig, saa jeg kunne faa styr paa hvor de skulle staa. Nu ved jeg det - de skal allesammen i forhaven, saa der kan blive plads til alle mine baer i baghaven.

De hersens orange tingester saaede jeg fra froe og saa blev de vaek for mig, lige indtil jeg stod og fotograferede en enkelt blomst, til en afveksling, og saa var de der pludselig. Jeg aner ikke hvad de hedder, men de har saadan en laekker kuloer.

Nu vi er ved det med kuloer, saa er der ogsaa noget andet der har en laekker kuloer, nemlig de par jordbaer, der pludselig besluttede sig for at dukke frem i September maaned.

Naturen er forunderlig og jeg er vild med den!

Ud i det blaa

I aarevis har der vaeret snakke om at der skulle bygges et nyt og noget stoerre fritidscenter i kommunen og pludselig for nogle aar siden blev det alvor og det nye center blev aabnet foerst paa sommeren i aar.

The Glass Mill, hedder centeret, da der aabenbart engang laa en vandmoelle paa stedet, som blev drevet af river Ravensbourne og som husede en glasmager. Bygningen er beklaedt med en moderne version af farvede glasvinduer af samme aarsag.

Lobbyen er lige saa farverig som det farvede glas og kaempe stor. For at deltage i en af klasserne skal man bestille en uge forud, da de er saa populaere som aldrig foer. Det var lidt noget andet, da det hele foregik i det gamle center!

Efter jeg havde vaeret morgenfrisk, havde vi sat mine svigere staevne hos dem, da vi i aftes opdagede at planteskolen bag en webside, hvor vi har bestilt en del planter  i loebet af det sidste aarstid, havde aabent hus i dag. De har en 5-6 stykker af slagsen og helt tilfaeldigvis var aarets sidste saa i dag!

Stedet er kaempe og har et fantastisk udvalg af planter; saa vidt jeg husker, adskillige tusinde forskellige slags. Det vi var koerende efter var et par blaabaerbuske. Jeg koebte to foerst paa aaret, gennem firmaets hjemmeside og gav den ene busk til min svigersoester. Min hr fader foreslog at vi fik os to buske hver, for at vaere sikre paa vi ogsaa faar baer til naeste aar. Tilsyneladende skal det helst vaere to forskellige slags, saa nu er vi begge de lykkelige ejere af lyseroede blaabaer... :)

Det var simpelthen naesten ikke til at overskue alle de planter, men der luskede sig ogsaa en tranebaerbusk og en anden lille potte med jord med i handelen. Vi synes faktisk selv vi var vaeldigt beherskede, men det var vidst hovedsageligt fordi vi hverken havde plads eller raad til at slaebe 70 aar gamle traeer med hjem. :)

Vejret i dag skulle vaere skraekkeligt, men det blev altsaa ganske fint for en September dag. Spredt skydaekke, enkelt smaabyger og en rimelig temperatur. I aar kan vi virkelig ikke klage paa vejret!

Aftenens godnatbillede(r)

Aftenens godnatbillede kommer fra St James's Park, hvor jeg snuppede en lille rundtur i middagspausen i dag. 

Temperaturen er stadig godt oppe i tyverne og alle fuglene tog sig en slapper i solskinnet i dag. De goer vel som vi andre og samler energi til de koldere maaneder.

Der er saa mange flotte fuglearter i parken og allesammen kan de finde lige den lille plet, hvor de kan fange en solstraale. 

Der ligger et ille hus i parken, som jeg snildt kunne bo i, hvis det sku' vaer', men det ska' det nok ikke!

Der er daadyr og raadyr og tusinde smaadyr

Paa en solbeskinnet soendag eftermiddag ved jeg ikke noget bedre end en lang gaatur. I dag var lige praecis en af den slags soendage og det lykkedes mig at faa min elskede overtalt til en gaatur - dejligt.

Vores gaature gaar som regel op over Blackheath til Greenwich Park, som er et af de aller skoenneste steder i det indre London, i hvert fald efter vores maalestok.

Parken begynder saa smaat at vise tegn paa efteraarets komme. Traeerne bugner med noedder, froe og frugter af alle mulige slags, saa egernerne kommer heller ikke til at sulte denne vinter.

Jeg har en plan om at jeg skal have samlet nogle kastanjer i aar, som skal ligge rundt omkring i huset. Jeg har laest mig frem til at de kan skraemme edderkopper vaek, hvis man placerer en i hvert hjoerne af et rum... Ret fedt tip, hvis det virker!

I dag gik vi ikke direkte til det saedvanlige udsigtspunkt, da der var noget andet vi lige skulle have kigget paa. I loebet af ugen havde jeg nemlig laest at der var baade raadyr og daadyr i parken, i det hjoerne der er kendt som Vildnisset.

Vi fandt frem til hvor det var og kunne skimte nogle faa raadyr og vidst nok ogsaa et enkelt daadyr ude i det fjerne. Et enkelt raadyr fik medlidenhed med mit billedferingsapparat og kom lidt naermere. Vi blev enige om at der maatte vaere andre udsigtspunkter og gik videre.

Vi blev ikke skuffede! Det foerste vi fik oeje paa ved det naeste udsigtspunkt var tre, store, flotte bukke, som laa og hyggede sig i skyggen. Jeg kunne ikke helt komme afsted med at taelle spidser paa dem, men den stoerste havde en 7-10 stykker. Jeg maa indroemme min indre jaeger begyndte at slikke sig lidt om munden, ved synet af de flotte dyr...

Ogsaa Bambi dukkede op i linsen. Daadyr er jeg ikke bekendt med, men jeg vil gaette paa denne her var en ung en af slagsen, den var i hvert fald ikke ret stor.

Vi blev staaende laenge og kiggede paa de store dyregrupper. Maend for sig og kvinder og boern for sig... De raadyr jeg er opvokset med saa man altsaa ikke paa saa naert hold, med mindre de laa til parade efter jagten; det er lige godt enestaaende man skal til en storby for at observere vildtet paa naert hold.

Vi lod dyr vaere dyr og gik hen mod den saedvanlige udsigt, foer det var paa tide at vende snuden hjem for at lave noget mad.

Vi var ikke de eneste der havde faaet den samme gode ide!