Lettere forkalket

Naar man har lige saa skraekkeligt haardt noget vand som vi har her i byen, saa skal der altsaa ikke gaa 3 1/2 aar mellem afkalkningerne. 

Det tog mere end en omgang afkalkningsmiddel til, men nu er vi klar til en weekend med en god, klar kop kaffe - uden fremmed grums; hvis jeg vel at maerke husker at faa koebt nogle kaffeboenner!

20-aars jubilaeum

Den 26. Februar 1993 sprang der en stor bombe i the World Trade Centre i New York. Flere folk doede, mange blev skadet og hele verden rystede over at saadan noget kunne ske i New York.

Lige praecis den dag havde vi andet at bekymre os om her i husholdningen. Vi blev nemlig beriget med en (for mit vedkommende) familieforoegelse af rang; tre boern i aldrene 6, 7 og 11!

Jeg er ikke et oejeblik i tvivl om at de fleste normale mennesker ikke havde fantasi til at forestille sig hvordan det skulle gaa, da min erfaring som familiemor kunne ligge paa et meget lille sted. Jeg var da heldigvis naiv nok til ikke at taenke saa langt selv, for saa var det aldrig sket!

Paa en eller anden maade, med min elskedes guidende haand paa ryggen, adskillige telefonopkald til mine foraeldre og en kaempe indsats af familie og venner, naar der pludselig var 6-ugers sommerferie, saa lykkedes det at faa en hverdag stablet paa benene. Paa en eller anden maade fik jef styr paa at faa noget foede paa bordet et par gange dagligt og lektier og sport fik vi ogsaa fra haanden. 

Et eller andet maa vi have gjort rigtigt, for alle tre bliver da ved med at besoege os og det kan naeppe vaere i haab om en stor arv, med de udgifter vi har lagt for dage over det sidste aars tid.

Naiviteten laenge leve - 3 x hurra! :)

Aftenens godnatbillede

Saa fik den weekend ben at gaa paa. Heldigvis noed vi den mens vi havde den og inden vi faar os set omkring staar den naeste for skud.

Det var en loerdag aften

Jeg elsker puslespil!

Taget fra en anden vinkel

I fredags stod vores nye tag faerdigt og hele denne uge har vi gaaet og undret os over hvad der er blevet  af den gispendes kolde vind der normalt smyger sig om os, naar vi sidder og hygger os ved braendeovnen...

Stilladset blev foerst taget ned i denne uge, saa i sidste weekend smuttede jeg, til min elskedes store raedsel, op ad stigen med mit fotografiapparat og knipsede paa livet loes. "Pas nu paa du ikke falder ned" loed der adskillige gange, men jeg var nu mere bekymret for hans velfaerd end min egen; det er jo ikke mig der er bange for hoejder og det er jo ikke hver dag man har et nyt tag at billedfere!

Mens vi var oppe paa stilladset tog vi chancen for at nyde udsigten til Canary Wharf, som ses bag alle skorstenene. Samtidig kunne vi se hvor meget bedre end stand vores naboers tage var i - ja, altsaa indtil nu, for nu blegner alle de andre jo i sammenligning med vores. :)

Jeg er ikke meget i tvivl om at vores naboer (og samtlige mennesker vi kender) tror vi er bindegale at koebe saadan et gammelt skur og arbejde paa det som om det var et palads, men nu var det lige det hus vi fik lyst til at koebe og vi kunne jo ikke bare lade staa til.

Min elskede udnyttede stilladset til det sidste og fik has paa noget gammelt maling, fik fyldt noget ehmmm... ja, et eller andet, i noget raaddent traevaerk og naaede ogsaa at faa et lag maling klistret ovenpaa inden stilladsfolkene var paa pletten.

Jeg stod for det kunstneriske og absolut ubrugelig indslag, som saa ofte foer, men nogen skulle jo forevige alle de fede vinkler der praesenterer sig i de luftlag.

Trappen var ikke mindre stejl paa nedturen!

London 360...

Aftenens godnatbillede ville jeg oenske jeg havde taget, men det ville vaere en stor, fed loegn at paastaa. Ja, ok, jeg har da godt nok selv taget et skaermbillede af det, men saa kan jeg vidst heller ikke sige mere uden at komme ud i noget der ikke er helt sandt...

Billedet er et 360 graders billede af London. Jeg kunne bruge TIMEVIS paa det billede, for der er bare saa meget at se. Proev selv at klikke HER, men lav lige en kop kaffe foerst. Sig ikke at du ikke var advaret!

Noget om vand

Da jeg kiggede tilbage paa dagens billeder kunne jeg spore et tema - noget om vand.

I radioen fortalte de i morges at et lyskryds paa min vej til stationen var oversvoemmet. Der er altid problemer med vand i lige det kryds og en hel del problemer med lysene ogsaa, saa det overraskede mig ikke meget at hoere.

Der var nu ikke meget vand at se, men til gengaeld var der nogle kaempe huller i vejen, hvor vandvaerket havde gravet ned til problemet. Saa vidt jeg lige kunne se paa roerene er det nogle af de nye, saa det er ikke til at vide hvad der er gaaet galt.

Da jeg kom hjem stak min elskede mig en lille brochure, som var kommet med posten i dag. "Kig lige paa denne her" sagde han, "det er noget du vil vaere interesseret i". Jeg kiggede og han havde saa ganske ret. Det var en reklame for Calgon, som er et afkalkningsmiddel. Paa brochuren var der

klistret en lille strip til at maale kalkindholdet i vores vand. "Dyp i et sekund og vent et minut" stod der paa pakken, saa det gjorde jeg.

Jeg tror ikke det tog over tre sekunder, inden samtlige rubrikker paa strippen var roede, men det kunne jeg nu godt have fortalt dem uden at maale. Vi har utroligt haardt vand i England og ikke mindst i London og det minder mig om at der er en kaffemaskine der traenger til at blive afkalket!

Visit fra fortiden

Engang i tidernes morgen var jeg au pair i Glasgow hos en familie med to piger paa hhv 8 og 11 aar. Pigerne er nu voksne kvinder med uddannelse, hus, mand og et par boern hver. Pigernes mor er i London i en god uges tid, for at hjaelpe til mens boernene har vinterferie. Moderen og jeg moedes af og til naar hun er i byen og hun havde sat mig staevne til frokost i dag. "Jeg har nok et af boerneboernene med" sagde hun, saa jeg bestilte bord til tre.

Da vi moedtes uden for stationen troede jeg lige et oejblik jeg var rejst knap 30 aar tilbage i tiden. Den lille pige der stod ved hendes side var saa lig sin mor man skulle tro det var loegn.

Lillepigen og jeg kom lynhurtigt i snak, da hun ikke bare ligner sin mor af skind, men saa sandelig ogsaa af sind. Hun er fraek som en slagterhund og aah saa charmerende og ville meget gerne sidde ved siden af mig i stedet for ved siden af hendes grandma. Jeg er helt sikker paa det barn ikke er undfanget, men klonet. For hulen, som jeg grinede af hende, den lille spirrevip.

Da vi havde spist faerdig og det var paa tide at jeg gik tilbage til min pind spurgte jeg om jeg fik et knus. Det gjorde jeg og saa kiggede spirrevippen paa mig med store, alvorlige oejne og spurgte "vil du ikke nok goere en indsats for at vi kan ses igen". LOL - barnet er 4 og 3/4 (meget vigtig detalje!). Jeg kunne da ikke droemme om at sige andet end at jo, jeg vil virkelig goere en indsats.

En halv time i solen

Fredagens lunchtime boed paa dejlig solskin og en halv time paa en baenk i Victoria Embankment Gardens med min bog. Det med laesningen blev nu saa som saa, for jeg havde faaet mig sat paa en temmelig snakkesalig baenk. Det kan vaere hyggeligt nok, men naar jeg nu gerne ville laese lidt i min bog!

I dag satte jeg mig andetsteds, hvor der slet ikke var nogen der ville snakke med mig. Det passede mig, da jeg er ved at laese en rigtig god bog, som naesten er umulig at give slip paa, uanset hvor snakkesalige nogle sidekammerater man kan redde sig. Bogen hedder "The Tea Planter's Daughter" og er skrevet af Janet MacLeod Trotter. Den er bare saa gribende. Jeg ved dog ikke om den er oversat til dansk - eller for den sags skyld hvor gammel den er, jeg laeser bare! :) 

Der var tonsevis af turister paa Trafalgar Square i dag. Der er pludselig dukket en del gade artister op paa pladsen. Foer i tiden var det kun i Covent Garden, saa spredte de sig til Leicester Square, siden the South Bank og nu Trafalgar Square. Der skulle selvfoelgelig ogsaa vaere noget til at underholde boernene, efter de fik has paa de skide duer. :) Som den vaagne laeser nok kan regne ud er jeg ikke due-fan!

Der er gode nyheder og der er daarlige...

Naar man faar valget mellem at faa de gode eller de daarlige nyheder foerst, vaelger man tit at faa den daarlige nyhed foerst, saa man kan fejre den gode nyhed laengere end man soerger over den daarlige.

I gaar doede min toerretumbler; saa det var saa den daarlige nyhed. Ja, det var egentlig kun stikket der doede, men nu er det tredje gang vi har skiftet stik paa den og en enkelt gang ogsaa stikkontakt. Lige praecis en ildebrand kan vi nok godt undvaere, saa nu skal der altsaa andre boller paa suppen!

I gaar fik min elskede vores toejsnor strammet an og minsandten om ikke der var toerrevejr i dag og hele to velduftende maskinfulde blev lagt paa hylderne til aften. Det har paa det naermeste vaeret foraarsvejr hele dagen, med 10 plusgrader og langt til skyerne. Sidst paa ugen skulle det blive koldt igen og der er endda tale om lidt sne, men i dag tog vi forsmag paa foraaret. Mere om det i morgen...

Aftenens godnatbillede(r)

En af mine unge kolleger sendte en hurtig email rundt til hele kontoret i eftermiddags. Hun elsker at bage og havde bagt cupcakes i anledning af St Valentins dag - kagedaasen stod i koekkenet og man skulle bare tage for sig, loed beskeden.

Jeg plejer ikke at deltage i kageorgiet, men maatte dog lige ud og se de fine smaa kager hun havde lavet til os, for jeg synes bare det var saa soedt af hende. 

Der var ikke mange tilbage, da jeg naaede frem, men der var nok til jeg kunne vaelge lige praecis den jeg allerhelst ville have. Ikke bare var kagerne fine, de smagte ogsaa fantastisk og der er lovning om en ny forsyning i naeste maaned, med et paasketema. :)

En lille frisk morgentur

For nu at goere en lang og kedelig historie kort, saa endte jeg med at tage paa arbejde i dag, via Victoria, som ligger et par kilometer fra hvor jeg arbejder. Normalt kommer jeg ind til Charing Cross, som ligger lige ved vores kontor, men det skulle saa ikke vaere i dag!

For mange aar siden arbejdede jeg i en aareraekke i Victoria og kender derfor omraadet rigtig godt - eller rettere, kendte! Busstationen og meget af hele bydelen er en kaempe byggeplads, som bliver saa moderne som aldrig foer og det er naesten umuligt at genkende noget som helst!

Meget af Victoria var slidt og traels at se paa (det bliver ikke bedre af mine ringe belyste billeder!), saa det er rart at der bliver gjort noget ved sagen, men jeg maa indroemme jeg er overrasket over saa omgribende en overhaling paa en gang. The City of Westminster maa pludselig vaere kommet til penge paa en eller anden maade.

Jeg kunne dog stadig finde rundt, for Victoria Street har de da ikke flyttet endnu og Westminster Abbey ligger ogsasa hvor den altid har lagt. Jeg blev saa glad da jeg saa en haandfuld heste i gadebilledet, for jeg var lige ved at vaere bange for "vi" havde spist dem allesammen!

I Parliament Square moedte jeg den film aktuelle Abraham Lincoln, som stod og saa betaenksom ud. Det gjorde jeg ogsaa, for jeg var allerede et kvarter for sent paa den og denne gang ver det ikke paa grund af billedferingsapparatet. Heldigvis fandt jeg endelig en bus og i loebet af bare fem minutter var jeg paa plads paa min pind.

Godmorgen sol

Det foerste jeg lagde maerke til da jeg vaagnede i dag, var at det var lyst. Saadan rigtig lyst - og klokken var bare 07.30!

Jeg snuppede mit fotografiapparat og gik ind paa gaestevaerelset for at aabne et vindue og fange solopgangen med linsen. Jeg havde lige i min hast glemt at der staar stillads rundt om hele huset og at vinduet derfor ikke kan aabnes.

Der var altsaa ikke en dobbelt solopgang, bare en skygge fra det (moegbeskidte!) vindue. :)

Solen bevaegede sig hurtigt over skorstenene, mens klokken tikkede. Jeg har det altsaa med at glemme at jeg har steder jeg skal vaere, naar foerst jeg faar billedferingsapparatet i haanden!

Lige saa hurtigt som jeg var ude af badet var jeg tilbage ved vinduet. Solen havde passeret begge naboens skorstene og var godt paa vej ind i traeet.

Jeg naaede paa arbejde til tiden, til trods for distraktionen, men det er da ikke til at staa for saadan en solopgang.

Projekt huset paa bakken - endnu engang...

I tirsdag gik tagmaendene igang med at tage taget af vores hus. Jeg var ikke helt overbevist om at det var en god ide at lave tag i Februar, indtil tagmanden pointerede at denne tid paa aaret er hvor vi faar mindst nedboer!

Gaet lige hvem der vaagnede til et par cm sne i morges? Sneen var slet ikke noget at bekymres over, sagde tagmaendene for heldigvis er undertaget allerede sat op og om et par dage er tagstenene ogsaa paa plads.

To favoritter

Hele vores dejlige flok havde inviteret sig selv paa soendagsmiddag i dag, da de vidste vi ville vaere hjemme, for denne soendag var en David soendag. David blev hentet mens jeg vaskede koekkengulv og snart myldrede det frem med store saavel som smaa. 

Spunken kravler saa det er en fryd, saa det er en god ide at have rene gulve naar han kommer paa besoeg, for det bliver snart synligt paa hans toej hvis ikke det er tilfaeldet!

Grandad oever ihaerdigt med at faa den lille skiderik til at gaa, men han kan nu sagtens komme frem uden at kunne det - og det gaar tjept! I dag fandt ham paa noget helt nyt at more sig med, nemlig en lille snurretur. Knaegten hviner af fryd over det meste og er simpelthen saadan et glad lille barn, men der er aldrig langt mellem hvin af fryd og taarer. Det er sjov to boern af de samme foraeldre kan vaere saa forskellige. Bebsen har altid vaeret meget mere stille.

Bebsen har fundet glaeden ved et puslespil, til min store glaede. Jeg har altid vaeret helt pjattet med puslespil og har siddet op mangt en vinteraften til langt ud paa natten, for at faa sidste haand paa vaerket. Min mor mener nok der gaar nogen tid foer der staar 1,000 brikker paa aesken, men paa det plan har jeg en kaempe taalmodighed. Vi skal nok faa nogle gode timer ud af det.

Noget andet vi kan faa meget tid til at gaa med er at finde sjove tegnefilm paa Youtube. Bebsen sukkede i dag, da en af den ikke ville makke ret "why is it not loading Bedstemor?" spurgte hun gravalvorligt og saa maatte jeg melde pas. Det er simpelthen fantastisk at se et lille barn med en touch screen computer. Skaermene er saa intuitive at man overhovedet ikke behoever at kunne laese noget som helst for at deltage.

At Barbapapa og Trotro aeselet foregaar paa fransk, dansk eller tysk er heller ingen hindring. Billederne kan "man" jo sagtens forstaa. 

Aaaah, som jeg synes vi har vaeret heldige med de to smaa stoerrelser - ja og generationen i midten naturligvis. :) 

Min danske vindueskarm

En loerdag hvor man ikke skal noget som helst, med mindre man bare gerne vil, er altsaa ikke det vaerste der findes og minsandten om ikke i dag er en af slagsen. 

Hele dagen har vi gaaet og nusset med dette og hint, mens kaffemaskinen har vaeret i sving og vandkanden ogsaa. Hvis jeg havde en 25-oere for hver gang jeg har lovprist mine fede vindueskarme i koekkenet tror jeg snart jeg ville vaere millionaer, men jeg behoever slet ingen 25-oerer, saa laenge blomsterne bliver ved med at te sig som de goer lige der.

Aldrig har mine planter haft det saa godt som de har her. Masser af naturlig lys og altid inden for raekkevidde af en vandkande. Det ene hjaelper grangiveligt saa meget som det andet...

Min elskede er stadig i fuldtidsbeskaeftigelse paa huset og har vaeret igang med at behandle stakit. Panelerne var godt nok forbehandlede, men de bliver altsaa saa grimme hvis de ikke faar en ordentlig omgang behandling fra ny og desuden har vi kun skiftet stakit i den ene side af haven, saa det pyntede at faa det hele den samme farve

Nu synes jeg det er blevet flot og jeg vil til at planlaegge lidt kuloer og planter til haven, saa den ser knap saa betonagtig ud. Foreloebigt har vi bare et par smaa urtepotter, et lillebitte aebletrae og en graesplaene, men vi skal nok faa en paen lille have ud af det.

Paaskeliljerne staar i fuldt flor i potterne, men de skal saettes i jorden saa snart jeg faar chancen. Jeg har adskillige andre loeg der skal i jorden, men vejret har ikke rigtig vaeret til det endnu. Kommer tid, kommer raad. :)

Soendagsskole paa Skive Bibliotek

Min pludselige Danmarkstur gav mig chancen for soendag at deltage i en af Irenes haekleworkshops paa Skive Bibliotek, hvor hun underviser en 3-4 gange om aaret.

Det er mindst 25 aar siden jeg sidst har sat fod paa Skive Bibliotek og jeg skal ikke sige andet end der er sket en drastisk aendring siden da. For det foerste er biblioteket flyttet, for det andet er det nok tre gange saa stort som det var foer. Det er det suveraent flotteste bibliotek jeg har set i meget lang tid!

Bygningen er lys og venlig, med mange spaendende vinkler og godt lys. Jeg havde ikke tid til at inspicere hele bygningen, men alt hvad jeg saa var vildt imponerende.

Boernebiblioteket fik den 7-aarige Tina frem i mig igen. Jeg havde lyst til at stille mig ind i kabyssen paa Rasmus Klumps gode skib Mary og lave pandekager dagen lang. Taenk sig at have saadan en legeplads med boeger til raadighed for sine boern.

Dagens workshop havde temaet "living" og som altid sprudlede Irene med ideer og inspiration til alle mulige forskellige emner. Vi proevede nogle af teknikkerne af og blandt andet laerte vi at lave en lille kurv med en kant, saa den kan staa. Jeg gad vide om jeg nogensinde faar den ide, der prompte byggede sig op i mit hovede, foert ud i livet?

En af de mange teknikker vi studerede er den genkendelige bedstemorfirkant, eller rettere - det var i hvert fald faconen, for vi skulle nemlig haekle med fire traade i en spiral, som skulle ende i en firkant...

Spiralen fangede jeg lige med det samme. Ja, det vil sige jeg skulle liiige laere et lille opstartstrick, men saa snart det var paa plads, kunne jeg lave spiraler til jeg var blaa i hovedet.

Paa mirakuloes vis lykkedes det mig at faa en rimelig firkantet firkant ud af mine strabadser og fluks begyndte jeg at droemme om et saengetaeppe haeklet udelukkende i spiralfirkanter. Tak for en fantastisk dag Irene - jeg glaeder mig til naeste gang!

En fin afslutning

Loerdag boed paa hoej solskin, blikstille vand og en sagte frost. Vi kunne ikke have bestilt det bedre, taget i betragtning at vi havde en begravelse vi skulle have overstaaet loerdag formiddag.

Kirken var fyldt til sidste saede, der var et utal af blomster og en fantastisk praest. Til trods for praesten ikke kendte den afdoede holdt hun en smuk og personlig praediken, som helt og aldeles fangede min morbrors aand; der var ikke et oeje toert!

Efter at have spist frokost paa Regitzesminde med den naermeste familie gik vi en tur langs stranden til havnen.  Vandet saa indbydende ud, men da jeg maerkede paa det var det lynhurtigt klart at det ikke var badevejr!

I stedet for at hoppe i fjorden fortsatte vi vores faerd op til kirkegaarden, hvor alle de smukke begravelsesblomster var blevet lagt ud paa graven. Det er altsaa roerende at taenke paa alle dem der enten lagde vejen forbi, sendte en blomst eller gjorde begge dele. Begravelser er en underlig fisk, lige saa lidt som jeg havde lyst til at tage med, lige saa glad er jeg for jeg gjorde det. Det var en fantastisk dag, til trods for de traelse omstaendigheder!