Aarets juletrae er udvalgt af min elskede, pyntet af min soester og topstjernen taendt af migselv! Joesses, som vi aad, drak og noed! 14 til bords og tomme fade hele raden rundt. FEM mandelgaver hjalp selvfoelgelig paa at faa toemt a la mandeskaalen, men appetitten fejlede nu heller ingen ting! SLURP og glaedelig jul!
Not how did he die, but how did he live?
Not, what did he gain, but what did he give?
These are the units to measure the worth
Of a man as a man, regardless of his birth.
Nor what was his church, nor what was his creed?
But had he befriended those really in need?
Was he ever ready, with words of good cheer,
To bring back a smile, to banish a tear?
Not what did the sketch in the newspaper say,
But how many were sorry when he passed away?
By: Anonymous
RIP soede Tony.
Man faar resultaterne med det samme og en lille analyse af dem ogsaa. Jeg er saa spaendt paa at se programmet der kommer ud af analysen. Gad vide hvor mange mennesker der scorer hvordan? Jeg var ikke specielt overrasket over mine egne resultater, som fortalte mig at jeg scorede top i Aabenhed, Samvittighedsfuld, Udadvendt, New at komme til rette med (kan ikke lige komme i tanker om et ord der daekker det paa dansk?) og minimum i Neurotisk, hvilket ifoelge de kloge ikke er en god ting, men ehmmm... det lyder da meget godt.
Der var ikke mange cykler i stativet i Angel Court denne morgen, da jeg gik igennem. Jeg var lige ved at komme i tanker om at jeg maaske var gaaet paa arbejde en dag for tidligt, men saa heldig var jeg ikke. :) Det goer mig nu ingenting, for jeg faar saa meget gjort imellem jul og nytaar. Vi har bare 2 1/2 arbejdsdag, saa det er lige til at holde til.
Naah, men det var det med den famoese to do liste, som langsomt blev laengere og laengere... Saadan gaar det altid naar vi saadan rigtig kommer i svingninger og denne gang gik det akkurat som det plejer og pludselig var klokken saa mange at det var tid at faa noget foede paa bordet. Heldigvis er der ikke langt til den naermeste kebab shop, som er levringsdygtig i jordens laekreste chicken shish kebab, saa en delegation blev sendt i den almindelige retning, mens jeg syede gardiner!
Naah, men saa doede vi da heldigvis heller ikke af sult i dag og jeg skal ikke sige andet end vi fik et par ting eller to fra haanden. Nu ligner de to nyligt udflyttede unge menneskers vaerelser noget der kunne minde om et gaestevaerelse. Der traenger godt nok til at blive malet paa det ene, men det gik vi dog ikke i krig med i dag. Det ville ellers ikke have undret nogen, men vi havde ogsaa lige lidt indkoeb vi skulle have overstaaet, hvis ikke vi skulle leve af knaekbroed i de naeste fjorten dage. Klokken var midnat inden vi satte os ned for at nyde en clementin og et aeble. Nu maa jeg vidst ogsaa hellere komme i seng, for der gaar et rygte om at jeg har lovet at troppe op paa arbejde i morgen. Heldigvis er der bare 2 1/2 arbejdsdag i denne uge. Det er lige til at holde til.
Nu om stunder er anden juledag lig store shoppedag. Der er ikke en parkeringsplads ledig og butikspersonalet arbejder haardere end paa nogen anden dag i aaret. Vi besluttede os for at vaere modige og begive os ud i virvarret, da vi havde et par ting vi skulle have anskaffet og saa kan man jo lige saa godt benytte sig af at priserne bliver skaaret en 30-40 procent paa "Boxing day".
Vi har haft lidt problemer med operation raevefodder, da min elskede ikke er lige saa vild med at have en raev i haven som nabokonen er. Hver gang han reparerede hullet i hegnet mellem haverne rev hun hullet aabent igen. Nu er det blevet ordnet saa raeven har maatte laegge ruten om og gaa gennem det bagerste af haven. 
Efter som vi virkelig har rusket op i traditionerne i aar og vi ikke skulle holde juleaften i aften var min elskede og jeg blevet enige om at vi ville til “carol concert” (vi synger julen ind) i St Paul’s Cathedral i eftermiddag. Jeg sluttede arbejde klokken 12.30 og skulle lige et par aerinder inden jeg gik til Cannon Street for at moede min elskede.
Vi snuppede en hurtig sandwich og en kop kaffe og skyndte os saa op til St Paul’s. Koeen var lang og vi startede halvvejs rundt om kirken med at staa i koe.
Lige da vi kom frem begyndte de at bimle med klokkerne, saa vi vidst vi hoejst ville komme til at staa i koe i en halv time. “Tror du vi kommer ind” spurgte en lille kone foran os i koeen og efter som jeg ikke havde talt hvor mange folk der var i koeen foran os var det umuligt at svare paa!
Kirken kan i hvert fald rumme 3,500 folk, for saa mange kan jeg huske der var da Charles og Diana blev gift for snart 100 aar siden. Koeen gik fremad i et rimeligt tempo og der stroemmede stadig folk til. Jeg vil skyde paa der kom mindst 300 mennesker og stod bag os.
Hver gang vi var rykket et stykke laengere frem snuppede jeg et billede af kirken. Folkene bag os fnisede noget, men min knipseritis skulle jo ogsaa passes.
Da vi naaede ca. halvvejs i koeen gik det pludselig staerkt. Vi stroemmede mod indgangen og bimleriet gik i staa. “They’ll have to wait for us” sagde konen bag os og vi nikkede alle og smilede.
Endelig stod vi foran kirken og saa var doerene lukkede! “Der er ikke flere pladser” sagde sikkerhedspersonalet og sendte os videre ud i byen. “OEV” var vores reaktion, men nu ved vi praecis hvornaar det kan betale sig at staa i koeen. Man skal vaere der en time foer, saa kommer man ind. Oh well, saa har vi ogsaa proevet det og vi lod det bestemt ikke oedelaegge vores juleaften, for vi havde tid nok.
Vi tog bussen ned til Trafalgar Square og gik paa Leicester Square, hvor karrusellerne snurrede og folk vandt bamser i tonsevis. Vi snakkede om at gaa i biografen, men var lige praecis en halv time for sent paa den til at komme ind og se “Avatar”, som stod hoejt paa oenskelisten.
Vi kiggede lidt paa hvad ellers der var paa, men fandt ikke lige noget vi havde lyst til at se og besluttede os i stedet for at finde et sted at faa noget at spise.
Vi fandt en Vietnamesisk restaurant, som kunne praestere en rimelig skaalfuld “Pho”, nogle laekre foraarsruller og diverse andet – inklusiv et par flasker “Halida” oel (serveret i Tsingtao glas…). “Taenk paa mig naar du nyder ris a la manden” skrev min kaere soester i en text og jeg maatte indroemme at der var mere “ris” end “a la mande” over det vi fik at spise.
Da jeg lige skulle et smut ud paa det lille hus fik jeg mig et billigt grin. Toiletrulleholderen var gaaet i stykker, men var let blevet ordnet med en spisepind! Jeg haaber godt nok ikke det er en genbrugs!
Bag hvor vi sad fik jeg oeje paa dette lille alter. Da jeg diskret snuppede et billede af det sagde min elskede toert “pas du nu paa du ikke ender som offeret”. Jeg tror nu ikke der er den store fare, for til trods for jeg godt kan blive lidt sur, saa er jeg ikke just nogen citrusfrugt.
Vi gik tilbage ned mod stationen. Ved Leicester Square ligger den franske kirke, men de saa ikke ud til at have julesyngeaften, saa vi gik forbi.
Da vi naaede saa langt som til St Martin in the Fieldhttp://www2.stmartin-in-the-fields.org/page/home/home.htmls var der ganske vidst baade lys og lyd, men vi blev nu enige om at vi ville snuppe det naeste tog hjem i stedet, for vi var efterhaanden godt brugte. Det var egentlig ikke saa sent, men tanken om at vi pludselig havde en dobbelt weekend foran us fik hjemturen til at traekke ret haardt.
Nu sidder vi her og diskuterer hvornaar vi skal aabne julegaverne og er vidst blevet enige om at snuppe dem til morgenmaden i morgen. Jeg tror vi gaar og bliver magelige paa vores gamle dage!
Da jeg var barn elskede jeg bare lille juleaften. Det var den aften i hele aaret vi ALLER helst ville saa tidligt i seng som muligt, saa juleaften kunne komme lidt tidligere. Mine foraeldre var gode til at faa tiden til at gaa for os. Blandt andet var lille juleaften den dag hvor vi faeldede juletrae. Vi havde dem paa vores egen jord, men stadig synes vi det var vildt spaendende og hele flokken skulle gerne med op og vaelge et trae. Dengang havde vi altid saadan en lille taet busk, men den tradition maa jeg indroemme jeg efterlod derhjemme. Her i firmaet skal der en Nordman til (og det kommer der lige i morgen…)
Lille juleaften skulle vi altid stille en sko ud i gangen, saa nissen kunne komme med en lille pakke til os, som vi fik juleaftensmorgen. Tit faldt der ogsaa en mandarin og andre godbidder af. Det var ikke saa ringe en nisse vi havde. Da jeg var 8 aar blev jeg enig med mig selv om at det var paa tide jeg fik denne hersens nisse at se, saa jeg holdt mig LYSVAAGEN indtil han kom.
Billedet har jeg laant her fra. Saa vidt jeg kunne se maatte man godt!
Nissen var ikke saerlig stor og saa koerte han gennem sneen paa en roed knallert, som han laenede op ad et af aebletraeerne i haven. Da han snuppede knallerten igen vendte han sig lige om og vinkede og jeg var saa lykkelig som aldrig foer. Jeg fortalte stolt historien den sidste morgen og jeg kan forestille mig far og mor har smilet ved tanken. Jeg sov virkelig godt den nat. :)
Jeg har fuldstaendig svedt ud hvad der var i skoen den morgen, men det kunne ogsaa have vaeret hvad som helst, for jeg var bare saa glad for jeg endelig havde set nissen. Billedet paa nethinden er lige sa klart i dag, som det var dengang og min tro paa nisser er ikke taget af med aarene.
Det er mange aar siden vi har holdt jule i DK faktisk er det 14 aar siden sidst, men da var det ogsaa jul med stort J! Vi ankom lillejuleaften i en forfaerdelig snestorm og troede vi skulle tilbringe natten i en groeft et sted, men med far og hans kammerats hjaelp kom vi hjem i god behold. Boernene var fuldstaendig maalloese, da de saa alt det sne og nu tror de selvfoelgelig julen altid ser saadan ud i DK. Det goer jeg faktisk ogsaa lidt. Jeg haaber saadan at vi snart kan finde til DK en tur til jul igen, for det er altsaa for laenge siden sidst!
Vores lillejuleaften har altid vaeret forfaerdeligt travl, da vi har en foedselsdag i familien i dag. Den vordrende moder fylder nemlig aar i dag. 28 somre er det blevet til indtil videre og jeg haaber hun faar mindst 72 mere paa bagen. :) Jeg har altid droemt om at hun var foedt en dag senere, eller maaske to – for hvem i alverden har tid til at holde boernefoedselsdag lillejuleaften? Stoenni – for daarlig timing. Heldigvis har det aldrig vaeret et problem for den unge dame, men kun for mig.
Da jeg kom hjem fra arbejde i aften tog jeg med en station laengere end saedvanligt, da jeg lige ville et smut om julehuset. Jeg elsker simpelthen at folk gaar helt amok og juler helt vildt og inderligt. Jeg havde ikke lige penge i lommen i dag, men skal om og laegge en skilling i indsamlingsboessen inden nytaar. Pengene gaar til en boerne kraeftfond og det har jeg ikke noget imod at give lidt til.
Min elskede havde ikke lige tid til at faa fat i et juletrae i dag, men hvis nu jeg stiller juletraesfoden frem i aften, mon saa ikke nissen kommer med et lille trae? Jeg synes altsaa ikke jeg er parat til at holde jul uden et juletrae endnu, til trods for vi virkelig rykker rundt paa traditionerne denne jul.
Jeg snupper lige en halv arbejdsdag i morgen og saa vil jeg jule saadan rigtig for alvor. Juleaften er flyttet til den 30. saa far, mor og Irene ogsaa kan vaere med, naar nu de er her alligevel.
Nu vil jeg oenske hele det store www en rigtig glaedelig jul, for i mine oejne starter den for alvor i dag.
Jeg havde hoert paa radioen at der ingen problemer var med mit tog, saa jeg gik i god tid og gik den paene vej, ned gennem kolonihaverne.
Da jeg naaede til stationen blev jeg snart klogere - og KOLDERE! Joesses, hvor var det bare gispendes koldt og togene koerte selvfoelgelig ikke i laaang tid. Endelig fik jeg et tog til London Bridge og bare halvanden time senere end planlagt stod jeg ved kontoret.
Min soede assistent havde saa ondt af mig og mine forfrysninger og havde arrangeret en kop Starbucks mocha og en snebeklaedt croissant. Det gjorde godt for en frossenpind, som nu er toeet op. Hvis ikke allerede jeg var toeet op, saa blev jeg det da en af mine kolleger kom ind med sine tvillinge soenner. Joesses, hvor er de bare soede. To knaegte paa 6 aar og fulde af informationer om alt det de laerer i skolen og slet ikke kan lade vaere med at fortaelle. Smelt!
Jeg smuttede lige en tur til Covent Garden i min middagspause i dag, for at luske en enkelt julegave mere paa listen af de overstregede. Jeg havde taenkt og spekuleret og pludselig havde jeg en lys ide til hvad jeg skulle give min elskede. Et hurtigt kig paa internettet og jeg havde fundet den ideelle forretning, som var saerdeles samarbejdsvillig og mener de kan have gaven parat inden jul!
Jeg naaede ogsaa lige ind og koebe mine stoevler, som jeg godt kunne have brugt i gaar, men som jeg ikke liiige have faaet koebt. Jeg kan altsaa paa det varmeste anbefale MBTs fantastiske fodtoej, uanset at det ikke er det smukkeste man nogensinde har set, men for hulen hvor er de sko/stoevler altsaa bare det bedste fodtoej jeg nogensinde har haft!
Da det var blevet gaa hjem tid igen ringede min elskede for at hoere hvor vi kunne moedes. Vi skulle nemlig lige have streget lidt flere julegaver af indkoebslisten, saa vi ikke staar med det hele den 24. Vi smuttede til Croydon et smut og nu mangler vi bare EN af de gaver der gerne skulle koebes inden weekenden. Resten kan vente til naeste uge, for de bliver ikke afleveret foer nytaar.
Jeg havde ikke svaert ved at finde paa noget at lave, da vi kom hjem. Det er ufatteligt hvor lang tid det tager at pakke gaver ind, men jeg elsker det, saa det er ikke nogen tung pligt.
Jeg gad vide hvad det her gik ud paa. Hestene var lavet i papier mache med “Financial Times”. “Oekonomien loeber amok”? Meget apropos i disse juleshoppingdage!
Pludselig i eftermiddags begyndte det et at sne – saadan rigtig for alvor. Sneen faldt i store vaade flager og de var mange. Jeg kan ikke se jorden fra hvor jeg sidder, saa jeg var noget overrasket, da jeg opdagede at sneen havde lagt sig paa tagene omkring mig.
Jeg gik til London Bridge station, som jeg plejer og der var godt nok et ordentligt lag sjap paa vejen. Da jeg naaede til stationen var den lukket. Saa lukket at man ikke engang kunne gaa ind og staa i lae. Min kollega besluttede sig for at vente, da han har ret langt hjem, men jeg ville ikke staa der og fryse, saa jeg begav mig afsted til fods. Jeg havde ikke forestillet mig at jeg skulle gaa hele vejen hjem, men trafikken var saa slem at den naermest stod stille, saa det kunne ikke engang betale sig at staa paa en bus!
Jeg gik og jeg gik og jeg gik og jeg gik – og noed det smukke landskab og de mange maerkvaerdige personer man kan moede paa saadan en tur. Der er vel en 12-13 km hjem, saa det er lidt af en tur, men jeg havde ikke saa meget valg og var langt fra alene paa fortovet!
Jeg gjorde et kort hold i Bermondsey Tesco, hvor jeg lige fik et par toerre stroempebukser paa og fik besoegt toilettet og saa var jeg videre paa min faerd. Graffittien ovenfor fandt jeg da jeg gik forbi Goldsmith’s College. Der plejer jeg bare at koere forbi, men joesses, som ser man da bare saa meget mere til fods!
ENDELIG omkring 1.5 km hjemmefra holdt trafikken op. Jeg skyndte mig at ringe til prinsen i den sorte bil og selvfoelgelig holdt han snart ved vejens side og hentede mig. Paa det tidspunkt var det begyndt at fryse, saa det tunge toesne vi havde faaet i loebet af eftermiddagen og som var blevet gaaet godt i smadder begyndt saa smaat at forme et islag. Vi koerte langsomt hjem – meget langsomt!
Jeg tror nok jeg sover godt i nat!
Ok Aage, nogen Paul Gustave Fischer er det naeppe – men du udbad en postkasse med bygninger i baggrunden og her kommer den. SJAPPET paa jorden kommer der garanteret flere billeder af. :)
I aften var vi paa en lille udflugt naesten ude paa landet. Der var liiige noget vi skulle tjekke og ih, hvor var det en dejlig overraskelse af finde et rigtigt snelandskab derude. Bjaeldeklang, bjaeldeklang…
Vi har haft et utroligt travlt aar, et fedt aar, men et travlt aar. Vi har floejet og fartet fra Herodes til Pilatus og har set og oplevet mere i aar end nogensinde foer. Aeldste barnet er meget taet paa at goere os til bedsteforaeldre for foerste gang, mellemste barn er lige flyttet hjemmefra og yngste er i processen for at goere det samme. Det hele er positivt, men det er ikke just befordrende for at komme igang med juleriet!
I dag skulle det vaere! Vi skulle igang med juleriet. Igaar havde jeg koebt fire gaver, men der ud over havde vi ikke foretaget os en ting der var julerelateret!
Vi startede dagen med en tur til bilvaskeren. Man taenker saa klart i en ren bil…
Bilvaskerne er fantastiske og det er saa billigt at det ikke betaler sig at vaske bilen selv. De kan goere det hele paa den halve tid og naar man har en kunde som min elskede, saa bliver det hele gjort ordentligt!
Turen gik videre op over Crystal Palace og vest over. Vi havde besluttet os for at aflaegge Westfield Shopping Center i Shepherds Bush et besoeg. Jeg havde vaeret der en enkelt gang i en halv time og min elskede havde ikke vaeret der foer. Shopping centere er ellers ikke min stil, men lige praecis i dag havde jeg ikke lyst til at gaa og fryse og saa skulle vi partout et sted hen hvor forretningerne var rimelig taet paa hinanden, saa vi kunne naa saa meget som muligt paa saa kort tid som muligt! Westfield har 150,000 m2 forretninger, saa vi mente vi skulle kunne finde det meste der!
Parkeringshuset under shopping centeret er fantastisk – ikke mindre! Jeg var vildt imponeret, for jeg har aldrig nogensinde set noget saa organiseret i mit liv. Normalt er parkeringsbaasene saa smaa her at man kun kan komme ud af den ene side af bilen. Her var der plads til at danse tango mellem raekkerne og plads til at dreje ind og ud af baasene. Jeg kunne vaere blevet i parkeringskaelderen HELE dagen!
Vi lagde haardt ud med en kop mocha og en pandekage hver. Ja, det er ikke helt det samme som aebleskiver, men det dufter da lidt af jul.
Jeg var meget optaget af pandekagemaskinen foran det orange skilt. Fidusen foroven har dejen i, som den leverer ned paa et lille transportbaand, hvor pandekagen bliver stegt paa den ene side og falder ned paa det naeste transportbaand, hvor den bliver stegt paa den anden side. Det er sgi da skide smart! Med min appetit for pandekager burde man have saadan en maskine i koekkenet!
Saa snart det var indtaget var vi klar med en slagplan. Westfield kunne bare komme an og det gjorde den. Vi shoppede i et par timer og sank saa sammen i en stol med en pizza. Vi er over halvvejs faerdige paa lidt over 3 timer. Det synes jeg faktisk er helt godt gaaet. Vi er bare super til den disciplin, naar foerst vi kommer igang.
Vi var lige ved at komme op og svede, da vi proevede paa at komme ud af det gigantiske center, da samtlige doere synes at vaere laaste og vi havde saadan set en lille bil vi skulle have med hjem.
Det lykkedes og endnu engang havde jeg lejlighed til at beundre parkeringskaelderen, som nu havde groenne lys ved alle de mange tomme parkeringspladser. Overraskende nok var trafikken slet ikke saa slem, saa vi var hjemme paa ingen tid. Resten af pakkerne skal vi nok faa koebt i morgen og saa er vi klar!
