Morgenbroedet er paa trapperne...

Nej, jeg har ikke vaeret ved at bage igen. Bare rolig, for vi skal jo lige have os gnasket gennem de 3 kg mel jeg fik klistret sammen den anden aften, i en pludselig indskydelse og saa har jeg en fornemmelse af at det nok ikke bliver en hverdagsforteelse her i hytten!

Anyhow, i morges da jeg var paa vej paa arbejde, gik jeg via St Michael's Alley, forbi "The Jamaica Wine House" og pludselig fik jeg oeje paa dette fede billede af morgenbroedsleveringen der var blevet leveret, men ikke samlet ind.

Nu har jeg aldrig vaeret den store Dickens elsker, men jeg maa aerligt indroemme jeg kom til at taenke paa en gammel Dickens roman, da jeg saa det.

Jeg fik nogle sjove blikke da jeg proevede paa at faa det hele til at passe ind i mit lille mobiltelefonkamera, men naar jeg ser et billede, bliver jeg simpelthen noedt til at tage det - so there!

Mig og saa en laptop

Ok, saa jeg er gift med en computer og har utallige af slagsen i samtlige rum i hele hytten, men JOESSES, hvor jeg bare ikke kan forliges med en laptop. Det er sgi da det ringeste design jeg nogensinde har set! Bare EN laptop har jeg nogensinde set hvor jeg ikke har slaasset med musen! GRRRRRR...

Superman - det er mig...

Og det passer mig rigtig godt i de naeste tre uger, for da skal der bare arbejdes saa det kan maerkes!

Dit resultat:

Du er Superman

Superman 100%
Supergirl 90%
Wonder Woman 90%
Green Lantern 90%
Spider-Man 70%
Robin 70%
The Flash 70%
Hulk 50%
Iron Man 50%
Batman 40%
Catwoman 5%

You are mild-mannered, good,
strong and you love to help others.



Klik her for at tage Superhero Personalighedstesten

Mandelblomst...

Vejret i dag er ikke noget at raabe hurra for. Det er graat og vaadt, saadan lidt raakoldt og himlen er ingen steder at se, men der er altid en lille sol paa horisonten...

Mit mandeltrae staar i blomst. Det er en af de koenneste blomster i traeerne paa denne tid af aaret. Den er saa delikat.

Jeg kan studere den lille paene blomst i timevis. Der er saa mange detaljer paa saa lidt plads.

Sidste aar fik jeg ikke plukket mandlerne, saa de blev mugne. I aar skal jeg havde dem plukket. Det ville vaere fedt om vi kunne faa ris a la mande med mandler af egen avl i aar. How cool!

Er de ikke vildt gode, kan jeg jo altid riste dem med lidt salt og lave "beer nuts" ud af dem.

Spises - det skal de!

Stoenni - Russiske tilstande i supermarkedet!

Vi bor ca 7-800 meter fra et kaempe stort supermarked. Faktisk er det saa stort at det ikke kaldes et supermarked, men et hypermarked (gad vide hvor meget de betalte en marketing consultant for at finde paa det?).

Naar man har saadan et "hypermarked" ved haanden, skulle man mene man kunne koebe saa at sige alt uden de helt store problemer, men saadan ligger landet ikke!

Foer jul var der mangel paa aeg... Aabenbart var der aeggekrise i hele landet, saa det var tilgiveligt.

Vi havde ogsaa besvaer med at skaffe maelk, men det regner jeg med aendrer sig i naeste uge, da jeg hijackede en milkman paa sin runde den anden morgen og klagede min noed. Han lovede mig at jeg nok skulle faa maelken leveret, saa snart jeg henvender mig til hans kontor. (Det goer jeg i morgen!) Naah, det var vidst egentlig ikke hypermarkedets skyld...

Da vi var ude og handle her i aften var der russiske tilstande paa broedhylderne, og saa var gode dyr jo raadne, indtil jeg pludselig kom i tanker om at jeg da bare kunne bage noget broed. WOT??? loed der fra manden min, for han har kun set mig bage boller en gang og den success er ALDRIG blevet gentaget, efter der var en der tabte en bolle paa bordet og der blev en bule - og bulen var sgutte i bollen!

Anyhow, min pludselige indskydelse hvilede paa at jeg kunne koebe noget gaer i bageriafdelingen og min salighed om ikke det lykkedes!

Nu staar der 38 fastelavns boller, 12 grovboller og 4 grovflutes og dufter i koekkenet. Det vil sige det er loegn, for jeg havde ikke engang faaet taget billeder som bevismateriale inden den foerste bolle var forsvundet og jeg er ikke blevet bedt om at koere nogen til tandlaegen endnu!

Gad vide om det er mit nye trick for 2007?

Petticoat lane

Dagens lunch time vandring gik til Petticoat Lane. Joesses, hvor er det mange aar siden jeg arbejdede i "Acorn Growth Associates" i Brick Lane og slog mine daglige folder i disse maerkvaerdige gader.

Jeg var "Life and Pensions consultant" og var skide god til det. Jeg var top sales person i loebet af den foerste maaned og blev forfremmet helt vildt hurtigt. Inden for 3 maaneder havde jeg the top sales team i firmaet.

Ideen bag firmaet var genialt. Vores targetgruppe var kvinder og vi udgoer jo altsaa over 50% af befolkningen. Ideen gik ud paa at spare penge op som man ellers ikke vidste hvor forsvandt hen. Naar vi lagde budget for folk indgik ALT! Selv den pakke tyggegummi hun koebte hver anden dag paa togstationen og den daglige avis til 20p. I mange tilfaelde var der mange hundrede kroner om maaneden, som folk ikke kunne goere rede for - og det her er altsaa ca. 17 aar siden! Pengene kaldte vi "fritter money"; altsaa penge man ellers oedsler vaek!

Firmaet var ejet af en reaktionaer, gammel, (han var MINDST 48!) grisk, fedteroev af en mandschauvenist, som havde set et hul i markedet og vejen til nogle let tjente penge. Han ansatte KUN kvinder (han lyder ok indtil videre...) og vi SKULLE gaa med nederdel/kjole og SKULLE have nyloner paa hver dag uanset hvor varmt det var! Vi blev simpelthen tyranniseret helt vildt og ergo rejste jeg inden for ca. 6 maaneder (maaske lidt laengere).

En "petticoat" er en underkjole - jeg synes billedet fra dagens lunch time vandring passede saa godt...

Det var det med den forretning i Covent Garden

I Januar koerte jeg forbi Cath Kidstons forretning i Covent Garden og lige siden har jeg lovet mig selv at jeg skulle der ind og snuse, ved den foerst givne lejlighed.

Lejligheden kom i dag.

Jeg var alligevel i "nabolaget" og fik vejen lagt forbi forretningen og oh ve! der var bare guf for oejnene!

Der stod en meget roed baenk lige inden for doeren; jeg tror de er vandt til at maend maaske ikke er helt lige saa vilde med at snuse CK som kvinder er - eller i hvert fald denne kvinde!

Manden min satte sig taalmodigt og ventede, mens jeg snusede til den store guldmedalje - og kom til at tage et par diskrete billeder. Hurra for digitalkameraet, det er da lige til at gaa til, uden at vaekke for megen opsigt.

Jeg kom faktisk fra forretningen helt uden at koebe noget! Jeg kunne slet ikke overskue hvad i alverden jeg aller helst ville have og gaar allerede og taenker paa at genbesoege, saa jeg kan koebe en af de fede stribede duge - til HALV PRIS!

Naar vi nu alligevel var kommet til the West End...

Det er ikke hver dag det lykkes mig at slaebe min kaere mand med til the West End - og det uden at skulle have bilen med...

Naar endelig det lykkes, skal det udnyttes paa det kraftigste at jeg kender den del af byen som min egen bukselomme og han overhovedet ikke har nogen som helst fornemmelse af hvad der ligger hvor!

Efter endt aerinde i Great Titchfield Street vandrede vi ned til Oxford Circus, hvor vi fik noget hurtigt at spise og drog videre ned gennem Carnaby Street.

Carnaby Street har bare aendret sig saa meget i de, efterhaanden mange, aar jeg har kommet der. Tilbage i 80erne var det et fedt sted, hvor punkere hung out og alle forretningerne havde punk relateret stuff til salg til maerkelige unge mennesker som mig.

Carnaby Street er stadig et fedt sted, men nu er det langt mere poppet og punkerne ser man naesten ikke mere. Det skulle dog ikke undre mig om de kommer tilbage igen over de naeste par aar, for punk stilen synes at vaere meget in i den nye mode. Monstro ikke vi faar lidt kuloer paa gadebilledet igen?

Vi fortsatte ned over Golden Square til Wardour Street, som er hjertet af Chinatown. Jeg elsker Chinese New Year og vidste at der var en chance for nogle gode billeder, hvis vi fik lagt vejen der omkring.

Min undskyldning for at vi skulle den vej? Jeg havde lovet mig selv at jeg skulle ind og kigge i en forretning i Covent Garden...

Hjemme hos os!

Jeg var lige inde og kigge paa Feedmap og kom i tanker om at zoome ind og se om man stadig skal vaere ret godt kendt lokalt, for at kunne se hvad de mudrede satellitbilleder forestiller, men hold da fast, hvor blev jeg overrasket.

Bare rolig, vi har ikke en knaldroed kinesisk mur rundt om matriklen. Jeg har selv tegnet den ind. (",)

Saa vidt jeg kan se, tog de nye billeder sidste sommer. Der staar i hvert fald 2006 paa billederne. De maa vaere taget foerst paa sommeren, for ellers havde graesset godt nok ikke vaeret saa groent!

Joesses hvor var her toert sidste aar. I aar har vi dog faaet noget nedboer, saa monstro ikke vi faar lov at vande en lille smule denne sommer? Ikke at det generer mig, for jeg bruger aldrig postevand i haven, men jeg maa da indroemme jeg synes det var lidt tamt slet ingen vand at have i regntoenderne!

Loerdagens udflugt North of the Watford gap!

Luton er en lille by nord for London, som ikke ser vildt inspirerende ud, men vinder lidt ved naermere eftersyn. Loerdag havde vi et par aerinder der, saa vi drog nordpaa ved middagstid, da vi skulle vaere der klokken 14.00.

Det var sandelig godt vi kom hjemmefra i god tid, for vi faldt vidst nok lige en anelse for meget i snak undervejs og pludselig udbroed Lloyd: "Sig mig lige engang, var det ikke afkoerslen til Stansted?" "STANSTED, STOENNI!", svarede jeg - "GU VAR DET SAA!"

Vi koerer saa tit til Stansted Lufthavn, at vi bare var fortsat op ad M11 og fuldstaendig havde glemt at koere ad M25 til M1!

Bilen kender vidst efterhaanden selv turen saa autopiloten drog mod lufthavnen, for hvor skal man ellers hen, naar man stiger paa M11?

Pludselig havde vi IKKE helt saa god tid som da vi koerte hjemmefra. Faktisk tror jeg vi lavde en omvej paa knap ca 40 miles! Oh well, det var en paen omvej. (",)

Jeg elsker at koere paa motorvej, for der er saa meget at fotografere, men det var altsaa ikke derfor vi koerte saadan en omvej!

Jeg sad og tog billeder og noed de flotte groenne marker og taenkte bare overhovedet ikke paa hvor vi var paa vej hen.

Ca hver evig eneste gang jeg trykker paa knappen paa kameraet spoerger min kaere mand: "Hvad tager du billeder af nu?" og ryster paa hovedet naar jeg forklarer hvor smuk den hoejspaendingsmast vi lige er koert forbi er! "You're mad!" siger han, og sukker, mens han smiler tilfreds og lidt stolt over at han er den der for alvor fik mig igang med at tage billeder; han koebte mig nemlig mit foerste SLR kamera for knap 14 aar siden og hoejrehaands pegefinger har faaet en del motion lige siden!

Jeg klager ikke! hvem kan staa for en vejrhane og et noegent trae mod en omskiftelig himmel som denne her?

SKAL man ikke tage billeder af den slags?

Naah, vi naaede til Luton, via Royston og Hitchin... (havde vi da bare opdaget hvad vi havde gjort FOER vi kom forbi Stansted!) og endte i Luton, som planlagt.

Vi naaede det vi skulle og saa gik turen til Harlington for at besoege familien Caton, som vi fik regnet os frem til at vi ikke havde set i et helt aar. Det er godt nok for laenge. Jeg er virkelig forundret over at boernene overhovedet HUSKER os, men det er der ingen tvivl om at de goer, for saadan en modtagelse som vi fik, faar man ikke med mindre man har vaeret savnet.

Joesses, hvor er det laekkert at blive modtaget med verdens stoerste knus og et kaempe smil!

Aftensmaden havde vi aftalt skulle indtages paa den lokale pub: "The Old Sun", saa ingen skulle spilde de sparsomme timer sammen, i koekkenet.

The New Moon lyste over The Old Sun da vi ankom. Det fik Mark (7) og jeg en del snak ud af. Dejligt at han er blevet saa stor at han kan fatte saadan en lille leg med ord.

Vi snakkede alle som et kaempe vandfald, fik vendt hele verdenssituationen og blev enige om at skoent det foeltes som om vi saas i gaar, saa er et helt aar altsaa for lang tid ikke at se hinanden. Det er da taabeligt, naar man kommer saa godt ud af det med hinanden. Hvad hulen er en 100-110 km mellem venner?

En dag i the Wild West

Paa gaafod gennem the West End i dag kom jeg om ved denne vinduesudstilling, som min kaere mand IKKE synes det var noedvendigt for mig at billedfere, men han blev klogere...

Han bliver ved med at true med at konfiskere det SKIDE kamera; "You're like a blooming Japanese tourist!" - og i samme aandedraet griner han og viser mig et motiv han ikke kan forstaa hvorfor jeg ikke allerede har fotograferet!

Gud, hvor jeg elsker den digitale verden. Jeg kan bare knipse loes til jeg er blaa i hovedet - det eneste det koster er tid - og tid, naar den er min egen, er GRATIS!

FEDT - jeg har lavet et favicon!

Jeg er simpelthen saa stolt af mig selv!

Jeg har ikke bare kreeret et favicon, jeg har ogsaa faaet det til at vise sig paa min blog. Jeg er simpelthen ved at revne af stolthed!

Foerst lavede jeg flaget i paintbrush og saa lavede jeg det til en favicon paa denne side.

Paa denne side kunne jeg gemme mit favicon og faa koden til at saette ind paa min blog.

Det hele lykkedes med tak til denne unge mand, som havde lavet en udfoerlig beskrivelse, som selv jeg kunne foelge.

FEDT!

P.S. - nu haaber jeg sgi det stadig virker i morgen. Ellers maa jeg paa'en igen!

Ingelise er "tilbage" i mit liv

Et stykke tid foer jul saa jeg en reklame paa en webside, hvor man kunne faa tilsendt et eksempel af et haandarbejdsblad for meget faa penge; omkring 10dkr tror jeg det var.

Med det samme jeg trykkede paa SEND, fandt jeg ud af at jeg ikke ville kunne betale online, men at der ville blive sendt en regning med bladet.

STOENNI - jeg have bestilt det til Far og Mors adresse, da de skulle komme faa uger senere og kunne tage det med til mig.

Jeg fandt et telefonnummer paa "Ingelise", som bladet hed og ringede fluks til dem og fik brokket af mig at jeg altsaa ikke ville modtage noget, da jeg ikke kunne betale for det andet end online! De bedyrede at jeg IKKE stod paa nogen mailingliste, og lovede at holde oeje med om mine detaljer ville dukke op og i saa fald ville de slette dem.

Saa langt saa godt. Jeg lavede en notits af samtalen og glemte alt om det, indtil mor ringede og sagde: "Nu er der altsaa kommet et blad mere. Du skal faa noget gjort ved det, for ellers ender du med en boede og et aarelangt abonnement, som du aldrig slipper af med."

STOENNI, det var lige det jeg manglede. Naah, jeg bad Far bringe bladene med sig, da han var her i Januar og endelig fik jeg mig taget sammen til at ringe til Ingelise; men ikke foer jeg havde faaet aabnet for et af bladene og havde set hvor laekkert noget strik der var i, for det viste sig jo at "Ingelise" er ENDNU et nyt navn for "Alt om Haandarbejde" som jeg holdt i aarevis, som en ung pige i DK. Pludselig var interessen fornyet.

Det lykkedes mig at faa forklaret hvordan det hele hang sammen og jeg fandt ud af at jeg kunne betale over telefonen for et 6-maaneders abonnement, som jeg valgte at faa leveret i DK, da det er dobbelt saa dyrt at faa dem sendt til UK.

Ih, hvor jeg glaeder mig til den naeste forsendelse, monstro ikke man kunne fristes til at bestille lidt garn pr postordre... (Jeg maa hellere lade vaere, Lloyd kvaeler mig sgi da - med alt det garn jeg har allerede!)

Det er saa sjovt at bladre igennem bladene, for det er akkurat det samme der er paa mode som sidst jeg holdt AOH. Fedt!

En venlig forespoergsel om hjaelp

Goer mig en stor tjeneste og klik ind paa "The Breast Cancer Site" i dag og stoet de gratis mammographies for kvinder i noed.

Det tager max. 10 sekunder og koster dig ikke en roed oere.

Det vil goere mig meget glad.

Laes evt med paa Brystkraeftsforeningens hjemmeside, hvis du vil laere mere om sagen.

P.S. Jeg har lagt et permanent link til hoejre i billedet.
KLIK HVER DAG OG RED ET LIV!

Al den sne...

Med al den sne jeg laeser om rundt omkring hos de danske bloggere, bliver jeg ved med at kigge ud ad vinduet og undres over at der ikke er hvidt!

Dagens tema - stakke

Det er ikke alle ord der virker lige godt i mit ordforraad paa dansk og paa engelsk. "Stacks" er et af dem. Det virker godt paa engelsk og beskriver collagen oven for rigtig godt, men paa dansk er jeg ikke sikker paa den har den samme effect. Never mind; STACKS it is - the theme of the day.

Mig og saa aircondition

Jeg er ikke foedt til at leve med air condition. Det eneste sted jeg bryder mig om det er i min bil, da den er lille nok til at det VIRKER uden at give en forfrysninger!

Vi har lige faaet vores air condition paa kontoret ordnet og det er saadan set godt nok, for her har vaeret hedendes varmt i lang tid, men pludselig sidder vi alle og bliver enige om at slukke for skidtet! Bare nu ikke the heating engineer kommer tilbage for at tjekke; nu vi har brokket os saa laenge over det var saa varmt. Fniiiis

BlogTjek07

Tak til alle I der allerede har svaret, for alle jeres paene kommentarer. Dem saetter jeg pris paa. Til de der ikke har; hvad venter du paa? (",) Gå til spørgeskemaet og svar nu. Pleeeeeassssse. Pretty please... - Pretty please with sugar on top!

Dagens travetur paa London Wall

Dagens lunch time vandring foregik paa London Wall, langs London Wall (A.D.200!), ned til St Paul's Cathedral og tilbage op til London Wall.

Himlen var KNALDblaa og skyerne KRIDhvide. Det luftede lidt og var ogsaa lidt koldt, men joesses, hvor var jeg bare frisk da jeg kom tilbage med min sandwich fra the Throgmorton Deli.

Forresten; konen, som jeg gaar ud fra er ejeren i the Deli er en rigtig soed kone og da jeg kom derind kom hun og sagde "Nice to see you again today", hvortil hendes nye ansatte kiggede paa hende smilende og sagde "Oh, is it?". Det var ikke meningen jeg skulle hoere hvad der skete da jeg var paa vej ud ad doeren, men han fik en ordentlig skideballe, for han skulle snakke ordentligt til den flinke kone, som kom og spenderede sine haardttjente penge. Basta Bep!

Klokken 17.30

Og himlen er ikke sort endnu...

Lime Street Ward Club

I aftes holdt vi "the Annual General Meeting" i Lime Street Ward Club.

Den nye Master skulle annonceres og medaljen skulle haenges om halsen paa ham og saa skulle the Uppper Warden og the Lower Warden forfremmes til deres respektive stillinger.

Klubben modtog et nyt ehmmm... flag?, som blev skaenket af den forrige Master og hans kone. Det var paent af dem.

Vi fik en god middag, med noget fantastisk godt vin. Der blev holdt taler i massevis og de fleste var ret morsomme.

Moedet skulle holdes et sted jeg aldrig havde vaeret foer, nemlig Gresham College. Det viste sig at vaere et rigtigt spaendende sted og jeg fatter simpelthen ikke at jeg ikke vidste det eksisterede!

Gresham College har gratis forelaesninger mindst fem dage i ugen. Det er forelaesninger som hvem som helst kan deltage i og emnerne varierer meget.
Jeg glaeder mig til at naerstudere emnerne og finde en dag hvor jeg kan komme ned og opleve stedet i action!

Pancake day...

Pandekageraeset gik godt. Nogen vandt og nogen tabte, nogen fik priser for at vaere de bedste og de naestbedste og andre fik priser for deres fede udklaedninger, for at vaere det dem der opfoerte sig bedste og sidst, men ikke mindst fik et hold en pris for at udvise bedste sportsmandskab.

Uanset hvad for en pris de forskellige hold fik, saa faar de der arrangerede raeset foerstepraemie i underholdningsvaerdi og i at holde traditionen i live.

Ca 8-10 hold, bestaaende af voksne mennesker i alderen 21-45 og et enkelt barn paa omkring 9-10 aar deltog. Langt de fleste var klaedt ud, eller havde lavet fine hovedbeklaedninger som flagrede ud over det hele og enkelte som gik en lille bitte smule istykker i raeset.

Alle deltog med liv og sjael og publikum hujede og raabte og skreg saa de var haese.

Foersteprisen til raesvinderne var selvfoelgelig en stegepande - en vandrepokal, som havde mindste en 5-6 navne paa allerede. Jeg glaeder mig allerede til naeste aar, hvor jeg vil gaa frem i god tid; medbringende mit gode kamera og saa skal I bare se billeder.

Lunchen bestod af en ordentlig laekker pandekage med frisk banan og maple syrup. Laekkert!

God fastelavn!

Pancake day...

Klokken 12.15 drager jeg til "The Old Truman Brewery" med en kollega og ser paa "The Great Spitalfields Pancake Race". Billeder foelger...

Tina kalder Pippi

He: “Will you call Peepee Longstocking for me?”
She: “Ehmmm… WHOM?”
He: “Do you not know who Pippi Longstocking is?”
She: “I do, but I don’t know her number!”
He: “Well, what’s her name; Prunella?”
She: “Oh... you want me to call Pernille?”

Han insisterer stadig paa at kalde hende Prunella. Han er ellers god til alle de udenlandske navne. (",)

Christ Church Spitalfields

Christ Church i Spitalfields er en ualmindelig smuk gammel kirke. Den siges at vaere det fineste eksempel paa engelsk barokstil og er fredet i klasse a.

Hvis man kigger lige ned ad gaden til hoejre for den roede model af Christ church staar originalen og troner saa flot.

Der gaar lang tid foer jeg bliver traet af min smaa gaature i middagspausen. Jeg foeler virkelig som om jeg er "kommet hjem". Det er saa mange aar siden jeg sidst har arbejdet i the City og dengang var byen kun historisk spaendende, men ikke saerligt spaendende paa en moderne maade. I dag staar kontrasterne doer om doer og jeg sluger det hele til mig som en toer svamp.

Jeg tror snart min fitbug bryder hulkende sammen, med alle de km jeg faar gaaet. Minimum er 5km per dag. Men de fleste dage sniger jeg mig op omkring de 7-8 stykker.

P.S. Jeg elsker kontraster

Til venstre har vi en lygtepael som staar og er blaa paa Lower Sydenham station i et industrikvarter i Sarf London. Af en eller anden aarsag minder den mig om Christiane F.

Til hoejre har vi en lygtepael som staar i St Botolphs churchyard i The City of London. Af en eller anden aarsag minder den mig om Christian IV.

Christiane - Christian. Der er et lille uskyldigt "e" og en del aar til forskel. Flere mellem Christiane og Christian end mellem lygtepaelene, men det er saadan set underordnet.
De to lygtepaele udfoerer praecis det samme job; de oplyser samfundet omkring dem.

St Botolph er, ifoelge Wikipedia, den danske "patron saint of travellers"!

Jeg synes billedet til hoejre er paenere end billedet til venstre, men det venstre har nu sin egen charme og en stor personlighed; en personlighed der tilhoerer vores tid.

Vi skal ikke leve i fortiden - vi skal leve med den og der skal vaere plads til begge lygtepaelene.

Hans og hendes

Jeg kunne overhovedet ikke staa for disse to vinduesudstillinger jeg kom forbi i dag.

Jeg tror de maa vaere blevet opdateret over weekenden, for jeg er sikker paa jeg ville have lagt maerke til dem i sidste uge, hvor jeg har gaaet lige forbi dem.

Jeg kan ikke helt huske hvilken skjorteforretnings vinduesudstilling det er , men mon ikke det er Thomas Pink? De laver altid saadan nogle paene skjorter - af noget rigtig laekkert stof. Jeg fik helt lyst til en god kop kaffe med de dersens afskyelige runde kiks med det haarde og temmelig farvestraalende glasur paa. I stedet gik jeg en tur. Det havde jeg nok ogsaa bedre af!

Modeller med facon

Efter den sidste tids heftige "size 0" debat har John Lewis i dag lagt ud med at bruge en str. 12 (dk str. 40?) badedragtsmodel for naeste saeson og har sagt at deres giner i forretningerne vil blive opgraderet til en str. 10.

Taenk sig at en badedragtsmodel i str. 12 er stof til en rimelig serioes avis!

Da John Lewis spurgte modelbureauet efter en str. 12 fik de at vide at de skulle gaa til et bureau der specialiserede i store modeller!

Jeg tager simpelthen hatten af for John Lewis, for uanset om det er et kaempe marketing ploy, saa er det bare saa vigtigt et skridt de har taget og hvis det hjaelper bare EN pige til at faa et bedre kropsimage, saa har det vaeret besvaeret vaerd!

Meget apropos kom jeg om ved en forretning med disse giner i dag. Saadan en hvepsetalje skal man vidst lede laenge efter i disse dage, men en str 0 er hun i hvert fald ikke!

Hvis jeg havde et kaempe stort hus, saa ville jeg eje saadan en flot gine. Den er da et helt kunstvaerk. Monstro man kunne faa lov at tage et billede som IKKE var gennem en rude, saa kunne jeg da haenge billedet op. (",)

Dagens lunch

Man oh MAN, har jeg fundet et fedt sted at fouragere ved middagstid? Wrap it up! ligger faa minutters gang fra kontoret, men med det udvalg vi har er det foerst nu, efter ca. 6 uger jeg har haft lejlighed til at proeve at koebe lunch der.

Det bliver IKKE sidste gang jeg proever det!

Koncepted gaar ud paa at uanset hvad man bestiller, saa er det pakket ind i et fladbroed af en art.

I mit tilfaelde fik jeg oeje paa de havde "Caribbean Chicken Roti" paa menuen og det kan jeg da ikke lade gaa min naese forbi; isaer ikke naar en kaempe portion kun koster £3.95!

Vejret var saa fint at jeg satte mig ved tennisbanerne i St Botolphs og spiste.

Der var en due der blev ved med at komme lidt for taet paa mine foedder. Jeg kan ikke doeje de afskyelige krapyl, eller rettere, jeg vil bare ikke have at de kommer for taet paa, for saa laenge de ikke er alt for indavlede saa er de faktisk nogle paene fugle, de er bare fyldt med lus og andet utoej.

Anyhow duen insisterede paa at luske rundt og endelig faldt der en enkelt chick pea ned fra min mad. Duen slugte den glubsk og saa rigtig snu ud - lige indtil den fik den karryindklistrede aert ned i maven og saa skal jeg ellers ikke sige andet end den skred. SNOT FORNAERMET var den; taenk sig at jeg kunne droemme om at "servere" hot curry for den! "Gnaek gnaek - that'll teach you" taenkte jeg. Lloyd skreg af grin og kaldte mig en dyremishandler, da jeg fortalte ham om det. Som om jeg stopfodrede den? Anyway, han var bare misundelig fordi han ikke havde faaet curry and roti!

Hvor glad er du?

Jeg er glad fordi livet er fedt!
Kig ind paa The Global Happiness Survey og lad dem vide hvor glad du er. Lige nu er verden 5 out of 5 glad, det er fordi de kun har et svar indtil videre - MIT!

Sunday Breakfast

I morges lavede Lloyd Sunday Breakfast til hele familien, for foerste gang i meget lang tid. Ja, det lyder som om det er mig der altid laver det og det er det bestemt ikke. Vi faar kun Sunday Breakfast naar Lloyd laver det - vi har bare ikke faaet det meget laenge.

Maden kom paa bordet og der var spejlaeg, bacon, baked beans med flaaede tomater og fried plantain, samt, selvfoelgelig, te og kaffe.

"WAURV Dad, you're spoiling us!"
"The only thing missing is the seasoning of the eggs; I think he's losing his touch!"
Mage til fraekhed!

Oink oink og Godt Nytaar

Godt griseaar til alle.

Det kinesiske nytaar indledtes i aftes, saa vi noed en enkelt flaske roedvin med the Chans. Vi snakkede om at vi burde tage til China Town i dag og se optoget og dragerne, men jeg maa indroemme jeg tvivler paa det bliver til noget, for her er en del der skal goeres herhjemme. Jeg elsker et kinesiske nytaar, da det er saa farvestraalende. Alle de roede "luck" udsmykninger og de smaa roede konvolutter er sa flotte.

Ifoelge horoskoperne skulle griseaaret vaere et godt aar for os her i huset; saa det binder vi an paa er sandt! Godt grisseaar!

Cardigan set for Baby Abbie

Cardigan set for Baby Abbie
Originally uploaded by twishart.

Saa er endnu et lille saet faerdig til overraekkelse, denne gang til baby Abbie. Jeg glaeder mig til at stifte hendes bekendtskab meget snart.

Flickr

This is a test post from , a fancy photo sharing thing.

Harrods' fede vindue

For et par uger siden koerte vi forbi Harrods i en sen nattetime og Lloyd fik strenge ordre om at holde laenge nok til at jeg kunne tage et billede ud af bil vinduet.

Det blev ikke saadan specielt lige eller skarpt, men jeg synes nu stadig det var lidt fedt.

Cool Britannia meets Harrods!

En date med Mylle - paa P4

Ville lige se om der var noget at lytte til paa www.dr.dk og minsandten om jeg ikke fik en date med gode gamle MYLLE og hans Eldorado program. Ja, det var selvfoelgelig ikke live, men det var jo ligemeget, for jeg havde ikke hoert det foer.
Mylle er bare FOL om nogen er det!
Naah - jeg lytter videre. Er nu slaaet om paa DR Evergreen og har selskab af Daimi og andre af de gode gamle groennerter.

Aftenlys fra London Bridge

Fra London Bridge er naeste bro Tower Bridge, som bare er saa flot. Til venstre i billedet kan man skimte The Tower og i baggrunden straaler Canary Wharf omraadet. The Belfast ligger hvor den har lagt i mange aar og Themsen var stille og rolig da jeg smuttede over til London Bridge station.

London Bridge er langt fra den koenneste af broerne, men det er en af dem med den flotteste udsigt. Maaske jeg skulle gaa paa den modsatte side af broen i aften og se hvad jeg kan faa i lyskassen.

Jeg troede foraaret kom tidligt i aar

Jeg troede foraaret var tidligt i aar, men da jeg lagde maerke til at kirsebaertraeerne var ved at vaere i blomst kom jeg i tanker om mit foerste foraar i London.

Foraaret i 1990. Kirsebaertraeerne stod i fuldt flor den 20 Februar i Greenwich Park. Jeg ved det, for jeg tog et billede, da jeg var saa chokeret over at se det saa tidligt!

Anyway, i aar tror jeg vi er mindst en uge senere, maaske to. Naboens tulipantrae er saa smaat ved at blive en anelse lyseroedt og om faa uger er det parat til at blive fotograferet af den Japanske turist - aka Mrs Wishart!

Traengte lige til lidt maling

Hvad synes du om de nye farver?

Din magre cykel - Piet Van Deurs

Jeg foeler mig som en anden Piet Van Deurs (st?)...

Piet: Hvad er det?

Deltager 1: Er det en enhjulet cykel?

Deltager 2: Er det en halv cykel?

Deltager 3: Er det overhovedet en cykel?

Piet: Den er meget speciel. Den er meget gammel. Den er sort. Den har tre gear. Den har et meget gammeldags haandbremsesystem - har I gaettet det nu?

Det er en paen gammel herrecykel, der er saa slank den kan gemme sig bag en lygtepael!

En hilsen fra Mansion House

Billedet taler for sig selv. Mansion House er simpelthen magnificent og jeg er bare saa heldig at faa lov at besoege det smukke sted mindst to gange i aar. Suk, hvor har man lov at vaere heldig i livet!

En invitation med guld print paa...

I aften afholder The Securities and Investment Institute den aarlige Awards Ceremony i The Egyptian Hall i Mansion House.

Invitationen ankom foerst i December og alle instrukserne med hensyn til paaklaedning (Lounge suits), mad og drikke saavel som sikkerhedsforanstaltningerne er laest og forstaaet.

Tidspunktet er 18.00 hrs for 18.30hrs, og da jeg bare har et par minutters gang der til sidder jeg paa min pind lidt endnu.

The Lord Mayor af City of London er aftenens vaert og jeg har GLEMT at tage min klubnaal paa. Jeg elendige menneske!

Der er en besked til dig

Du kan hente den paa opslagstavlen paa Spitalfields Market!

Hvis man haenger en besked op her, kan man vidst ikke kalde det en klar besked...

Jeg braender for at vide om der er et system, eller om det er helt saa tilfaeldigt som det ser ud.

Billedet er fra gaarsdagens lunch time vandring til Commercial Road og Brick Lane.

London Fashion Week

London Fashion Week er over os - og stoerrelse 0 debatten raser.

Ikke om jeg fatter at nogen kan synes at ekstrem undervaegt kan vaere paent, men saadan er vi jo saa forskellige. Naeste aar tror jeg proeverne bliver lavet i en lidt stoerre stoerrelse, for ellers tror jeg ingen modeuge der bliver efter aarets udfald af Madrids modeuge, hvor de satte minimumsvaegtskrav.

Anyway, jeg ELSKER London Fashion Week, da den typisk byder paa noget der er lidt mere interessant end Paris, Milan og New York moden. Der er altid et snert af Vivienne Westwood og hende kan jeg lide!

De to unge damer paa billedet "snuppede" jeg igaar da jeg var paa dagens lunch time vandring. Jeg synes de var saadan et godt billede af London Street Fashion - og saa i London Fashion Week. Hvad man desvaerre ikke kan se paa billedet er det ULTRAKORTE skoert pigen i roedt havde paa.

Jeg har lige faaet to fribilletter stukket i haanden. Billetterne er til "Pacha", hvor der skal fejres London Fashion Week paa Fredag. Monstro ikke der er et par unge mennesker der kan bruge saadan et par stykker?

Glaeden ved at have en kat...

I anledning af Valentine's dag skulle vi spise hos familien Ismail i aftes.

Maden var laekker og vinen ligesaa. Vi snakkede, grinede og debatterede som vi altid goer og var ved at vaere parate til at flytte i de bloedere moebler, da katten (Blackie) gjorde sin entre - med en doed mus i munden!

Blackie gik ind i koekkenet og lagde den doede mus paa gulvet - og pludselig var musen ikke saa doed laengere! Den var RAEDSELSSLAGEN, den arme lille stakkel. Man kunne naesten se dens lille hjerte hamre afsted, mens oejnene flakkede omkring for at finde en flugtvej.

"Kill the bloody thing - or let it go!" loed der fra the cat's mother, men Blackie havde andre planer. Musen skulle pines foerst. Den skulle have lov at vaere rigtig bange, foer den blev slaaet ihjel. Det viste sig at musen var i fin stand, bare bange og lidt snasket efter en tur i Blackie's mund. Efter mange tilraab og doerene aabnet hele vejen til the Highlands endte the cat's mother med at baere det stakkels krae udenfor, paa en fejebakke, mens katten blev holdt inde. Man kan da ikke bare sidde og overvaere et mord for aaben skaerm!

Blackie var snotfornaermet resten af aftenen og skulede ondt hver gang nogen saa meget som kiggede paa hende!