Visit fra fortiden

Engang i tidernes morgen var jeg au pair i Glasgow hos en familie med to piger paa hhv 8 og 11 aar. Pigerne er nu voksne kvinder med uddannelse, hus, mand og et par boern hver. Pigernes mor er i London i en god uges tid, for at hjaelpe til mens boernene har vinterferie. Moderen og jeg moedes af og til naar hun er i byen og hun havde sat mig staevne til frokost i dag. "Jeg har nok et af boerneboernene med" sagde hun, saa jeg bestilte bord til tre.

Da vi moedtes uden for stationen troede jeg lige et oejblik jeg var rejst knap 30 aar tilbage i tiden. Den lille pige der stod ved hendes side var saa lig sin mor man skulle tro det var loegn.

Lillepigen og jeg kom lynhurtigt i snak, da hun ikke bare ligner sin mor af skind, men saa sandelig ogsaa af sind. Hun er fraek som en slagterhund og aah saa charmerende og ville meget gerne sidde ved siden af mig i stedet for ved siden af hendes grandma. Jeg er helt sikker paa det barn ikke er undfanget, men klonet. For hulen, som jeg grinede af hende, den lille spirrevip.

Da vi havde spist faerdig og det var paa tide at jeg gik tilbage til min pind spurgte jeg om jeg fik et knus. Det gjorde jeg og saa kiggede spirrevippen paa mig med store, alvorlige oejne og spurgte "vil du ikke nok goere en indsats for at vi kan ses igen". LOL - barnet er 4 og 3/4 (meget vigtig detalje!). Jeg kunne da ikke droemme om at sige andet end at jo, jeg vil virkelig goere en indsats.