Aftenens invitation

I dag er Halloween. Det er ikke noget vi goer noget ud af her i familien, men jeg har da vaeret til adskillige Halloween fester over aarene og det synes jeg altsaa er ret morsomt. Det er i aften vi er inviteret til det aarlige horrorgilde hos min svoger. Jeg haaber de morer sig i aften - og ville oenske vi kunne vaere der!

Naar engang vi faar en tur arrangeret vil jeg lave brunkagemaend som ham her jeg fandt hos Starbucks i dag. Jeg elsker at en helt enkelt smaakage som den kan laves om til noget der passer paa dagen, bare ved at lave lidt om paa glasuren. :)

I England varierer det meget hvor meget der bliver gjort ud af Halloween. Boernene har som regel et lille Halloween party i skolen, som de danske boern til fastelavn, men de voksne goer ikke noget ud af det som saadan, med mindre de leder efter en undskyldning for at holde en fest. Da jeg kom hjem til aften havde vi allerede haft et par boern paa besoeg for at lave "trick or treat". Lloyd havde en kasse chokolade, som ungerne fik lidt af, hver gang der kom nogen til doeren. Der var en del i aar, det plejer der ellers ikke at vaere.

"I don't like it, you know. It's begging! You never encouraged us to do that, when we were kids" kommenterede James og det maa jeg da give ham ret i, jeg er nemlig heller ikke vild med det og har aldrig raslet fastelavn som barn, fordi mine foraeldre havde det akkurat ligesom James. Jeg har ikke noget imod at mine naboboern eller ens nevoeer, niecer og venners boern kommer og rasler, men vildt fremmede boern - nej tak!

Lloyd ser praktisk paa tingene og har noget parat, bare i tilfaelde af der kommer nogen, for han er bange for de ridser hans bil, hvis ikke de faar noget. LOL - alle har deres egen maade at ordne tingene paa. For mange aar siden kom der nogle knaegte til doeren og sagde "trick or treat Miss". "Trick!" svarede jeg, til deres store skuffelse. De havde (til min store lettelse :)...) ikke noget trick - saa guess what? De fik ingenting! Det var sgi da ikke min skyld de ikke havde laest paa lektien, moegunger! Lloyd og boernene syntes jeg var ond, men de gav mig et valg and I called their bluff!

Aviskonen paa London Bridge station tog lejligheden til at samle penge sammen til et velgoerende formaal og det goer hun bare til enhver lejlighed. Good for her!

Nedtrykt?

Ikke her - det er jo FREDAG!

Ham havde jeg helt glemt

Stregmanden. Aah, som vi grinede af ham i tidernes morgen og joesses, hvor kunne han da blive gal!

Drikker du oel?

Jeg drikker naesten aldrig sodavand, men engang i mellem kan jeg godt snuppe en diet coke eller en ginger beer. En dag var jeg ved at spise min lunch paa arbejde og en af vores trainees stoppede paa stedet og stirrede; "ARE YOU DRINKING BEER?" spurgte han forfaerdet. Det maatte jeg jo sige ja til og saa kom jeg til at glemme at fortaelle ham lige med det samme at det var var ginger beer - ikke oel. :)

Efteraarsblade

De foerste traeer er begyndt for alvor at smide bladene og nu det er blevet saa koldt falder resten vel ogsaa paa et tidspunkt, lige med undtagelse af et bestemt trae, som staar i fortovet foran vores hus. Det staar groent indtil jul!

Det synes jeg godt nok er smart

Jeg var et smut hos vores doktor i aftes, da han havde lovet mig at give mig en henvisning til sygehuset. Jeg fejler ingenting, har bare et lille irriterende problem jeg lige skal have ordnet og saa skal der en henvisning til. Henvisningssystemet har taget en helt ny retning, som jeg er ret imponeret over. Paa sygehuset haenger der altid sedler paa afdelingernes opslagstavler, hvor de viser hvor mange folk der ikke har overholdt deres aftale. Det spilder en uhyggelig masse tid og penge og betyder at man skal vente urimeligt laenge for at faa en aftale. - Det bliver der nu lavet om paa.

Doktoren trykkede loes paa computeren og endelig spyttede printeren et par sider ud, som jeg fik overrakt. Paa de printede sider havde jeg al den information jeg skal bruge for at bestille en tid hos en sygehusdoktor, enten via telefon (ogsaa muligt paa textphone) eller over internettet. Jeg har lige logget paa og fundet en tid der passer ind i MIN kalender, ikke bare en tilfaeldig dato/tid, som passer ind i sygehusets kalender. Jeg fik en tid til den 7. November - altsaa om bare 10 dage. Normalt tager det 2 maaneder at faa en tid, saa jeg er vildt imponeret.

Og hvad kan man saa laere af det?

Rapporten om sneen der skulle komme natten over var aabenbart staerkt overdrevet, taenkte jeg, da jeg gik mod stationen i morges. En hoej, klar, blaa himmel, en sol for opadgaaende og et fortov der var knastoert. Oh well, i det mindste skinner solen, saa er resten ogsaa lige meget. Faktisk var her ikke naer saa koldt i morges som i gaar, hvor jeg var glad for jeg havde taget stoevlerne paa!

Lige over for mit kontor moedtes jeg med dette syn! Det viser sig at saadan ca. alle andre steder end lige praecis hvor vi bor fik sne. Min kollega vaagnede til -2 grader i morges og fortalte grinende hvor koldt det var at spille golf i snestorm i aftes...

Sne paa skaermen

Saa vidt jeg ved er der ikke noget galt med vores fjernsyn, men med mindre nyhedsoplaeseren lider af et voldsomt anfald af skael saa sner det altsaa uden for BBCs hovedkontor - som, meget aprospos, ligger i... White City.


Efter sigende skal vi virkelig have sne over de naeste dage. Jeg har lige set den nationale vejrudsigt, som saa hvid ud. Nu faar vi se hvad der sker paa den lokale vejrudsigt?

En blandet landhandel

Da vi var paa vej tilbage til kontoret i middags kom vi forbi en forretning jeg aldrig har lagt maerke til foer. Jeg gad egentlig vide om jeg er gaaet ned ad den gade foer - anyhow, jeg skal tilbage dertil igen, for der er noget der skal undersoeges naermer!

Forretningen har et helt udstillingsvindue med cigaretpapir med forskellig smag. Jeg hader rygning, men jeg kan da ikke lade vaere med at vaere fascineret af at papiret har forskellig smag - og at man kan fylde et helt vindue med det!

I dag er Diwali og jeg burde virkelig have et rigtig paent stearinlysebillede i den anledning, men, men, men... En af mine kolleger havde en aeske "Indian sweets" med i dagens anledning og jeg skulle simpelthen tage mig grundigt sammen for ikke at spise hele aesken. Jeg er helt vild med dem - og de feder bare helt vildt! Jeg snuppede bare en enkelt og gik saa og pudsede glorien resten af dagen. :)

Mange gange i ugen gaar jeg forbi dette skilt - og i dag havde jeg husket at faa mobilen med. He he - fedt navn paa et firma. Jeg har endnu ikke set hvem der arbejder der, men det ville ikke undre mig om de slet ikke saa spor nerdy ud.

Jeg havde en aftale i Penge klokken 17.45, saa jeg slap tidligt fra kontoret og gik over London Bridge i dagslys, til trods for vi lige har skruet klokken en time tilbage. Der var bare saa stille, fordi jeg var der lige foer alle fik fri. Jeg kunne fristes til at proeve at gaa saa tidligt igen en anden gang...Skyerne der traekker op omkring os skulle, efter sigende, have noget sne i dem. Der kom lidt stoevregn/slud/hagl tidligere, saa det kan vaere det er sandt. Jeg skal vidst lige se nyhederne og vejret i aften. Det kan vaere jeg skal have vinterfrakken frem i morgen tidlig.

Dagens lunch time vandring

En af mine yndlingskolleger boed paa lunch i dag, da denne uge er hans sidste paa jobbet. Oev, hvor kommer jeg til at savne ham. Han har vaeret min allierede i snart to aar og jeg synes bare han skal blive her forever!

Vi vandrede ikke TIL bestemmelsesstedet, men tog en taxa til Whitechapel, hvor Tayyabs doere stod aabne for us. Vi fik en laekker "mixed grill" med to forskellige curries, ris og nan-broed (ved ikke om man kalder dem noget andet paa dansk). Joesses, som var det godt. Jeg glemte helt at tage et billede af vandkanden de altid bruger i restauranten. Jeg skal have fat i en. Den vejer ikke alverden, men den holder vandet dejligt koldt og saa er den kaempe. Bangla Town, here I come!

Gisp, det er da koldt!

Efteraaret er over os og vi har oplevet den foerste kolde morgen. Bladene er ved at vaere rigtig flotte, men de haenger for det meste paa traeerne endnu. Selvfoelgelig begynder der at ligge en masse rundt omkring, men der kommer til at gaa et stykke tid inden de alle er faldet af.

Jeg haaber jeg finder tid (laes: LYS) til at tage nogle ordentlige billeder af vores rensdyrstrae, for det er simpelthen saa flot i efteraarslyset og med de flotte kuloerte blade.

Jeg kan blive saa irriteret naar folk siger "winter's here", bare fordi der ligger lidt is paa graesset. Det er sgi da ikke vinter foer bladene er faldet af traeerne og graesset er gaaet i dvale. Jeg kan da se vi skal have det klippet en gang mere inden vi kan holde vinterfri fra haven!

Sikken en weekend

Vi har hygget, vi har snakket, vi har gaaet, vi har laert, vi har set, vi har maerket, vi har oplevet og saa har vi nydt! Det er ikke kaffe vi har nydt, tvaert i mod vil jeg sige det er min eneste kritik af denne weekend - en distinkt mangel paa kaffe. Jeg tog revance i morges og er nu paa nippet til kaffe delerium. :)

Aftenens godnatbillede

Pyha - endnu en dag som turist i London; jeg elsker det, simpelthen!

Turen gik til London

Taggefest - seks smaa saerheder

Capac har aabnet denne taggefest og har bedt mig om at dele seks smaa saerheder og ejendommelige vaner (ja, saadan staar der), eller rettere "six quirky facts about me". Hmmm... hvordan hulen vaelger man bare seks af slagsen, naar man er en ualmindeligt almindelig person, men en lille bitte smule aparte.

Taggefesten har de foelgende regler:

• Link til din tagger
  Noted!
• Nævn reglerne i din blog
  Gjort (den der bruger d i gjort, han skal ha' sin hale smurt!)
• Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
  Gjort
• Tag seks andre bloggere
  Gjort
• Læg en besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget.
  Skal nok

Ok, saa her kommer mine spidsfindigheder i vilkaarlig raekkefoelge:

1. Jeg er familiemenneske, men har aldrig oensket mig at stifte en familie.
2. Jeg bryder mig ikke om autoriteter, men er ukristelig autoritetstro.
3. Jeg interesserer mig for religion, men har ingen religioese tendenser.
4. Jeg elsker dyr, men bryder mig ikke rigtig om dem.
5. Jeg elsker indpakning, men er ikke kendt for at pakke tingene ind.
6. Jeg er en meget privat person, men deler mit liv paa en offentlig blog.

Saa blev du saa klog og nu vil jeg se hvem jeg kan finde paa at tagge...

Ok, here goes, jeg inviterer de foelgende til min taggefest.:

Irene
Liselotte
Inger
Lisa
Beologen
Filoffen

He he - de lister kunne jeg da sagtens selv skrive. Happy taggefest allesammen og lad os saa se hvad I er lavet af. :)

Ugens motto fra ATS

UGENS MOTTO (plukket fra Politiken)
Lad de små skoleelever komme til mig, så skal jeg denondelyneme rykke dem i ørerne, så de kan lære at sidde stille. B. Haarder

Sjovt, saadan var det ogsaa sidste gang han var undervisningsdiktator og jeg var studerende i DK!

Woohoooooo - gaet hvad jeg skal?

Jep, saa er billetten bestilt og for femte gang skal vi opleve TV2, Danmarks kedeligste orkester (NOT!), paa scenen paa Shepherd's Bush Empire. Jeg elsker simpelthen TV2 og kan naesten ikke vente til det bliver den 1. November og Steffen Brandt, den steg, atter stiger paa scenen og byder os velkommen. Ifoelge TV2s webside er det tre aar siden de sidst var her. Jeg fatter det over hele hovedet ikke, for jeg synes da max det var forrige aar de var her?


Jeg fik lige en besked paa Fjaesbog: "Jeg kommer til TV-2 koncerten. Modes vi i hjornet?" og selvfoelgelig goer vi da det, why change the habit of a lifetime. Jeg behoever slet ikke tjekke hvem kommer. Vi har nemlig faste pladser, som vi paent overholder hver evig eneste gang.

Be there or be square!

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring var lige ved at blive netop det - altsaa en laengere vandring! En af mine kolleger havde en fantastisk middag foran sig den anden dag og havde proevet paa at forklare hvor han havde koebt den. Han er ikke saa vel kendt lokalt, saa det var med fagter og bevaegelser og helt uden gadenavne han gav beskrivelsen.

Min kollega og jeg var enige om at hvor end han havde koebt sin lunch, saa var det hele besvaeret vaerd at finde det, saa efter et lille smut i banken begav vi os paa eventyr. Min kollega har ikke helt det samme eventyrgen som jeg har, saa han var vildt begejstret over at komme paa turne med mig, for jeg gaar helst ikke den lige vej, hvis jeg kan finde en lille lusket gyde at spankulere ned ad i stedet. Vi susede ind og ud af smaa straeder og endte ved ingangen til Tokenhouse Yard, som min kollega naegtede at tro paa foerte nogen steder hen, for for enden af den er der naermest bare en korridor mellem to huse.

Vi gik til hoejre igennem og til venstre igen op ad Copthall Avenue og endelig fandt vi hvad vi ledte efter. Stedet er "spansk", saadan paa den sydAmerikanske maade, tror jeg. Det loed i hvert fald ikke Europaeisk spansk, det de snakkede til hinanden. De kaldte mig konsekvent Senorita, men ud over en hel raekke ringe paa giftefingeren, saa ligner jeg maaske en gammel snerpet gammeljomfru i deres oejne. :]

Maden var FANTASTISK - der var masser af den! En stor portion ris og salat med krillet kyllingeoverlaar og en helt fantastisk kold sauce. Vi satte os ned og spiste paa stedet. Kunne simpelthen ikke vente laengere og var ogsaa lidt vild med det vilde salsamusik der koerte for fuld knald i hele biksen. Nu sidder vi begge her med store runde maver og droemmer om at snuppe en lille middagssoevn.

BOEVS!

G'morn London

Da jeg sad paa toget paa vej fra London Bridge til Cannon Street station saa jeg hvor smuk solopgangen var og besluttede mig fluks for at gaa tilbage og gaa halvvejs over London Bridge, saa jeg rigtig kunne nyde den. Jeg stod der et par minutter, mens hele verden stroemmede forbi. London Bridge er virkelig et syn om morgenen og om aftenen, naar det sydlige folk skal til/fra arbejde i the City. Der er et mylder af mennesker, eller, det er faktisk ikke helt sandt, for de (laes: vi...) gaar naermest i snorlige raekker i samme retning. Jeg tog faktisk nogle gode billeder der sidste aar engang. Dem maa jeg se om jeg kan finde, for det er jo ikke hver dag jeg slaeber mig store fotografiapparat med paa job.

Dagens lunch time vandring

Den anden dag laeste jeg paa Farmers blog om hans tur til Ukraine, hvilket fik mig til at taenke paa en bog jeg laenge har villet laese. Bogen er skrevet af Marina Lewycka og hedder: "A short story of tractors in Ukrainian".

Jeg har lovet mig selv at jeg skal holde op med at koebe saa mange boeger, da jeg jo bare laeser dem en enkelt gang og saa enten lader dem staa og samle stoev paa hylderne eller giver dem vaek, saa kan man jo lige saa godt goere brug af et bibliotek. I dag stoevede jeg bibliotekskortet af og gik et smut om i the Barbican, for at se om de ville laane mig denne vidunderlige bog.

Paa turen gennem the Barbican stoppede jeg lige og trykkede naesen flad mod ejendomsmaeglerens vindue. Den lejlighed jeg oensker mig koster bare £799,000. GULP - jeg bliver lige ved med at spille i lotteriet lidt endnu!

Paa biblioteket var "min" bog enten laant ud eller ikke sat paa plads endnu, saa jeg snuppede lige en anden bog af samme forfatter, nemlig "Two Caravans". Se det er jo noget af det jeg elsker ved biblioteket; man har altid lige en bibliotekar ved haanden, som lige lynhurtigt kan finde noget andet at sende med dig hjem - og saa har det ikke kostet dig en oere!

Paa biblioteket var der en udstilling af en kunstner, der laver billeder med alt muligt skrammel og underlige ting. Billederne er flotte, men de er godt nok dyre! Priserne ligger i £4,000 prisklassen!
Jeg fik ikke lige kunstnerens navn med, men jeg kiggede hurtigt i hendes gaestebog og var lige ved at doe af grin da jeg saa at en havde skrevet saadan noget som: flotte billeder, men droem lige videre med de priser! LOL

Vi gik i cafeteriet og snuppede lidt lunch. Det kan godt betale sig, for som medlem af centeret faar man rabat blandt andet i cafeteriet.

Vejret var saa godt at vi kunne sidde ude i solskinnet og nyde vores mad, mens aender og duer vuggede rundt paa vandet omkring os og springvandene sprang saa det var en fryd.

En dag vinder jeg i det lotteri og saa droener jeg lige om til ejendomsmaegleren og koeber en penthouse suite! - Ja, ja, droemmene koster jo ingenting - heldigvis. :)

To strudser fra Australien

Jeg gaar altid med hjemmesko og slider dem altid op paa ingen tid. Til Jul fik jeg et dejligt par, men bunden paa saadan nogle lammeuldsfutter holder altsaa ikke ret laenge, naar man gaar i dem konstant. For nogen tid siden vandt jeg en £50 Amazon voucher et eller andet sted og for nogle faa dage siden fik den ben at gaa paa.

Blandt indkoebene var et par hjemmesko og i dag da jeg kom hjem stod der en pakke indeholdende two styks lammeskindsstrudser fra Australien, foret med merinould. Saalen paa disse her er nok saa brugervenlig og bliver forhaabentlig ikke slidt op med det foerste. Jeg er godt klar over andre mennesker bruger saadanne stoevler til udendoersbrug, men jeg maa aerlidt indroemme at skoent jeg synes de er nuttede som hjemmesko, saa er jeg altsaa ikke en tilhaenger af dem som udendoersfodtoej!

Nu sidder jeg her med varme ankler og foedder og sender en tanke til Australiens land, hvor Maria gaar og nyder foraaret, mens min Australske strudser gaar vinteren i moede.

Gad vide hvem der vil med?

Dr Gunther von Hagens' "Bodyworks" kommer til London igen og jeg kunne bare saa godt taenke mig at se udstillingen, skoent jeg er bange for jeg er alt for sart til at se saadan noget. Jeg synes bare det er SAA spaendende, men har nu bare et lille bitte problem...


Skal jeg virkelig alene ind og se udstillingen? Jeg tvivler godt nok paa jeg faar min elskede husbond med - han synes simpelthen det er for klamt - og sikkert naermest blasfemisk!

Det kan selvfoelgelig vaere han overrasker mig, men helt aerligt - A TWIWLER! Jeg kan ikke se hvor laenge udstillingen er i byen, men paa websiden staar der bare "fra 24 October 2008", saa mon ikke de bliver her i nogen tid? Vi faar se om jeg er modig nok!

Sjovt at se

Vi saa lige paa nyhederne at der er blevet lagt en masse nye passagerlister ud paa internettet for emmigranter fra blandt andet Jamaica og i loebet af nul komma fem fandt vi min svigerfar paa en liste fra Juni 1943, da han rejste til America for at arbejde. Vi blev da helt roerte. Han doede her i London i 1969!

Hvis jeg selv maa vaelge...

"I'm just about to cross Tower Bridge", loed der i telefonen og saa vidste jeg at jeg ville blive hentet paa arbejde kort tid efter, for at blive koert hjem. Lloyd havde faaet medlidenhed med mig, da det bare vaeltede ned med regn og han alligevel var ude paa vejen.

London er en stor by og vi har en del biler, for at sige det som det er, saa er her en fandens trafik - hele tiden! Jeg har overhovedet ikke noget imod at koere bil og kunne saette mig i bilen nu og koere natten igennem hele vejen til Danmark, men jeg gider simpelthen ikke sidde i en bil i London og koerer derfor naesten aldrig. Det er hurtigere og nemmere bare at tage et tog.

Jeg ved godt jeg er et utaknemmeligt skarn, men jeg synes det er skide stressende at sidde i en bil, naar man bare kunne "sidde" (laes: STAA!) paa toget, som helt automatisk koerer det rigtige sted hen. Alt man skal koncentrere sig om er at staa af paa den rigtige station. Jeg fik det vidst nok sagt paa en paen maade, inden vi var naaet helt hjem, men bryder mig slet ikke om at blive hentet. Jeg har behov for min alenetid og hvis den involverer en gaatur i regnvejr, well, saa er det det der skal til og jeg er ikke saa soed at jeg smelter i lidt vand.
Bare rolig, jeg satte virkelig pris paa den soede tanke, saa laenge den ikke bliver gentaget alt for tit. :)

Det ser sort ud!

Billedet har jeg fundet her.

Jeg tror krisen kradser. Jeg har lige opdaget at min ene sko er lige ved at ligne en Storm P-sko!

Livets gang i Moorgate

Den anden dag kunne vi hoere politisirener hele morgenen og der var en helikopter, der snurrede over hovedet paa os i timevis. Det viste sig at juvelleren rundt om hjoernet var blevet bestjaalet af en motorcykelbande!

I dag, da jeg gik om hjoernet blev jeg moedt af dette syn. Hmmm... halvdelen af gaden daekket med sand og resten daekket med saebevand. Jeg kunne ikke se spor af at noget var blevet spildt, saa jeg kloede mig lidt i hovedet og spekulerede paa om kommunen monstro havde nogle penge der skulle bruges inden udloebsdatoen... Det viste sig at vaere et dieselspild - spredt over mindst 300m vej - og saa med de priser vi koerer med her i byen. WOW!

Oh, hvilken morgenroede

I naeste uge er der moerkt om morgenen. Jeg synes det er hyggeligt. :)

To af en slags

Jeg har laenge planlagt at faa begyndt paa at strikke stroemper igen - og endelig, paa vores Danmarkstur fik jeg startet paa et par. Jeg koebte et bundt selvstribende garn i Ulsnaescenteret (ror jeg nok det hedder) i Graasten og heldigvis havde den soede kone i butikken et moenster jeg lige kunne faa med. Det var 15 aar siden jeg sidst strikkede et par stroemper, saa jeg skulle lige huske hvordan man strikkede haelekilen.

I dag havde vi besoeg af David. Han var i godt humoer i dag og vi kan maerke han slapper mere og mere af hos os. Vi foeler efterhaanden der er ved at vaere ro paa ham igen, siden han har laert at stole paa at vi ikke vil flytte paa ham.
"After lunch, can we go for a drive?" spurgte David i dag. De sidste par gange han har vaeret her har Lloyd taget ham med ud og koere en tur og det elsker han bare, for han synes vores bil er rigtig smart og han kan godt lide at blive set i den. :) Desuden har han ikke selv en bil, saa det er ikke saa tit han kommer ud og koere. Nu er det slet ikke svaert at lokke Lloyd med til en koeretur, saa efter lunch forsvandt de to. Jeg kunne ikke forstaa de ikke var kommet hjem hen mod aften, men jeg havde saa travlt med at goere rent at jeg slet ikke havde tid at bekymre mig om dem. Det viste sig de var koert en tur til Brighton og begge to var bare skrupsultne! De to er bare saa gode sammen. Jeg elsker at de tager ud paa tur sammen - og det er da heller ikke saa ringe at faa en eftermiddag alene hjemme...


Nu har jeg faaet syet enderne vaek paa mine nye stroemper og jeg kan glaede mig til at snuppe dem paa mine kolde taer ved sengetid. Aaah, som har det vaeret en dejlig weekend. Jeg synes simpelthen jeg har naaet saa meget og samtidig har den vaeret rigtig afslappet. Nu vil jeg lige snuppe et par raekker mere paa det naeste par stroemper - og saa er det dybt godnat fra mig.

Saa begynder de at faa farve

Rensdyrstraeet begynder at blive rigtig smuk nu. Bladene har faaet farver og de chancerer (hvordan i alverden staver man til det?) i roede, gule og groenne farver. Jeg elsker simpelthen det trae.
Samtidig sender vores rosenbuske lige et par enkelte spage roser frem, bare fordi de kan. Jeg haaber saadan vi faar noget godt vejr i naeste weekend, naar vi faar besoeg fra Danmark, for vi skal nemlig en tur ud i Kent, hvor efteraaret altid er fantastisk smukt. :)

Rengoeringsvanvid

Shhh... sig det ikke til nogen!

Jeg kom til at gaa igang med gaestevaerelset, som faar besoeg paa torsdag og pludselig har jeg gang i hele hytten. Sig det ikke til nogen, men jeg elsker at goere rent, naar jeg har tid til det.

Billedet har jeg laant her fra.

Aah saa begavet

For nogle uger siden moedtes vi med nogle venner til en middag og vi havde bare ikke set dem i maanedsvis. Jeg havde slet ikke spekuleret paa at jeg havde haft foedselsdag i mellemtiden, saa jeg blev noget overrasket, da der kom foedselsdagsgaver paa bordet. :)

Der var et helt klart tema i gaverne - nemlig et groent tema (om det er det der goer at mit billede er blevet blaat er jeg ikke helt sikker paa!). Den stribede taske er en af Cath Kidstons creationer for Tescos. Vi proever paa at udradere plasticposer og pludselig kan man faa alle mulige fede muleposer alle steder. I pakken var ogsaa en rigtig soed halskaede, som bestod af en laedersnor med glasperler. Glasperlerne er lavet af genbrugsflasker og man kan faa et helt arsenal af forskellige kombinationer. Det lille faar er et maalebaand til strikketoejet og productet er fra Oxfam, som har en "Fair Trade" aftale gennem Traidcraft - til Vietnam. Sidst, men ikke mindst en lille blok med papir lavet af elefantlort!

Der blev grinet en del den aften!

Dagens danske samtale

Hun: "Hov, hov, hov. hov..."
Han: "What are you hov hoving?"
Hun: "I can't remember"

Jeg tror det er paa tide jeg gaar i seng!

Hmmm... ingen stoerre succes!

Himlen var hoej og blaa i dag, men vinden var kold og lumsk. Det gjorde ikke noget, jeg tog da bare frakken og et halstoerklaede paa og saa begav jeg mig med min kollega ud i vejret for at finde noget lunch.
Vi gik ned gennem den lille park ved St Botolph kirken ved Bishopsgate og videre over gaden til en lille Greasy Spoon vi havde set et par gange, naar vi gaar forbi.

Cafeen viste sig at vaere en Ponti's, saa ikke en af de saedvanlige smaa luskede steder. Well, det var baade smaat og lusket, men ikke saadan paa den saedvanlige maade, men under lidt mere ordentlige forhold. Maden var skuffende, for at sige det mildt. Jeg fik en bagt kartoffel, som smagte af koeleskab! :( Oev, jeg hader mad der skuffer.
Vi tog en troestetur tilbage gennem parken, hvor jeg simpelthen blev noedt til at stoppe og fotografere dette smukke trae.

Jeg havde aftalt med Lloyd at han skulle hente mig, saa vi kunne gaa i gym over for mit kontor. Det blev en 15 baner kortere tur end de 100 baner (1,600 meter) jeg havde planlagt, da det viser sig stedet lukker klokken otte om Fredagen. Oh well, intet er saa skidt at det ikke er godt for noget og efter som vi var saa taet paa Hoxton omraadet besluttede vi os for at spise Vietnamesisk.

Lloyd mente ikke det kunne svare sig at staa i koe paa Song Que Cafe og fik mig overtalt til at gaa paa Hanoi Cafe i stedet. Det faar han ikke lov til igen, for det bliver ikke et sted vi kommer til at frequentere!

Jeg fik krabbekloer, som jeg kunne have koebt bedre i "Iceland" og en skaal "rare beef pho", som var den slappeste balje pho jeg nogensinde har klappet oejne paa. Oev, hvor skuffende. Ikke engang oellen var god. Den var alt for fuld af gas og jeg foelte som om jeg havde faaet trommesyge da vi gik der fra. Naeste gang er vi enige om at gaa paa Song Que!

P.S. - bare rolig, vi overlever nok en enkelt dag med ringe mad. :)