For et par uger siden lagde jeg maerke til at der var et duepar, som byggede rede i et kaempe stort platantrae, lige uden for mit kontorvindue. Jeg sidder paa fjerde sal og kigger direkte ud paa et trae, som naar op til mindst ottende sal. Traeet er fredet og bygningen bygget rundt omkring traeet. Jeg har stor respekt for et trae, som kan forme en hel bygning!
For en uge siden lagde fruen (det er duehunnen, der ruger mest, ikke sandt?) sig paa reden, men forsvandt saa igen i nogle dage. I dag var hun tilbage og lavede en sjov dans, hvor hun rystede med roeven og jeg gik ud fra hun var ved at laegge aeg. Hun blev liggende hele eftermiddagen, saa jeg gaar ud fra der endelig er bonus. Jeg glaeder mig til at foelge den lille families opvaekst, uanset at jeg ikke kan snuppe duer paa gaden. I et trae er det helt ok. :)
Hjemme i haven var der ogsaa dyrebesoeg. Min elskee troede det var slut med raevebesoeg, efter vi satte stakit op, men saadan kan man jo tage saa fejl! Raeven gaar med snildhed balance paa toppen af stakittet, mens jeg griner og knipser billeder. Vi kan jo ikke lade vaere med at fascineres lidt af det lille roede par, som bare VIL have adgang til vores have.
Fuerteventura har et utroligt dyreliv, til trods for deres ringe leveforhold - altsaa, manglen paa vegetation og vand! De maa kunne lide det og naar man kigger paa dyrearterne saa passer de naturligvis lige praecis til det klima; sjovt nok! :)
I London har vi tonsevis af duer og de er en pest. Duerne paa Fuerteventura er tyrkerduer og de er bare saa smaa, soede og koenne med de mest plirrende brune oejne. De forstaar rigtig at goere sig til for fotografen. Det saetter jeg stor pris paa.
Jeg har foer naevt min fuglebog, som har fulgt mig siden jeg var omkring en 7-10 aar gammel. Lige nu ligger den i en kasse i opmagasineringen af alt vores jordiske gods, men minsandten om ikke jeg kan krydse endnu en af de rigtig flotte i bogen af som "set" og for det ikke skal vaere loegn, saa var der to styks haerfugle, som vandrede rundt uden for hotellet. Fedt, dem havde jeg aldrig set i virkeligheden foer. :)
Paa vej til sydoeen stoppede vi for at kigge lidt paa "Oasis Park", som er en dyrepark med en helt fantastisk have. Vi tog ikke tid til at gaa ind, for vi ville hellere se paa landskabet omkring den. Dog fangede jeg lige dette motiv - en kamelkaravane paa ryggen af et bjerg. Ej, hvor skulle jeg lige have vaeret lidt hurtigere, for lige som jeg kiggede op og saa dem var motivet bare perfekt. Det viste sig at man kunne betale sig fra saadan en tur inde i parken. Det maa vi goere en anden gang.
Bjergene er hjem for et utal af geder. Da jeg var barn havde min soester en ged, som hed Mette Maeh. Geden fik et kid, som skulle vaere mit. Kiddet kaldte jeg Tilde Milde. Navnet kom til mig som et lyn fra en klar himmel. Jeg kan ikke have vaeret mere end en 3-4 aar gammel, men jeg husker det som var det igaar. Siden da har jeg haft en forkaerlighed for geder, uanset at de egentlig er nogle baester. De har saadan et kaert lille ansigt. Der er MANGE geder i Fuerteventura!
Vi stod og kiggede ud over havet, da jeg fik oeje paa denne storkelignende fugl. Naebbet er bredt og jeg har googlet mig frem til at jeg tror det er en afrikansk skestork. Jeg er ikke helt sikker, men naebbet har da i hvert fald den rigtige facon!
Paa vejen til vestkysten kom vi forbi denne kaempe gedefarm. Gederne lever ikke bare vildt paa oeen, de opdraettes ogsaa og ender paa bordet. Vi fik den mest fantastiske gedestuvning en dag til lunch. Jeg er ikke bare glad for geder i live - de smager ogsaa godt. :)
Til trods for min aversion for rotter og andet kryb, saa har jeg slet ikke det samme problem med jordegern, tvaert imod! Jordegernerne smutter ind og ud af hullerne paa de mange stendiger man ser overalt paa oeen. Jeg fatter ikke hvad de lever af, men de maa jo kunne finde et eller andet mellem alle lavastenene. De ser i hvert fald ikke ud til at doe af sult!
Strandloeverne paa Fuerteventura er ikke saa store, men labre! :)
Efter dagens svinkeaerinder havde vi en pose i bilen, som skulle afleveres hos Bebsens foraeldre. Bebsen var egentlig paa vej i seng, men sengetiden blev lige udsat en times tid, saa Bedsten kunne laese godnat historie.
Godnathistorien gik hovedsageligt ud paa at sige dyrelyde, som pludselig er spaendende. Paa siden af bogen er der nogle smaa knapper med billeder af dyrene. Naar man trykker paa dyret laver den en lyd. Hesten vrinsker naturligvis, men det lyder lidt som om den doer af grin og det passer lige til Bebsens humor. Tryk igen, pegede hun med min finger og saa vrinskede og grinede vi saa det var en lyst.
Det var lige ved at blive sent foer den unge dame kom i seng!
Loerdag havde vi det fineste vejr taenkeligt, men det var foerst i gaar, soendag, vi havde tid til at tage en tur ud i det blaa. Egentlig havde vi en del vi skulle naa, men det kunne godt goeres omkring en dejlig soendagskoeretur!
Vi krydsede over SydLondon, med destination Richmond Park. Vi har snakket om at koere en tur i Richmond Park i aarevis, men af uvisse aarsager blev det aldrig til noget, foer vi pludselig slog til i gaar. Parken er helt unik og meget meget smuk. Det er den stoerste park i London og er hjem til mange forskellige dyrearter, den mest synlige af slagsen vaerende raadyr og ehmmm... mon ikke de hedder daadyr (den anden slags raadyr!). Der er hundredevis af dyr og de er saa tamme at de bare lever med at folk koerer, cykler, gaar og rider i parken.
Kastanjen stod med store flotte lys og mellem bygerne skinnede solen smukt, men den sommerlige varme fra i loerdags var vaek som dug for solen. Ikke at det var koldt, men det var ikke 20 grader! Vi havde ikke rigtig tid til at gaa en tur, men koerte hele parken rundt og stoppede ogsaa og fik en kop kaffe og et stykke gulerodskage.
Der er en fartbegraensning paa 20 mph gennem parken, saa man skal have god tid, men det er ogsaa svaert at skynde sig saadan et sted. Paa et tidspunkt stoppede "trafikken" (eller hvad nu man kalder 10 biler i raekke), da ca. 200 dyr stroemmede over vejen. Det var et syn for guder og jeg knipsede loes, saa godt som jeg kunne fra bilen.
Vi blev ret hurtigt enige om at vi hurtigst muligt maatte finde en dag, hvor vi skulle have traveskoeene paa, saa vi kunne faa en god lang gaatur (MED fotografiapparat, naturligvis) stablet paa benene. Der er steder hvor man kan gaa til lunch eller faa en kop kaffe, eller hvis man gider slaebe, saa kan man altid tage en madpakke med.
Det var helt vemodigt at koere hjem igen, men vi vender snart tilbage igen. Der er ikke saa langt som det umiddelbart ser ud - og vi har jo tid nok!
Hjemme ventede mit seneste fund fra vores supermarked, nemlig en rigtig laekker groentsagsblanding til stir fry (ehmmm... wok mad! Hvad hulen kalder man det paa dansk? "Roerestegning?"). En god middag i familiens skoed paa en soendag aften er for mig en perfekt afslutning paa weekenden. Man snakker saa godt over en middag og et glas roedvin - isaer naar man har en flok skoenne unge mennesker at snakke med. Vi er utroligt heldige med vores boern. Vi sad ved spisebordet og snakkede til klokken blev 23.00!
Jeg skulle en tur paa the High Street i dag, da jeg under vores KAEMPE indkoeb i gaar havde glemt at koebe lasagneplader. SUK! Oh well, jeg var ikke ked af at komme lidt ud, saa jeg snuppede mit fotografiapparat med om halsen.
Paa hjemturen var der stilhed mellem bygerne, saa jeg gik den paene vej hjem og gik og studerede alle de forskellige maade folk afgraenser deres territorie paa.
Kirken har et paent formelt gitter, som ser meget nymalet ud. Jeg synes det er saa nydeligt i al sin enkelthed og vidner om en fin kirke det kunne vaere, hvis der var penge til mere end stakit!
Kirkens nabo har ogsaa faaet malet gitter - og det saa det kan ses paa lang afstand!
Et par doere laengere henne har de et naturligt hegn, som blomstrer smukt for tiden.
I modsaetning til det deres nabo har sat op. Gad vide hvad for nogle boeller der bor i saadan et hus, siden de skal have pigtraad op omkring sig? Det havde lige regnet og jeg kunne ikke lade vaere med at spekulere paa hvor stor nytte denne tagrende var til, men det var da heldigvis ud til vejen - og paa en garage, saa helt galt gaar det nok ikke! Kastanjerne er saa taet paa at staa med lys at jeg er helt utaalmodig for at se dem blomstre. Et par solskinsdage, saa skal det nok komme.
Himlen var temmelig moerk over vores hus, som er det hvide med de to skorstene, som man kan se mellem boegegrenene, som ogsaa truer voldsomt med at springe ud. Jeg var ikke helt 100% sikker paa jeg ville naa toerskoet hjem, men haabede paa det bedste og gik videre.
Jeg gik ned gennem "Dog shit alley", hvor platantraeerne glimtede i camouflagefarver efter den sidste byge. Arrrrghhh, hvor skulle hundeejere altsaa bare have et skude hagl, hvis ikke de kan rydde op efter deres elendige krae!
Jeg naaede toerskoet hjem og havde stadig lidt gaatur tilbage i mig, saa jeg var glad da det lykkedes mig at faa lokket min elskede med ud paa en lille gaatur.
Vores Japanske kirsebaertrae staar endelig i blomst, og som altid kan jeg konstatere at skoent det er af den sent blomstrende slags, saa er det hele ventetiden vaerd, for den er bare saa smuk! Vi gik en tur ned ad stien bag husene over for os. Der loeber en lille flod, som har et helt fantastisk liv og er rigtig paent plantet til. Der ligger lidt for mange plastikposer til min smag, men jeg ved der bliver ryddet op flere gange om aaret og snart ser vi en ende paa de gratis plastikposer, saa mon ikke det bliver bedre med tiden?
Da vi kom forbi denne smukke pil fik vi oeje paa en far og soen, der stod og fiskede. Lloyd mente ikke det var helt lovligt, men efter som vi ikke skal have noget fisket alligevel lod vi dem stille og roligt staa! Pludselig fik vi oeje paa TO ROTTER! Jeg var faktisk ganske cool, da jeg var paa deres territorie og gerne ville tage chancen for at vise dem med et godt eksempel at jeg ikke generer deres bolig og saa skal de bare holde sig langt vaek fra min! Jeg tror selv fuldt ud at paedagogikken virker paa dem! Som sagt er der en del fugle og dyreliv i omraadet, for der er saa dejligt stille. Der er rigtig mange graaaender, som aabenbart er i parringssaesonen for tiden, for joesses, som der blev gjort kur!
Det lykkedes mig at snuppe denne lille film af Hr og Fru And, som lader til at have dannet par. Jeg synes de var saa soede, som de stod der og gjorde sig fine.
Lidt laengere henne langs floden stod vi og kiggede paa et roerhoenepar. Jeg gaar ud fra konen ligger paa aeg, for det var kun den ene der kom ned i vandkanten og spankulerede lidt rundt (og deponerede en enkelt lille fugleklat!). De er nogle sjove fugle at kigge paa, for de gaar paa saadan en speciel maade. Vi maa holde lidt oeje med dem, for jeg er sikker paa der kommer smaa om nogle faa uger.
Skyerne trak sammen igen og det blaeste op, saa vi slukkede for teknikken og skyndte os hjem - lige i tide, foer vi blev gennembloedte!