London til fods

Som de fleste andre storbyer, ses London bedst til fods. Til trods for jeg gaar hver dag, kan jeg blive ved med at finde skoenne steder at nyde, naar jeg kommer afsted til fods - ogsaa paa den saedvanlige tur, som jeg har taget saa mange gange foer.

Jeg havde et moede i Aldersgate i the City hen under aften og da vejret var perfekt gaavejr besluttede jeg mig for at gaa de smaa 2 km ned til London Bridge, for at faa lidt frisk luft og lidt guld til nethinderne ogsaa.

Turen gik forbi mit gamle kontor, saa jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at skraa ind over Guildhall Yard, som saa mange gange foer.

Der skulle vaere gilde i the Guildhall i aften og aabenbart skulle de have fine fremmede; i hvert fald skulle der truttes naar de ankom.

Jeg gik videre ned mod the Bank of England, hvor Ariel stod og glimtede i solen, mod den blaa himmel. Jeg burde egentlig finde ud af betydningen af statuen, men skal jeg vaere helt aerlig, saa synes jeg bare hun er paen og saa betyder det vel egentlig ikke saa meget hvad hun betyder?

I en aareraekke skete der intet paa bygningsfronten i the City, men saa gik det pludselig op for the Corporation of the City of London (deres kommune) at hvis ikke de oppede sig, saa ville alle finansfirmaerne flytte ud af the City til the Docklands og saa kom der gang i byggeriet. Bag the Royal Exchange ses the Pinnacle, som skulle staa faerdig i aar. 

Fra Bank kan man se the Walkie Talkie, som er under konstruktion i Fenchurch Street. Det er endnu en spoejs bygning, hvor de har proevet paa at lave noget som faar firmaerne til at blive i the City. Efter sigende skulle der blive en kaempe have paa toppen, saa jeg vil gaette paa huslejen kommer til at koste knapper!

Lige inden London Bridge staar the Monument, som slet og ret er: et monument! The Monument har staaet der og blomstret i over 400 aar. Det er et mindesmaerke over storbranden i London i 1666. Det siges at hvis man laegger den ned, er den lang nok til at naa til Bread Street, hvor branden broed ud. Jeg har ikke proevet... :)

Jeg stoppede paa London Bridge et kort oejeblik, for lige at indsnuse 'soeluften'. Der blaeste en hel del, men det har nu aldrig holdt mig fra at nyde lidt vandudsigt.

London Bridge omraadet gaar igennem en kaempe renovation lige nu og bliver efterhaanden helt mondaent. Vores David voksede op i London Bridge/Tower Bridge omraadet og det var bestemt ikke nogen droem. Det bliver naeppe boern som ham som vokser op der for fremtiden. Dengang var det hovedsageligt socialt boligbyggeri i det omraade, nu om stunder er det i hoej grad luksuslejligheder i en helt anden prisklasse.

Det var meget kontroversielt da der blev givet byggetilladelse til the Shard, men jeg tror selv de haardeste kritikere efterhaanden har faaet oejnene op for hvor meget saadan et bygningsvaerk kan goere for et omraade. Hele stationen er igang med en kaempe renovation og der kommer butikker, restauranter og hoteller til i stride stroemme. London Bridge station er en af verdens aeldste og den har vaeret saa forsoemt i rigtig mange aar - det faar en ende nu!

Jeg kan faa saadan en rask lille gaatur til at vare rigtig laenge. Jeg vidste min elskede skulle arbejde sent, saa jeg havde sagtens tid til at stoppe et oejeblik og nyde aftensolen og saa hjem!

Aftenens lysekrone

Gad vide om ikke det er paa tide med en lysekrone, for at pynte lidt paa bloggen?

Aftenens lysekrone haenger i the Merchant Taylors' Hall i Threadneedle Street, hvor jeg havde fornoejelsen at tilbringe meget af min dag i dag. Merchant Taylors' er skraedderlaugets hjemsted og en af de suveraent flotteste laug-bygninger jeg har set til dato.

Se for eksempel tapetet her, som haenger i "the drawing room". Kaempe paneler af det flotte papir pryder alle vaeggene. Det er da ikke det vaerste at sidde og kigge paa, hvis taleren er lidt toer i det... :)

Udenfor drawing room vinduerne kan man se den fine gaardhave. Monstro man kunne luske sig adgang til den en sommerdag, hvor man kunne sidde med et koeligt glas vin og en god veninde og vende verdenssituationen?

Efter mine efterhaanden mange aar i the City har jeg laert altid at tage mit mobilbilledferingsapparat med naar jeg skal paa toilettet, for man ved aldrig hvad de byder paa. I dag var ingen undtagelse, det var simpelthen en oplevelse at gaa paa toilet. For neden af trappen er der et lille hvileomraade, hvor man lige kan snuppe sig en sid ned i smukke omgivelser. 

En tak laengere inde findes the powder room, hvor man kan pudre sin naese. 

En tak laengere inde findes toiletterne, men der er stadig det lille apsis for enden af det lange spaendende rum.

Inde i apsis staar der et lille skrivebord; man kunne jo komme i tanker om noget der absolut skulle skrives, mens man sad paa toilettet. Jeg overvejede om ikke lige jeg skulle sende lysekronen der fra, men det kan godt vaere min kollega ville vaere blevet nervoes for om jeg var faldet i toilettet!

Aftenens godnatbillede(r)

Aftenens godnatbilleder fra en rask gaatur fra the City of Westminster til the City of London foerst paa aftenen.

The Royal Courts of Justice i the City of Westminster.

St Paul's Cathedral i the City of London.

Og saa godnat!

Flammeloeberen fra Fur

Da jeg saa de olympiske flag haenge i traeerne paa Cheapside i dag, da jeg var ude til lunch, kom jeg i tanker om at det var i dag den paralympiske flamme skulle komme igennem the City. Jeg skyndte mig tilbage til kontoret og fandt ud af at flammen var temmelig forsinket - saa forsinket at jeg kunne naa at se den! :)

Lidt over tre kunne jeg stille mig sammen med alle de andre der var gaaet ud i regnen for at se flammen og vente paa den ankom og det gjorde den. Formatet var stort set det sammen som til den oprindelige flammefaerd, med den lille undtagelse at skoent kun en havde flammen taendt, saa gik flammebaererne i samlet flok, ca. 5 ad gangen.

Vi havde en lille forsmag paa efteraaret i dag, med regn og lidt koeligere temperaturer, men det blaeste folk hoejt og flot paa og rigtig mange var dukket op for at se flammen.

Selve faklen var denne gang soelvfarvet, men ellers magen til den der blev brugt for nogle uger siden. Dragterne, som fakkelbaererne bar, var ogsaa en smule anderledes, med smaa friske farvepust  paa skuldre og bag knae.

Da jeg opdagede hvor sent faklen var paa den, gik det pludselig op for mig at jeg sagtens kunne naa at fange den igen i the Docklands, paa vejen hjem fra arbejde. Jeg satte mig for at hvis vejret klarede op, ville jeg se om jeg kunne snuppe et par billeder der.

Jeg arbejdede i the Docklands i naesten 10 aar, saa da jeg saa ruten, kunne jeg godt regne ud hvor jeg skulle begive mig hen, for at faa det bedste udsyn. Jeg regnede rigtigt - saadan virkelig for alvor rigtigt!

Det lykkedes mig nemlig at faa mig strammet an lige praecis der hvor flammen skulle overdrages fra en baerer til en anden. Flammebaererne var bare saa paerestolte og morede sig lidt over hvem skulle have flammen foerst. 

Til trods for de mange fakler, var der naturligvis helt styr paa hvem der overrakte til hvem. Den blonde kvinde gav sin flamme til den roedhaarede og saa var feltet paa vej igen. Jeg snakkede med en af de frivillige, som fortalte mig at de havde sendt en "stikling" af flammen over til det olympiske stadion, da de var nervoese for at risikere at den ikke naaede frem til tiden.

Jeg kunne nu godt lige vaere smuttet til Stratford med saadan en fakkel, hvis det skulle vaere, men det var der nu ingen der bad mig om. I stedet fik jeg endnu engang lov til at holde faklen, inden jeg gik hjem og satte mig til at se aabningsceremonien - og sikken en!

Nu mangler vi bare de famoese ord: "Let the games begin" og saa kan vi glaede os til endnu et par uger med ufattelige bedrifter paa sportsbanen.

Anden sidste dag med flammen...

Der kom en email rundt til alle fra vores personalekontor den anden dag, hvor der blev givet detaljer om hvornaar den Olympiske flamme ville komme igennem the City. Det havde jeg sgi da ikke skaenket en tanke, men jeg er da altid frisk paa en lille udflugt - isaer i arbejdstiden... saa selvfoelgelig maatte jeg ud endnu engang og kigge paa.

Ved the Museum of London er der en del gangbroer, som udgoer et fortov i foerstesals hoejde. Jeg smuttede op i hoejderne med en haandfuld kolleger, da vi antog at der var stoerre sandsynlighed for vi kunne se der fra. Vi var ikke de eneste der havde faaet emailen!

Vi ankom lige praecis for sent til at se flammen ankomme til museet, men kunne se paa folkene nedenunder at de nok havde en rimelig udsigt. :)

 Flammen var en tur inde i museet - dog ikke i en fakkel, men i en lille lanterne. Paa billedet ovenover kan man se en af sikkerhedsfolkene (midt i billedet til venstre)bringe lanternen ud, saa den naeste fakkel kan blive taendt.

Denne gang blev det Peter McHugh De Clare,  der loeftede faklen og stolt rendte op ad St Martin le Grand, med den saedvanlige garde omkring sig. Koedranden hujede og klappede og noed det lille aandehul fra kontoret.

Lidt senere paa dagen havde jeg et moede et par gader vaek fra kontoret. Paa tilbageturen moedte jeg disse to udenfor the Guildhall. jeg fandt ikke lige ud af hvem de var, men da jeg spurgte den unge mand om han var stolt, var jeg bange for han skulle knaekke ryggen, saa rank blev den. :)

Aaah og billedet med faklen snupper vi lige igen. Haand paa faklen; den er min! Min elskedes reaktion, da jeg sendte billedet til ham: "You're UNbelievable". :) Jep - jeg fik lov at holde den og lovede naturligvis at jeg ikke ville rende vaek med den, hvis ejeren gav slip. "Jeg er en 100 meters sprinter" paastod han grinende. :)

Efter regn kommer sol

Dryp, dryp, dryp, loed der udenfor da jeg vaagnede i morges, saa jeg drog hjemmefra med en paraply i haanden, dog ikke foer jeg havde foreviget draaberne paa bilen foerst. :)

Uanset hvor meget det regner synes pollentallet at vaere ulideligt hoejt i aar og hoefeberen er gaaet helt amok.,Sidste aar fik jeg en indsproejtning mod det, men det er ikke noget der anbefales at faa flere gange. Sidste aar foreslog en eller anden i mit kommentarfelt (Ellen evt? jeg kan ikke finde kommentaren) at jeg opsoegte Professor Durham, som er hoefeber specialist. For nogle uger siden sendte jeg ham en lille email, som han fluks svarede paa og i dag ringede jeg til min laege for at faa en henvisning - og saa strejkede han gud hjaelpe mig. Oh well, jeg maa proeve igen i morgen.

I loebet af dagen blev vejret rigtig fint. Det var stadig koeligt, men solen skinnede som en gal og da jeg gik hjem var der live musik i the Guildhall Yard.

Det var ikke verdens bedste kor, der underholdte, men det var live, det var udendoers og solen skinnede  paa koret saa vel som publikum. Jeg haaber snart solen har taenkt sig at skinne lidt mere end bare et par timer om dagen, saa temperaturen kan snige sig op over 20 grader. Uanset hoefeber, saa synes jeg altsaa det er rarest naar sommer er lige det: sommer!

Aftenens godnatbillede

Solnedgang i the City of London, naermere bestemt paa Walbrook bygningen.

No camping!

Foraaret var over os i dag, saa da vi naaede saa langt som til lunch snuppede jeg en halv times tid i mit eget selskab. Der var nemlig noget jeg lige skulle have undersoegt. I foelge nyhederne bleb camping pladsen foran St Paul's ryddet den anden dag, saa jeg skulle lige se hvor langt de var kommet med oprydningen. 

Da jeg skraaede ind over Paternoster Square var det helt klart at de i hvert fald ikke har lyst til at faa campister der. Det er ellers lige praecis den plads at campisterne oprindeligt ville optage, for under buerne til hoejre i billedet er indgangen til the London Stock Exchange.

Campingpladsen var ganske rigtigt forsvundet og var blevet afloest af folk der demonstrativt gik rundt og gjorde rent til den store guldmedalje, som om fortovet foer i tiden havde vaeret saa rent som et koekkenbord og nu skulle rengoeres i den stil, inden man kunne gaa paa det igen!

Der er altsaa blevet lidt tomt paa pladsen foran kirken, nu teltene er vaek. Ifoelge nyhederne er Finsbury Square dog stadig optaget og mange af de campister der tidligere optog pladsen foran St Paul's har hevet teltploekkerne op og er flyttet der til.

Jeg gad egentlig vide hvor laenge det kommer til at tage inden vi bliver fri for de gyselige hegn der nu staar hvor teltene var? Det er nok lidt af en leg mellem katten og musen. :)

Jeg tog turen hele vejen rundt om cathedralen og noed et par mundfulde foraar, foer jeg dryssede tilbage til kontoret. Der er en lille parkeringsplads bag ved cathedralen, som er ved at blive sat i stand. Der ser ikke saa paent ud lige nu, men fra denne vinkel kan man ikke se det og udsigten er saa smuk som altid.

Lunchen blev jeg noedt til at nyde ved mit skrivebord, men for hulen hvor er det altsaa dejligt lige at faa en dosis naturlig D vitamin midt paa dagen.

En rask gaatur

Under aftenens lille nytaarsgilde kastede jeg lige et blik ud af vinduet, for at se om den lovede sne var ankommet og jeg skal ikke sige andet end den var. 

I loebet af ingen tid var teltene i Finsbury Square omringet af hvidt graes. Ja, det er ikke kun uden for St Paul's vi har en arktisk campingplads, der er skam ogsaa adskillige telte i Finsbury Square. :)

Jeg fik ret hurtigt min ungpige kuloer mens jeg var undervejs. Sneen er af den helt vildt klistrede slags, der goer fortove og veje snaskede og glatte paa ingen tid.

Jeg kunne naturligvis have taget en bus, taxa eller undergrunden tilbage til London Bridge, men det er bare saa frisk med saadan en rask gaatur inden sengetid.

Hjemme i Sarf London sneede det stadigvaek paa livet loes og det goer det saamaend endnu. Det skal nok blive interessant at komme paa arbejde i morgen tidlig. Vi er simpelthen ikke ret gode til det med snevejr. :)