Aftenens godnatbillede

Platantraeerne folder sig ud.

En chat med mit trae

For en enkelt gangs skyld havde jeg tid til at gaa en lillle tur i middagspausen, saa jeg vandrede op til Finsbury Circus, for at se hvordan arbejdet paa Crossrail projektet skrider frem. 

Som den vaagne laeser vil vide lukkede de min yndlingsrestaurant i 7 aar, for at bygge Crossrail projektet. Ja, det sagde de i hvert fald, men de glemte da vidst lige at informere mig om at den skoenne lille bygning ville blive ryddet med jorden! Ja, kaelderen staar altsaa endnu, men sikkert ikke meget laengere.

Traeeerne omkring Finsbury Circus er kaempe og gamle og staar endnu. Dem faar de altsaa ikke lov til at faelde, for saa bliver jeg aktiv tree-hugger og binder mig til dem! Jeg plejer at konsultere traeet paa billedet her, naar jeg har problemer jeg skal have taenkt igennem. Jeg snuppede en lille sludder med det i dag, bare saa det ikke tror jeg har glemt det, men saa ringede min eks-kollega og lokkede med kaffe og saa blev jeg noedt til at gaa.

Dog ikke inden jeg havde lagt maerke til alle de skoenne loegblomster der pibler frem af jorden her, mens Danmark endnu engang daekkes af sne. Uanset hvor skoent det er at foraaret sniger sig op paa os, saa ville jeg slet ikke vaere traet af om vi faar sne igen her, men jeg tvivler.

I stedet glaedes jeg over krokusserne og de lille bitte blade, der begynder at dukke frem paa haekke og buske. I 1989 kan jeg huske jeg tog et billede af et Japansk kirsebaertrae i fuldt flor den 20 Februar. Det bliver ikke i aar!

London by night

Hjemturen fra Paddington gik via Charing Cross station, hvor jeg kom ud af en helt anden udgang end den jeg plejer. Jeg havde ikke lige taenkt over at jeg aldrig kommer fra den vinkel og blev helt paf, da jeg kom op til overfladen!

Dog ikke mere paf end jeg lynhurtigt smuttede over til Trafalgar Square, for at se om de var ved at goere anstaltninger til at faa det aarlige juletrae strammet an - det var de ikke, men de naar det nok inden naeste uge, naar traeet skal taendes.

Platantraesbladene ligger klistret til asfalten paa vejen ved Charing Cross, hvert aar spekulerer jeg i om de monstro er aegte, eller om det er et design paa vejen, men jeg synes nu ikke jeg laegger maerke til dem i foraaret, saa mon ikke det er den aegte vare. :)

Jeg blev ikke staaende laenge, for det var saft suseme koldt. Vi skulle faa sne sidst paa ugen, saa jeg tror det er paa tide jeg finder vinterstoevlerne frem!

London paa cykel

Det bliver nemmere og nemmere at cykle i London, men der er stadig lang vej tilbage foer vi naar op paa danske forhold for cyklisterne. Det er ikke hver dag jeg har chancen for at finde cyklen frem, men saa snart forholdene er der, saa kaster jeg mig paa jernhesten og ud i det pulserende liv.

I morges havde jeg en aftale hos min damefrisoer, som havde love at saette lidt styr paa lokkerne for mig.
Damefrisoeren plejede at have salon fem minutters gang herhjemme fra, men flyttede for nogle aar siden sin salon, saa nu ligger der en 6-7 km imellem os. Den tur tager jeg med den stoerste glaede paa cyklen - isaer paa en dag som i dag, hvor temperaturen laa paa 12 grader.
Jeg elsker at cykle hjemmefra i god tid, saa jeg kan finde veje der gaar gennem omraader som dette. Foer jeg havde en cykel anede jeg slet ikke dette omraade eksisterede, men det goer jeg nu!

Der er mange maader at finde cykelvenlige steder i London. Man kan bruge Googles nye vaerktoej, der giver en ruten til fods, men jeg holder mere af at bruge Walkit, som er en webside der specialiserer i lige praecis det Google nu er ved at rode sig ud i, nemlig at finde vej til fods. Mange steder i London er der hvad vi kalder "service roads", hvor folk f.eks. har adgang til bagenden af deres have via en lille sti, som skraldemanden traditionelt har brugt til skraldindsamlingen. Andre steder har man, som her, en vej mellem garagerne, som ligger bagerst i haven. Saadanne ruter kan man vaere heldig at finde paa Walkit. Jeg finder dem hovedsageligt ved at proeve mig frem, for det synes jeg er sjovest.

Mange af mine billeder tager jeg fra cyklen, saa de bliver ikke altid helt lige, men efterhaanden kender jeg mit fotografiapparat saa godt, at jeg sagtens kan haandtere det med en haand. Vi har vaeret igennem en del billeder sammen, vi to!

Omraadet hvor min damefrisoer har salon er altid meget stille. Man kommer af og til om ved en der staar ude og vasker bil eller maaske skal der fejes en forhave, men for det meste er det helt stille - naesten uden trafik. Det er spoejst at det kan lade sig goere, naar der generelt er en hulens trafik alle steder.

Platantraeerne staar saa flot paa denne tid af aaret, saa jeg snuppede en tur ned gennem "Dogshit Alley" (ja, det hedder den altsaa ikke, men det kalder jeg den!) paa hjemvejen, for der har vi saa flotte nogle gamle platantraeer, der faar lov at vokse sig kaempe helt uden beskaerelse. 

De platantraeer vi har i London er af arten "London Plane" og det er bare saadan et flot trae. De er alt for store til en Londonsk have, men bruges rigtig meget i parker og som vejtraeer og er for mig et af de mange ting der faar London til at ligne London.

Traeerne staar langs hele den nordlige side af stien og haenger og giver skygge og lae paa dem der gaar under. Stammen og grenene er saa flotte i camouflagefarverne, som skifter hele aaret rundt. Der kommer ingen og fejer paa denne sti, saa bladene faar lov at ligge og raadne, som blade skal. De dufter himmelsk og daekker over hundelortene, der desvaerre udgoer en del cm2 paa den sti!

Naar jeg kigger op ad stammen paa de flotte farver paa baade stamme og blade faar jeg lyst til at eje saadan en billedvaeg, som var populaer i 70'erne. De var sgi da fede, monstro ikke der er et marked for saadan nogen igen. Det kan vaere jeg skal tage patent! - WOT!!! der er vidst nogen, der er kommet mig i forkoebet; se lige her!

Jeg gad vide om jeg kan faa saadan en fidus lavet med mit eget motiv, for saa kunne ovenstaaende da godt bruges. :)

Jeg har altid holdt meget af traeer og har klaret i naesten samtlige fyrbuske og fyrtraeer paa hele NordFur for mange aar siden og er derfor meget glad for naaletraeer, men London Plane er nu ogsaa gaaet hen og er blevet en yndling sammen med egen. Naar jeg ser et egetrae taenker jeg nemlig paa min soede soester, som har en hel skov af slagsen lige uden for sit vindue og det er bare ALT for lang tid siden jeg har set den!

Livets trae

Naar jeg traenger til at taenke gaar jeg en tur om og kigger paa mit yndlingstrae, som jeg kalder livets trae. Ja, jeg har egentlig adskillige yndlingstraeer, men dette her er et stort platantrae, som for mig er et perfekt symbol paa livet i al almindelighed.


Platantraeer er meget haardfoere og er ideelle til storbyliv. De kan tage en masse knubs og doer ikke af at barken piller af, rent faktisk er det saadan de overlever, de skifter "ham" hele tiden. Smaa flager falder af og livet gaar videre. Til trods for livets knubs staar de der, flotte, stolte og ranke med alle arrene til fri skue for verden der gaar forbi. Det synes jeg er smukt og det giver mig saadan en dejlig foelelse af at have begge ben solidt plantet paa jorden.

Patienten er i oevrigt tilbage paa sin pind. Hun har det fint og kom med et soedt lille brev fra sin moar, der naesten takkede over, fordi jeg havde givet hendes smukke datter et knus, naar nu hun ikke selv kunne vaere der. Jeg er nu udstyret med samtlige telefonnumre for hele familien, bare hvis nu det skulle ske igen. :)

Solskinsbilleder

Vi blev noedt til at faa handlet i eftermiddag, men det pinede os virkelig at skulle bruge en smuk eftermiddag paa at gaa rundt inde i et supermarked, saa vi blev enige om at beloenne os selv med en gaatur efter indkoebene var pakket vaek.

Paa supermarkedets parkeringsplads vrimler der altid med staere og i dag var de da virkelig aktive og piskede rundt og glinsede i solen. Jeg bliver simpelthen saa glad af at kigge paa en staer. Den er en flot fugl og saa ser den saa positiv ud.

Vi kom hjem og fik pakkenellikerne pakket vaek i en hast, saa vi kunne komme ud og faa lidt sol paa kinderne. Parakitterne var ogsaa glaede for vejret og, som altid, begyndte de at lave et forfaerdeligt postyr da solen saa smaat begyndte at traekke vest paa.

Skyggerne var lange, men vi synes da selv vi fik et flot selvportraet med hjem i lyskassen. Det er mig til venstre og min elskede til hoejre. :)

Himlen var fuld af hvide streger og jeg kunne bare have staaet paa et sted og taget himmelbilleder hele aftenen, eller i hvert fald til det blev for moerkt!

Platantraeerne begynder saa smaat at skifte farve til foraarskuloererne. Det saa spaendende at foelge deres farve og hamskifte gennem aaret og saa baerer de de mest fantastiske froekugler, som er en fryd at fotografere. :)

Oppe for enden af "Dog Shit Alley" laa dette kaempe stykke trae. Er det der stadig i morgen gaar jeg op og henter det (hvis ellers jeg kan finde en maade at faa det slaebt hjem paa), saa jeg kan bruge det som en lille stol i haven. Min elskede synes, som altid, jeg er bindegal, men jeg synes den er flot!

Vi gik et smut op omkring kirken og drejede ned gennem et beboelsesomraade for at komme videre til Cator Park.

En enkelt gade vaek fra Cator Park ligger dette hus. Huset ser ud som saa mange andre, bortset fra den lille blaa plade, som sidder oppe ved siden af vinduet over hoveddoeren. Disse blaa plader er der mange af rundt omkring i London og de viser hvor beroemte/historiske personer har boet. "Frank Bourne" staar der paa pladen her og det undrede vi os lidt over hvem var, da der f.eks. er en kontorbygning i omraadet ved navnet "Bourne house". Det viser sig at Frank Bourne var en militaermand og kaempede i krigen mod Zuluerne. Han er skildret i filmen Zulu og var aabenbart en rigtig helt - og havde han levet i dag ville han vaere heldig nok til at have os i nabolaget. :)

Cator Park var smuk som altid - og pga tidspunktet vi var ude paa var der ikke saerligt mange mennesker. De var garanteret allesammen gaaet hjem for at lave mad, men det passede os perfekt, for saa kunne vi slentre gennem parken uden indblanding fra andre.

Flyverne fortsatte med at tegne streger paa himlen og alt emmede fred og idyl.

Lige indtil vi troede vi skulle opleve et flystyrt! GULP... To store passagerfly kom liiiiige taet nok paa hinanden i min smag og de lavede da ogsaa begge undvigemanoevrer, saa mon ikke det er et af de tilfaelde der er kendt som et "near miss" (taet paa!). Heldigvis skete der ikke noget, men det saa altsaa faretruende ud et oejeblik.

Vejret var simpelthen saa flot at vi naesten ikke kunne naenne at gaa hjem, men det begyndte nu at blive noget moerkt, saa vi dryssede i den almindelige retning.

Jeg naaede liiige et himmelbillede mere inden det var tid at gaa hjem og fyre op for stegepanden, saa vi kunne faa noget foede paa bordet. Jeg gad vide om vi er heldige nok at faa saadan noget vejr igen i morgen. Det ville da ikke goere noget om vi gjorde. :)

Aarstidsforvirring

Lene naevnte i en kommentar til min post om primulabedet i Finsbury Circus at det er sjovt hvordan allerede begynder med foraarsfornemmelser, naar vi stadig skal igennem det meste af vinteren. Det kan jeg kun give hende ret i, men jeg tror det er saadan de fleste kommer igennem de kolde maaneder uden at gaa i surt.

I Marks & Spencer's staar de smaa potter med tete-a-tete paaskeliljer allerede i blomst og snart kan jeg maaske koebe en stak til halv pris til at saette i haven? Inden da bliver jeg vidst noedt til at have et par potter indendoere. De er altsaa bare sa koenne og saa pynter de jo i haven i mange aar efter.

Marks's er dog ikke de eneste der har foraarsfornemmelser, det har dette trae ved Liverpool Street ogsaa! Det er et platantrae og det staar med nogle spredte, men friske og nye blade.

De er temmelig gule paa billedet, men i virkeligheden er de helt lysegroenne og friske og nye! Jeg kan huske der ogsaa var et trae paa min vej til stationen, der sprang ud paa et maerkvaerdigt tidspunkt sidste aar. Det kan vaere de har en virus paa vaekstnerven!

Det har vaeret meget mildere i vejret i dag, men da solen gik ned kom der en taage saa tyk som aertesuppe! Den hoeje bygning i baggrunden var naesten helt vaek i toppen. Det saa ud som om der laa vat oven paa!

Det var rigtig koldt at gaa ned til stationen, for taagen sniger sig ind under frakken, videre under huden og traenger helt ind i marven. Barometeret staar stadig paa over 1020mb, men mon ikke hoejtrykket lige saa langsomt begynder at flytte sig lidt. Ja, for min skyld maa det gerne blive, men jeg faar nok ikke ret meget at skulle have sagt.

Mellem bygerne

Jeg skulle en tur paa the High Street i dag, da jeg under vores KAEMPE indkoeb i gaar havde glemt at koebe lasagneplader. SUK! Oh well, jeg var ikke ked af at komme lidt ud, saa jeg snuppede mit fotografiapparat med om halsen.

Paa hjemturen var der stilhed mellem bygerne, saa jeg gik den paene vej hjem og gik og studerede alle de forskellige maade folk afgraenser deres territorie paa.

Kirken har et paent formelt gitter, som ser meget nymalet ud. Jeg synes det er saa nydeligt i al sin enkelthed og vidner om en fin kirke det kunne vaere, hvis der var penge til mere end stakit!

Kirkens nabo har ogsaa faaet malet gitter - og det saa det kan ses paa lang afstand!

Et par doere laengere henne har de et naturligt hegn, som blomstrer smukt for tiden.

I modsaetning til det deres nabo har sat op. Gad vide hvad for nogle boeller der bor i saadan et hus, siden de skal have pigtraad op omkring sig?
Det havde lige regnet og jeg kunne ikke lade vaere med at spekulere paa hvor stor nytte denne tagrende var til, men det var da heldigvis ud til vejen - og paa en garage, saa helt galt gaar det nok ikke!
Kastanjerne er saa taet paa at staa med lys at jeg er helt utaalmodig for at se dem blomstre. Et par solskinsdage, saa skal det nok komme.

Himlen var temmelig moerk over vores hus, som er det hvide med de to skorstene, som man kan se mellem boegegrenene, som ogsaa truer voldsomt med at springe ud. Jeg var ikke helt 100% sikker paa jeg ville naa toerskoet hjem, men haabede paa det bedste og gik videre.

Jeg gik ned gennem "Dog shit alley", hvor platantraeerne glimtede i camouflagefarver efter den sidste byge. Arrrrghhh, hvor skulle hundeejere altsaa bare have et skude hagl, hvis ikke de kan rydde op efter deres elendige krae!

Jeg naaede toerskoet hjem og havde stadig lidt gaatur tilbage i mig, saa jeg var glad da det lykkedes mig at faa lokket min elskede med ud paa en lille gaatur.

Vores Japanske kirsebaertrae staar endelig i blomst, og som altid kan jeg konstatere at skoent det er af den sent blomstrende slags, saa er det hele ventetiden vaerd, for den er bare saa smuk!
Vi gik en tur ned ad stien bag husene over for os. Der loeber en lille flod, som har et helt fantastisk liv og er rigtig paent plantet til. Der ligger lidt for mange plastikposer til min smag, men jeg ved der bliver ryddet op flere gange om aaret og snart ser vi en ende paa de gratis plastikposer, saa mon ikke det bliver bedre med tiden?

Da vi kom forbi denne smukke pil fik vi oeje paa en far og soen, der stod og fiskede. Lloyd mente ikke det var helt lovligt, men efter som vi ikke skal have noget fisket alligevel lod vi dem stille og roligt staa!
Pludselig fik vi oeje paa TO ROTTER! Jeg var faktisk ganske cool, da jeg var paa deres territorie og gerne ville tage chancen for at vise dem med et godt eksempel at jeg ikke generer deres bolig og saa skal de bare holde sig langt vaek fra min! Jeg tror selv fuldt ud at paedagogikken virker paa dem! Som sagt er der en del fugle og dyreliv i omraadet, for der er saa dejligt stille. Der er rigtig mange graaaender, som aabenbart er i parringssaesonen for tiden, for joesses, som der blev gjort kur!



Det lykkedes mig at snuppe denne lille film af Hr og Fru And, som lader til at have dannet par. Jeg synes de var saa soede, som de stod der og gjorde sig fine.



Lidt laengere henne langs floden stod vi og kiggede paa et roerhoenepar. Jeg gaar ud fra konen ligger paa aeg, for det var kun den ene der kom ned i vandkanten og spankulerede lidt rundt (og deponerede en enkelt lille fugleklat!). De er nogle sjove fugle at kigge paa, for de gaar paa saadan en speciel maade. Vi maa holde lidt oeje med dem, for jeg er sikker paa der kommer smaa om nogle faa uger.

Skyerne trak sammen igen og det blaeste op, saa vi slukkede for teknikken og skyndte os hjem - lige i tide, foer vi blev gennembloedte!