28 februar 2011

Bling i £10,000 klassen!

Jeg var inviteret til en aarlig begivenhed i Mansion House i aften. Mansion House danner ramme om the Lord Mayor of the City of Londons London residens. Bygningen har jeg vist billeder fra foer og lysekronerne har garanteret ogsaa vaeret paa bloggen flere gange.

Det jeg egentlig ville fortaelle var fra drinks receptionen efter den egentlige hoejtidelighed. Bedst som vi stod der og snakkede kom the Lord Mayor og introducerede sigselv. Ja, hvorfor skulle han egentlig ikke ogsaa det, men det gjorde han altsaa. 


Vi takkede naturligvis for den fine gaestfrihed og han svarede "Ja, vi kan jo lige saa godt invitere, for ellers er det jo bare mig og min kone der rasler rundt i dette store hus". He he, skaeg fyr, maa man sige. Han havde godt set vi oejede hans flotte medallion op og pludselig udbroed han: "You like my medallion, ten grand worth of BLING!" (hvad synes I om min medallion, ti tusinde punds bling!). LOL, ja, jeg doede sgu lige af grin. Det er godt nok den foerste Lord Mayor jeg har hoert snakke saadan om hans flotte juvel. :)

Michael Bear, hedder juvelmanden; jeg tror vi har vaeret ret heldige med ham. Spoejs, det er han i hvert fald!

26 februar 2011

Store vaskedag

Store vaskedag er tilsyneladende oprundet og haven bliver skyllet godt og grundigt...

Det regner paa mine tulipaner,

det regner paa paeretraeet
og haengepilen bliver ogsaa vaad. Lige om lidt gaar jeg ud i det. Aerinderne render ikke sig selv, uanset hvor meget jeg har lyst til at sidde og strikke hele eftermiddagen!

Uvenner?

Siden jeg aendrede indholdet i fuglefoderfidusen nede i haven har vi faaet et nyt publikum. Om det er den samme fede parakit der haenger i fuglefoderfidusen konstant eller om dens familie ogsaa kommer paa besoeg ved jeg ikke, men saa at sige hver gang jeg ser den der, saa gaar der en magpie (skade?) paa jorden og samler parakittens rod op.

Jeg gad vide om de to ragede uklar om hvem der skulle vaere hvor? I hvert fald faldt den store fodderdims pludselig til jorden. Den var ellers haengt ret godt fast. Jeg har fyldt lidt mere i og haengt den op igen, mon ikke de bliver enige om sagen?

Aftenens godnatbillede(r)

Aftenens godnatbilleder tog jeg i morges, paa vejen til stationen. Jeg blev staaende et lille stykke tid og kiggede paa de smukke blomster. Jeg er vild med dem og lige dette trae er specielt koent.


Jeg dagdroemte vidst lidt laengere end jeg skulle have - og kom for sent til mit tog! Oh well, det var det vaerd. For hulen hvor er de blomster bare smukke!

25 februar 2011

Vejarbejde...

Bare lige for en enkelt gangs skyld er der vejarbejde paa vores vej...


Jeg foeler det kan ses helt ind i huset. SUK, hvor her ligner en slagmark!

En maerkelig fascination


Hvad det er der fanger mig er jeg ikke helt sikker paa, men den lokale "scrap yard" fascinerer mig. Maaske jeg skulle se om jeg kunne bestaa den store kranfoerereksamen?

23 februar 2011

En glad pedal

Folk begynder altsaa at blive rigtig opfindsomme med deres cykler. Taenk sig at komme i tanker om at faa pinke pedaler paa cyklen, der ellers var ganske ordinaer at se paa. :)

Aftenens lysekrone

Det er vidst ved at vaere laenge siden jeg har haft en lysekrone paa programmet, men i aftes fandt jeg en som helt sikkert skulle fotograferes, for sikke omgivelser den sad i!



Vi havde et kommittee moede og eftersom vi er heldige nok at have et medlem af kommitteen der ogsaa er medlem af "The National Liberal Club" i Whitehall, blev aftenens moede holdt der. Vi var en del der droemte om at gaa ned ad trappen her, ifoert lang kjole og hoeje soelvsko. 

Efter moedet var der drinks i et af de flotteste rum jeg nogensinde har set. Proev at kigge paa linket her. Lysekronen hang i det rum, som jeg tror er det gamle "smoking room". Hold fast, hvor ville jeg gerne se det i dagslys og uden alle de mennesker, for rummet var fyldt med de mest fantastiske detaljer overalt!


Tjek lige stoerrelsen paa den kamin, Chesterfield sofaerne, tapetet, de smukke soejler, med de mest fantastiske kakler paa siderne, loftet, lysekronerne, taepperne og ja, jeg kunne blive ved. Jeg er vild med saadan nogle bygninger, men hold fast, hvor er jeg glad for jeg ikke skal holde dem rene, med alle de detaljer!

The National Liberal Club er en selvstaendig institution, men har staerke link med the Liberal Democrats (det ene af regeringspartierne) og i rygerummet stod der en montre med alt muligt om Gladstone, som nok er Englands mest beroemte politiker. Han er i hvert fald en af dem der har varet laengst! Over 60 aar strakte hans karriere sig og den indebar fire perioder som finansminister og fire som premier minister. Jeg ved faktisk utroligt lidt om den mand, men jeg nu blev jeg lidt klogere. :)



"Er du klar over det er den originale Gladstone taske" spurgte en af gaesterne mig og ehmmm... nej, det var jeg ikke, men som sagt kan man da blive saa klog og nu ved jeg ogsaa hvem tasken er opkaldt efter. Fed taske ellers!

20 februar 2011

Soendagsvisit

Bebsen tog sine foraeldre med paa udflugt i morges, til en baby gym som ligger her i nabolaget og slog saa et slag ind om Besserne. Vi skyndte os at byde dem paa aftensmad, saa vi kunne nyde deres selskab lidt laengere. 

Jeg ved ikke om man bruger den slags aktiviteter for boern i DK, men her har vi masser af hvad vi kalder "Soft Play" centres, som er en form for indendoers legeplads, hvor der er rutsjebaner og saadan nogle store omraader med en masse smaa plastikbolde. Hmmm... det er svaert at forklare, men smart, det er det altsaa og Bebsen elsker det! Hun har en lille boldpool hjemme, men den store i centeret er lige til at give hende julelys i oejnene. 


Al den aktivitet er haardt, naar man bare er et aar gammel og der gik ikke laenge efter aftensmaden inden sutten sad i munden og der var en der begyndte at fingerere ved mors noegler. 

Vi skal virkelig dy os for ikke at doe af grin af det stakkels barn i disse dage. Hun har pludselig fundet et "slemt fjaes", som hendes foraeldre ikke er helt tilfredse med og vi har strenge instrukser om ikke at grine, naar hun stiller det op. Det er svaert, men vi ved godt hvor vigtigt det er og vi adlyder naturligvis. Hun bliver altsaa laengere og laengere og fraekkere og fraekkere hver gang vi ser hende, den lille slambert - og som vi kan lide det!

Can can garn

Jeg kom til at gaa ind i den lokale garnforretning og saa faldt jeg over et noegle garn, som jeg da simpelthen blev noedt til at eje, saa jeg kan eksperimentere lidt. Garnet er fra Rico Design og kaldes "creative can can print".

Et bundt er nok til at lave et halstoerklaede, som ser noget mere avanceret ud end det er. Ifoelge opskriften skal man strikke paa 7 masker, men jeg rundede op til 10 masker. Toerklaedet strikkes i retstrik hele vejen igennem.

Garnet er en form for loest strikket baand. Man slaar op ved at sno strikkepinden igennem hullerne med fast afstand mellem "maskerne".

Man strikker ikke hele garnet igennem masken, men tager bare "kanten" af garnet og traekker igennem.

Effekten bliver dette boelgede design. Det er bare saa smart og man kan snart knalde et halstoerklaede sammen. Dette her skulle gerne vaere faerdigt til i morgen, naar jeg skal spise lunch med hende jeg strikker til. Ikke meget pres der saa!

18 februar 2011

Et glimt af foraar

Blogkvinder 40+ inviterer laesere til at fylde blogland med foraar og eftersom jeg var tidligt hjemme i dag og havde tid til en lille havevandring, saa kan jeg da ikke dy mig for at servere et stykke Londonsk foraar.



Lige ved terrassen staar denne lille pil, som har de laekreste, silkebloede og snehvide blomster. "Catkins" kalder vi dem paa engelsk og jeg synes det er et paent navn til en anderledes blomst. Det maa vaere snart man skulle hoeste  nogle grene, hvis man skal lave pileflet. Jeg skal nu ikke have noget hoestet, for jeg faar det ikke gjort, men tanken er skoen.
Forsythiaen har sat et par blomster, men hvis solen skinner her i weekenden, saa bliver den helt gul, for knopperne staar store og frodige og venter bare paa solen skal skinne paa dem. Vi havde en gammel nabo engang; Wilf, en rigtig gammel knark, der var helt fantastisk nysgerrig og saa havde han en mening om alt. Vi havde en lille haek mellem os og vores anden nabo, som var en forsythia klippet i facon. Wilf kunne ikke doeje den haek og fortalte mig det hoejt og tydeligt. Han synes jeg skulle klippe den til jorden! Det gjorde jeg ikke, for jeg synes den var paen - og jeg er stadig vild med forsythia!

Alle de mange buske vi har i haven begynder saa smaat at faa blade. Smaa, groenne, sproede og garanteret syrlige, hvis man skulle komme til at tygge paa en. De er saa ferske og sproede at de faar mig til at have lyst til at spise dem!

Disse her lyseroedderter kan sagtens taenkes at vaere ukrudt, de gror i hvert fald som om de var, men de er saa paene at de faar lov at staa i haekken og rundt omkring i bedene hvor de nu tilfaeldigt dukker op. Bladene er da altid at foretraekke frem for alle de skide skvalderkaal der ellers kaemper for en plads i solen. Skvalderkaalsblomsterne er saamaend da meget koenne, men de kan simpelthen saette mit pis i kog i den grad, naar jeg hiver den samme plante op for 117. gang paa en eftermiddag. Naah, ja - overdrivelse fremmer forstaaelsen. :)



Mandelen er lige paa nippet til at springe ud. Det tager nok mindst en uges tid endnu inden der for alvor kommer blomster paa, men jeg kan allerede glaedes over de pinke spidser paa knopperne. Mandelblomsten afgiver en helt fantastisk duft og jeg er saa glad for min elskede flyttede den ned i haven, hvor den kan faa lov at blive akkurat lige saa stor som den lyster. Det var ikke liiige det jeg sagde til ham, da han flyttede den. Faktisk var han lige ved at miste knoppen den dag, for jeg var saa panisk over at den ikke ville overleve flytningen, men det gjorde den - og jeg er blevet god igen. :)


Hortensiaen er lille bitte og bor i en potte. Jeg burde egentlig saette den i jorden, men jeg har ikke saa god erfaring med at faa dem til at gro i denne have. Jeg boede engang i et lille hus med en kaempe hortensia i forhaven. Sjovt nok havde jeg ogsaa der en nabo, der havde en mening om hvordan vores have skulle se ud og da hun foreslog min soede bofaelle (hvad kalder man en 'house mate' paa dansk?) at saadan en busk skulle klippes ned i efteraaret og ikke modtog nogen protest skyndte hun sig ind og hente haeksaksen og inden for ingen tid var hortensiaen ca. 20cm hoej! 


Denne vidunderlige busk, med de laekre lyseroede blomster staar til den side hvor vi har en nabo der ikke blander sig i hvordan vores have skal se ud, for proev lige og spoerg om ikke vi har endnu saadan en nabo til den anden side! Inden vi flyttede ind havde de noget naer borgerkrig med dem der ejede huset her foer os. Ikke om jeg begriber folk gider slaas med deres naboer, men det er der godt nok mange der gor.



Mit sidste lille glimt af foraar og paamindelse om en varmere tid er denne lille anemone. Jeg koebte nogle anemoneknolde, eller hvad nu de hedder, og lagde dem i en potte og saa har de blomstret aaret rundt lige siden. Det er da lige godt fantastisk, man kan roligt sige at pengene er lagt godt ud. 

Saadan, det var vidst foraarsglimt nok fra mig, nu maa jeg paa udflugt i blogland og se hvad jeg kan faa oeje paa af foraarsglimt fra under den danske sne...

17 februar 2011

Fuldmaane


Maanen stod hoej, kold og fuld paa himlen, da jeg gik over floden til aften. Der kom lidt skyer susende forbi, men der skulle ikke mange sekunders venten til inden der gik hul i dem og maanen broed frem. 


Jeg elsker den lille gaatur for enden af min dag. Der er saa smukt med lysene langs floden og jeg faar lidt frisk luft i haaret efter en lang dag lukket inde paa et kontor. Vejret er saa fint, koldt, men klart. Jeg elsker naar det er fuldmaane. 

16 februar 2011

En chat med mit trae

For en enkelt gangs skyld havde jeg tid til at gaa en lillle tur i middagspausen, saa jeg vandrede op til Finsbury Circus, for at se hvordan arbejdet paa Crossrail projektet skrider frem. 

Som den vaagne laeser vil vide lukkede de min yndlingsrestaurant i 7 aar, for at bygge Crossrail projektet. Ja, det sagde de i hvert fald, men de glemte da vidst lige at informere mig om at den skoenne lille bygning ville blive ryddet med jorden! Ja, kaelderen staar altsaa endnu, men sikkert ikke meget laengere.
Traeeerne omkring Finsbury Circus er kaempe og gamle og staar endnu. Dem faar de altsaa ikke lov til at faelde, for saa bliver jeg aktiv tree-hugger og binder mig til dem! Jeg plejer at konsultere traeet paa billedet her, naar jeg har problemer jeg skal have taenkt igennem. Jeg snuppede en lille sludder med det i dag, bare saa det ikke tror jeg har glemt det, men saa ringede min eks-kollega og lokkede med kaffe og saa blev jeg noedt til at gaa.

Dog ikke inden jeg havde lagt maerke til alle de skoenne loegblomster der pibler frem af jorden her, mens Danmark endnu engang daekkes af sne. Uanset hvor skoent det er at foraaret sniger sig op paa os, saa ville jeg slet ikke vaere traet af om vi faar sne igen her, men jeg tvivler.

I stedet glaedes jeg over krokusserne og de lille bitte blade, der begynder at dukke frem paa haekke og buske. I 1989 kan jeg huske jeg tog et billede af et Japansk kirsebaertrae i fuldt flor den 20 Februar. Det bliver ikke i aar!

En lille blomst paa min vej

Jeg var traet som et helt alderdomshjem i morges da jeg gik til stationen, men med det samme jeg saa et trae i blomst paa min vej, glemte jeg alt om at vaere traet. Foraaret banker paa. Det er sent i aar, men det kommer. Det er ganske vidst!

15 februar 2011

Ken Boothe - Silver Words

Fedt, jeg fandt den. Jeg er vild med den sang!

Nej, hvor var det fedt!

Soendag aften gik turen til Brixton Academy for den lovede koncert med diverse navne paa plakaten. Det var mange aar siden jeg sidst havde vaeret i the Academy, alt for mange faktisk, for jeg har altid elsket Brixtons musikscene, der bare er saa afslappet og nem at have med at goere og saa tiltraekker de nogle fantastiske kunstnere.

Der var diverse amatoerer paa scenen, mens vi fik os sat med et godt glas Tuborg... jep, Tuborg har fundet ind paa det engelske marked. Det kan jeg lide!

Maxi Priest var foerst paa scenen. Han spankulerede rundt og sang af karsken baelg, men han var ikke helt "med" fra starten, hvilket var lidt af en skam.  Der kom en rap artist og sang sammen med ham i de sidste 2-3 sange og saa faldt det hele paa plads og han var akkurat lige saa god som jeg husker ham fra da jeg var ung og smuk.

Nr to paa scenen var Marcia Griffiths, som er en af de eneste kvindelige reggaesangere jeg lige umiddelbart kan komme i tanker om. Hun er en fantastisk sanger og er da ogsaa kendt som "the Queen of Reggae". :) Det er Marcia Griffiths der er ansvarlig for "The Electric Boogie", som jeg foer har omtalt.

Ken Boothe er en rigtig old school entertainer, der bare forstaar at holde hele publikum i sin hule haand. Vi var lige ved at doe af grin over hans specielle dansestil, da jeg har en svoger der danser akkurat lige saadan. :) He he - han er ogsaa af den samme generation!

Millie Jackson var oeverst paa programmet med Maxi Priest og hun er knalddygtig, men hold fast, hvor ville jeg oenske hun bare ville synge i stedet for ogsaa at give sig ud som komiker. Stoenni!

Ken Boothe var aftenens absolutte hoejdepunkt, ham kunne vi sagtens have lyttet noget mere til. Jeg har haft en af hans sange i mit hovede lige siden soendag aften, men desvaerre kan jeg ikke komme i tanker om hvad hulen sangen hedder. Saa snart jeg kommer i tanker om den, eller det lykkes mig at nynne den for min elskede, saa han kan genkende den (!), saa finder jeg den lige paa Youtube. :)

14 februar 2011

Happy Valentine's day

✿-✿-✿-✿-✿--✿-✿-✿-✿--✿-✿-✿-✿--✿-✿-✿-✿- 
HツAツPツPツY. V☀A☀L☀E☀N☀T☀I☀N☀E 'S. {{{{ D☀A☀Y }}}}
✿-✿-✿-✿-✿--✿-✿-✿-✿--✿-✿-✿-✿--✿-✿-✿-✿-

13 februar 2011

En revolution i uld

Vores vaskemaskine er alt for stor til to personer, men da den blev koebt var vi en 4-5 stykker og da koebte vi den stoerste vi kunne faa, saa vi kunne holde vaskeriet under kontrol. Desuden er det vel mere miljoevenligt at fylde en stor maskine en gang, end at koere to vaske, som saa ikke er helt fyldte. Nu skal vi have en hulens masse toej, for at faa nok til at fylde maskine bare engang imellem og naar denne her doer skal vi have en lidt mindre!

Jeg er opvokset i en familie hvor alt er hjemmelavet og kogt og steget og braset i timevis, men min bedstemor laerte mig en meget vigtig lektie, nemlig at man skal vaelge nogle steder at hoppe over hvor gaerdet er lavest, saa man ogsaa faar lidt tid til en selv. 

F.eks.: Jeg ved med sikkerhed at jeg kan vaske en uldtroeje i vaskemaskinen paa uldprogrammet, hvorfor saa staa og vaske den i haanden og have boevlet med at faa vandet slynget ud af den og saa faa den toerret uden den bliver traels at lugte til? 

Toerretumbleren er ogsaa kaempe, men den har jeg til gengaeld INGEN ide om er for stor, tvaert imod. Naar man toerrer i en lille tumbler bliver toejet saa kroellet, naar man toerrer i en kaempe tumbler kommer det naesten nystroeget ud. Det goer ingenting - slet ingenting!


I saadan en stoerrelse maskine er der en anordning som denne her paa billedet. Alle falder i svime over den, daa jeg gaar ud fra det maa vaere fordi det er en Amerikansk maskine at den eksisterer. Bakken, som troejen ligger paa, er en man kan toerre f.eks. uldtroejer paa; uldtroejer som er vasket i vaskemaskinen. Bakken sidder fast paa doerkanten og bliver siddende hvor den er, mens tumbleren suser rundt og hvirvler varm luft fra alle sider. Det er saa smart og nu kan jeg hoere at maskine er faerdig og min velduftende troeje kan laegges vaek, ren og fin som da jeg koebte den!

Den industrielle revolution var ikke det vaerste der kunne overgaa menneskeheden!

Turn gik til the North Downs

Davids visit var lagt om i denne uge til loerdag, saa der ikke skulle gaa for lang tid inden vi ser ham. "Skal vi ud og koere en tur i dag" spoerger han tit, for han kommer ikke ud omkring, med mindre vi tager ham ud. De plejede at have en minibus hvor han bor, men den er blevet sparet vaek. De brugte den til udflugter og sommetider til at koere paa ferie i og beboerne savner den meget. Det er synd, for der er ingen af beboerne der selv kan tage paa udflugt ret meget laengere vaek end et par busttop.

Vejret var saa fint i dag at vi blev enige om at det var en god ide at faa lidt nyt ind paa nethinderne. Min elskede staevnede ud gennem Kent, uden vi havde nogen rigtig plan om hvor vi ville hen. Sagen er at uanset hvor vi koerer hen, saa vil David aldrig ud af bilen, med mindre han skal paa toilet eller have noget at spise. Han vil bare gerne koeres!

Vi endte i the North Downs, som er et helt fantastisk skoent naturomraade paa kalkbakkerne i Kent, hvor mine jyske forfaedre engang for mange hundrede aar siden slog sig ned. Jeg forstaar dem godt, for joesses hvor er der smukt!

Omraadet er et saakaldt "Area of outstanding beauty", som betyder at det er fredet i klasse A. I England har vi hvad hedder "rambling rights" som betyder at man har ret til at gaa over aabent land. I the North Downs er der rigeligt at gaa paa!

Vi parkerede paa et udsigtspunkt og mens maendene blev siddende i bilen gik jeg ud og knipsede et par billeder. Jeg ville elske at have haft et par gode travesko paa og gaa og gaa og gaa i timevis, men saadan foregaar udflugterne ikke, naar vi har David med. Det goer ingenting, min elskede er flink til at holde, saa jeg liiige kan komme lidt ud og David har ingenting imod vores stop.

Vi koerte over Canterbury paa hjemturen, bare for at undgaa at koere paa motorvej. Canterbury er en gammel og meget spaendende og flot by. Det bliver vidst et udflugtsmaal naeste gang vi faar DK-besoeg. :)

12 februar 2011

Fornemt besoeg

For nogle uger siden blev jeg enig med mig selv om at det var paa tide at proeve noget nyt fuglemad i haven, for jeg synes ikke rigtig der svandt i det jeg havde haengt ud. Det er der blevet lavet om paa, paa mere end en maade!


Vi har altid haft i hundredevis af parakitter i baghaven, baade her og i vores forrige hus, men de plejer at holde sig til naboens kaempe trae og en af de andre naboerns aebletrae. Det goer de tilsyneladende ikke laengere og ehmmm... de maa meget gerne blive ved med at komme i haven, for jeg synes altsaa det er spoejst at have papegoejer i haven, de saetter kuloer paa hverdagen.


Oh, og nu vi lige er ved det med kuloer... :)


Bare lige i tilfaelde af der er en dyreelsker der laeser med, saa skraemmer jeg altsaa ikke de andre fugle vaek, de faar stadig mad ogsaa, som Robin her kunne konstatere, da han kom paa besoeg i eftermiddag.

11 februar 2011

Valentines underholdning

Jeg har laenge haft ordre om ikke at arrangere noget til paa soendag. Som den lydige kone jeg er, gjorde jeg selvfoelgelig som jeg blev beordret og paa soendag faar jeg min beloenning - nemlig et styks Valentines koncert i the Brixton Academy, som det hed, da jeg var ung og smuk, eller the O2, som det hedder nu. 


Der er navne som Maxi PriestMillie JacksonMarcia Griffiths og Ken Boothe paa plakaten. Det er ikke sidste gang jeg adlyder min elskede! (Ahemmm... og naesten heller ikke foerste... ) :)
Lige nu sidder vi og ser BBC4s Reggaa Britannia, som er en rigtig god forsmag paa soendagens forestilling.

10 februar 2011

Blomsterfroe

De sidste to dage har solen skinnet fra en skyfri himmel. I dag har det ogsaa vaeret et straalende vejr... Regnen stod ned i laarfede straaler og for hulen, hvor var det vaadt!

Jeg blev dog alligevel noedt til at skulle ud og fouragere og taenk sig hvad jeg pludselig skuede ud af hjoernet af mit ene oeje? Erantis! Jeg var paa nippet til at blive fristet over ende og havde jeg allerede koebt min lunch og der var en lille plastikgaffel i posen kunne det godt vaere jeg var kommet til at grave dem op. Jeg gjorde det ikke, men jeg ved praecis hvor de staar og vil holde oeje med om jeg ser gartneren, som maaske kunne lade mig have en lille knold (eller er det loeg - nej vel?) med hjem i haven... Vintergaekkerne og krokusserne i baggrunden skal jeg nok lade vaere, for dem har vi jo allerede i haven. :)

Prinsen i den sorte bil plejer gerne at hente mig ved stationen om aftenen, men ikke i aften. I stedet moedte jeg en froe paa min vej. Jeg kyssede den ikke, for jeg er meget godt tilfreds med den prins jeg allerede har. Desuden maa man antage det er en lille Fru Froe, der skal have lagt nogle aeg, inden hun igen kravler under en sten. Det er ganske vidst, foraaret er ikke mange uger vaek. Gad vide om vi naar at faa vinter igen, eller om Fru Froe har beregnet vejret rigtigt?