28 februar 2010
Morgenens lysekrone...
Morgenens lysekrone haenger i Thise kirke, hvor far skulle synge til gudstjeneste i morges. Jeg tog lige med, bare for hyggens skyld. Vi var ikke mange om det, faktisk var der bare syv kirkegaengere ud over undertegnede. Til gengaeld var der et styks personal pr. 2 kirkegaengere. Det er det jeg kalder service! :)
Istid paa Fur
Efter eftermiddagskaffen snuppede vi lige en rundtur paa Fur, saa min elskede virkelig kunne faa en fornemmelse af hvordan det ser ud hvor det virkelig bliver vinter.
Vi koerte ikke ret langt foer jeg bad far faa kareten i hold. Vi havde set tre store raadyr i Salling i morges, men her havde vi lige et furbosk pragteksemplar. Den havde slet ikke travlt med at komme afsted; jeg havde ellers haabet den lige ville hoppe gennem sneen, for de ser saa pudsige ud, naar de viser spejl.
Turen gik faktisk den forkerte vej om omkring mit barndomshjem. Normale mennesker koerer "ovenom" til gaarden og "oestenom" der fra, men mine foraeldre er nu ikke saa pivske, saa vi koerte den anden vej rundt og kom sagtens op ad diverse bakker, til trods for den ringe snerydning.
Vejen var ikke bredere end den skulle vaere, men der er ogsaa mange steder hvor man ikke har kunnet noejes med en sneplov, der skulle en gravemaskine af en art til.
Laengere nede paa oeen saa vi bevis paa at istiden endnu ikke har faaet has paa den sidste dinosaurus.
Isbjoerne saa vi ingen af, men et enkelt mammut var der da paa vandring og min elskede rynkede ikke saa meget som et oejenbryn, han har nemlig efterhaanden kommet her saa laenge at min far omtaler ham som "halvt furbo" og saadan en nordjyde skal der jo noget mere til at chokere.
Min elskede kunne dog ikke helt forstaa hvad jeg mente, da jeg proevede paa at forklare ham hvor vejen op til min veninde gaar. Han kunne se vejen ind i en indkoersel, men kunne saa ikke helt forstaa hvor man skulle hen der fra! Det hjalp da han fik at vide at man skulle til hoejre for skiltene, men til venstre for traeerne. Vejen har ikke vaeret ryddet siden foer jul, da de der bor lidt laengere oppe ad vejen kan komme ud i den anden ende, som er forbundet med resten af oeen.
Vi koerte videre ned til havnen og gik en tur ud paa molen. Jeg havde set denne lille baad fra faergen og kunne ikke modstaa fristelsen til at snuppe et billede, til trods for jeg skulle ud i en lidt halsbraekkende manoevre for at komme dertil. Jeg tror det er et lille stykke tid siden der sidst har vaeret nogen ude at sejle lige der, men i baggrunden kan man lige ane sejlrenden gennem taagen. Isbryderen har vaeret igennem nogle gange for at faa et skib igennem, men ellers har der ikke vaeret alverdens trafik paa fjorden ud over til fods!
Vi har ikke vaeret mere end 10 meter ude paa isen, for den synker. Det er helt fantastisk at se og ret spaendende. Mine foraeldre har boet paa Fur de fleste af deres leveaar og begge siger de at de aldrig har oplevet en vinter som denne. Paa grund af den tidlige sne (man fristes til at kalde den permasne!) er jorden ikke frosset og paa grund af al sneen paa isen paa fjorden er vandet ikke blevet rigtig kold. Det lyder helt skoert, men nu raadner isen og saa synker den lige saa stille i fjorden. Det er saadan lidt uhyggeligt, men ret fedt at opleve. Vi har siddet og set igennem gamle billedalbum og hold fast hvor har vi mange skoenne snebilleder. Nu har jeg lidt flere!
Vi koerte ikke ret langt foer jeg bad far faa kareten i hold. Vi havde set tre store raadyr i Salling i morges, men her havde vi lige et furbosk pragteksemplar. Den havde slet ikke travlt med at komme afsted; jeg havde ellers haabet den lige ville hoppe gennem sneen, for de ser saa pudsige ud, naar de viser spejl.
Turen gik faktisk den forkerte vej om omkring mit barndomshjem. Normale mennesker koerer "ovenom" til gaarden og "oestenom" der fra, men mine foraeldre er nu ikke saa pivske, saa vi koerte den anden vej rundt og kom sagtens op ad diverse bakker, til trods for den ringe snerydning.
Vejen var ikke bredere end den skulle vaere, men der er ogsaa mange steder hvor man ikke har kunnet noejes med en sneplov, der skulle en gravemaskine af en art til.
Laengere nede paa oeen saa vi bevis paa at istiden endnu ikke har faaet has paa den sidste dinosaurus.
Isbjoerne saa vi ingen af, men et enkelt mammut var der da paa vandring og min elskede rynkede ikke saa meget som et oejenbryn, han har nemlig efterhaanden kommet her saa laenge at min far omtaler ham som "halvt furbo" og saadan en nordjyde skal der jo noget mere til at chokere.
Min elskede kunne dog ikke helt forstaa hvad jeg mente, da jeg proevede paa at forklare ham hvor vejen op til min veninde gaar. Han kunne se vejen ind i en indkoersel, men kunne saa ikke helt forstaa hvor man skulle hen der fra! Det hjalp da han fik at vide at man skulle til hoejre for skiltene, men til venstre for traeerne. Vejen har ikke vaeret ryddet siden foer jul, da de der bor lidt laengere oppe ad vejen kan komme ud i den anden ende, som er forbundet med resten af oeen.
Vi koerte videre ned til havnen og gik en tur ud paa molen. Jeg havde set denne lille baad fra faergen og kunne ikke modstaa fristelsen til at snuppe et billede, til trods for jeg skulle ud i en lidt halsbraekkende manoevre for at komme dertil. Jeg tror det er et lille stykke tid siden der sidst har vaeret nogen ude at sejle lige der, men i baggrunden kan man lige ane sejlrenden gennem taagen. Isbryderen har vaeret igennem nogle gange for at faa et skib igennem, men ellers har der ikke vaeret alverdens trafik paa fjorden ud over til fods!
Vi har ikke vaeret mere end 10 meter ude paa isen, for den synker. Det er helt fantastisk at se og ret spaendende. Mine foraeldre har boet paa Fur de fleste af deres leveaar og begge siger de at de aldrig har oplevet en vinter som denne. Paa grund af den tidlige sne (man fristes til at kalde den permasne!) er jorden ikke frosset og paa grund af al sneen paa isen paa fjorden er vandet ikke blevet rigtig kold. Det lyder helt skoert, men nu raadner isen og saa synker den lige saa stille i fjorden. Det er saadan lidt uhyggeligt, men ret fedt at opleve. Vi har siddet og set igennem gamle billedalbum og hold fast hvor har vi mange skoenne snebilleder. Nu har jeg lidt flere!
27 februar 2010
Livretter
Taenk sig at man kan naa at faa baade aeblekage, ris a la mande, aebleskiver, kylling, makrelsalat OG skinke paa mindre end 48 timer! :)
Er det her det sner?
Det HAR i hvert fald sneet her - en hel del, kan vi konstatere. Det er helt ufatteligt at taenke at sneen allerede er faldet med mindst 20 cm siden det begyndte at toe!
Her har vaeret ufatteligt taaget i dag og det bliver det faktisk ikke grimmere af. Jeg elsker den lidt spoegelsesagtige taage, hvor man bare ikke kan se forskel paa himmel og jord. Det er vildt fascinerende!
Da vi naaede her til var min elskedes underkaebe lige ved at ramme jorden. Saa meget sne havde han lige godt aldrig set foer! Det skal lige bemaerkes at jeg er 175cm lang...
Her har vaeret ufatteligt taaget i dag og det bliver det faktisk ikke grimmere af. Jeg elsker den lidt spoegelsesagtige taage, hvor man bare ikke kan se forskel paa himmel og jord. Det er vildt fascinerende!
Da vi naaede her til var min elskedes underkaebe lige ved at ramme jorden. Saa meget sne havde han lige godt aldrig set foer! Det skal lige bemaerkes at jeg er 175cm lang...
25 februar 2010
Dagens pauseblomst
23 februar 2010
Jeg saa roedt!
Da jeg gik fra kontoret til aften syntes jeg der var en del trafik. Ved Bank gik og koerte folk paa kryds og tvaers af alle vejene og jeg foelte mig hensat til Cairos kaotiske gader!
Jeg synes det var lidt maerkeligt, men taenkte ikke videre over det, indtil jeg naaede ned i King William Street, hvor der ingen trafik var i en side af gaden, mens den anden side stod stille.
Raekken af busser i den venstre koerebane var mindst 10 lang, der er plads til omkring 80 paa en bus og samtlige stoppesteder var fyldte med folk. Det giver mange folk!
Da jeg naaede saa langt som til the Monument var der en tuden og en larm uden lige og pludselig gik det op for mig hvad der var galt. Lysene var gaaet i udu og skiftede som det passede dem bedst.
Der holdt ikke mindre end FEMTEN busser paa rad og raekke i den hoejre side af vejen paa vej over London Bridge. Jeg maa have gaaet forbi 50 stillestaaende busser. Hold fast, hvor var jeg glad for jeg skulle med toget!
Jeg synes det var lidt maerkeligt, men taenkte ikke videre over det, indtil jeg naaede ned i King William Street, hvor der ingen trafik var i en side af gaden, mens den anden side stod stille.
Raekken af busser i den venstre koerebane var mindst 10 lang, der er plads til omkring 80 paa en bus og samtlige stoppesteder var fyldte med folk. Det giver mange folk!
Da jeg naaede saa langt som til the Monument var der en tuden og en larm uden lige og pludselig gik det op for mig hvad der var galt. Lysene var gaaet i udu og skiftede som det passede dem bedst.
Der holdt ikke mindre end FEMTEN busser paa rad og raekke i den hoejre side af vejen paa vej over London Bridge. Jeg maa have gaaet forbi 50 stillestaaende busser. Hold fast, hvor var jeg glad for jeg skulle med toget!
100 trin
Foer jul flyttede vi kontor. Foer var vi i stueetagen af en ejendom, nu sidder vi oppe paa femte etage af en anden. Jeg tager tit trappen ned, naar jeg skal nogen steder og i denne uge er jeg blevet enig med mig selv om at jeg skal tage trappen op igen mindst en gang om dagen. Der er 100 trin og det kan godt maerkes!
22 februar 2010
Regnvejrsfodtoej
Billedet har jeg laant her fra.
Nu regntiden er begyndt kunne det vaere man skulle investere i et par af Vivienne Westwoods FEDE gummiroejsere? Der er rigtig mange forskellige af disse gummisko og stoevler, som er lavet af genbrugsplastik. Nogle af dem er altsaa ret fede!
Dryp dryp!
Jeg gik hjemmefra i morges i silende regn. Det regner og det regner og jeg foeler mig lidt snydt, for 100km nordpaa faar de sne! :(
Regnen er rigtig kold to traels og har en lidt grynet konsistens, som en lille bitte smule frost ville forvandle til den smukkeste sne!
Maendene paa containerpladsen saa ikke saa stolte ud ved vejret i dag. De koerer rundt i aabne gaffeltrucks og hiver kraven godt op om oererne. Godt man ikke skal lave stillesiddende arbejde ude i silende regn. Ydrk - lad os faa noget sne. :)
Regnen er rigtig kold to traels og har en lidt grynet konsistens, som en lille bitte smule frost ville forvandle til den smukkeste sne!
Maendene paa containerpladsen saa ikke saa stolte ud ved vejret i dag. De koerer rundt i aabne gaffeltrucks og hiver kraven godt op om oererne. Godt man ikke skal lave stillesiddende arbejde ude i silende regn. Ydrk - lad os faa noget sne. :)
21 februar 2010
De kalder det en "baby grow"...
Vores smukke datter og svigersoen kom forbi i dag med den soede lille Erykah, som efterhaanden er blevet fem uger gammel. Det er utroligt hvad der sker paa fem uger!
Paa engelsk kaldes en sparkedragt en "baby grow" og da den lille familie ankom fik jeg lige syv styks af slagsen stukket i haanden med et "kan du goere noget ved dem, de er blevet for korte" haeftet paa - og et stort smil og et kys paa kinden, naturligvis.
Jeg gik til vaerks med det samme og snart havde jeg syv smaa par fusser liggende seperat fra sparkedragtene. Da boernene var smaa syede jeg helt vildt meget, men det er efterhaanden mange aar siden symaskinen for alvor er blevet roert.
Jeg gravede ned i gemmerne og fandt noget hvidt rib, men der var kun nok til seks styks smaa ben. Jeg fandt et stykke mere, som var raahvidt og snart havde jeg udtaenkt en plan, for heldigvis var der en enkelt dragt, som godt kunne bruge den farve.
Naar man laver om paa toej finder man snart ud af hvad der er bedst designet. Nogle sparkedragter er mere ligetil end andre, skulle jeg hilse at sige. Man kunne undres over om designerne nogensinde har haft smaa boern!
Mens jeg sad og dimsede med en gammel og traet symaskine, som foer har set bedre dage sad yngste datter ved siden af og surfede lidt paa en computer. Jeg elsker de stille oejeblikke hvor man lige kan faa verden vendt uden der skal en stor og organiseret samtale til. Vi snakkede og hyggede, mens de nybagte foraeldre og bebsen snuppede en lur i stuen.
Snart laa der syv smaa sparkedragte parat, med lidt mere plads til at "grow". "De ser jo helt nye ud" udbroed den unge fader; "det vidste jeg da godt de ville komme til" svarede den unge moder og kiggede stolt mens hun solede sig i at det var hendes moar, der lige kunne trylle toejet stoerre. Uanset hvor store ens boern bliver, saa bliver de nu ved med at vaere ens boern!
Bebsen var garanteret bedoevende ligeglad med hvad vi havde gang i, saa laenge hun kunne faa lov at sove og sparke! Hun okser bare rundt i sin soevn, som om hun droemmer at hun er ude og loebe. Jeg kan maerke hun bliver staerkere hver gang jeg ser hende, men det tror da pokker, saadan som hun bevaeger sig! Hun proever ihaerdigt at holde hovedet oppe og saa vil hun meget gerne staa op. Jeg tror dog det varer lidt inden det lykkes, til trods for at barnets mor selv gik da hun var bare syv maaneder gammel.
Jeg kan ikke lade vaere med at kigge paa de store nysgerrige oejne (og den nuttede lille knapnaese!) og undre mig over hvad hun taenker paa. Hun bekymrer sig nok ikke om hvor vidt hendes sparkedragter har foedder eller rib forneden, for det har hun jo folk til og vi goer det saa gerne. :)
Paa engelsk kaldes en sparkedragt en "baby grow" og da den lille familie ankom fik jeg lige syv styks af slagsen stukket i haanden med et "kan du goere noget ved dem, de er blevet for korte" haeftet paa - og et stort smil og et kys paa kinden, naturligvis.
Jeg gik til vaerks med det samme og snart havde jeg syv smaa par fusser liggende seperat fra sparkedragtene. Da boernene var smaa syede jeg helt vildt meget, men det er efterhaanden mange aar siden symaskinen for alvor er blevet roert.
Jeg gravede ned i gemmerne og fandt noget hvidt rib, men der var kun nok til seks styks smaa ben. Jeg fandt et stykke mere, som var raahvidt og snart havde jeg udtaenkt en plan, for heldigvis var der en enkelt dragt, som godt kunne bruge den farve.
Naar man laver om paa toej finder man snart ud af hvad der er bedst designet. Nogle sparkedragter er mere ligetil end andre, skulle jeg hilse at sige. Man kunne undres over om designerne nogensinde har haft smaa boern!
Mens jeg sad og dimsede med en gammel og traet symaskine, som foer har set bedre dage sad yngste datter ved siden af og surfede lidt paa en computer. Jeg elsker de stille oejeblikke hvor man lige kan faa verden vendt uden der skal en stor og organiseret samtale til. Vi snakkede og hyggede, mens de nybagte foraeldre og bebsen snuppede en lur i stuen.
Snart laa der syv smaa sparkedragte parat, med lidt mere plads til at "grow". "De ser jo helt nye ud" udbroed den unge fader; "det vidste jeg da godt de ville komme til" svarede den unge moder og kiggede stolt mens hun solede sig i at det var hendes moar, der lige kunne trylle toejet stoerre. Uanset hvor store ens boern bliver, saa bliver de nu ved med at vaere ens boern!
Bebsen var garanteret bedoevende ligeglad med hvad vi havde gang i, saa laenge hun kunne faa lov at sove og sparke! Hun okser bare rundt i sin soevn, som om hun droemmer at hun er ude og loebe. Jeg kan maerke hun bliver staerkere hver gang jeg ser hende, men det tror da pokker, saadan som hun bevaeger sig! Hun proever ihaerdigt at holde hovedet oppe og saa vil hun meget gerne staa op. Jeg tror dog det varer lidt inden det lykkes, til trods for at barnets mor selv gik da hun var bare syv maaneder gammel.
Jeg kan ikke lade vaere med at kigge paa de store nysgerrige oejne (og den nuttede lille knapnaese!) og undre mig over hvad hun taenker paa. Hun bekymrer sig nok ikke om hvor vidt hendes sparkedragter har foedder eller rib forneden, for det har hun jo folk til og vi goer det saa gerne. :)
Soendagssysler
Min elskede fik lov at sove lige saa laenge som han kunne i dag - og som han kunne! Da jeg efterhaanden havde vaeret oppe i nogle timer lavede jeg ham lige en kop te, bare i tilfaelde af at han havde lyst til at vaagne...
Jeg havde hygget mig med lidt blogsurfing og fuglekigning, men var loebet toer for fugle, for de gider sgi da ikke ud og fouragere i saadan noget vejr. Vi har faaet alt fra slud til hagl og andet maerkeligt isvand i loebet af formiddagen!
Nu skal jeg til at have kigget lidt til de smukke rester af bukketterne fra kobberbrylluppet. Jeg holder krampagtigt fat i det der kan endnu, men de her er vidst faerdige! Vi faar se om jeg finder noget at saette ved det groenne. Hold fast for en kvalitets blomster der staar saa laenge!
Jeg havde hygget mig med lidt blogsurfing og fuglekigning, men var loebet toer for fugle, for de gider sgi da ikke ud og fouragere i saadan noget vejr. Vi har faaet alt fra slud til hagl og andet maerkeligt isvand i loebet af formiddagen!
Nu skal jeg til at have kigget lidt til de smukke rester af bukketterne fra kobberbrylluppet. Jeg holder krampagtigt fat i det der kan endnu, men de her er vidst faerdige! Vi faar se om jeg finder noget at saette ved det groenne. Hold fast for en kvalitets blomster der staar saa laenge!
I vindueskarmen er min lille forsigtige gerbera vaagnet op til daad. Den beloenner mig med en blomst i ny og nae og jeg naenner ikke at skille mig af med den, skoent den for det meste ser noget traels ud. Jeg elsker bare gerbera, de faas i saa mange farver og saa er de saa sprudlende og levende. Snart kommer min elskede med en bilfuld unge mennesker. Det helt unge menneske, som efterhaanden er blevet mere end fem uger gammel kommer ogsaa. Jeg glaeder mig til gensynet!
Uhmmm... lunch!
"Hoensefoedder og guleroedder og halsen af en svane..." kan jeg huske vi sang som boern. I gaar kunne jeg synge "hoensefoedder og laurbaerblade og ingefaer i klumper" i stedet.
Jeg havde lovet min veninde at tage med hende til St Pancras, for at hente hendes mor og kusine fra Eurostartoget. De ankom lige ved middagstid, saa vi blev enige om at snuppe en omgang dim sum. Hvis ikke man er modig med mad, saa skal man passe paa hvad man goer, naar selskabet er orientalsk! Jeg er modig - meget modig og gnaskede hoensefoedder, saa det var en fryd. Jeg kan bedst lide dem varme, de kolde er for besvaerlige at spise. :)
20 februar 2010
En lille havevandring
I morges skulle jeg lige ud og have haengt lidt op til fuglene, saa jeg ifoerte mig mine gummiroejsere og tog spanden med fedtboldene i haanden dristede mig ud i haven.
Haven er vestvendt, saa solen havde ikke naaet alle urtepotterne og hele haven endnu, saa der laa is paa vandet der aabenbart stod i en af potterne. Det maa vaere fra den anden aften, hvor jeg var paa nippet til at drukne paa hjemturen!
Jordbaerbladene var saa fine og frosne, de lignede noget fremstillet, ligesom noget fra en reklame og ikke bare nogle visne blade i min have. Jeg elsker naar frosten pynter paa loevet paa den maade.
Nede bagerst i haven staar dem jeg kalder "aegte vintergaekker" de helt enkelte, helt uden dikkedarer, dem som jeg husker fra da jeg var barn og skrev gaekkebreve til mine bedsteforaeldre. De er nogen af de koenneste blomster vi har i haven, synes jeg.
Jeg troede der var floejet et stykke plastik ind i haven, da jeg kiggede til den anden siden, men min sandten on ikke det var en enkelt lille udsprunget krokus! Det er den foerste af slagsen jeg har set i aar og den er sent paa den, men det bliver den da ikke grimmere af.
Lige nu sner det rundt omkring i London. Det er ikke begyndt her endnu, men jeg kan se paa himlen at chancerne er rimelig hoeje. Kong Vinter og Frk Foraar er gaaet igang med aarets kamp. Vi faar se hvor laenge den gamle konge holder ud. Jeg tror snart Frk Foraar faar overtaget!
Haven er vestvendt, saa solen havde ikke naaet alle urtepotterne og hele haven endnu, saa der laa is paa vandet der aabenbart stod i en af potterne. Det maa vaere fra den anden aften, hvor jeg var paa nippet til at drukne paa hjemturen!
Jordbaerbladene var saa fine og frosne, de lignede noget fremstillet, ligesom noget fra en reklame og ikke bare nogle visne blade i min have. Jeg elsker naar frosten pynter paa loevet paa den maade.
Et lille stykke nede af havegangen fik jeg oeje paa denne lille dobbelte vintergaek. I aar er foerste aar i de snart otte aar vi har boet her, hvor jeg rent faktisk har nogenlunde styr paa hvor vintergaekkerne staar! Denne her lille farisaer husker jeg ogsaa fra sidste aar.
Nede bagerst i haven staar dem jeg kalder "aegte vintergaekker" de helt enkelte, helt uden dikkedarer, dem som jeg husker fra da jeg var barn og skrev gaekkebreve til mine bedsteforaeldre. De er nogen af de koenneste blomster vi har i haven, synes jeg.
Jeg troede der var floejet et stykke plastik ind i haven, da jeg kiggede til den anden siden, men min sandten on ikke det var en enkelt lille udsprunget krokus! Det er den foerste af slagsen jeg har set i aar og den er sent paa den, men det bliver den da ikke grimmere af.
Lige nu sner det rundt omkring i London. Det er ikke begyndt her endnu, men jeg kan se paa himlen at chancerne er rimelig hoeje. Kong Vinter og Frk Foraar er gaaet igang med aarets kamp. Vi faar se hvor laenge den gamle konge holder ud. Jeg tror snart Frk Foraar faar overtaget!
Etiketter:
fotosafari,
haven,
is,
jordbaer,
krokus,
twishart,
vintergaek
Har du tid til lunch?
En gammel kollega ringede til mig i morges, for at hoere om jeg havde tid til at spise lunch med ham. Det havde jeg, for vi havde lige en verdenssituation vi skulle have styr paa. Nogen var blevet koebt, andre solgt, en er syg, en anden doed og saa var der dem der bare havde det godt. Der er nok der skal snakkes om!
The Pavilion ligger i Finsbury Circus, hvor der efterhaanden begynder at dukke foraarstegn op. De er godt nok sent ude i aar, hvis man doemmer efter hvordan det saa ud i Februar sidste aar.
18 februar 2010
Det var det med det sne!
Dagen startede med et godt lille lag is. Vi var lovet en del sne i loebet af dagen, men samtidig hoerte jeg i radioen at vi skulle faa mellem 8 og 9 graders varme.
Det var bare GISPENDES koldt og saa skal jeg da ikke sige andet end det kom til regnen.
Joesses, som blev jeg vaad. Min elskede hentede mig ved stationen og jeg kunne ikke engang faa migselv til at tage sikkerhedsselen paa paa hjemturen, da jeg var gennembloedt og ikke havde lyst til at have toejet til at roere mere ved mig end hoejst noedvendigt!
Abonner på:
Opslag (Atom)