21 december 2014

I denne soede juletid

I de sidste par aar har vi ladet et kulturelt indslag indlede julen  og i aar var ingen undtagelse. Jeg har altid vaeret meget begejstret for Noeddeknaekkeren og har set den i fjernsynet et utal af gange.


I fredags havde vi vaeret heldige nok at skaffe billetter til Noeddeknaekkeren i the Coliseum, the English National Ballets hjemmeteater. Jeg havde glaedet mig urimeligt meget og jeg blev ikke skuffet. Teateret er et af de stoerre, men omkring 2,500 saeder og der var fyldt til det sidste armlaen, med folk i alle aldre.


Applausen ville ingen ende tage, da de fleste af den store trup dukkede op paa scenen for at takke af. Jeg vil gaette paa at der var omkring 50 dansere i det hele, men de ca. 10 boern, der var med foerst i stykket var for laengst taget hjem, da taeppet faldt.

Der var naturligvis komplet fotograferingsforbud og det overholdt vi lige til det sidste... :) Nu sniger julen sig ind i alle krogene og den andensidste julegave kom i hus i dag. Jeg skal lige have et par arbejdsdage eller tre overstaaet og saa er jeg den der er gaaet paa juleferie. I aar bliver det til to uger - jeg glaeder mig meget!

14 december 2014

Den aarlige julebagning

Sidste aar gik jeg naermest i selvsving mht julebagningen, da min svigersoester kom i tanker om at jeg skulle staa for det etniske indslag i familiejulen - og saa var presset jo paa!

I fredags sendte jeg en besked til Bebsen og Spunkens mor, for at hoere om de evt ville komme omkring i dag, da jeg gerne ville have Bebsens hjaelp til noget. Da de ankom i dag kunne de saa fortaelle at Bebsen havde gaaettet at det nok var mit strikketoej, der voldte problemer. Det lykkedes mig vidst at holde minen. :)


Boern elsker at bage og jeg synes bare det er saadan en taknemmelig ting at foretage mig sammen med dem. Spunken er lidt lille endnu og var over hovedet ikke interesseret; han var nu heller ikke helt rask, men det var Bebsen! Hun var naermest ellevild, da hun fik lov til at stikke fingrene i ingredienserne. :)


Jeg havde lavet starten paa brunkagedejen og Bebsen roerte den sammen for mig, indtil den blev for sej, saa maatte Bedstemor slaa til.  Brunkagedejen blev stillet paa koel og saa gik vi ellers igang. Jeg ville egentlig have lavet finskbroed, men de blev til stjerner, hjerter, juletraaer og gingerbread maend, for dejen var nem at arbejde med!


Bebsen havde taget sin lille kagedaase fra sidste aar med, saa den blev naturligvis fyldt op igen inden hun tog hjem.


I aar havde vi ogsaa gang i pebbernoedderne, som virkelig var en succes, da de var mulige at lave helt uden voksenindblanding, helt indtil ovnstadet.


Jeg tror vi endte med tre plader finskbroedsfigurer og tre plader pebbernoedder, saa det var en traet lille medhjaelper, der satte sig til aftenbordet. Hun straalede som en lille sol, da hun tog sin kagedaase under armen og satte sig ud i bilen, da de skulle hjem og helt aerligt - jeg tror jeg noed det lige saa meget som hun gjorde og mener bestemt der er lagt et fundament til en rigtig hyggelig juletradition.

Lunch time vandring - paa bestilling

For et lille stykke tid siden var jeg ude paa et lille bestillingsjob og turen gik derfor til St Paul's kirken i Covent Garden.


Vejret saa ikke ud til det helt store, da jeg staevnede ud, men det var egentlig helt haederligt, aarstiden taget i betragtning, og jeg noed den raske spadseretur.


Aarsagen til jeg skulle til lige praecis St Paul's kirken, var at jeg var blevet sendt ud for at finde en mindesten til en berygtet landvejsroever, som, efter sigende, skulle mindes i kirken. Landevejsroeveren var Claude Duval (stavet paa ca. 40 forskellige maader, men jeg snupper lige Duval!), som, efter sigende, er begravet under midtergangen i kirken og var mindet med et lille vers, skrevet ind i stenen paa hans grav.

Jeg forhoerte mig hos et personalemedlem inde i kirken og jeg skulle hilse og sige at Duval BESTEMT IKKE var begravet i en kirke, for han var jo kriminel og saadan en fyr ville de saa sandelig ikke have liggende i indviet(?) jord (Hallowed Ground, paa engelsk)!


Da jeg kom ud fra kirken fik jeg oeje paa en helt ny baenk, som var stillet til minde om en ung mand, som doede i aar. Den unge mand var Fergal O'Mahony, som aabenbart er kendt for en melodi han skrev, som netop hed 'Hallowed Ground'. Jeg satte mig paa Fergals baenk og spiste min lunch.

I flere uger har jeg gaaet og spekuleret paa den gode hr Duval. Jeg VIDSTE bare at jeg havde set et lille vers paa en vaeg et eller andet sted, som har noget med ham at goere. Jeg taenkte og spekulerede og pludselig kom jeg i tanker om hvor det var!


The Marquis pub ligger fas minutters gang fra mit kontor, saa i torsdags smuttede jeg lige en tur paa pubben for at forhoere mig om verset. Jeg havde slet ikke noedvendigt at spoerge nogen steder, for jeg kunne se skriften ude fra gaden!




'Here lies Du Vall: (Her ligger Duval)
Reader, if male thou art, (Laeser, hvis du er en mand)
Look to thy purse; (pas paa din tegnebog)
if female, to thy heart (hvis du er en kvinde, saw pas paa dit hjerte)

Jeg VIDSTE det og IHHH... som glaeder jeg mig til at dele mit fund med min veninde, som havde sendt mig ud paa jagt, og som jeg allerede har fortalt om den meget insisterende kvinde i kirken, som bestemt ikke ville have noget med Duval at goere. Paa pubben var de ikke saa kraesne!

30 november 2014

Efteraarssol i November

Om et par dage kan vi tage hul paa julen og vinteren, men indtil da, vil vi glaede os over det smukke efteraarsvejr, som pludselig er kommet tilbage, efter en uge med taet taage.


Naboens store blodboeg (?) stod saa flot i formiddagslyset i dag. Alt blomstrer endnu og med mindre vi pludselig faar noget kulde og sne, saa tror jeg i aar bliver den groenneste jul nogensinde.



For nogle uger siden var jeg ude og goere haven vinterklar og blev lidt overrasket, da jeg opdagede at paaskeliljerne allerede stod en 5-7 cm hoeje. Da jeg var ude og kigge til dem i dag, var de vokset til godt det dobbelte!


Jeg har altid haft geranier i haven, til trods jeg ikke kan udstaa hoermen af dem, men de er saa koenne og saa blomstrer de saa det er en fryd. Naar Irene kom paa besoeg plejede hun altid at knipse de doede blomsterhoveder af for mig, mens hun undrede sig hoejlydt over jeg ikke gjorde det selv. Det synes jeg jo ikke der var nogen grund til, naar nu hun stod for den bestilling - og jeg undgik at faa hoermende fingre... :)


Naar vi naar til foraaret tror jeg vi skal have vores stakit gjort faerdig. Nu har det staaet et par aar med bare den baerende struktur, men ingen sprosser, eller hvad nu de kaldes paa et stakit. Vi faar se, det kan vaere vi saetter noget fletvaerk op i stedet.


Meteorologisk Institutet sendte en vejrvarsel ud her til aften - taagen vender tilbage i morgen!

26 november 2014

Den produktive tid paa aaret

Mange klager over moerket paa denne tid af aaret. Jeg goer ikke og mit garnlager goer bestemt heller ikke, for i de moerke maaneder faar jeg altid en hel del fra haanden paa den front.


Jeg har eksperimenteret en del med en vanteopskrift i de sidste uger og der er stroeget ikke mindre end fem par vanter af pindene i den sammenhaeng. Da Bebsen saa jeg strikkede vanter mente hun nu godt liiiige jeg kunne lave et par vanter og en hat til hver af hende og Spunken.


For nogle aar siden var det meget moderne at strikke krokodillehalstoerklaeder, men jeg kunne ikke finde opskriften, saa jeg digtede en drage i stedet!

Monstro en dag jeg faar 'tid' til at strikke noget til migselv?

03 november 2014

En lille aftenvandring

Jeg havde en aftale med min elskede sidst paa eftermiddagen i dag, i London Bridge omraadet. Ergo smuttede jeg ned og tog toget i sydlig retning ved firetiden, saa jeg kunne vaere der til tiden.  


Da jeg kom ud fra kontoret slog det mig at solen var for nedadgaaende. Jeg bliver lige overrasket hvert aar, over hvor tidligt det blier moerkt efter vi har stillet paa klokken i Oktober - og bliver saa lige saa overrasket over hvor hurtigt det vender igen.


Lyset sidst paa eftermiddagen er saa smukt og jeg proevede ivrigt at fange det gennem de snuskede togvinduer, paa turen over floden. Knib oejnene lidt sammen, saa ser du hvad jeg mener. :)


Jeg naaede frem saadan ca. til tiden (host host!) og snart var vi parate til at tage hjem igen. Her er blevet (temmelig meget) November koldt i de sidste dage, men vi blev enige om at nu vi var i omraadet ville vi snuppe en lille rask gaatur i det ellers fine vejr. Fra London Bridge gik vi ind gennem Hays Galleria og ud til floden, hvor Tower Bridge stod parat til fotografering. 


Det der lokkede os ud i det koelige vejr var naturligvis valmuerne ved the Tower. Naesten alle 888,246 valmuer er nu blevet 'plantet' og voldgraven er fyldt med de flotte keramikblomster. Den sidste blomst bliver plantet paa Armistice day, 'on the 11th hour of the 11th day of the 11th month', som markerer tidspunktet hvor 1. verdenskrig endte.


I weekenden vil vi proeve paa at komme afsted med at se blomsterhavet i dagslys, inden de begynder at 'plukke' dem igen, inden de bliver spredt for alle vinde. Aftenlyset er bare ikke til den slags fotografering!

01 november 2014

Efteraarsvejr er edderkoppevejr

Efteraaret opfoerer sig ikke helt som et efteraar boer i aar; her er simpelthen usaedvanligt varmt! Det er saadan set laekkert nok, men jeg er nu ved at vaere klar til det bliver koldt og der evt. kommer lidt sne...


Vejrudsigten i dag gik ud paa at slaa en rekord, eller, saadan loed det i hvert fald paa vejrmaendene, som paastod vi skulle have den varmeste Halloween nogensinde. 


Ifoelge min telefon naaede vi paa 23 grader i dag, og i foelge vejrmaendene var det helt praecis 23.6 grader, saa en ny rekord er sat!


Jeg var heldig nok at have tid til en gaatur langs floden, i det fine vejr. Her er efteraarsferie i mange af skolerne i denne uge og alle steder vrimlede det med familier med boern i alskens udklaedninger. Naar det nu skulle vaere, saa var det den helt rigtige dag til saadan noget vejr.


Paa kontoret havde vi store kage-bage-dag i dag, arrangeret af nogen af mine kolleger. 'Kommer du ikke med en krydderkage' spurgte en i gaar, saa selvfoelgelig gjorde jeg det. Jeg tror nu der ville have vaeret nok uden, men, naar nu de spoerger saa paent. :)



Nogen havde bagt edderkopper i dagens anledning; jeg kan konstatere de smager ganske godt - saadan lidt mintagtigt!

27 oktober 2014

Med kaerlig hilsen


Den anden dag modtog jeg en hilsen med posten; den smukkeste hilsen jeg laenge har set. Der er altsaa noget helt specielt ved at modtage en haandskrevet kaerlig hilsen per sneglepost - isaer naar den er smuk som denne.

26 oktober 2014

Singapore i farver

Singapore er en pudsig by, eller land, eller hvad nu man egentlig skal omtale et land som egentlig 'bare' er en stor by - og en stor by er det. Der bor ca lige saa mange mennesker i Singapore som i hele DK, men de bor noget taettere paa hinanden - 7,615 personer per km2 mod Danmarks 131 per km2 (i Koebenhavn bor der, ifoelge www, 1,850 personer per km2).


Singapores centrum er et herligt sammensurium af gammelt og nyt, men dog mest nyt. Jeg fik en klar fornemmelse af at i landets iver for at finde sin egen identitet, havde de slettet saa meget af deres historie at byen er efterladt naesten uden identitet - og saa alligevel. Hvis man kigger paa selv de nyeste boligblokke, saa er der gjort rigtig meget ud af at give dem en identitet. Se f.eks. de farvede boligblokke ovenfor.


Meget af centrum er nye bygninger af staal og glas, som i alle andre storbyer efterhaanden, men man kan dog finde nogle smaa lommer af andet end staal og glas - ogsaa i midtbyen. Moskeen her staar i Arab Street omraadet, som er et ganske farverigt omraade med hyggelige madsteder og masser af stofforretninger.


Jeg kunne bruge dage og aar med mit fotografiapparat saadan et sted. Alle steder er der smaa glimt af farver og former, som jeg slet ikke kan staa for.


De farverige husgavle og selv de rodede smaastraeder virker som en magnet paa mig; jeg bliver noedt til at luske ned ad saadan en gade.


Det var ikke saa svaert at faa resten af slaenget til at foelge med ned gennem de smaa gader, for der var lovning om mad og oel i den anden ende af gaden. :)


Naeste kapitel fra Singapore tror jeg kommer fra den lidt mere moderne ende af byen og paa et tidspunkt kommer der ogsaa lidt fra Bali og hverdagen herhjemme igen. Stille og roligt begynder jeg at finde ind i en dagligdagsrutine igen.

09 oktober 2014

Taenkepause

For et halv aarstid siden fik vi den geniale ide at bestille en tur til Singapore i September. Heldigvis sansede vi ogsaa at faa bestilt et hotelvaerelse og diverse ved samme lejlighed, for sommeren forsvandt (af gode grunde) mellem fingrene paa os og pludselig var det tid at rejse.


Eventyret startede den 17. September, hvor vi floej den lange tur til Singapore. Flyveturen er paa ca. 13 timer og jeg maa indroemme det var saa som saa med soevnen undervejs. Vi hoppede i en taxa fra lufthavnen og haabede paa det bedste. Vi havde overhovedet ikke haft noedvendigt at bekymre os, for man finder naeppe et mere aerligt folkefaerd end dem i Singapore.


Arkitekturen i omraadet hvor vi skulle bo saa spaendende ud. Det viste sig at vaere Malaysisk byggestil, som hurtigt blev en ny yndlings. Alle bygningerne er malet i skoenne farver, med de fineste fliser under og omkring vinduerne.


Hotellet var i en ganske anden stil, i hvert fald paa indersiden, som var ultramoderne og malet i nogle hvasse farver, men ellers paent, rent og perfekt - med en lille undtagelse... Vaerelset havde ikke noget vindue! Det viste sig at 'standard rooms' ikke har noget vindue, men efter en kort debat med receptionisten lykkedes det os, mod en lille betaling, at flytte til et vaerelse med vindue. Jeg maa indroemme det aldrig havde slaaet mig foer at det kunne vaere noedvendigt at tjekke paa forhaand! 


Vi var smadret til atomer efter den lange flyvetur og manglende soevn, men ikke desto mindre var vi sultne.  Tidsforskellen er syv timer for os, saa vi var ikke helt sikre paa om det var morgen eller aftensmad vi var efter, men mad fik vi og det af den helt rigtige slags.

02 oktober 2014

Ferie!


Endelig blev det tid til den aarlige sommerferie, som i aar virkelig var fortjent. Mere om den senere, nu har jeg en seng der kalder, for sommerferien boed nemlig paa en tidsforskel der kan maerkes i ugevis - og i morgen kalder pligterne.

14 september 2014

Fest i gaden

For enden af vores vej ligger der et lille hindu tempel, bygget af en gruppe Sri Lankanske tamilere. Naar jeg gaar forbi morgen og aften kan jeg som regel hoere en lille klokke ringe bag den store traedoer i oestenenden af bygningen. Paa visse dage af aaret staar doeren aaben og jeg kigger nysgerrigt ind paa min vej.


I dag var der fest i templet og vi var saa heldige at vi lige praecis kom forbi da der virkelig blev pisket en stemning op.



Jeg er ikke helt sikker paa hvad festivasen gik ud paa, men de groenklaedte maend vuggede afsted med en stor guldfidus mens blomsterbladene vaeltede ned over dem.

video

Jeg haaber det lille stykke video, jeg fik taget ved et tilfaelde, kan ses. Ellers maa vi 'noejes' med de yderst farvestraalende billeder i stedet. 




Der var ikke bare blomsterblade i luften - der var ogsaa vand. Jeg kunne ikke se hvor det kom fra, men jeg har en fornemmelse om at en af 'praesterne' (eller hvad hulen man kalder dem i templet) stod med en kaempe balje vand og dyngede de groenklaedte maend til, med stor iver. Alle pigerne i deres fine skrud hoppede og hvinede for at undgaa at blive ramt. 

Jeg haaber ikke det regner i nat, for det ville da vaere hyggeligt at gaa paa arbejde gennem blomsterhavet i morgen tidlig. :)

En oplevelse for livet

For halvandet aar siden fandt vi en rigtig god yogaklasse faa minutters gang hjemme fra. Vores laererinde, Priscila, er helt og aldeles fantastisk; hun har en engels taalmodighed og er utroligt generoes med sin tid og viden.

Efter min operation i juli snakkede jeg med Priscila, som bad mig bestille en tid hos hendes egen laerer, Glenys, for at faa lidt instruktion om hvilke hensyn man skal tage til halsen efter saadan en omgang.


Dagen for den foerste lektion af fire kom endelig i dag. The Iyengar Institute of South London ligger en lille halvtimes gaatur hjemmefra og da vejret var saa fint, blev jeg enig med mig selv om at gaa derned.


Instituttet ligger i Deptford, som i mange aar har vaeret et meget forsoemt omraade. Som alle de andre forsoemte omraader i det indre London, har Deptford pludselig faaet en renaessance. Blandt alle de gamle og slidte bygninger, dukker nye og moderne bygninger op.


Bydelen er paa et rigtig spaendende stade lige nu. Pludselig begynder alle mulige projekter at dukke op, saa som en lille privat biograf bag denne snuskede facade. Lige pt er der nemlig ingen biograf i denne bydel og det er der nogen der har besluttet sig for at goere noget ved!


Om faa aar tror jeg naeppe vi ha denne slags maerkvaerdige butikker i bybilledet, hvilket er baade godt og ondt, men saadan synes jeg altid det gaar, naar et omraade bliver moderniseret.


Jeg haaber the Deptford Marbles (maleriet paa gavlen) faar lov at overleve moderniseringen, men jeg er ret sikker paa en del af de gamle butiksfacader falder. Nogen af dem traenger ogsaa voldsomt til at blive revet ned, men det goer nu ikke noget om nogle bliver sat i stand ogsaa.


Jeg var naer aldrig naaet frem til Yoga instituttet, da jeg havde alt for travlt med at foelge med i bybilledet og var lige ved at glemme hvor jeg var paa vej hen. Jeg var dog rimelig hurtigt fokuseret saa snart jeg gik ind gennem instituttets laage og var moedt med denne smukke lotusblomst mosaik, som er lagt i havegangen.


Glenys moedte mig i doeren og boed mig indenfor i hendes vidunderlige yogahule. "Du er heldig, for vi har besoeg af Shirly fra Israel", forklarede hun; "og hun er ved at skrive en bog om operationer og yoga" fortsatte hun og saa gik vi igang.

Det var foerste gang jeg var med i Glenys' klasse, men bestemt ikke sidste gang. Jeg forstaar nu bedre hvordan Priscila er blevet saa dygtig en laerer. Shirly viste sig at vaere, om muligt, endnu mere dygtig  og hun brugte lang tid paa at faa min hals til at ligge praecis som hun ville have den.

Efter tre en halv times yoga, vuggede jeg hjem paa en lille lyseblaa sky. Jeg foelte mig saa meget lettere i brystet end jeg har gjort siden Irene blev syg. Det er fantastisk hvor stor en indflydelse det fysiske har paa det mentale og vice versa.

Da jeg kom hjem soegte jeg paa Google, for at laere lidt mere om Shirly og hendes bog. Shirly har adskillige forskellige former for kraeft og har haft det i 25 aar. Hun er et af de mest inspirerende mennesker jeg nogensinde har moedt!