Naturlaere

Weekenden foregik i saa langsomt et tempo som overhovedet muligt. Min veninde, som var paa visit weekenden over, mente ikke vi havde saa meget som aabnet et vindue i loerdags, men jeg kunne nu afsloere at jeg lod lidt frisk slippe ind paa badevaerelset om morgenen, men saa var det ogsaa sagt. Vi var begge enige om at vi blev noedt til at goere noget ved sagen soendag!

Loerdag var vejret graat og vaadt, men soendag var det perfekt for en lille udflugt. Bebsen, Spunken og deres soede mor, havde naevnt at de ville komme paa visit, saa de fik ordre om at tage varmt toej og roejsere med, saa vi kunne tage en tur i parken og hilse paa dyrene.

Personligt kan jeg godt lide at kigge paa dyrelivet, men jeg foretraekker hvis for eksempel alle de mange egern holder sig lidt paa afstand. Den tankegang fatter boernene slet ikke, jo taettere, jo bedre. Sidste gang vi var paa ca. samme sted med min veninde og hendes bedre halvdel, var der et egern der kravlede op af hans ben! GULP!

Intet visit til Greenwich Park er komplet uden enten et besoeg hos kron og daadyrene eller ved udsigtspunktet. Denne gang var det dyrene der trak mest og det kom vi ikke til at fortryde.

Jeg saa et par Krondyrshjorte (eller hvad hulen de kaldes) ligge og pjaske lidt i vand. Jeg troede de tog bad, indtil jeg opdagede de knaldede gevirerne sammen.

Vi blev staaende laenge og kiggede paa de flotte dyr, som var naermest foraarskaade i det dejlige solskinsvejr. 'De slaas ikke, de leger bare', paastod Bebsen, meeen... uden at vaere ekspert paa omraadet, saa vil jeg vove den paastand at det var lige det de gjorde. Foraaret er lige saa stille paa vej.

Sommertid

Sommertiden er over os og beloennede os prompte med et par og tyve grader i dag, dog under en del skyer i eftermiddags. Min elskede havde et par aerinder over middag, saa jeg tog med ham, i haab om at han kunne lokkes med paa en lille udflugt bagefter.

Han er ikke saa svaer at lokke med, saa inden laenge stod vi oppe i Greenwich Park og kiggede paa daadyr og kronvildt. 'Den ser lidt sloej ud' bemaerkede bydrengen, som fluks blev belaert om at vinterfrakken er paa retur, derfor det forpjuskede udseende. 'ATCHU!' loed der fra det lille daadyr; den saa helt forskraekket ud... :)

Krondyrene var aabenbart ikke interesserede i at blive smittede, saa de holdt sig paa afstand i dag. Det var jeg ikke helt tilfreds med, men det var de helt og aldeles uinteresserede i!

Foraaret kom saa pludseligt i aar og ALT staar i fuldt flor. Jeg er saa aarstidsforvirret, for saa mange af de ting der staar i blomst nu burde foerst goere det om en 6-8 uger, hvis fotoalbummet er noget at doemme efter fra forrige aar.

De smaa blaa klokker har saa speciel en kuloer, at man skulle tro de havde staaet i frugtfarve, men med mindre de altid bliver vandet med frugtfarve, saa maa jeg gaa ud fra de virkelig har saa hvas en kuloer. Jeg har en ide om at alt det vand vi har faaet i vinter har givet mere kuloer en normalt; jeg synes det hele er saa staerkt i farverne.

Der var flere blomster og hvasse kuloerer da vi kom hjem. Det er mors dag i dag og jeg er verdens heldigste en af slagsen!

Perfekt vejr til en gaatur...

Jeg vaagnede i morges ved det regnede helt vildt og ubehersket og laa laenge og hyggede under dynen, mens jeg lyttede til vejret. Jeg faldt i soevn igen og vaagnede til hoej solskin. Snart tikkede en besked ind fra den yngste datter. som lige ville hoere om jeg havde lyst til selskab senere paa dagen. Vi blev enige om at en gaatur i det gode vejr ville vaere helt perfekt. Bebsen og Spunken og deres mor lovede ogsaa at dukke op og min elskede havde hentet David fra morgenen af, saa vi ventede fuldt hus.

Jeg havde et par aerinder i det lokale shoppingcentre, som jeg fik overstaaet inden nogen dukkede op, stadig i flot solskin... Da alle var ankommet og havde faaet en kop et eller andet blev vi enige om at pakke alle i bilerne og smutte op til Greenwich Park, hvor jeg havde en lille overraskelse i baghaanden.

Saa snart vi satte os i bilerne begyndte det at oespjaskregne! Boernene havde roejsere og regnfrakker og vi gamle havde haetter og paraplyer, saa vi blev enige om at vi sagtens kunne taale lidt vand. Vi blev dog siddende i bilerne lidt, da vi kom frem, for det regnede simpelthen saa haardt vi naesten ikke kunne se ud af bilruderne!

Lige saa snart det stilnede lidt af var vi paa pletten og gummiroejserne blev sat paa proeve. Det er simpelthen utroligt en effekt en vandpyt har paa et barn! Der blev hoppet og pjasket til den store guldmedalje og hold fast hvor vi grinede af de skoere unger!

Det var naesten umuligt at faa Spunken til at flytte fra den foerste vandpyt han fandt, men det lykkedes dog at faa ham med, da jeg lokkede med min overraskelse.

Overraskelsen var stor og blev moedt med vidt aabne oejne af baade smaa og store. 'Var det dyrene du ville vise os?' spurgte David og var vildt begejstret. Han anede heller ikke at der var vildt i parken, til trods for han har boet i omraadet lige saa laenge som vi andre. Vi stod rigtig laenge og kiggede paa og lyttede til de broelende bukke, som virkelig gjorde sig laekre over for de smukke hinde (kan man sige det i flertal?) Det bliver spaendende at tage boernene med op og se de nye kalve, naar vi naar hen i Juni maaned. Foreloebigt vil jeg glaede mig til at se dem i noget sne... :)

Indtil da kan vi more os med et par boern og en vandpyt i stedet - og det kan jeg altsaa kigge paa rigtig laenge. :) Jeg er saa taknemmelig over at det er lykkedes os at faa opdraget en flok der ikke er bange for lidt vejr. En tur op til dyrene i parken kunne let blive et fast indslag i et besoeg hos Grandad og Bedstemor. 

Efteraaret er over os og pludselig begynder loevets farve at skifte, efter en lang, varm og skoen sommer. Her snakkes meget om at vi efter saadan en sommer faar en rigtig haard vinter. Den kan bare komme an, vi er helt og aldeles klar. :)

Der er daadyr og raadyr og tusinde smaadyr

Paa en solbeskinnet soendag eftermiddag ved jeg ikke noget bedre end en lang gaatur. I dag var lige praecis en af den slags soendage og det lykkedes mig at faa min elskede overtalt til en gaatur - dejligt.

Vores gaature gaar som regel op over Blackheath til Greenwich Park, som er et af de aller skoenneste steder i det indre London, i hvert fald efter vores maalestok.

Parken begynder saa smaat at vise tegn paa efteraarets komme. Traeerne bugner med noedder, froe og frugter af alle mulige slags, saa egernerne kommer heller ikke til at sulte denne vinter.

Jeg har en plan om at jeg skal have samlet nogle kastanjer i aar, som skal ligge rundt omkring i huset. Jeg har laest mig frem til at de kan skraemme edderkopper vaek, hvis man placerer en i hvert hjoerne af et rum... Ret fedt tip, hvis det virker!

I dag gik vi ikke direkte til det saedvanlige udsigtspunkt, da der var noget andet vi lige skulle have kigget paa. I loebet af ugen havde jeg nemlig laest at der var baade raadyr og daadyr i parken, i det hjoerne der er kendt som Vildnisset.

Vi fandt frem til hvor det var og kunne skimte nogle faa raadyr og vidst nok ogsaa et enkelt daadyr ude i det fjerne. Et enkelt raadyr fik medlidenhed med mit billedferingsapparat og kom lidt naermere. Vi blev enige om at der maatte vaere andre udsigtspunkter og gik videre.

Vi blev ikke skuffede! Det foerste vi fik oeje paa ved det naeste udsigtspunkt var tre, store, flotte bukke, som laa og hyggede sig i skyggen. Jeg kunne ikke helt komme afsted med at taelle spidser paa dem, men den stoerste havde en 7-10 stykker. Jeg maa indroemme min indre jaeger begyndte at slikke sig lidt om munden, ved synet af de flotte dyr...

Ogsaa Bambi dukkede op i linsen. Daadyr er jeg ikke bekendt med, men jeg vil gaette paa denne her var en ung en af slagsen, den var i hvert fald ikke ret stor.

Vi blev staaende laenge og kiggede paa de store dyregrupper. Maend for sig og kvinder og boern for sig... De raadyr jeg er opvokset med saa man altsaa ikke paa saa naert hold, med mindre de laa til parade efter jagten; det er lige godt enestaaende man skal til en storby for at observere vildtet paa naert hold.

Vi lod dyr vaere dyr og gik hen mod den saedvanlige udsigt, foer det var paa tide at vende snuden hjem for at lave noget mad.

Vi var ikke de eneste der havde faaet den samme gode ide!

Paa soendagstur

Loerdag havde vi det fineste vejr taenkeligt, men det var foerst i gaar, soendag, vi havde tid til at tage en tur ud i det blaa. Egentlig havde vi en del vi skulle naa, men det kunne godt goeres omkring en dejlig soendagskoeretur!

Vi krydsede over SydLondon, med destination Richmond Park. Vi har snakket om at koere en tur i Richmond Park i aarevis, men af uvisse aarsager blev det aldrig til noget, foer vi pludselig slog til i gaar. Parken er helt unik og meget meget smuk. Det er den stoerste park i London og er hjem til mange forskellige dyrearter, den mest synlige af slagsen vaerende raadyr og ehmmm... mon ikke de hedder daadyr (den anden slags raadyr!). Der er hundredevis af dyr og de er saa tamme at de bare lever med at folk koerer, cykler, gaar og rider i parken.

Kastanjen stod med store flotte lys og mellem bygerne skinnede solen smukt, men den sommerlige varme fra i loerdags var vaek som dug for solen. Ikke at det var koldt, men det var ikke 20 grader! Vi havde ikke rigtig tid til at gaa en tur, men koerte hele parken rundt og stoppede ogsaa og fik en kop kaffe og et stykke gulerodskage.

Der er en fartbegraensning paa 20 mph gennem parken, saa man skal have god tid, men det er ogsaa svaert at skynde sig saadan et sted. Paa et tidspunkt stoppede "trafikken" (eller hvad nu man kalder 10 biler i raekke), da ca. 200 dyr stroemmede over vejen. Det var et syn for guder og jeg knipsede loes, saa godt som jeg kunne fra bilen.

Vi blev ret hurtigt enige om at vi hurtigst muligt maatte finde en dag, hvor vi skulle have traveskoeene paa, saa vi kunne faa en god lang gaatur (MED fotografiapparat, naturligvis) stablet paa benene. Der er steder hvor man kan gaa til lunch eller faa en kop kaffe, eller hvis man gider slaebe, saa kan man altid tage en madpakke med.

Det var helt vemodigt at koere hjem igen, men vi vender snart tilbage igen. Der er ikke saa langt som det umiddelbart ser ud - og vi har jo tid nok!

Hjemme ventede mit seneste fund fra vores supermarked, nemlig en rigtig laekker groentsagsblanding til stir fry (ehmmm... wok mad! Hvad hulen kalder man det paa dansk? "Roerestegning?"). En god middag i familiens skoed paa en soendag aften er for mig en perfekt afslutning paa weekenden. Man snakker saa godt over en middag og et glas roedvin - isaer naar man har en flok skoenne unge mennesker at snakke med. Vi er utroligt heldige med vores boern. Vi sad ved spisebordet og snakkede til klokken blev 23.00!