Havevejr

Da jeg fyldte aar havde jeg for en enkelt gangs skyld husket at oenske mig noget - nemlig gavekort til vores lokale havecenter, Phoebes. 

Det er ikke det billigste havecenter i London, men det er lokalt og en gammel familieforretning, saa jeg giver gerne et par skillinger mere for at stoette dem. Desuden leverer de altid nogle rigtig fine planter og saa kan man jo ikke klage.

Vi har nogle faa planter i haven, som vi har haft med fra vores forrige hus, blandt andet denne dejlige hortensia, som er liiige paa nippet til at bekende kuloer. Jeg gaar ud fra den bliver pink, men det er aldrig til at vide med hortensiaer.

I eftermiddags tog vi et smut i Phoebes i det flotte vejr. Jeg havde nogle gavekort der braendte hul i lommen og inden laenge havde jeg faaet lusket et par dahliaer i vognen.

Jeg bryder mig egentlig ikke meget om de moerke blade paa denne her, men den knaldhamrendes roede blomst kunne jeg slet ikke staa for, saa den kom ogsaa i vognen.

En lille japansk ahorn (tror jeg de hedder - latin: Acer Palmatum) kom ogsaa i kurven, for den vi havde i den forrige have glemte vi at faa med og man kan da ikke have en have uden? ;)

Mens vi var i DK havde ukrudtet frit slag, men det tog ikke mange oejeblikke at faa kaal paa det, da jorden er saa ny at den stadig er meget loes. I London og isaer i syd/oest London har vi helt vildt leret jord og det er saft suseme ikke nemt at rydde ukrudt i!

Min kaere svigersoester gav mig en del jordbaerplanter, saa da jeg saa at Phoebes havde et medlemstilbud paa en jordbaerpotte maatte der ogsaa saadan en i vognen. Den ser lidt tilfaeldig ud, men mon ikke den gror til?

Efter det haarde slaeb gav min elskede en koelig drink under parasollen. Temperaturen havde nemlig paa et tidspunkt sneget sig op over de 30 grader i solen og saa kan man da blive saa toerstig.

Paa tur i barndommens gade

Sidste uges stod paa en dejlig Furtur, med hele familien - altsaa tre generationer. Min elskede og jeg koerte til DK tirsdag aften og de unge mennesker med smaafolk dukkede op torsdag til soendag.

Vi havde vaeret saa svineheldige at faa lov at bo lige ved Langstedhuller, som er mit aller yndlingssted i hele verden. Vejret teede sig som sommervejr goer i NordEuropa, men det tog vi med stort haar og klipklapper paa foedderne!

Da jeg var barn var jeg meget optaget af naturen, isaer hvad man kan finde i et vandhul og jeg var heldig nok til at bo nabo til to af slagsen. Mit foretrukne vandhul ligger paa jorden til det hus vi havde laant og jeg blev bare saa glad da jeg fandt en lille bitte nyskabt froe, som garanteret er efterkommer af nogen af alle dem jeg har opdraettet over aarene. :)

Jeg snuppede lige min bror ved haanden og gik en hurtig tur rundt om det lille vandhul, som vi nu altid har kaldt en soe, uanset stoerrelsen! :) Naturen er ikke blevet mindre skoen ved 'min' soe, siden koeerne ikke laengere har adgang til kanten. De kunne simpelthen faa bredden jogget helt i smadder og saa var de ikke altid heeeelt opmaerksomme paa hvor de efterlod deres efterladenskaber!

Hele familien noed miniferien i fulde drag. Spunken og Bebsen noed de mange onkler, tanter, faetre og kusiner (eller hvad hulen nu de er til hinanden) og ikke mindst noed de at besoege Oldemor og Oldefar.  Jeg har naturligvis et tons billeder, som jeg glaeder mig til at vise boernene, saa vi kan huske hvem der er hvem. En Furtur er godt for sjaelen - for baade unge og gamle!

Med tungen lige i munden

Da jeg kom hjem fra arbejde stod der smaat fodtoej i hallen og jeg kunne hoere en heftig aktivitet i koekkenet, hvor det viste sig grandad var ved at saette foeden paa bordet til Bebsen, Spunken og deres kaere mor.

De blev ikke saa laenge, og er desuden heller ikke til at styre paa en toenderland; Spunken har endelig faaet laert at gaa og jeg skal ikke sige andet end det gaar rask, naar foerst han kommer igang. Det ser altsaa spoejst ud, naar boern begynder at gaa - de skal liiiige laere at stole paa at naar de saetter en fod frem. saa baerer den dem.

Bebsen er selvfoelgelig for laengst ovre det stade og oever sig nu meget i at gaa paa balance. Jeg glaeder mig saa meget til hun skal tilbringe et par dage i naeste uge sammen med alle mine nevoeer og niecer, som alle gaar i cirkusskole og ved en ting eller to om balance.

Halvrund

Naar man fylder aar kan man godt komme til at gaa og taenke lidt over tid og alder og den slags spidsfindigheder. Jeg ved naturligvis godt hvornaar jeg selv er foedt og hvornaar jeg fylder aar, men i dag gik det lige pludselig op for mig at i morgen fylder jeg halvrund. Jeg fatter ikke hvor de fem aar er blevet af - eller hvordan i alverden jeg pludselig er halvvejs til 90!

Blomsten er en af mine succeshistorier. Jeg koebte nogle franske anemoner og lagde dem i jorden i foraaret. Det var ingen ringe ide, de kommer op i alle mulige forskellige og flotte farver og former.

I dag har jeg malet et hjerte

Jeg opdagede denne maerkvaerdige opstabling uden for vores politistation i dag og kunne ikke dy mig for at kigge lidt naermere. Det viste sig endnu engang at vaere fordelagtigt at tage en interesse i naersamfundet, for jeg var stublet over et lille stykke naersamfundskunst!

Kunsten bestaar af tre store blokke lavet ud af flamingo, som er betrukket med gips. Kunstneren hedder Michael Connell og han er en spoejs fyr, som laver al sin kunst ud af genbrugsmaterialer. Nogen Picasso bliver han maaske aldrig, men jeg elsker hans sans for former og farver - og det at han arbejder med genbrug.

Kunsten i dette tilfaelde bestaar af tre store blokke, som skal males faerdig af en combination af Michael og resten af forbipasserende lokale borgere. 'Du skal bare snuppe en pensel og noget maling' sagde en ung dame til mig og det tog mig ikke laenge at gribe en pensel og stod saa og funderede over om jeg skulle male groent eller roedt.

Den ene blok var blevet temmelig gul, saa jeg snuppede en lille boette knaldhamrendes postkasseroed maling og en tilfaeldig pensel og gik saa lidt rundt om blokken, for at se hvad jeg kunne faa lyst til at male.

Jeg var ikke den eneste der havde faaet fat i en boette roed maling, saa jeg overvejede lidt om jeg maske skulle snuppe den groenne alligevel. Jeg holdt mig til roed, saa nu er det spaendende at se om nogen kan gaette hvilken del jeg malede. 

He he - selvfoelgelig, den del der ikke foelger normen med firkanter og streger. Nej, jeg malede et hjerte, for det var lige praecis det kunstvaerket manglede - et hjerte.

Vild med ribs

Min elskede svigersoester gav mig for en maanedstid siden en lille ribsbusk til min nye have. Busken blomstrede og fik baer og saa begyndte jeg at laegge maerke til et par ribbede blade...

Da jeg kiggede ordentlig efter, sad der to smaa larver og kissemissede i min ribsbusk. Det maa de saadan set godt, hvis bare de vil lade vaere med at aede den!

Lidt royal har man vel lov at vaere

Efter sidste aars store fejringer i anledning af Dronningens 60-aars jubilaeum skulle man naesten ikke tro man kunne finde flere aarsager til at flagre, men minsandten om ikke det I dag er 60 aar siden Dronnningen blev kronet.

Jep - landets anden laengste regerende regent har siddet paa tronen i over 61 aar, men selve kroningen fandt naturligvis foerst sted efter hun havde haft tid til at soerge over tabet af hendes far.

Der var stor stads gjort ud af dagen i Westminster Abbey, men oppe ved Trafalgar Square, hvor jeg hoerer hjemme i det daglige, var der nu ogsaa fejring i luften.

Bag Admiralty Arch (billedet for oven) gaar the Mall op til Buckingham Palace. The Mall var i festtoejet og det bliver den ved med at vaere et par uger endnu, da vi lige skal have dronningens officielle foedseldag fejret om smaa to uger. Jeg gad egentlig vide om det er lykkedes mig at faa inviteret gaester til den dag? Jeg havde ellers lovet migselv en tur til fods den dag. Jeg skal vidst lige have tjekket kalenderen!

Jeg er egentlig ikke specielt royal, men elsker naar der er aarsag til at flage. Da jeg var barn var jeg altid paa pletten naar flaget skulle hejses og tages ned igen og jeg kunne sagtens komme i tanker om at hejse flaget derhjemme fordi solen skinnede. Det gjorde den i dag. :)

Dagens lunchtime vandring

Det vidunderlige forsommervejr gav mig lyst til en lille hurtig lunchtime vandring. Jeg har laenge haft planer om at gaa en tur i den lille have bag St Paul's kirken i Covent Garden, bedre kendt som 'Skuespillernes kirke', saa jeg snuppede min frokost under armen og satte naesen mod kirken.

Jeg var ikke klar over at gaarden tilsyneladende er lukket om mandagen. Ove, hvor blev jeg skuffet, jeg havde lige sat min naese op efter en god halv time paa en af deres baenke. Der var andre der opdagede det sammen og en enkelt der lige skulle proeve at ruske lidt i laagen; lige lidt hjalp det.

Jeg fandt en anden baenk at slaa mig ned paa og noed solens varme paa min ryg. For en enkelt gangs skyld lykkedes det mig at finde en baenk hvor jeg kunne faa lov at laese i fred.

Da jeg saa flaget vejre over mig kom jeg pludselig i tanker om at vi sgi da har foedselsdag i familien i dag. Jeg skyndte mig at alliere mig med min elskede, som bad mig soerge for et foedselsdagskort og noget at laegge i den, saa skulle han nok soerge for vi fik vores James at se saa vi kunne overraekke begge dele.

Vi skulle have fejret den unge mand i gaar, men han skulle arbejde, saa det blev ikke. Nu har vi fejret hans foedselsdag med maner og sidder tilbage med en tilfreds fornemmelse i maven. De bliver altsaa bare skoennere og skoennere, de unge mennesker.

Verden set i boernehoejde

Min elskede hentede David i formiddags og ved middagstid dukkede Bebsen, Spunken og deres soede moar ogsaa op. Jeg elsker at observere David med boernene, for det er en hel anden side af ham der kommer frem. David har en mani med at efterabe folk, hvilket er lidt af et problem ude paa gaden, men det er bare skaegt naar det er boernene det gaar ud over, for de efteraber jo bare tilbage igen.

'Bedstemor, there's a pretty rainbow on your floor' udbroed Bebsen pludselig. Hun er meget glad for regnbuer af en eller anden grund og er meget obs paa farver. "You've got blue eyes like my daddy; I didn't know that' udbroed hun i dag. "Bedstemors oejne skifter farve' tilfoejede hendes mor og Bebsen kiggede meget intenst paa mine oejne, og kunne bestemt kun se en farve - og den var blaa, lige som hendes fars. :)

Naar jeg laver mad har vi en lille skammel som Bebsen traekker frem, saa hun kan staa paa den og foelge med i hvad der foregaar. Hun vil altid gerne smage, isaer naar der er guleroedder paa programmet. Ugens groentsagskasse boed paa fire forskellige slags guleroedder til Bebsens store overraskelse. De hvide blev lilla, da de blev kodt sammen med alle de andre og de var virkelig populaere paa tallerkenen. :)

'Can I try some' spurgte hun igen, da jeg hakkede hvidloeg. 'Mjoehhh...' svarede jeg toevende, for jeg var lidt nervoes for at det var lidt for staerkt for en lille mund. Jeg blev klogere; 'may I try some more?' var hendes reaktion. :)

Spunken har langt om laenge fundet sine foedder og gaar et par skridt ind i mellem. Han kan nu stadigvaek bedst lide at kravle og han kan saft suseme kravle hurtigt, den lille orm. Han er ogsaa saa smaat begyndt at snakke og tit kan man hoere at han proever paa at sige noget bestemt, men har ikke helt knaekket koden endnu. Bebsen snakkede foer hun var et aar gammel, saa det er helt fremmed at den lille mand ikke rigtig har et ordforraad endnu; det stakkels barn er ikke engang 14 maaneder gammel!

Bebsen gik da hun var lige knap 15 maaneder, saa Spunken foelger godt med paa det punkt, men Bebsen kan naturligvis ikke noejes med at gaa laengere, nej, der skal hoppes. Det fik hun rig lejlighed til i dag, da vi gik et smut i parken. Jeg tror det kaere barn sover godt i nat!

Bebsens mor er lige saa interesseret i biologi som jeg er og Bebsen lige saa. 'Hvor er sneglene blevet af' spurgte hun, da hun fandt et par sneglehuse, som aabenbart var tomme. Vi blev enige om at de nok var taget paa ferie og snart ville komme hjem til deres huse igen. Ja, fantastisen fejler ingenting!

'Man kan godt ae bien paa ryggen' paastod Bebsen, men vi blev enige om at det var bedst at lade vaere og lade bien passe sit arbejde. Der er ingen graenser for de emner man skal omkring, naar der er boern i selskabet og boernelaerdommen kommer virkelig paa en proeve.

Med biernes summen kan man maerke at vejret endelig er vendt og man kan efterhaanden maerke at der staar Juni paa kalenderen. Det har godt nok ogsaa holdt haardt, men nu tror jeg paa vi kan slukke for centralvarmen indtil vi er tilbage i de maaneder med et 'r' i titlen.

Jeg elsker soendage - isaer dem i boernehoejde. :)

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede lover om blaabaer paa terrassen om en 6-8 uger. Uhmmm... hvor jeg glaeder mig. Min kaere hr fader mener dog jeg boer koebe en busk mere, hvis jeg oensker at faa baer igen til naeste aar. Det er da ikke den vaerste ide jeg har hoert endnu. :)