Ferie med projekter

I den kommende uge har jeg ferie. I disse tider foregaar den slags paa egen matrikel, af den enkle aarsag at vi ikke maa andet!

Vi er utroligt gode til at faa tiden til at gaa... Naar man bor i et gammelt hus med en ny have, er der altid et projekt, der bare venter paa et par villige haender.

De, der har fulgt med her paa siden, erindrer maaske dette billede af vores have, fra kort efter vi koebte vores haandvaerkertilbud? Joesses, som det saa ud; efter den omgang vi tog da (i 2011/2012), skulle man ikke tro der var mere at lave i rigtig mange aar, men ikke desto mindre bliver vi ved med at finde projekter.  

Haven begynder at tage form. De eneste originale planter i haven er den fuchsia, der staar midt i billedet og aebletraeet til hoejre, resten er stykket til hen ad vejen. I loebet af foraaret har vi makket en del i have. Stakittet fik en gang maling og garagen ligesaa. Jeg er ikke helt sikker paa hvordan jeg fik min elskede overbevist om at gentage naboens blaa garagemur paa vores egen garage, men det lykkedes og jeg er helt tilfreds. Naeste gang kan det vaere den bliver orange. :)

Sidste foraar opgav vi kampen med det hjemmesaaede graes. Jorden var saa ringe at ikke engang graes kunne vokse ordentligt, saa der maatte en professionel til. Der blevet makket og ordnet og saa blev der lagt graestoerv. Det pyntede en hel del.

Vi proever ihaerdigt at faa ting til at vokse paa vores hegn, men der skal nogle haardfoere planter til, da hegnet vender mod nord og roden slet ingen sol faar. Jeg tror efterhaanden vi har fundet det rigtige, saa naeste sommer skulle der vaere groent paa terrassen.

Med lidt held, bliver ferien ikke bare arbejde - terrassen skal jo ogsaa passes. 

Med hilsen fra haven

Om en uge er det syv aar siden vi koebte vores nuvaerende hus. Huset gik igennem en kaempe forandring, da vi koebte det og faktisk er vi efterhaanden naaet der til, hvor vi begynder at synes her traenger til at blive malet og tapetseret igen.

I foraaret fik vi endelig lagt fliser paa terrassen; det har vi virkelig haft STOR glaede af i loebet af sommeren, som strakte sig over saadan ca fire maaneder og boed paa mange dage i havemoeblerne. (billedet er fra sidst i Juni maaned)

I aar var ogsaa aaret, hvor vi begyndte at faa lidt styr paa beplantningen i haven. Vi har sat et par frugttraeer og nogle baerbuske for et par aar siden. Baerbuskene var blevet placeret hvor de kunne, da der stadig var noget beton, der skulle bankes op. Det fik vi gjort i aar og endelig kunne vi flytte baerbuskene til deres permanente hjem.

Til naeste foraar haaber jeg paa at kunne anlaegge et lille blomsterbed og saa er haven faktisk godt paa vej. For tre aar siden lagde jeg nogle georginer i jorden og der skete bare intet. I aar er der pludselig dukket georginer op tre forskellige steder. De er bare saa flotte, men jeg husker nu ikke at have koebt en orange; jeg er ret overbevist om dem der var paa pakken var lyseroede...

Nu vi er i det lyseroede, saa er vores alpeviol rigtig glad for haven og haven for den. Den spreder sig helt vildt og det maa den rigtig gerne.

Jeg er sikker paa jeg har taget et arsenal af billeder af de flotte clematiser og vores wisteria, som har faaet et paent espalier at kravle op ad, men de billeder sidder vidst bare paa nethinden, saa I maa noejes med dette billede fra i loebet af sommeren, da clematissen blomstrede. Jeg glaeder mig saadan til at se naar de klatreplanter vi har sat begynder at fylde lidt mere, saa vi faar et lidt groent og bloedt indtryk til vores cityhave. Foerst skal vi forhaabentlig se haven i sne - det kan ikke vare inden det er den tid. :)

En stille weekend

I weekenden havde jeg ingen planer - ikke en eneste lille bitte en, men jeg skal ikke sige andet end jeg fik en del fra haanden. Jeg havde saadan ca. et ton vasketoej, som skulle ordnes og hver en ting fik hele turen fra vasketoejskurv til vaskemaskine, til toerresnor eller tumbler og via strygebraettet til skabet. Jeg elsker den slags weekender, hvor jeg ingen planer har, men faar alle mulige og umulige ting fra haanden.

Vejret viste sig fra den bedste side, saa det meste af vasketoejet fik lov at haenge side om side med vintergaekkerne og bare nyde det smukke vintervejr. Der var lidt gispendes koldt uden for (max 4 grader!), men solen skinnede og saa laenge den goer det, kunne jeg ikke droemme om at klage over vejret!

Vasketoejet dufter saa dejligt, naar det har vaeret ude i solskinnet og saa er jeg mere end almindeligt forelsket i vasketoejsskyggerne der dannes paa denne tid paa aaret.

Jeg har altid elsket at ordne vasketoej og er ikke bleg for at 'investere' i en ny pakke toejklemmer, naar de gamle stritter lidt imod, eller rettere... naar nogle nye, sjove klemmer melder sig paa banen. Hvem kunne staa for disse soede blomster paa haandklaederne? Traeklemmerne er bedre til sengetoejet, for de giver ikke saa grimme maerker, men til haandklaederne skal der blomster til. :)

Soendag var vil heldige nok at vente besoeg af Bebsen og Spunken og deres kaere foraeldre. De kom i loebet af eftermiddagen og boernene var ivrige efter at komme ud i haven. Jeg sendte dem ud og gik ind og fandt et par par handsker, som de kunne faa paa til at plante en potte til med nogle loeg jeg havde koebt for et par uger siden.

Bebsen var ellevild med at faa fingrene i jorden, men lille fisen var mindre ivrig og havde knap faaet jord paa handskerne inden han bade mig tage dem af. "Bedstemor, du maa hellere tage dem, de er ret beskidte", loed der. :) Han ville dog rigtig gerne hjaelpe til med at faa potten sat paa plads udenfor fordoeren, men skulle jo noedigt komme i tanker om at han var en toesedreng. :)

Efteraarssol i November

Om et par dage kan vi tage hul paa julen og vinteren, men indtil da, vil vi glaede os over det smukke efteraarsvejr, som pludselig er kommet tilbage, efter en uge med taet taage.

Naboens store blodboeg (?) stod saa flot i formiddagslyset i dag. Alt blomstrer endnu og med mindre vi pludselig faar noget kulde og sne, saa tror jeg i aar bliver den groenneste jul nogensinde.

For nogle uger siden var jeg ude og goere haven vinterklar og blev lidt overrasket, da jeg opdagede at paaskeliljerne allerede stod en 5-7 cm hoeje. Da jeg var ude og kigge til dem i dag, var de vokset til godt det dobbelte!

Jeg har altid haft geranier i haven, til trods jeg ikke kan udstaa hoermen af dem, men de er saa koenne og saa blomstrer de saa det er en fryd. Naar Irene kom paa besoeg plejede hun altid at knipse de doede blomsterhoveder af for mig, mens hun undrede sig hoejlydt over jeg ikke gjorde det selv. Det synes jeg jo ikke der var nogen grund til, naar nu hun stod for den bestilling - og jeg undgik at faa hoermende fingre... :)

Naar vi naar til foraaret tror jeg vi skal have vores stakit gjort faerdig. Nu har det staaet et par aar med bare den baerende struktur, men ingen sprosser, eller hvad nu de kaldes paa et stakit. Vi faar se, det kan vaere vi saetter noget fletvaerk op i stedet.

Meteorologisk Institutet sendte en vejrvarsel ud her til aften - taagen vender tilbage i morgen!

En klam affaere!

Da vi flyttede for nogle aar siden, var en af aarsagerne til vi solgte det gamle hus den kaempe have vi havde der. Vi kan egentlig godt begge to lide at passe have, men haven der var lige paa det stoerste. Det kan man ikke sige om den nuvaerende, men det er ikke ensbetydende med den ikke kan blive til et vildnis paa ingen tid!

Jeg havde et lille haengeparti i baghaven, som jeg skulle have ordnet i dag (skulle faktisk have gjort det for adskillige uger siden!), men ehmmm... vejrguderne havde andre planer - det sjask-pjask-regnede i timevis i morges og jeg sukkede hoejlydt, for her skulle ryddes ukrudt og jeg havde et par buske staaende i potter, som traengte voldsomt til at blive plantet.

Bebsen og Spunken dukkede op med deres soede moar og pludselig skinnede ikke mindre end to sole i vores have. :) Da jeg var nede og handle den anden dag saa jeg disse 'daasestylter' sat ned til bare £1.39 per par og det kunne jeg da ikke lade gaa min naese forbi. Boernene var lige saa begejstrede, som jeg havde haabet, saa nu har vi noget at oeve naar de kommer hid.

Efter trekloeveret var gaaet, udnyttede jeg det pludselige toervejr og gik igang i haven. Til trods for det havde silet ned med regn hele formiddagen, var jorden knastoer, saa snart man kom fem cm ned.  Jorden i baghaven er fyldt med grus og stoerre sten og er knald haard.  Jeg var lige et smut tilbage i barndommen, mens jeg stod der og gravede og gjorde klar til plantning. Jeg kunne nemlig huske at have laert at man skulle fylde hullet med vand og saa plante til, saa det gjorde jeg. Det er utroligt hvad hjernen kan gemme paa i saa mange aar.

Efterhaanden fik jeg det plantet der skulle plantes, men plaenen maatte jeg springe over, for den var altsaa for vaad. Jeg skal se om jeg kan lokke mine foraeldre herover, saa min kaere fader kan faa lov at klippe i baade aeble og blommetraeerne. De ligner jeg ved ikke hvad, men han er altsaa bare bedre til det og er ikke bange for at klippe i bund.

Den faste laeser her paa siden har nok observeret at jeg er en ivrig iagttager af flora og fauna. I oktober moedte jeg en flot snegl i min have, som jeg ivrigt filmede og delte med hele familien. Familien, som lynhurtigt kunne informere mig om at det var  en saakaldt 'draebersnegl' og kunne give mig alskens ideer til hvordan man kommer af med saadan en karl... I dag fandt jeg tre af slagsen, som fik min mors medicin, nemlig et drys salt. FY FU FANNAN, hvor er det klamt, jeg kunne naesten ikke faa mig selv til at goere det ved nr 2, men jeg holdt ud og fik kaal paa alle de tre jeg fandt. GULP! I faar et billede af en stump regnbue i stedet, det andet vil jeg skaane jer for!

I faar lige en lille video alligevel - dog ikke af draebersnegle i salt, men af et par Londonske raeveunger. London raevene glemmer simpelthen at fortaelle deres unger hvor sky de er af natur!

Aftenudflugt med udsigt

I denne uge har det vaeret overskyet, med en del regn og saa har det vaeret rigtig raakoldt nogle aftener - i Skotland helt ned til -2!

Saa galt gik det dog ikke her, men vejrudsigten for weekenden saa stadig ikke for lovende ud. Det var vejret heldigvis ligeglad med og i morges vaagnede vi til en helt og aldeles smuk morgen, med spredt skydaekke og en helt rimelig temperatur. I eftermiddags gik jeg i lag med forhaven, som efterhaanden traengte til en kaerlig haand. Min soede moar ordnede derude da hun var her for fem uger siden, men saa er der faktisk ikke blevet gjort andet siden da - og det kunne ses!

Nu har jeg atter faaet kaal paa ukrudtet og fik ogsaa plantet et par ting ud, som jeg fik med hjem fra min svigersoester i sidste weekend. Nu staar det side om side med min forfloejne veninderose, som efterhaanden har flyttet hjem flere gange end de fleste mennesker!

Efter endt havearbejde drog vi et smut op til Observatoriet, hvor min elskedes faetter, som er paa visit, ville afproeve sit nye legetoej. Han har saadan en lille helikopter tingest, som kan filme og tage billeder fra en rimelig hoejde. 

Vejret var helt perfekt til formaalet; ikke for meget vind og en smuk solnedgang! Han floej lidt rundt og filmede i smaa ti minutter, mens samtlige smaa boern i parken,og saamaend ogsaa deres foraeldre, hujede og klappede begejstret. 'Det ser ud som om den er floejet op over atmosfaeren', mente en lille pige, mens de voksne spurgte nysgerrigt til hvor langt den kan flyve og bla bla bla. Da fidusen landede udbroed der spontan klappen og boernene stroemmede til for at faa lov at se paa naert hold. For hulen, som var det morsomt at observere og hvor kan jeg bare saette mig ind i hvor spaendende det maa vaere at kunne fortaelle sin kammerat at man har set en lille fjerstyret 'helikoptertingest' flyve helt op over atmosfaeren.... :)

Vi koerte ned og parkerede ved the Trafalgar Tavern, for at fange de sidste solstraaler paa Themsen. Vi blev ikke skuffede!

Det var lige foer vi slet ikke kunne loesrive os inden solen var naesten paa vej op igen, men samtidig var vi altsaa temmelig sultne, saa vi luskede taettere og taettere paa the Trafalgar Tavern, som er en rigtig hyggelig pub, hvor de serverer noget rigtig godt mad, evt. med en Meantime London Lager til.

Vi lod Lord Nelson tage sig af solnedgangen og gik ind og bestilte noget at spise og en kold oel. Jeg elsker naar saadan en dag helt uventet sniger sig op paa mig.

Det tager form

Sidste foraar puklede min elskede stadig som en gal, for at faa ikke bare huset, men ogsaa indkoerslen og haven til at tage form.

Sidst i marts ankom der en morgen en lille Bobcat i indkoerslen og snart var her klar til at laegge fliser og etablere et blomsterbed. Maendene puklede som gale med fliselaegningen og nogle uger senere fik vi jord i bedene, som langsomt blev plantet lidt til.

Da jeg kom hjem her til aften, kunne jeg pludselig konstatere at alt det haarde arbejde var hele besvaeret vaerd. Alt staar pludselig med blomster og blade og ligner en kvart million - ok, saa det er maaske en kvart million Italienske lira, men ilywl!

Dagens havevandring

Som den foedte bonderoev jeg er, kunne jeg ikke modstaa fristelsen til en lille havevandring i dagens smukke foraarsvejr. Efter sigende sneg vi os op paa 20 grader i dag, vel at maerke 20 foraarsgrader, som altsaa ikke er det samme som sommergrader!

I adskillige weekender i traek har jeg vaeret ude og inspicere disse loegblomster, som rigtig laenge har truet med at springe ud. Ikke om jeg aner hvad i alverden det er jeg har sat i den potte, som jeg ved med sikkerhed jeg fyldte i det tidlige efteraar. Hvad end det er, saa har jeg paa fornemmeren de godt kan faa lov at sprede sig i mit blomsterbed ogsaa.

Loegblomster har jeg en del af. Jeg kan slet ikke staa for dem og elsker naar de dukker op aar efter aar. Der falder tit en pose loeg i kurven, naar jeg besoeger et havecenter, eller LIDL for den sags skyld. :) Jeg aner ikke hvor jeg fik fingrene i disse tulipaner, men jeg er slet ikke i tvivl om hvorfor de faldt i kurven; den facon paa tulipaner har jeg aldrig set foer.

For tre uger siden lagde jeg en del loeg i jorden og paa min havevandring i dag kunne jeg se at det ikke kan vare laenge inden vi bliver beriget med et hav af tulipaner i alle farver. Indtil da maa vi 'noejes' med de smukke, franske anemoner.

Naah ja, og morgenfruer... :)

Jeg kunne bruge timevis paa at tage blomsterbilleder og det har mine naboer godt lagt maerke til. 'Naa, er du ude og fotografere blomster igen', har jeg flere gange blevet spurgt og det kan jeg jo kun svare ja til!

For to aar siden saa haven saadan her ud, det eneste der er tilbage af den gamle have er en fuchsiabusk, et lille aebletrae og ehmmm... monstro ikke jeg fandt et par krokusloeg ogsaa? Ja, det er jo ikke fordi vi har sloejfet noget i haven, der var bare ingenting!

Vi har endnu ingen stoerre traeer i haven, men naboen har flere, som vi ogsaa nyder godt af, f.eks. denne skoenne magnolie, som er liiige paa nippet til at staa i fuldt flor.

Naevnte jeg de franske anemoner? :)

Havevejr!

Det er naeppe gaaet nogens naese forbi at vi har haft en helt ekstrem vinter i aar. Efter to maaneder med det vaadeste og mest blaesende vejr i mands minde, eller rettere 250 aar, fik vi pludselig en smuk foraarsdag i dag. Min elskede havde et par aerinder ude omkring og spurgte om ikke jeg ville med, men nej - jeg havde nogle haveredskaber der skulle roeres!

Som ses paa billedet ovenover, er graesset ikke blevet klippet i maanedsvis, da det har vaeret alt, alt for vaadt. Jeg havde nogle roser og lidt andre planter, som skulle flyttes og jeg havde regnet med at jeg kunne goere det mens de var i vinterdvale.

Vinterdvale har vi dog ikke haft noget af, det er lige knap vi overhovedet har haft frost. Jorden var helt varm og foraarslaekker, uanset hvor meget jeg gravede. Nu skal det lige tilfoejes at jeg aldrig har vaeret ude for ikke at kunne grave i haven, uanset hvor koldt her har vaeret. Primulaerne og de smaa blaa lobeliaer satte jeg sidste foraar og de har blomstret lige siden.

Vejret var perfekt til at gaa og nusse med jorden. Bierne summede, solen skinnede og alle som gik forbi hilste og kommenterede det flotte vejr. Vi bor i et meget venligt og utroligt nysgerrigt nabolag. Noget af det foerste jeg lagde maerke til da jeg flyttede til London var hvor nysgerrige folk er. :) Min elskede mener ikke de er vaerre end andre folk, men enten er jeg uhyre interessant eller ogsaa er folk altsaa ukristeligt nysgerrige. Jeg synes det er saa sjovt og synes faktisk ogsaa det er lidt hyggeligt, naar alle de gamle koner stopper og blander sig i hvor jeg planter hvad.

De franske anemoner er aabenbart ikke helt klar over hvornaar de normalt har aabningssaeson! Jeg elsker at have loeg og knolde i jorden, de giver den ene overraskelse efter den anden. I dag fik jeg lagt nogle kilo tulipanloeg og et par kilo store paaskeliljer i jorden. De burde egentlig vaere lagt i jorden i efteraaret, men der var lige det med vejret...

Jeg gad egentlig vide hvor man kunne faa fat i en balle halm - bare i tilfaelde af vi skulle faa et laes sne foer foraaret...

Foraarsbebudere og solskin

Efter alt det storm og regnvejr vi har haft denne vinter, var det dejligt at se solen i gaar formiddags og igen i dag, for en kort bemaerkning.

En af maendene, som hjalp paa projekt 'huset paa bakken' for et par aar siden kom paa besoeg i dag og faldt i svime over hvor flot indkoerslen, indersiden af huset og haven var blevet. Vi takkede og smilede og var ikke helt sikre paa om han overdrev - lige indtil vi gik tilbage i arkivet... (Kig evt. paa 11 Februar 2012 eller 9 Februar 2013.) 

Jeg saa for et par uger siden at mine vintergaekker var dukket op, men de soede erantisser jeg havde sidste aar har jeg ikke set noget til. Jeg giver ikke saadan lige op, jeg bestiller flere og pludselig lykkes det!

Alt muligt pibler ud af potter og jord, men det er langt fra det hele jeg kan huske hvad er! Denne potte husker jeg ganske tydeligt jeg lagde nogle loeg eller knolde i, men ikke om jeg kan komme i tanker om hvad der staar i den. Blomsterstaenglen ville slet ikke staa stille nok til at blive fotograferet, men det kan ikke vare vildt laenge inden vi finder ud af hvad det er.

Jeg er ikke helt sikker paa om navneskiltet er blevet flyttet her, for jeg kan ikke huske hvordan paaskeklokkerne ser ud, naar de kommer op ad jorden. De lange staengler er en alpeviol, som jeg lige har faaet fra min kaere soester, og som forhaabentlig bliver glad for at staa lige der.

Tulipanerne er godt paa vej. Jeg har lige i sidste weekend lagt lidt flere loeg i jorden og har faktisk et par poser mere af forskellige loeg, som jeg skal have lagt i i naeste weekend, hvis jeg husker det. Jeg elsker at have masser af loeg i jorden, de giver saa mange overraskelser aar efter aar.

De her maa vaere krokusser. Dem kunne jeg godt taale lidt flere af. Jeg ved godt de spreder sig, men foreloebigt har vi vidst bare denne lille klase.

Foraaret er saerdeles velkommen, men jeg maa indroemme jeg bliver skuffet hvis vi slet ikke skal maerke det er vinter inden da!