Hilsen fra Costa del Hjemmebane

Efter smaa to aar og er vi vidst naaet saa langt at et blogindlaeg er paa sin plads!

Den vaagne laeser har maaske lagt maerke til at alt ikke er ved det gamle... England er et af de lande der er aller vaerst ramt af den fandens coronavirus og vi har virkelig vaeret buret inde laenge! Sidst jeg var paa kontoret var fredag den 13. Marts. I de sidste tre maaneder, har vi stort set ikke haft lov at goere andet end at vaere hjemme - det er vi efterhaanden blevet ret gode til, men vi er godt nok ved at traenge til at lade vores radius raekke liiiiidt laengere end egen matrikel.

Siden lockdown begyndte (officielt den 23. Marts, men i mit firma fra den 17. Marts) har vi kun forladt matriklen hver 10-14. dag for at handle og ellers har det bare vaeret vi to gamle nisser paa Costa del Hjemmebane. Boernene har hentet/afleveret diverse i vindfanget, men ellers har vi ikke ikke set en sjael! Hold fast, hvor har jeg ondt af dem, der bor alene.

Regereringen har nu tilladt at man moedes op til seks personer i haven. I dag er fars dag i England, saa i dag har vi set vores boern og boerneboern for foerste gang i alle de maaneder. Ok, saa vi var 8, men oehhhh... host host, det maa man godt i Skotland og vi har et skotsk efternavn, saa mon ikke det ogsaa kan tillades her - vi gjorde det i hvert fald og vi er da ikke blevet buret inde endnu.

Der var ikke et oeje toert, da boernene dukkede op. Hold da helt op, hvor har vi savnet dem allesammen - og de os! Vi har altid sat kaempe pris paa familien, men det er godt nok ikke blevet mindre siden lockdown. ‘Jeg har saadan savnet at vaere her’ sagde Bebsen og jeg kunne kun give hende ret. Vi har saadan manglet de dejlige unger i vores liv!

Efter hele flokken var gaaet hjem, sad vi lidt og snakkede dagen igennem. Alle de skoenne smaa oejeblikke; Bebsen, der pludselige er en stor pige paa 10 aar, Spunken, der er fyldt 8 og har faaet store fortaender, siden vi saa ham sidst og ikke mindst den lille mand, der pludselig er 3 aar gammel og snakker som et vandfald. 

Vi blev enige om vi havde fortjent en gaatur - en der gik laengere end til enden af haven og tilbage igen. Der er kun saa mange gange vi kan taelle hvor mange hvidloeg der er kommet op af jorden!

Jeg har boet i min nuvaerende kommune i smaa 30 aar og hver arbejdsdag af de aar, har jeg taget toget fra eller igennem Lewisham station. Da vi i aften gik ned til stationen, gik det op for mig at det er tre maaneder siden jeg sidst havde vaeret der og hold da op, der var sket ting og sager. F.eks er der pludselig en veletableret flodbred, hvor River Ravensbourne og River Quaggy moedes. Jeg plejer at tage billeder af udviklingen mindst en gang i ugen. Billedet ovenfor er fra i aften, nedenunder fra den 6. Marts!

I denne uge er der aabnet nogle af de ‘unoedvendige’ forretninger, der ikke har haft aabent siden sidst i Marts. Foer Coronavirussen gjorde sit indtog, havde vi et stort problem at fysiske butikker lukkede, da de ikke kunne hamle op med internethandlen - det bliver ikke just bedre af at maatte lukke butikken i tre maaneder. De lokale restauranter blev lynhurtigt leveringsdygtige i mad ud af huset, men mange af de andre forretninger havde ikke den samme ‘nemme’ loesning. Jeg ved ikke hvor mange overlever, men jeg er rimelig sikker paa der er rigtig mange der bukker under. Det er saa synd!

Jeg blev simpelthen saa glad, da jeg saa at en af de lokale pubber var ‘aaben’ - aaben for ‘oel ud af huset’! Vi sprang godt nok over, men jeg tror vi bliver noedt til at bestille en pint en aften, bare for at stoette - host host, en pint kan man vel altid faa ned. :)

Nu er det langt over min sengetid. I morgen kalder kontoret, men transporttiden er pludselig blevet temmelig meget kortere end den foer har vaeret - nu ca. 5 sekunder!

Jeg haaber paa at faa gang i bloggen igen, nu jeg endelig har faaet skrevet, men jeg lover ingenting... 

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbilleder kommer fra Mountsfield Park, hvor den aarlige byfest, Lewisham People's Day' tog sted i dag. 

Portalen er en genganger fra forrige aar og hvert aar kommer der lidt nyt til. I aar er det de store jordbaer. Det hele er lavet af genbrugsmaterialer og ser bare saa festligt ud. Desvaerre kunne solen ikke helt traenge igennem skyerne, saa billedet blev lidt dunkelt!

Fest i gaden

For enden af vores vej ligger der et lille hindu tempel, bygget af en gruppe Sri Lankanske tamilere. Naar jeg gaar forbi morgen og aften kan jeg som regel hoere en lille klokke ringe bag den store traedoer i oestenenden af bygningen. Paa visse dage af aaret staar doeren aaben og jeg kigger nysgerrigt ind paa min vej.

I dag var der fest i templet og vi var saa heldige at vi lige praecis kom forbi da der virkelig blev pisket en stemning op.

Jeg er ikke helt sikker paa hvad festivasen gik ud paa, men de groenklaedte maend vuggede afsted med en stor guldfidus mens blomsterbladene vaeltede ned over dem.

Jeg haaber det lille stykke video, jeg fik taget ved et tilfaelde, kan ses. Ellers maa vi 'noejes' med de yderst farvestraalende billeder i stedet. 

Der var ikke bare blomsterblade i luften - der var ogsaa vand. Jeg kunne ikke se hvor det kom fra, men jeg har en fornemmelse om at en af 'praesterne' (eller hvad hulen man kalder dem i templet) stod med en kaempe balje vand og dyngede de groenklaedte maend til, med stor iver. Alle pigerne i deres fine skrud hoppede og hvinede for at undgaa at blive ramt. 

Jeg haaber ikke det regner i nat, for det ville da vaere hyggeligt at gaa paa arbejde gennem blomsterhavet i morgen tidlig. :)

En lille morgenvandring

Jeg havde et aerinde i Catford den anden dag. Himlen var saa blaa og solen lunede, saa jeg snoed mig til en lille, hurtig (!) gaatur paa vejen tilbage. 

Til trods for tyskernes indsats i anden verdens krig, staar der stadig mange, flotte gamle bygninger paa vejen mellem Catford og Lewisham, som vidner paa stedets storhedstid omkring 1900-tallet. En af mine favoritter er denne lille raekke af seks smaa huse. 'Built and endowed 1840 for six aged females by John Thackeray of the Priory, Lewisham, who died on the 13th day of May 1851' staar der over doeren paa miderste hus. Husene er fattighuse, bygget til aeldre kvinder.

Da jeg stod og fotograferede kom en af beboerne ud. Hun var lige blevet genhuset fra the Excalibur Estate, som jeg en enkelt gang foer har naevnt, til et af de smaa fine 'fattig'huse. 'Naar man naar min alder kan man faa saadan et fedt lille hus' fortalte hun mig, med et stort smil. The Excalibur Estate blev bygget som en midlertidig loesning paa boligkrisen efter anden verdenskrig. Nu er mange af husene ved at blive revet ned, da de er saa smaa og saa ringe at det ikke kan betale sig at reparere paa dem. Nogle enkelte bliver dog bevaret af fredningsraadet.

Det naeste stykke af gadebilledet har vi engang kigget paa at koebe en (meget) lille luns af. De der har koert rundt i det indre syd/oest London sammen med os vil vide at vi har kigget paa temmelig mange steder, men lige praecis dette sted ville vi begge rigtig gerne have haft. En lille del af bygningen havde en butik i gadeplan og en fed lejlighed ovenover, men saa vidt jeg husker, kunne vi ikke rigtig straekke oekonomien langt nok.

Dette hus er oprindeligt bygget som et raekkehus, men jeg vil gaette paa der smuttede nogle stykker i krigen, for de naeste adskillige bygninger efter dette burde vaere i samme stil (og sammenhaengende), men der mangler lige en fem-syv stykker.

Bygningen ved siden af det paene hus er ikke laengere i brug og ender vel med at blive revet ned og erstattet med en lille blok lejligheder. Bygningen har i mange aar (maaske fra den blev bygget) vaeret brugt som klubhus for den lokale afdeling af 'the British Legion', som er en velgoerende organisation, som hjaelper krigsveteraner og deres familie.

Naboen til the British Legion er et lille kommunalt dagcenter, som jeg kan forestille mig ogsaa snart kunne lade livet for at goere plads til lejligheder. Vi har en kaempe bolignoed i London, da vores befolkningstal stiger helt vildt og har gjort det i nogle aar. Det havde ellers vaeret for nedadgaaende i en aareraekke, men det er godt nok gaaet over!

Een ting vi IKKE har mangel paa er kirker! Denne her er bygget af Syvendedagsadventisterne, som da er en af dem jeg har hoert om foer, men her dukker nye kirker op hver uge og hver af dem tror jeg opfinder hver sin trosretning!

Gaaturen fra Catford til Lewisham er specielt dejlig, da der langs det meste af vejen er en lille have mellem fortovet og vejen. Jeg gaar ud fra det er noget der stammer fra gammel tid og det er ikke noget man ser mange steder. Jeg haaber de smaa haver er fredede, for det ville altsaa vaere en skam at bygge paa dem. 

Det fine gamle bibliotek er stadig i brug, men kun til specielle emner. Resten af biblioteket flyttede for mange aar siden til nyere og stoerre lokaler, som bedre kunne huse et moderne bibliotek. Mange af de smaa lokale biblioteker landet over har lukket over de sidste aar, grundet oekonomi.

Jeg var vidst liiiige ved at faa strukket min 1.5km gaatur lige langt nok, men det er sgi da svaert at lade vaere, naar vejret er saa skoent og man har en halv timestid til overs i kalenderen og der er saa mange bygninger der traenger til at blive fotograferet. Vi slutter med denne bygning, som nu huser en sprogskole og et traeningscenter, men som oprindeligt husede en brugsforening, RACS - the Royal Arsenal Co-operative Society, derfor aarstallene for oven paa bygningen.

Folkets dag

Hvert aar i juli holder vores kommune en byfest, som kaldes People's Day (Folkets dag). Dagen tiltraekker et kaempe publikum og byder paa boder af alle mulige maerkelig slags, fra alt til haven til alternativ medicin og hjemmelavede smykker.

Vores kommune har en temmelig bred befolkningsgruppe og det nyder vi godt af til People's Day, hvor man kan finde mad og underholdning fra saadan ca. hele verden.

Til trods for jeg har boet i omraadet i de sidste 21 aar, har jeg aldrig vaeret til People's Day foer. Det var min nabokone, som kom og hev mig med og det er ikke sidste gang jeg har vaeret afsted.

London er inde i en temmelig hed hedeboelge for tiden og baade i gaar og i dag har vi set over 30 graders varme. Sidste aar oes poes pjask regnede det i hele juli, saa jeg kan levende forestille mig at der var en del flere folk i aar.

People's Day holdes i Mountsfield Park, som er en park paa 28 acres (en acre er omkring 4,000 m2), og fylder faktisk det meste af parken. Det er et kaempe arrangement, som maa tage et helt aar at arrangere. Alle boderne, scenerne, hvad der skal foregaa paa dem og meget andet skal arrangeres, strammes an og pilles ned igen.

Jeg holder mig til at deltage, sidde paa graesset og lytte til musikken, spise noget godt mad og drikke en koelig pilsner. Det er helt sikkert det ikke er sidste gang jeg har vaeret med paa dagen.

Aftenens godnatbillede

Solnedgang over St Saviour & St John the Baptist & St John the Evangelist (sikken en mundfuld!)

I dag har jeg malet et hjerte

Jeg opdagede denne maerkvaerdige opstabling uden for vores politistation i dag og kunne ikke dy mig for at kigge lidt naermere. Det viste sig endnu engang at vaere fordelagtigt at tage en interesse i naersamfundet, for jeg var stublet over et lille stykke naersamfundskunst!

Kunsten bestaar af tre store blokke lavet ud af flamingo, som er betrukket med gips. Kunstneren hedder Michael Connell og han er en spoejs fyr, som laver al sin kunst ud af genbrugsmaterialer. Nogen Picasso bliver han maaske aldrig, men jeg elsker hans sans for former og farver - og det at han arbejder med genbrug.

Kunsten i dette tilfaelde bestaar af tre store blokke, som skal males faerdig af en combination af Michael og resten af forbipasserende lokale borgere. 'Du skal bare snuppe en pensel og noget maling' sagde en ung dame til mig og det tog mig ikke laenge at gribe en pensel og stod saa og funderede over om jeg skulle male groent eller roedt.

Den ene blok var blevet temmelig gul, saa jeg snuppede en lille boette knaldhamrendes postkasseroed maling og en tilfaeldig pensel og gik saa lidt rundt om blokken, for at se hvad jeg kunne faa lyst til at male.

Jeg var ikke den eneste der havde faaet fat i en boette roed maling, saa jeg overvejede lidt om jeg maske skulle snuppe den groenne alligevel. Jeg holdt mig til roed, saa nu er det spaendende at se om nogen kan gaette hvilken del jeg malede. 

He he - selvfoelgelig, den del der ikke foelger normen med firkanter og streger. Nej, jeg malede et hjerte, for det var lige praecis det kunstvaerket manglede - et hjerte.

Hvad ka' man faa for en tier?

I vores lokale shopping centre har vi en dansk Tigerbutik. Jeg ved godt meget af det de saelger er, som Shubberne sang, pis og papir, men de har altsaa en del paent papir. :)

Jeg kan more mig meget over at alle titlerne paa kasserne staar paa dansk foerst og engelsk nedenunder. Nogle ord paa udenlandsk ser sjove ud - min elskede mente 'haps' faldt i den kategori.

Olympiske tegn i gadebilledet

Olympiaden i London har det suveraent grimmeste logo i mands minde, men til gengaeld har vi saa de meste nuttede maskotter for baade Olympiaden og Paraolympiaden (eller hvad hulen nu det hedder paa dansk - handicap olympiaden). Wenlock og Mandeville hedder de. Wenlock er maskotten for de almindelige olympiske lege og fik sit navn fra en lille by, hvor inspirationen for de moderne olympiske lege foerst blev holdt. Mandeville er maskotten for handicap olympiaden og fik sit navn fra the Stoke Mandeville Games, som aabenbart er inspirationen for paraolympiaden.

Begge er lavet af hoejpoleret staal, saa de kan give en afspejling af alle dem de moeder paa deres vej rundt i landet. Jeg synes bare de er saa doedcharmerende og i denne weekend er de pludselig dukket op i gadebilledet.

Da jeg gik op gennem Cheapside til morgen fik jeg oeje paa "City Wenlock", som har taget sin inspiration fra bankfolkene i gaderne omkring ham, komplet med en lille mobiltelefon i den ene haand, naalestribet jakkesaet og bowlerhat. :)

Paa vejen hjem kom jeg om ved Guildhall Wenlock, og da jeg studerede den lidt naermere kunne jeg se at de er to af rigtig mange, som er spredt ud over det centrale London, akkurat som elefant paraden, paaskeaeggene og de andre sjove udstillinger vi har haft paa besoeg. De her to staar paa "blaa rute", som er knap 5km lang, der er fem andre ruter ogsaa, af forskellige laengder.

Da jeg naaede saa langt som til Lewisham fik jeg oeje paa et kaempe spyd, som var plantet ude midt i rundkoerslen ved stationen. Jeg kan ikke rigtig finde noget information om den, andet end den skulle strammes an, men eftersom der nu kun er en uge til den olympiske flamme kommer gennem vores bydel, saa gaar jeg ud fra der er en forklaring. Uha, som jeg glaeder mig!

Dryp dryp dryp!

The City of London Festival er godt igang, med udendoers musik stroemmende ud af gaarde og haver. Efter det vaadeste 'andet kvartal' siden 1910 (det er helt utroligt for nogle statistikker aviserne kan finde frem, naar ikke de tilsyneladende ikke har andet at skrive om) havde vi naivt haabet lidt paa at juli ville blive helt fantastisk, med lunt vejr og solskin. 

Jeg tror nok ogsaa 'Ku Da Mix Orchestra' havde haabet paa lidt bedre vejr at spille i iaften, men nej. Det er lidt synd, for havde aftenen vaeret lun og sommerlig, saa ville gaarden have vaeret fyldt med folk.

Personligt er jeg udemaerket tilfreds med regnen, for saa laenge det regner kan jeg holde hoefeberen lidt i skak. Dog ville jeg oenske det var noget varmere. Jeg har simpelthen frosset som en lille hund i en tynd papirsnor hele dagen. 

Paa vejen hjem fra arbejde i dag tog jeg en lille omvej. Ja, det er en ganske lille bitte omvej, men lidt har ogsaa ret og jeg skulle lige eksperimentere med et billede af den lille katolske kirke. Det var alt for moerkt og vaadt til at tage billeder, men skidt pyt, nu tager vi billedet med alligevel. :)

Oplysning til Borgerne om Samfundet

Mens vandvaerket giver os tips, raad og vejledning omkring vores vandforbrug, eller rettere forsoeg paa at formindske det paa grund af toerken, gaar jeg og bekymrer mig lidt om den stakkels braegende elg ved skovsoe. Jeg er simpelthen bange for den drukner, hvis ikke snart den loefter hovedet!

Den klammeste toerke i mands minde

For en god uges tid siden udtalte eksperterne at store dele af England, London inclusive, er i den vaerste toerke siden 1976. Nu ved jeg ikke om der er nogen der kan huske det store klima topmoede i Koebenhavn, hvor vi fik tudet oererne fulde af problemerne omkring den globale opvarmning. En advarsel, som prompte var efterfulgt at den koldeste og hvideste vinter i mands minde. :)

Vores toerke har reageret akkurat lige saadan og regnen har staaet ned i stive staenger, lige siden 1976 var paa forsiden af avisen. I guder, som det bare regner og lige lidt hjaelper det, siger eksperterne, som faar en del gas i aviserne lige nu. 

For tre uger siden tog jeg et billede fra denne vinkel. Billedet var knap saa vaadt, faktisk var siderne af den lille flod toerre; det var de ikke idag! Billedet her er taget i morges, billedet nedenunder er taget i aften.

Vandet fossede og brusede og den stakkels braegende elg ved skovsoe stod i vand til oejnene. I maanedsvis har jeg vaeret saa bekymret for at den slet ikke kunne naa vandet - i dag fik den sin toerst stillet!

Aftenens godnatbillede

Aftensol over Lewisham.

Dagen er tiltaget med 20 minutter

Nu vi er flyttet og jeg er tilbage paa min pind paa kontoret opdagede jeg at jeg tager tingene ret afslappet om morgenen; min morgen er nemlig blevet 10 minutter laengere. Desuden gaar der tog hver 3-5 minutter, mod hvert 20. minut hvor vi boede foer. Ergo gaar jeg bare hjemmefra paa et vilkaarligt tidspunkt og regner med det passer med et tog.

Sjovt nok foregaar det lige saadan paa hjemturen ogsaa, men jeg maa indroemme at jeg ikke har lagt maerke til de ekstra 10 minutter der, skoent jeg helt sikkert har lagt maerke til at togene koerer det tiere; det goer overhovedet ingenting!

Jeg knaevrede i telefon med vores soede datter, som vi har boet hos i de sidste fem maaneder, da jeg var paa vej hjem i gaar. Jeg var meget taet paa ikke at sanse at staa af ved den nye station og fortsaette videre til hendes lejlighed. Det er utroligt saa dybt saadan en vane ligger!

Aftenens godnatbillede

Braegende elg ved skovsoe - take two!

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede - et sjaskendes vaadt og lidt skaevt juletrae paa sjette juledag.