28 juni 2020

Ferie med projekter

I den kommende uge har jeg ferie. I disse tider foregaar den slags paa egen matrikel, af den enkle aarsag at vi ikke maa andet!

Vi er utroligt gode til at faa tiden til at gaa... Naar man bor i et gammelt hus med en ny have, er der altid et projekt, der bare venter paa et par villige haender.


De, der har fulgt med her paa siden, erindrer maaske dette billede af vores have, fra kort efter vi koebte vores haandvaerkertilbud? Joesses, som det saa ud; efter den omgang vi tog da (i 2011/2012), skulle man ikke tro der var mere at lave i rigtig mange aar, men ikke desto mindre bliver vi ved med at finde projekter.  


Haven begynder at tage form. De eneste originale planter i haven er den fuchsia, der staar midt i billedet og aebletraeet til hoejre, resten er stykket til hen ad vejen. I loebet af foraaret har vi makket en del i have. Stakittet fik en gang maling og garagen ligesaa. Jeg er ikke helt sikker paa hvordan jeg fik min elskede overbevist om at gentage naboens blaa garagemur paa vores egen garage, men det lykkedes og jeg er helt tilfreds. Naeste gang kan det vaere den bliver orange. :)


Sidste foraar opgav vi kampen med det hjemmesaaede graes. Jorden var saa ringe at ikke engang graes kunne vokse ordentligt, saa der maatte en professionel til. Der blevet makket og ordnet og saa blev der lagt graestoerv. Det pyntede en hel del.


Vi proever ihaerdigt at faa ting til at vokse paa vores hegn, men der skal nogle haardfoere planter til, da hegnet vender mod nord og roden slet ingen sol faar. Jeg tror efterhaanden vi har fundet det rigtige, saa naeste sommer skulle der vaere groent paa terrassen.



Med lidt held, bliver ferien ikke bare arbejde - terrassen skal jo ogsaa passes. 

22 juni 2020

Hilsen fra Costa del Hjemmebane

Efter smaa to aar og er vi vidst naaet saa langt at et blogindlaeg er paa sin plads!


Den vaagne laeser har maaske lagt maerke til at alt ikke er ved det gamle... England er et af de lande der er aller vaerst ramt af den fandens coronavirus og vi har virkelig vaeret buret inde laenge! Sidst jeg var paa kontoret var fredag den 13. Marts. I de sidste tre maaneder, har vi stort set ikke haft lov at goere andet end at vaere hjemme - det er vi efterhaanden blevet ret gode til, men vi er godt nok ved at traenge til at lade vores radius raekke liiiiidt laengere end egen matrikel.

Siden lockdown begyndte (officielt den 23. Marts, men i mit firma fra den 17. Marts) har vi kun forladt matriklen hver 10-14. dag for at handle og ellers har det bare vaeret vi to gamle nisser paa Costa del Hjemmebane. Boernene har hentet/afleveret diverse i vindfanget, men ellers har vi ikke ikke set en sjael! Hold fast, hvor har jeg ondt af dem, der bor alene.


Regereringen har nu tilladt at man moedes op til seks personer i haven. I dag er fars dag i England, saa i dag har vi set vores boern og boerneboern for foerste gang i alle de maaneder. Ok, saa vi var 8, men oehhhh... host host, det maa man godt i Skotland og vi har et skotsk efternavn, saa mon ikke det ogsaa kan tillades her - vi gjorde det i hvert fald og vi er da ikke blevet buret inde endnu.

Der var ikke et oeje toert, da boernene dukkede op. Hold da helt op, hvor har vi savnet dem allesammen - og de os! Vi har altid sat kaempe pris paa familien, men det er godt nok ikke blevet mindre siden lockdown. ‘Jeg har saadan savnet at vaere her’ sagde Bebsen og jeg kunne kun give hende ret. Vi har saadan manglet de dejlige unger i vores liv!


Efter hele flokken var gaaet hjem, sad vi lidt og snakkede dagen igennem. Alle de skoenne smaa oejeblikke; Bebsen, der pludselige er en stor pige paa 10 aar, Spunken, der er fyldt 8 og har faaet store fortaender, siden vi saa ham sidst og ikke mindst den lille mand, der pludselig er 3 aar gammel og snakker som et vandfald. 

Vi blev enige om vi havde fortjent en gaatur - en der gik laengere end til enden af haven og tilbage igen. Der er kun saa mange gange vi kan taelle hvor mange hvidloeg der er kommet op af jorden!


Jeg har boet i min nuvaerende kommune i smaa 30 aar og hver arbejdsdag af de aar, har jeg taget toget fra eller igennem Lewisham station. Da vi i aften gik ned til stationen, gik det op for mig at det er tre maaneder siden jeg sidst havde vaeret der og hold da op, der var sket ting og sager. F.eks er der pludselig en veletableret flodbred, hvor River Ravensbourne og River Quaggy moedes. Jeg plejer at tage billeder af udviklingen mindst en gang i ugen. Billedet ovenfor er fra i aften, nedenunder fra den 6. Marts!


I denne uge er der aabnet nogle af de ‘unoedvendige’ forretninger, der ikke har haft aabent siden sidst i Marts. Foer Coronavirussen gjorde sit indtog, havde vi et stort problem at fysiske butikker lukkede, da de ikke kunne hamle op med internethandlen - det bliver ikke just bedre af at maatte lukke butikken i tre maaneder. De lokale restauranter blev lynhurtigt leveringsdygtige i mad ud af huset, men mange af de andre forretninger havde ikke den samme ‘nemme’ loesning. Jeg ved ikke hvor mange overlever, men jeg er rimelig sikker paa der er rigtig mange der bukker under. Det er saa synd!



Jeg blev simpelthen saa glad, da jeg saa at en af de lokale pubber var ‘aaben’ - aaben for ‘oel ud af huset’! Vi sprang godt nok over, men jeg tror vi bliver noedt til at bestille en pint en aften, bare for at stoette - host host, en pint kan man vel altid faa ned. :)


Nu er det langt over min sengetid. I morgen kalder kontoret, men transporttiden er pludselig blevet temmelig meget kortere end den foer har vaeret - nu ca. 5 sekunder!

Jeg haaber paa at faa gang i bloggen igen, nu jeg endelig har faaet skrevet, men jeg lover ingenting...