London til fods

Som de fleste andre storbyer, ses London bedst til fods. Til trods for jeg gaar hver dag, kan jeg blive ved med at finde skoenne steder at nyde, naar jeg kommer afsted til fods - ogsaa paa den saedvanlige tur, som jeg har taget saa mange gange foer.

Jeg havde et moede i Aldersgate i the City hen under aften og da vejret var perfekt gaavejr besluttede jeg mig for at gaa de smaa 2 km ned til London Bridge, for at faa lidt frisk luft og lidt guld til nethinderne ogsaa.

Turen gik forbi mit gamle kontor, saa jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at skraa ind over Guildhall Yard, som saa mange gange foer.

Der skulle vaere gilde i the Guildhall i aften og aabenbart skulle de have fine fremmede; i hvert fald skulle der truttes naar de ankom.

Jeg gik videre ned mod the Bank of England, hvor Ariel stod og glimtede i solen, mod den blaa himmel. Jeg burde egentlig finde ud af betydningen af statuen, men skal jeg vaere helt aerlig, saa synes jeg bare hun er paen og saa betyder det vel egentlig ikke saa meget hvad hun betyder?

I en aareraekke skete der intet paa bygningsfronten i the City, men saa gik det pludselig op for the Corporation of the City of London (deres kommune) at hvis ikke de oppede sig, saa ville alle finansfirmaerne flytte ud af the City til the Docklands og saa kom der gang i byggeriet. Bag the Royal Exchange ses the Pinnacle, som skulle staa faerdig i aar. 

Fra Bank kan man se the Walkie Talkie, som er under konstruktion i Fenchurch Street. Det er endnu en spoejs bygning, hvor de har proevet paa at lave noget som faar firmaerne til at blive i the City. Efter sigende skulle der blive en kaempe have paa toppen, saa jeg vil gaette paa huslejen kommer til at koste knapper!

Lige inden London Bridge staar the Monument, som slet og ret er: et monument! The Monument har staaet der og blomstret i over 400 aar. Det er et mindesmaerke over storbranden i London i 1666. Det siges at hvis man laegger den ned, er den lang nok til at naa til Bread Street, hvor branden broed ud. Jeg har ikke proevet... :)

Jeg stoppede paa London Bridge et kort oejeblik, for lige at indsnuse 'soeluften'. Der blaeste en hel del, men det har nu aldrig holdt mig fra at nyde lidt vandudsigt.

London Bridge omraadet gaar igennem en kaempe renovation lige nu og bliver efterhaanden helt mondaent. Vores David voksede op i London Bridge/Tower Bridge omraadet og det var bestemt ikke nogen droem. Det bliver naeppe boern som ham som vokser op der for fremtiden. Dengang var det hovedsageligt socialt boligbyggeri i det omraade, nu om stunder er det i hoej grad luksuslejligheder i en helt anden prisklasse.

Det var meget kontroversielt da der blev givet byggetilladelse til the Shard, men jeg tror selv de haardeste kritikere efterhaanden har faaet oejnene op for hvor meget saadan et bygningsvaerk kan goere for et omraade. Hele stationen er igang med en kaempe renovation og der kommer butikker, restauranter og hoteller til i stride stroemme. London Bridge station er en af verdens aeldste og den har vaeret saa forsoemt i rigtig mange aar - det faar en ende nu!

Jeg kan faa saadan en rask lille gaatur til at vare rigtig laenge. Jeg vidste min elskede skulle arbejde sent, saa jeg havde sagtens tid til at stoppe et oejeblik og nyde aftensolen og saa hjem!

Offentlige pladser

Vores borgmester har gang i et kaempe project for at goere London til verdens bedste by. Jeg synes altsaa allerede den er godt paa vej, men jeg vil da bestemt ikke staa i vejen for at den bliver endnu bedre. 

En del af projectet gaar ud paa at bevare Londons offentlige pladser og steder og holde dem fra at falde i private haender, hvor de typisk kun er aabne paa somme tidspunkter og maaske har andre restriktioner.

I efteraaret sidste aar aabnedes et nyt shopping center i the City of London; One New Change, som jeg foer har skrevet om. Hvor One New Change er bygget forsvandt der en offentlig plads. For at faa byggetilladelse til overhovedet at bygge centreret blev arkitekten sat paa arbejde for at kreere en ramme for en offentlig plads paa samme stoerrelse som den der forsvandt. 

Tager man elevatoren op til sjette etage i bygningen, staar man pludselig paa en aaben plads med udsigt over rigtig meget af London. Vi starter i syd/oest og mod syd, hvor the Shard troner over London Bridge og lidt laengere til hoejre staar Strata Tower i Elephant & Castle. I baggrunden kan jeg se hjem - med Crystal Palace tower paa the skyline.

Drej hovedet mod vest - og der staar St Paul's Cathedral saa taet paa at man, med lidt laengere arme, kunne raekke ud og roere ved den. Det er en vinkel der ikke har vaeret mange forundt at se kathedralen fra, men nu er den tilgaengelig for alle. Det synes jeg er fedt!

Mod nord har man udsigt til the Barbican, som er den eneste beboelse i the City of London. Ja, det vil sige der kommer efterhaandne nogel lejligheder nu, som ligger lige paa graensen til the City, men I the City er Barbican stedet. Den lille kirke i forgrunden er St Vedast-Alias-Foster kirken, som har den skoenneste klokkelyd taenkeligt. Naar man staar nede paa gaden kan man se klokkerne ringe klokkerne. De ser tit ud til at have det sjovt. :)

Da jeg saa denne mosaik (Ariel, af Boris Anrep) oppe paa taget kom jeg i tanker om tre andre der haenger paa vaeggen nede ved elevatoren. jeg glemte at faa taget billeder af dem, men de kommer paa et andet tidspunkt. Foreloebigt vil jeg nyde at have fundet et nyt sted at spise min lunch. Jeg tror jeg holder den fra mine kolleger i et lille stykke tid. Man behoever jo ikke fortaelle alt det man ved. :)