Efter smaa to aar og er vi vidst naaet saa langt at et blogindlaeg er paa sin plads!
Siden lockdown begyndte (officielt den 23. Marts, men i mit firma fra den 17. Marts) har vi kun forladt matriklen hver 10-14. dag for at handle og ellers har det bare vaeret vi to gamle nisser paa Costa del Hjemmebane. Boernene har hentet/afleveret diverse i vindfanget, men ellers har vi ikke ikke set en sjael! Hold fast, hvor har jeg ondt af dem, der bor alene.
Regereringen har nu tilladt at man moedes op til seks personer i haven. I dag er fars dag i England, saa i dag har vi set vores boern og boerneboern for foerste gang i alle de maaneder. Ok, saa vi var 8, men oehhhh... host host, det maa man godt i Skotland og vi har et skotsk efternavn, saa mon ikke det ogsaa kan tillades her - vi gjorde det i hvert fald og vi er da ikke blevet buret inde endnu.
Der var ikke et oeje toert, da boernene dukkede op. Hold da helt op, hvor har vi savnet dem allesammen - og de os! Vi har altid sat kaempe pris paa familien, men det er godt nok ikke blevet mindre siden lockdown. ‘Jeg har saadan savnet at vaere her’ sagde Bebsen og jeg kunne kun give hende ret. Vi har saadan manglet de dejlige unger i vores liv!
Efter hele flokken var gaaet hjem, sad vi lidt og snakkede dagen igennem. Alle de skoenne smaa oejeblikke; Bebsen, der pludselige er en stor pige paa 10 aar, Spunken, der er fyldt 8 og har faaet store fortaender, siden vi saa ham sidst og ikke mindst den lille mand, der pludselig er 3 aar gammel og snakker som et vandfald.
Vi blev enige om vi havde fortjent en gaatur - en der gik laengere end til enden af haven og tilbage igen. Der er kun saa mange gange vi kan taelle hvor mange hvidloeg der er kommet op af jorden!
Jeg har boet i min nuvaerende kommune i smaa 30 aar og hver arbejdsdag af de aar, har jeg taget toget fra eller igennem Lewisham station. Da vi i aften gik ned til stationen, gik det op for mig at det er tre maaneder siden jeg sidst havde vaeret der og hold da op, der var sket ting og sager. F.eks er der pludselig en veletableret flodbred, hvor River Ravensbourne og River Quaggy moedes. Jeg plejer at tage billeder af udviklingen mindst en gang i ugen. Billedet ovenfor er fra i aften, nedenunder fra den 6. Marts!
I denne uge er der aabnet nogle af de ‘unoedvendige’ forretninger, der ikke har haft aabent siden sidst i Marts. Foer Coronavirussen gjorde sit indtog, havde vi et stort problem at fysiske butikker lukkede, da de ikke kunne hamle op med internethandlen - det bliver ikke just bedre af at maatte lukke butikken i tre maaneder. De lokale restauranter blev lynhurtigt leveringsdygtige i mad ud af huset, men mange af de andre forretninger havde ikke den samme ‘nemme’ loesning. Jeg ved ikke hvor mange overlever, men jeg er rimelig sikker paa der er rigtig mange der bukker under. Det er saa synd!
Jeg blev simpelthen saa glad, da jeg saa at en af de lokale pubber var ‘aaben’ - aaben for ‘oel ud af huset’! Vi sprang godt nok over, men jeg tror vi bliver noedt til at bestille en pint en aften, bare for at stoette - host host, en pint kan man vel altid faa ned. :)
Nu er det langt over min sengetid. I morgen kalder kontoret, men transporttiden er pludselig blevet temmelig meget kortere end den foer har vaeret - nu ca. 5 sekunder!
Jeg haaber paa at faa gang i bloggen igen, nu jeg endelig har faaet skrevet, men jeg lover ingenting...
6 kommentarer:
Dejligt at høre fra dig, Tina. Ja det er en underlig tid, og I er jo virkelig hårdt ramt.
Tænk at børnebørnene er så store nu, godt at I nu må ses igen.
Jamen jeg kan jo kun sige det samme som Lene - velkommen tilbage. Det er rigtig hyggeligt at høre fra dig igen og jeg håber du bliver et godt stykke tid nu ;-)
Jeg taler naturligvis ret ofte med mine englændere og er derfor relativt godt opdateret på jeres situation derovre, og vi har selvfølgelig også talt om alle dem, det nødvendigvis må gå meget hårdt ud over. 'Mine' er hamrende privilegerede ved at bo langt ude på landet og tilmed i et stort hus med en kæmpe have ... alligevel er de lige så trætte af det hele som du er, og børnene håber VIRkelig på at kunne komme i skole efter sommerferien!
I må stadig meget mindre end vi i Danmark, da det var mest lukket ned - men det ved du jo godt, for du har sikkert også tit talt med din danske familie :-)
Hyggeligt med en update!
Lyder som en dejlig fejring - det er simpelthen en gave at se folk, efter lockdown - sådan havde vi det også, da vi fik lov her i DK at mødes 10 mand max, ved Påsketid :)
Hvor hyggeligt, at du skriver igen. Velkommen tilbage. Og så store jeres børnebørn er blevet, kan jeg forstå. Jeg kiggede langt efter billeder :-)
Ja, det må være svært at være så hårdt ramt og så voldsomt lukket ned, som I er. Håber, det snart bliver bedre.
Velkommen i pauseklubben. sjovt at hører fra dig igen.
Lene, ja, det var simpelthen skoent at se dem. Vi foeler vi gaar glip af SAA meget i denne tid, paa boernefronten.
Ellen, der er ingen tvivl om det hele er lidt nemmere ude paa landet end inde i storbyen, men vi har nu ingenting at klage over, vi har alt det vi skal bruge, men det er sgi da traels med alle de restriktioner.
Venterpaavin - jeg maa indroemme jeg ikke er helt sikker ved den danske model, men det er selvfoelgelig fordi mit startsted er i England. Det er dejligt Danmark har faaet saa godt styr paa det. Jeg haaber snart vi kan sige det samme her!
Betty - tak tak, ja, pludselig er de ikke smaafolk laengere. De er nogle soede og nemme boern - og de to store er lige gaaet i gang med at laere Dansk paa Duolingo! Jeg er saa stolt af dem. :)
Lea - tak skal du have. Nu faar vi se hvad det her ender med. :)
Send en kommentar