London til fods

Som de fleste andre storbyer, ses London bedst til fods. Til trods for jeg gaar hver dag, kan jeg blive ved med at finde skoenne steder at nyde, naar jeg kommer afsted til fods - ogsaa paa den saedvanlige tur, som jeg har taget saa mange gange foer.

Jeg havde et moede i Aldersgate i the City hen under aften og da vejret var perfekt gaavejr besluttede jeg mig for at gaa de smaa 2 km ned til London Bridge, for at faa lidt frisk luft og lidt guld til nethinderne ogsaa.

Turen gik forbi mit gamle kontor, saa jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at skraa ind over Guildhall Yard, som saa mange gange foer.

Der skulle vaere gilde i the Guildhall i aften og aabenbart skulle de have fine fremmede; i hvert fald skulle der truttes naar de ankom.

Jeg gik videre ned mod the Bank of England, hvor Ariel stod og glimtede i solen, mod den blaa himmel. Jeg burde egentlig finde ud af betydningen af statuen, men skal jeg vaere helt aerlig, saa synes jeg bare hun er paen og saa betyder det vel egentlig ikke saa meget hvad hun betyder?

I en aareraekke skete der intet paa bygningsfronten i the City, men saa gik det pludselig op for the Corporation of the City of London (deres kommune) at hvis ikke de oppede sig, saa ville alle finansfirmaerne flytte ud af the City til the Docklands og saa kom der gang i byggeriet. Bag the Royal Exchange ses the Pinnacle, som skulle staa faerdig i aar. 

Fra Bank kan man se the Walkie Talkie, som er under konstruktion i Fenchurch Street. Det er endnu en spoejs bygning, hvor de har proevet paa at lave noget som faar firmaerne til at blive i the City. Efter sigende skulle der blive en kaempe have paa toppen, saa jeg vil gaette paa huslejen kommer til at koste knapper!

Lige inden London Bridge staar the Monument, som slet og ret er: et monument! The Monument har staaet der og blomstret i over 400 aar. Det er et mindesmaerke over storbranden i London i 1666. Det siges at hvis man laegger den ned, er den lang nok til at naa til Bread Street, hvor branden broed ud. Jeg har ikke proevet... :)

Jeg stoppede paa London Bridge et kort oejeblik, for lige at indsnuse 'soeluften'. Der blaeste en hel del, men det har nu aldrig holdt mig fra at nyde lidt vandudsigt.

London Bridge omraadet gaar igennem en kaempe renovation lige nu og bliver efterhaanden helt mondaent. Vores David voksede op i London Bridge/Tower Bridge omraadet og det var bestemt ikke nogen droem. Det bliver naeppe boern som ham som vokser op der for fremtiden. Dengang var det hovedsageligt socialt boligbyggeri i det omraade, nu om stunder er det i hoej grad luksuslejligheder i en helt anden prisklasse.

Det var meget kontroversielt da der blev givet byggetilladelse til the Shard, men jeg tror selv de haardeste kritikere efterhaanden har faaet oejnene op for hvor meget saadan et bygningsvaerk kan goere for et omraade. Hele stationen er igang med en kaempe renovation og der kommer butikker, restauranter og hoteller til i stride stroemme. London Bridge station er en af verdens aeldste og den har vaeret saa forsoemt i rigtig mange aar - det faar en ende nu!

Jeg kan faa saadan en rask lille gaatur til at vare rigtig laenge. Jeg vidste min elskede skulle arbejde sent, saa jeg havde sagtens tid til at stoppe et oejeblik og nyde aftensolen og saa hjem!

Nybyggerne i London

Efter sigende er kulden nu paa retraete og sommeren staar for doeren. I dag var det lige foer vi kunne tro paa det. Vinden er stadig lumsk, men solen er helt klart brudt igennem og der paastaas at vi skal have op til over 20 grader over de naeste dage. Det ville ikke vaere saa ringe!

Hver dag gaar jeg forbi Finsbury Circus, stedet hvor jeg elsker at sidde og maerke solen skinne paa mig. Der bliver kamp om pladserne i de naeste par aar, mens Crossrail byggeriet staar paa. Flere bygninger paa Moorgate og omkringliggende gader er nu lukket af, da der skal bygges stationsbygninger og op og nedgange fra perronnerne, i de bygninger. Det bliver spaendende!

Nede i Bishopsgate bygger de ogsaa paa fuld knald. Kranerne her arbejder paa the Pinnacle. Den skulle gerne vaere faerdig i 2012 (det bliver et stort konstrukstionsaar!), saa jeg er glad for det ikke er mig der skal betale for kranerne i al den tid. De er mange, store og garanteret ogsaa dyre baade at leje og bemande! Det bliver saa spaendende naar den endelig staar faerdig.

Hvis man gaar syd paa ned ad Bishopsgate bliver gaden til Gracechurch Street. I dag fik jeg pludselig oeje paa noget. I aarevis har der vaeret stillads oppe omkring denne bygning, som har gennemgaaet en stoerre renovation, som i oevrigt ikke er faerdig endnu, men pludselig kan man se bygningen igen! Jeg er ikke sikker paa om denne del af den er nybygget, for jeg kan simpelthen ikke huske hvad der stod der foer, men naar jeg taenker tilbage til byggepladsen, saa mener jeg her var et hul!

Denne side af bygningen er den oprindelige facade og den er sikkert fredet, men hel bagsiden og indmaden af bygningen har vaeret fjernet totalt. Det bruges meget i the City, hvor rigtig mange af bygningerne er meget gamle og facaden rigtig flot, men indmaden aldeles ubrugbar til et moderne firma. Facaden er blevet rigtig flot, synes jeg, men hvad man ikke kan se paa billedet er at den langt fra er faerdig endnu. De store vinduespartier forneden skal ordnes endnu. Jeg er spaendt paa hvad den nederste etage kommer til at huse.

En frisk morgen

I morges var der bare saa gispendes koldt, men himlen var hoej og blaa og fuglene kvidrede, saa det var en fryd. Til trods for den kolde vind kunne man virkelig maerke at foraarssolen slaar igennem.
Solen skinnede paa Gibson Hall, som naermest var helt selvlysende i lyset. Det slog mig at den var specielt solbadet og saa indsaa jeg pludselig hvorfor. Alle bygningerne overfor er revet ned og der skal stadig en del byggeri til, foer solen forsvinder fra bygningsfacaden. Naar bygningen der skal staa paa den anden side af vejen bliver bygget saa tror jeg nok der bliver skygge for "The Pinnacle" som den blandt andet kaldes er fuldfoert bliver den over 60 etager hoej!


Da jeg naaede til London Bridge til aften fik jeg oeje paa at endnu en kaempekonstruktion efterhaanden begynder at blive synlig paa Londons profil, nemlig "The Shard" i London Bridge. Efter at have arbejdet i the Docklands i naesten ti aar, og det lige praecis de ti aar det tog at bygge alt andet end Canary Wharf, er jeg naermest blevet ekspert inden for dette omraade! I hvert fald har jeg observeret saa meget at saa snart de har faaet boret saadan ca ned til Kineserne, saa begynder de at bygge elevatorskakterne og det gaar staerkt. Saa snart elevatorskakterne er bygget har man en rigtig fornemmelse af hvad der kommer til at staa paa stedet. Det bliver dog spaendende at se begge de to bygninger skyde op over de naeste par aar. The Pinnacle bliver hoej, men the Shard bliver lige ti etager hoejere!