Arbejdsdagene er lange for tiden - saadan rigtig lange. Vi snakker til tider om at vi lige saa godt kunne tage en sovepose med ind paa kontoret og saa slaa os ned under skrivebordene natten over; det ville da vaere noget nemmere end al den rejsen frem og tilbage, bare for at ligge ned i nogle timer.
Grunden til de lange dage er at ikke bare er vi ved at overtage et andet firma, der er ogsaa nogen der proever paa at koebe os. Det giver saadan ca fire gange saa meget arbejde som normalt og det er ikke fordi vi ikke har rigeligt at lave i forvejen!
Der er mange der ville misunde mig mit arbejde og jeg er helt klar over hvor priviligeret jeg er, men ehmmm... med fare for at lyde utaknemmelig, saa glaeder jeg mig voldsomt til jeg kan tage en uges ferie i naeste maaned!
Uanset hvor travlt jeg har, saa proever jeg paa at komme ud og faa noget luft hver dag til middag. I dag kunne det ikke blive til nogen lang pause, men der var tid nok til at smutte ud og koebe en bakke salat og saa smutte en tur op paa One New Change, hvor der er ved at blive lavet alskens fornemme champagne barer og hvad ved jeg, men formentlig skal det offentlige rum bestaa; ellers laver jeg ballade!
Det var virkelig fristende at blive siddende hele eftermiddagen og bare kigge ud over, men der var ikke saa meget at rafle om - arbejdet kaldte.
Jeg tog et sidste kig ud over foer jeg tog mig sammen til at gaa tilbage til elevatoren. En kone kom og gik forbi mig, mens hun kiggede ud over. "Man kan ikke engang se Canary Wharf her fra" brokkede hun sig, mens jeg storsmilende taenkte ved mig selv, gad vide om hun er klar over hvordan dette fantastiske sted nogensinde blev til en virkelighed?
Da jeg mange timer senere var parat til at gaa til stationen var den knaldblaa September himmel blevet ret moerkeblaa, men vi har lovning paa mere af det samme i morgen - altsaa vejret, forstaas. Arbejde skal der ogsaa nok vaere rigeligt af!








