London til fods

Som de fleste andre storbyer, ses London bedst til fods. Til trods for jeg gaar hver dag, kan jeg blive ved med at finde skoenne steder at nyde, naar jeg kommer afsted til fods - ogsaa paa den saedvanlige tur, som jeg har taget saa mange gange foer.

Jeg havde et moede i Aldersgate i the City hen under aften og da vejret var perfekt gaavejr besluttede jeg mig for at gaa de smaa 2 km ned til London Bridge, for at faa lidt frisk luft og lidt guld til nethinderne ogsaa.

Turen gik forbi mit gamle kontor, saa jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at skraa ind over Guildhall Yard, som saa mange gange foer.

Der skulle vaere gilde i the Guildhall i aften og aabenbart skulle de have fine fremmede; i hvert fald skulle der truttes naar de ankom.

Jeg gik videre ned mod the Bank of England, hvor Ariel stod og glimtede i solen, mod den blaa himmel. Jeg burde egentlig finde ud af betydningen af statuen, men skal jeg vaere helt aerlig, saa synes jeg bare hun er paen og saa betyder det vel egentlig ikke saa meget hvad hun betyder?

I en aareraekke skete der intet paa bygningsfronten i the City, men saa gik det pludselig op for the Corporation of the City of London (deres kommune) at hvis ikke de oppede sig, saa ville alle finansfirmaerne flytte ud af the City til the Docklands og saa kom der gang i byggeriet. Bag the Royal Exchange ses the Pinnacle, som skulle staa faerdig i aar. 

Fra Bank kan man se the Walkie Talkie, som er under konstruktion i Fenchurch Street. Det er endnu en spoejs bygning, hvor de har proevet paa at lave noget som faar firmaerne til at blive i the City. Efter sigende skulle der blive en kaempe have paa toppen, saa jeg vil gaette paa huslejen kommer til at koste knapper!

Lige inden London Bridge staar the Monument, som slet og ret er: et monument! The Monument har staaet der og blomstret i over 400 aar. Det er et mindesmaerke over storbranden i London i 1666. Det siges at hvis man laegger den ned, er den lang nok til at naa til Bread Street, hvor branden broed ud. Jeg har ikke proevet... :)

Jeg stoppede paa London Bridge et kort oejeblik, for lige at indsnuse 'soeluften'. Der blaeste en hel del, men det har nu aldrig holdt mig fra at nyde lidt vandudsigt.

London Bridge omraadet gaar igennem en kaempe renovation lige nu og bliver efterhaanden helt mondaent. Vores David voksede op i London Bridge/Tower Bridge omraadet og det var bestemt ikke nogen droem. Det bliver naeppe boern som ham som vokser op der for fremtiden. Dengang var det hovedsageligt socialt boligbyggeri i det omraade, nu om stunder er det i hoej grad luksuslejligheder i en helt anden prisklasse.

Det var meget kontroversielt da der blev givet byggetilladelse til the Shard, men jeg tror selv de haardeste kritikere efterhaanden har faaet oejnene op for hvor meget saadan et bygningsvaerk kan goere for et omraade. Hele stationen er igang med en kaempe renovation og der kommer butikker, restauranter og hoteller til i stride stroemme. London Bridge station er en af verdens aeldste og den har vaeret saa forsoemt i rigtig mange aar - det faar en ende nu!

Jeg kan faa saadan en rask lille gaatur til at vare rigtig laenge. Jeg vidste min elskede skulle arbejde sent, saa jeg havde sagtens tid til at stoppe et oejeblik og nyde aftensolen og saa hjem!

Hvor er her varmt!

Til trods for vores manglende moeblement har vi i en lille uges tid haft overnattende gaester. Min elskedes faetter og en kollega havde business i London, saa hvorfor ikke tilbyde dem et tomt vaerelse de kunne puste deres luftmadras op i...

De unge maende bor til dagligt i Birmingham, godt 150 km nordvest for London og begge har de kommenteret hver morgen hvor varmt her er natten over. Jeg tjekkede vejrudsigten og de forventede temperaturer i baade London og Birmingham i dag og minsandten om det ikke er mindst en 3-4 grader varmere i Londen end i Birmingham - ogsaa om natten.

Turen hjem gennem the City lovede regn i spandevis, hvis himlen var noget at gaa efter, men indtil videre har vi nu ikke set noget til det. Det goer ingenting, vi kan sagtens undvaere regnbygerne indtil Oktober!

Aftenhimlen saa straks mere lovende ud. Gad vide om vi har en chance for et par ugers rigtigt sommervejr inden efteraaret saetter ind? Jeg haaber det!

Dagens lunch time vending

Min kuglepen loeb toer for blaek, lige midt i en saetning - og jeg kan altsaa ikke bruge en hvilken som helst kuglepen, saa arbejdet maatte indstilles og jeg satte mig til at vente paa det skulle blive middag! Ok, lige praecis det med at indstille arbejdet var godt nok i mine droemme, men i hvert fald blev det da middag paa et tidspunkt og saa kunne jeg begive mig ud for at finde en ny kuglepenspatron.

Faktisk skulle jeg slet ikke saa langt, men hvorfor ikke goere en lille tur ud af det. Kuglepensbutikken ligger nede ved the Royal Exchange. Omraadet er rigtig paent og alle forretningerne er i den dyre ende af scalaen. Heldigvis er mit eneste aerinde i kuglepensforretningen, saa prisen er overkommelig!

The Royal Exchange ligger lige over for the Bank of England. Foran begge linger der en skoen plads, som har en temmelig imponerende beplantning. Jeg gad nok vide hvem staar for plantevalget, for jeg synes helt aerligt aldrig den passer saerlig godt ind i gadebilledet. Jeg kan dog ikke sige andet end planterne stortrives der! En af mine kolleger havde allerede skaffet lunch til mig, saa jeg skyndte mig tilbage til min pind. Det er altsaa bare saa dejligt lige at komme ud og snuse til vejret - uanset hvor kort turen er.

Zoomen virker ogsaa...

Tid var ikke det jeg havde mest af i dag, men paa vejen til et moede havde jeg lige tid til et hurtigt lille eksperiment.

Zoom ud (the Royal Exchange og omkring liggende bygninger)...

Zoom ind (naerbillede af the Royal Exchange). Nu skal jeg bare lige laere at bruge alle funktionerne, laere at holde apparatet paa den rigtige led, saa jeg ikke skal sidde og vende alle billederne (!) naar jeg importerer, finde noget spaendende at fotografere og saa bare knipse loes.

Julelys

Saa har jeg set aarets foerste juletrae; ja, for det ikke skal vaere loegn, saa var der faktisk to af slagsen! Det var det roede lys paa fronten af the Royal Exchange, der vakte min nysgerrighed, men juletraeerne der holdt den. :) Jeg ved lige praecis hvor jeg skal hen og kigge efter julelys - watch this space! 

Aftenens godnatbillede

The Royal Exchange i festtoejet i anledning af Samsung's Europaeiske Brystkraeft Bevidsthedsdag. Har du en historie om digselv eller en du kender, der paa en eller anden maade har vaeret i beroering med brystkraeft kan du deltage i kunstprojektet: Everyone is Art. Det er i en god sags aand. :)

Elefant mig her, elefant mig der...

Der ender med at gaa sport i elefantspotningen, for nu har jeg faaet printet mig et kort med samtlige 250+ elefanter!

Denne lille herlighed moedte mit oeje, da jeg gik ind i the Royal Exchange. Elefant nr 244 ved navnet "Jewel-ele".

Det er ikke saa vanskeligt at regne ud hvor den fik det navn fra. Hele dyret glimter og skinner, saa det er en fryd. Jeg er isaer vild med de fine taanegle. :)

I den anden ende af hallen staar denne laekre lille roede sag: Nummer 107 - Cartier elefanten. Jeg kunne ikke komme til at tage et billede forfra, da der foregik en privat function, men bagdelen er da ogsaa mindst lige saa flot.

Mens jeg stod og skulle til at tage billedet kom der en kone hen ved siden af mig. "Min veninde samler paa alle elefanterne" fortalte hun, "men hun kommer ikke saa tit i the City, saa jeg lovede at gaa ind og tage billeder af dem her". Vi grinede og knipsede videre. Sikken en veninde!

Foran the Royal Exchange, ved den vestlige indgang staar nr 173 - Sir Paul Smith.

Farverne og striberne er saa typisk Paul Smith at han slet ikke havde haft noedvendigt at skrive sit navn paa forbenet.

Paa den anden side af doeren staar nr 68 - Taxi Elephant, som helt klart er min aller yndlings.
Fra siden ser den bare sort og blank ud, men han er ikke helt uden detaljer.

F.eks. har han den flotteste soelvneglelak paa taeerne og en lille hjerteranke rundt om venstre ankel (saa meget som en elefant nu har ankler!).

Oejnene er billygter og elefanten har en Taxi lampe i panden. Efter sigende lyser lygterne op i moerket, ved hjaelp af et solpanel. Jeg er ikke sikker paa om det maaske er Taxilampen der udgoer solpanelet?

Er den ikke bare vidunderlig?

Klimacamping

Den foerste April i aar havde vi demonstrationer hele vejen rundt om kontoret. The City of London var i samtlige landets aviser og paa nyhedsprogrammerne verden over og det var en stor sensation, da nogle unge mennesker proevede paa at aabne en "klimacampingplads" lige inde midt i byen.

Den gang foregik der en del nede ved the Bank of England, hvor alle blomsterne blev flade som pandekager. I dag staar de hoeje og ranke, som om de aldrig har lavet andet. Jeg kiggede paa dem i morges og spekulerede lidt i om de monstro ville vaere der, naar jeg gaar hjem i aften.

Billedet har jeg laant her fra.

Nu har jeg hoert at al klimacamping foregaar paa Blackheath, saa det bliver ikke et problem her i nabolaget, men ehmmm... jeg skal jo ogsaa hjem paa et tidspunkt. Oh well, mon ikke det gaar om saa toget er ekstra travlt, det er jo ikke som om vi er forvaente med at faa et sted at sidde!

Har du lyst at foelge lidt med i hvad der foregaar, saa kan du foelge Twitterskriblerierne om #climatecamp her.

Dagens street piano!

Jep - du laeste rigtigt, det klaver jeg havde fornoejelsen af den anden aften er en del af en "art installation" af kunstneren Luke Jerram. Der staar 30 klaverer rundt omkring i London og halvdelen af dem staar i the City, saa mon ikke jeg faar en del at se.

Denne her staar foran the Bank of England, men der var ingen der gav et nummer i morges og efter som jeg kun kan mestre "Frikadellens flugt over plankevaerket", eller det vil sige, det kunne jeg da engang, men ehmmm... saa lod jeg altsaa vaere og noed i stedet det hyggelige syn.

Borgmesteren stoetter op om projektet og har stor tillid til at folk respekterer kunsten og ikke stjaeler hverken musikken, stolene eller klavererne! Det bliver spaendende at se hvordan det udvikler sig.

Blogtraef - omme i London

Saa havde jeg soerme held med endnu et blogtraef her omme i London; det har da faktisk vaeret en helt fin forretning i de sidste par maaneder, men der er naturligvis ogsaa altid mange danske turister i London, saa chancerne er rimelig hoeje.

Dagens blogtraef var med kagekonen Pia og hendes kagemand og foregik i the Royal Exchange lige midt i the City. Stedet er fantastisk, baade mad og vin er man altid rimelig sikker paa er godt og selskabet fejlede i hvert fald heller ikke noget. For nu at sige det som det er, saa snakkede vi alle tre fanden et oere af - og i en paerevaelling. Gud, hvor var det hyggeligt. TAK for besoeget, jeg haaber I faar et fortsat godt ophold. Planerne lyder i hvert fald lovende. :)

Hjemtur i aftensolen

Jeg fulgte min kollega til Bank undergrundsstation i gaar, da jeg gik fra arbejde. Hun er lidt nervoest anlagt og jeg kunne maerke hun sad og ventede paa jeg gik hjem, saa hun tilfaeldigvis kunne gaa med mig.

Ved Bank herskede der en underlig stille, men alligevel lidt urolig ro. Jeg gik en runde og kiggede paa al graffitien, og skraaede saa over til den tildaekkede statue foran the Royal Exchange, for at laese nogle af alle de beskeder der var blevet haengt op der paa.

The Duke of Wellington havde faaet lidt nyt pynt paa hesten og en enkelt plakat ogsaa. Da jeg gik forbi om morgenen sad der en del klistermaerker paa ham og hesten ogsaa. Skyggen af hestens oerer paa Wellingtons bryst minder mig om en vikingehjelm (altsaa den kommercielle version med horn!). Wellington ledte slaget ved Koebenhavn og mange andre slag. Hans statue er stoebt af kanoner "vundet" i slaget ved Waterloo. I de sidste par dage har han vaeret tilskuer i "slaget mod kapitalismen". Hvis hans oejne kunne se, kunne han fortaelle mange spaendende historier om livets gang.

I onsdags faldt doede en mand under demonstrationerne. Ian Tomlinson hed han, han var bare 47 aar og var paa vej hjem fra arbejde. Der hersker en del spekulation om hvordan han doede. Nogen mener han fik et hjertetilfaelde, andre mener politiet slog ham ihjel. Jeg ved ikke mere end andre, men mon ikke det er en blanding af de to historier, der kommer naermest paa sandheden.

Afskaermningen til statuen var daekket med beskeder. Mange var protestbeskeder, men mindst halvdelen var som en mindemur til den faldne Hr Tomlinson. Jeg stod laenge og laeste beskeder og rundt om mig stod pressefolk og interviewede folk af mystisk udseende, mens folk af alle mulige, maerkvaerdige befolkningsgrupper gik rundt i en paerevaelling og proevede paa at laese alle beskederne.

Aftensolen skinnede paa the Royal Exchange og paa trapperne sad folk og slikkede sol, drak lidt vand og fik en snak med dem ved siden af. Det er underligt at staa og laese en besked der siger "kill a policeman", "kill the pigs" (politiet kaldes ogsaa "the pigs" (svinene) paa engelsk), mens man kan se politifolk og protestfolk sidde og snakke sammen paa trappen.

Ian Tomlinson - RIP!

Stilhed foer storm?

I aftes kom jeg endnu engang sent fra kontoret, men denne gang var det lidt min egen skyld, for jeg kunne saadan set godt have gaaet mindst en time foer, jeg sku' bare liiiiiiige....

Efter et vidst tidspunkt paa aftenen bliver jeg noedt til at laegge ruten lidt om, da nogle af de smaa stier og gyder jeg normalt benytter mig af er paa privat land og er laast af om aftenen. Jeg gik ned forbi the Bank of England og the Royal Exchange. Uden for the Royal Exchange var de ved at fjerne de smukke gamle lygtepaele og bygge beskyttelse op omkring statuerne, da der er planlagt demonstration lige der for i dag.

Min veninde arbejder i the Bank of England. I mandags da jeg gik forbi om morgenen, stod hun udenfor med en masse grej. Hun var paa vej til deres "disaster recovery location" (deres noedkontor?) ude i Essex, hvor de skulle arbejde hele ugen. Banken er laast og lukket! Der maa vaere noget personale der, for nogen skal vel passe paa guldet i pengekassen, men de fleste er sendt til Essex.

Det koster banken en formue at sende personalet saa langt vaek at arbejde, men de bliver noedt til at passe paa deres personale, saa det goer de. Vi faar se om det har vaeret et stort spild af penge - midt i en krisetid! Jeg haaber London kommer paa verdensnyhederne i aften, med billeder af hvor fredeligt en god demonstration kan afholdes!

Mikkelsdag - er det en syvsoverdag?

I morges sov jeg over. Ikke bare 10 minutter, men tre kvarter! Jeg skyndte mig op og opdagede saa at hele familien var sovet over. Alle blev vaekket og inden laenge stroemmede vi ud af doeren i alle mulige forskellige retninger. Jeg var ikke helt sikker paa temperaturen og for en god ordens skyld tog jeg min lette frakke frem og tog den i brug for foerste gang siden den blev haengt tilside i foraaret. Da jeg naaede ned til toget var jeg lige ved at gaa til af varme. Det er ikke den nemmeste tid paa aaret at afpasse paaklaedningen.
Da jeg naaede op til "the Royal Exchange" var det naermest sommervejr, og jeg stoppede lige et oejeblik, da jeg huskede at i dag er Mikkelsdag (laes det link og opdag din indre lystmorder - lystmorderofferet ville i saa fald hedde Struense - mage til vaas: "arbejde og nyttig gerning" - nej, vi vil sgi da ha' FRI!) og sendte en text og en tanke til min kaere bror, som fylder aar i dag. TILLYKKE! Jeg havde ikke mere travlt end jeg godt lige kunne naa det.

I loebet af dagen loeb der beskeder ind og jeg opdagede at baade min kaere soester og vores feriebarn fra i sommers ogsaa havde sovet over og fluks kiggede jeg i almanakken, for at se om i dag maaske var en syvsoverdag; det var det ikke, men vi snuede trods alt!

Det blev sent inden jeg kom hjem og det var par rigtig moerkt! Det kan ikke vare inden vi skruer klokken tilbage og pludselig har vi dejlige lange aftener, hvor man kan faa strikketoejet passet. Jeg elsker simpelthen at vi skruer frem og tilbage med klokken, det er saadan en markant overgang fra lyst til moerkt og vise versa.

Artisan gallery - aha!

Da Irene var her for nylig var vi et smut ind paa the Royal Exchange, hvor der var et stort skilt, der reklamerede for "Artisan Gallery", som skulle have en Bob Dylan udstilling. Det var ikke saerlig klart hvor det skulle foregaa og ehmmm... vi glemte vidst at faa det tjekket ordentligt. Nu har jeg fundet det. Jeg gik forbi the Royal Exchange i dag - og hvad ser jeg? JEP - der staar Bob Dylan's kunst! Det var faktisk billedet der fangede mit oeje og pludselig saa jeg skiltet nedenunder. Well, Irene, nu har jeg fundet det. Jeg skal nok gaa ind og kigge paa billederne. PROMISE!

Solskin over London

"Tina ran a marathon" sagde yngste datter til den aeldste, som prompte gloede maabende paa mig. "You WHAT?" loed der og saa skyndte jeg mig at forklare at det var den slags "marathon" der kun er 3.5 miles - ikke en 26 mile en! Hun saa straks bedre ud i ansigtet og smilede og sagde "well done".

Mit brystmaerke laa stadig paa koekkenbordet da jeg stod op. Jeg plejer ellers ikke at spise morgenmad, men jeg havde en pludselig indskydelse og serverede en ordentlig skaalfuld cheerios saa energidepoterne kunne blive fyldt lidt op igen. Det gjorde godt. Jeg var let til bens da jeg gik mod stationen!

Nu loebet er overstaaet er solen naturligvis kommet frem og the Royal Exchange stod badet i lys, da jeg smuttede op til kontoret. Ifoelge websiden var vi 13.000 deltagere i loebet og jeg har nu opdaget at en af mine helte sendte os afsted, nemlig Colin Jackson! Ham ville jeg da gerne have set, men jeg skulle lige koncentrere mig lidt.

En af mine kolleger kan knapt gaa i dag og flere af de andre klager over oemme ben, men jeg har det forbavsende godt. Jeg har ikke ondt nogen steder og er frisk paa endnu et loeb ved lejlighed. Jeg er virkelig overrasket over mig selv - glaedeligt overrasket!