Traditionen tro...

Traditionerne paa denne matrikel er faa og som tiest, temmelig hjemmelavede. Dagens tradition var dog en af de helt almindelige - i dag var nemlig dagen for aarets julebagning. 

Jeg havde lavet en brunkagedej i sidste weekend og var lige ved at faa kvababbelse da jeg opdagede den var ALT for toer, men saa slog min elskede til. I loebet af ingen tid havde vi de flotteste ruller brunkagedej liggende, parat til mine to smaa hjaelperes udstikning.

Boernene var knap inden doeren, foer Bebsen stolt viste sine to nye kagefigurer frem, den groenne og den lilla. "Det er Tom og Jerry" forklarede hun og det var heldigt, for jeg skulle lige til at spoerge om den groenne var en hotdog? :)

Spunken holdt ud en gode halvtimes tid, saa lagde han forklaedet og gik ind og saa fjernsyn. Bebsen var dog ikke saadan lige at stoppe. To stive klokketimer holdt hun ud og saa var al dejen lavet til diverse figurer.

Jeg havde lavet to forskellige slags dej og den der ikke var brunkagedej var klart den bedste, men jeg er stadig ikke helt tilfreds med konsistensen. Det kunne vaere jeg skulle eksperimentere med lidt forskellige slags INDEN naeste jul... Forslag modtages med kyshaand.

Sidst, men ikke mindst, dagens soedeste indslag var ikke kagerne, men bagerne. Traditioner af den traditionelle slags er nu slet ikke det vaerste der findes.

Naturlaere

Weekenden foregik i saa langsomt et tempo som overhovedet muligt. Min veninde, som var paa visit weekenden over, mente ikke vi havde saa meget som aabnet et vindue i loerdags, men jeg kunne nu afsloere at jeg lod lidt frisk slippe ind paa badevaerelset om morgenen, men saa var det ogsaa sagt. Vi var begge enige om at vi blev noedt til at goere noget ved sagen soendag!

Loerdag var vejret graat og vaadt, men soendag var det perfekt for en lille udflugt. Bebsen, Spunken og deres soede mor, havde naevnt at de ville komme paa visit, saa de fik ordre om at tage varmt toej og roejsere med, saa vi kunne tage en tur i parken og hilse paa dyrene.

Personligt kan jeg godt lide at kigge paa dyrelivet, men jeg foretraekker hvis for eksempel alle de mange egern holder sig lidt paa afstand. Den tankegang fatter boernene slet ikke, jo taettere, jo bedre. Sidste gang vi var paa ca. samme sted med min veninde og hendes bedre halvdel, var der et egern der kravlede op af hans ben! GULP!

Intet visit til Greenwich Park er komplet uden enten et besoeg hos kron og daadyrene eller ved udsigtspunktet. Denne gang var det dyrene der trak mest og det kom vi ikke til at fortryde.

Jeg saa et par Krondyrshjorte (eller hvad hulen de kaldes) ligge og pjaske lidt i vand. Jeg troede de tog bad, indtil jeg opdagede de knaldede gevirerne sammen.

Vi blev staaende laenge og kiggede paa de flotte dyr, som var naermest foraarskaade i det dejlige solskinsvejr. 'De slaas ikke, de leger bare', paastod Bebsen, meeen... uden at vaere ekspert paa omraadet, saa vil jeg vove den paastand at det var lige det de gjorde. Foraaret er lige saa stille paa vej.

En stille weekend

I weekenden havde jeg ingen planer - ikke en eneste lille bitte en, men jeg skal ikke sige andet end jeg fik en del fra haanden. Jeg havde saadan ca. et ton vasketoej, som skulle ordnes og hver en ting fik hele turen fra vasketoejskurv til vaskemaskine, til toerresnor eller tumbler og via strygebraettet til skabet. Jeg elsker den slags weekender, hvor jeg ingen planer har, men faar alle mulige og umulige ting fra haanden.

Vejret viste sig fra den bedste side, saa det meste af vasketoejet fik lov at haenge side om side med vintergaekkerne og bare nyde det smukke vintervejr. Der var lidt gispendes koldt uden for (max 4 grader!), men solen skinnede og saa laenge den goer det, kunne jeg ikke droemme om at klage over vejret!

Vasketoejet dufter saa dejligt, naar det har vaeret ude i solskinnet og saa er jeg mere end almindeligt forelsket i vasketoejsskyggerne der dannes paa denne tid paa aaret.

Jeg har altid elsket at ordne vasketoej og er ikke bleg for at 'investere' i en ny pakke toejklemmer, naar de gamle stritter lidt imod, eller rettere... naar nogle nye, sjove klemmer melder sig paa banen. Hvem kunne staa for disse soede blomster paa haandklaederne? Traeklemmerne er bedre til sengetoejet, for de giver ikke saa grimme maerker, men til haandklaederne skal der blomster til. :)

Soendag var vil heldige nok at vente besoeg af Bebsen og Spunken og deres kaere foraeldre. De kom i loebet af eftermiddagen og boernene var ivrige efter at komme ud i haven. Jeg sendte dem ud og gik ind og fandt et par par handsker, som de kunne faa paa til at plante en potte til med nogle loeg jeg havde koebt for et par uger siden.

Bebsen var ellevild med at faa fingrene i jorden, men lille fisen var mindre ivrig og havde knap faaet jord paa handskerne inden han bade mig tage dem af. "Bedstemor, du maa hellere tage dem, de er ret beskidte", loed der. :) Han ville dog rigtig gerne hjaelpe til med at faa potten sat paa plads udenfor fordoeren, men skulle jo noedigt komme i tanker om at han var en toesedreng. :)

Den aarlige julebagning

Sidste aar gik jeg naermest i selvsving mht julebagningen, da min svigersoester kom i tanker om at jeg skulle staa for det etniske indslag i familiejulen - og saa var presset jo paa!

I fredags sendte jeg en besked til Bebsen og Spunkens mor, for at hoere om de evt ville komme omkring i dag, da jeg gerne ville have Bebsens hjaelp til noget. Da de ankom i dag kunne de saa fortaelle at Bebsen havde gaaettet at det nok var mit strikketoej, der voldte problemer. Det lykkedes mig vidst at holde minen. :)

Boern elsker at bage og jeg synes bare det er saadan en taknemmelig ting at foretage mig sammen med dem. Spunken er lidt lille endnu og var over hovedet ikke interesseret; han var nu heller ikke helt rask, men det var Bebsen! Hun var naermest ellevild, da hun fik lov til at stikke fingrene i ingredienserne. :)

Jeg havde lavet starten paa brunkagedejen og Bebsen roerte den sammen for mig, indtil den blev for sej, saa maatte Bedstemor slaa til.  Brunkagedejen blev stillet paa koel og saa gik vi ellers igang. Jeg ville egentlig have lavet finskbroed, men de blev til stjerner, hjerter, juletraaer og gingerbread maend, for dejen var nem at arbejde med!

Bebsen havde taget sin lille kagedaase fra sidste aar med, saa den blev naturligvis fyldt op igen inden hun tog hjem.

I aar havde vi ogsaa gang i pebbernoedderne, som virkelig var en succes, da de var mulige at lave helt uden voksenindblanding, helt indtil ovnstadet.

Jeg tror vi endte med tre plader finskbroedsfigurer og tre plader pebbernoedder, saa det var en traet lille medhjaelper, der satte sig til aftenbordet. Hun straalede som en lille sol, da hun tog sin kagedaase under armen og satte sig ud i bilen, da de skulle hjem og helt aerligt - jeg tror jeg noed det lige saa meget som hun gjorde og mener bestemt der er lagt et fundament til en rigtig hyggelig juletradition.

En klam affaere!

Da vi flyttede for nogle aar siden, var en af aarsagerne til vi solgte det gamle hus den kaempe have vi havde der. Vi kan egentlig godt begge to lide at passe have, men haven der var lige paa det stoerste. Det kan man ikke sige om den nuvaerende, men det er ikke ensbetydende med den ikke kan blive til et vildnis paa ingen tid!

Jeg havde et lille haengeparti i baghaven, som jeg skulle have ordnet i dag (skulle faktisk have gjort det for adskillige uger siden!), men ehmmm... vejrguderne havde andre planer - det sjask-pjask-regnede i timevis i morges og jeg sukkede hoejlydt, for her skulle ryddes ukrudt og jeg havde et par buske staaende i potter, som traengte voldsomt til at blive plantet.

Bebsen og Spunken dukkede op med deres soede moar og pludselig skinnede ikke mindre end to sole i vores have. :) Da jeg var nede og handle den anden dag saa jeg disse 'daasestylter' sat ned til bare £1.39 per par og det kunne jeg da ikke lade gaa min naese forbi. Boernene var lige saa begejstrede, som jeg havde haabet, saa nu har vi noget at oeve naar de kommer hid.

Efter trekloeveret var gaaet, udnyttede jeg det pludselige toervejr og gik igang i haven. Til trods for det havde silet ned med regn hele formiddagen, var jorden knastoer, saa snart man kom fem cm ned.  Jorden i baghaven er fyldt med grus og stoerre sten og er knald haard.  Jeg var lige et smut tilbage i barndommen, mens jeg stod der og gravede og gjorde klar til plantning. Jeg kunne nemlig huske at have laert at man skulle fylde hullet med vand og saa plante til, saa det gjorde jeg. Det er utroligt hvad hjernen kan gemme paa i saa mange aar.

Efterhaanden fik jeg det plantet der skulle plantes, men plaenen maatte jeg springe over, for den var altsaa for vaad. Jeg skal se om jeg kan lokke mine foraeldre herover, saa min kaere fader kan faa lov at klippe i baade aeble og blommetraeerne. De ligner jeg ved ikke hvad, men han er altsaa bare bedre til det og er ikke bange for at klippe i bund.

Den faste laeser her paa siden har nok observeret at jeg er en ivrig iagttager af flora og fauna. I oktober moedte jeg en flot snegl i min have, som jeg ivrigt filmede og delte med hele familien. Familien, som lynhurtigt kunne informere mig om at det var  en saakaldt 'draebersnegl' og kunne give mig alskens ideer til hvordan man kommer af med saadan en karl... I dag fandt jeg tre af slagsen, som fik min mors medicin, nemlig et drys salt. FY FU FANNAN, hvor er det klamt, jeg kunne naesten ikke faa mig selv til at goere det ved nr 2, men jeg holdt ud og fik kaal paa alle de tre jeg fandt. GULP! I faar et billede af en stump regnbue i stedet, det andet vil jeg skaane jer for!

I faar lige en lille video alligevel - dog ikke af draebersnegle i salt, men af et par Londonske raeveunger. London raevene glemmer simpelthen at fortaelle deres unger hvor sky de er af natur!

Spunkens foedselsdag

I gaar var det Spunkens tur til at fylde aar, saa vi staevnede syd paa i eftermiddags, for at overraekke en lille gave til den bette mand.

Spunkens fysiske udvikling er milevidt foran hvor Bebsen var i den samme alder, saa vi havde koebt en lille balancecykel til ham, som egentlig er beregnet til boern paa 3-6 aar, men som han nok skal faa styr paa inden laenge, for han baade loeber, hopper og sparker maalbevidst til en bold, saa den render i en lige linje. Ringeklokken var isaer en succes, specielt naar man kunne betjene den med tommelfingeren, lige som Grandad gjorde. :)

Sproget volder Spunken lidt flere vanskeligheder, men han har efterhaanden fattet at det faktisk er rigtig praktisk at kunne snakke, for man kan faa folk til alt muligt, hvis de ellers kan forstaa hvad man siger! Efterhaanden er vi allesammen rigtig gode til at forstaa hvad barnet siger, men det er udelukkende fordi vi kender ham. Grandad giver dog ikke saa let op og gik i dag igang med at laere ham at sige 'hammer, skruetraekker, svensknoegle' osv. Det tror da pokker det stakkels barn holder lidt igen. :)

Bebsen har altid elsket at tegne og skrive og pludselig har Spunken ogsaa fattet farvekridtene. Jeg er spaendt paa at se om det bliver noget han gider beskaeftige sig med i laengere tid ad gangen, for det ser da ud til han har talent...

Glaedelig jul

Det stormer, regner, tordner og lyner udenfor, men heldigvis er huset hult og fyldt med alt det gode der hoere julen til - inclusiv mad og drikke.

Rigtig glaedelig jul til alle der laeser med.

Perfekt vejr til en gaatur...

Jeg vaagnede i morges ved det regnede helt vildt og ubehersket og laa laenge og hyggede under dynen, mens jeg lyttede til vejret. Jeg faldt i soevn igen og vaagnede til hoej solskin. Snart tikkede en besked ind fra den yngste datter. som lige ville hoere om jeg havde lyst til selskab senere paa dagen. Vi blev enige om at en gaatur i det gode vejr ville vaere helt perfekt. Bebsen og Spunken og deres mor lovede ogsaa at dukke op og min elskede havde hentet David fra morgenen af, saa vi ventede fuldt hus.

Jeg havde et par aerinder i det lokale shoppingcentre, som jeg fik overstaaet inden nogen dukkede op, stadig i flot solskin... Da alle var ankommet og havde faaet en kop et eller andet blev vi enige om at pakke alle i bilerne og smutte op til Greenwich Park, hvor jeg havde en lille overraskelse i baghaanden.

Saa snart vi satte os i bilerne begyndte det at oespjaskregne! Boernene havde roejsere og regnfrakker og vi gamle havde haetter og paraplyer, saa vi blev enige om at vi sagtens kunne taale lidt vand. Vi blev dog siddende i bilerne lidt, da vi kom frem, for det regnede simpelthen saa haardt vi naesten ikke kunne se ud af bilruderne!

Lige saa snart det stilnede lidt af var vi paa pletten og gummiroejserne blev sat paa proeve. Det er simpelthen utroligt en effekt en vandpyt har paa et barn! Der blev hoppet og pjasket til den store guldmedalje og hold fast hvor vi grinede af de skoere unger!

Det var naesten umuligt at faa Spunken til at flytte fra den foerste vandpyt han fandt, men det lykkedes dog at faa ham med, da jeg lokkede med min overraskelse.

Overraskelsen var stor og blev moedt med vidt aabne oejne af baade smaa og store. 'Var det dyrene du ville vise os?' spurgte David og var vildt begejstret. Han anede heller ikke at der var vildt i parken, til trods for han har boet i omraadet lige saa laenge som vi andre. Vi stod rigtig laenge og kiggede paa og lyttede til de broelende bukke, som virkelig gjorde sig laekre over for de smukke hinde (kan man sige det i flertal?) Det bliver spaendende at tage boernene med op og se de nye kalve, naar vi naar hen i Juni maaned. Foreloebigt vil jeg glaede mig til at se dem i noget sne... :)

Indtil da kan vi more os med et par boern og en vandpyt i stedet - og det kan jeg altsaa kigge paa rigtig laenge. :) Jeg er saa taknemmelig over at det er lykkedes os at faa opdraget en flok der ikke er bange for lidt vejr. En tur op til dyrene i parken kunne let blive et fast indslag i et besoeg hos Grandad og Bedstemor. 

Efteraaret er over os og pludselig begynder loevets farve at skifte, efter en lang, varm og skoen sommer. Her snakkes meget om at vi efter saadan en sommer faar en rigtig haard vinter. Den kan bare komme an, vi er helt og aldeles klar. :)

Med tungen lige i munden

Da jeg kom hjem fra arbejde stod der smaat fodtoej i hallen og jeg kunne hoere en heftig aktivitet i koekkenet, hvor det viste sig grandad var ved at saette foeden paa bordet til Bebsen, Spunken og deres kaere mor.

De blev ikke saa laenge, og er desuden heller ikke til at styre paa en toenderland; Spunken har endelig faaet laert at gaa og jeg skal ikke sige andet end det gaar rask, naar foerst han kommer igang. Det ser altsaa spoejst ud, naar boern begynder at gaa - de skal liiiige laere at stole paa at naar de saetter en fod frem. saa baerer den dem.

Bebsen er selvfoelgelig for laengst ovre det stade og oever sig nu meget i at gaa paa balance. Jeg glaeder mig saa meget til hun skal tilbringe et par dage i naeste uge sammen med alle mine nevoeer og niecer, som alle gaar i cirkusskole og ved en ting eller to om balance.

Verden set i boernehoejde

Min elskede hentede David i formiddags og ved middagstid dukkede Bebsen, Spunken og deres soede moar ogsaa op. Jeg elsker at observere David med boernene, for det er en hel anden side af ham der kommer frem. David har en mani med at efterabe folk, hvilket er lidt af et problem ude paa gaden, men det er bare skaegt naar det er boernene det gaar ud over, for de efteraber jo bare tilbage igen.

'Bedstemor, there's a pretty rainbow on your floor' udbroed Bebsen pludselig. Hun er meget glad for regnbuer af en eller anden grund og er meget obs paa farver. "You've got blue eyes like my daddy; I didn't know that' udbroed hun i dag. "Bedstemors oejne skifter farve' tilfoejede hendes mor og Bebsen kiggede meget intenst paa mine oejne, og kunne bestemt kun se en farve - og den var blaa, lige som hendes fars. :)

Naar jeg laver mad har vi en lille skammel som Bebsen traekker frem, saa hun kan staa paa den og foelge med i hvad der foregaar. Hun vil altid gerne smage, isaer naar der er guleroedder paa programmet. Ugens groentsagskasse boed paa fire forskellige slags guleroedder til Bebsens store overraskelse. De hvide blev lilla, da de blev kodt sammen med alle de andre og de var virkelig populaere paa tallerkenen. :)

'Can I try some' spurgte hun igen, da jeg hakkede hvidloeg. 'Mjoehhh...' svarede jeg toevende, for jeg var lidt nervoes for at det var lidt for staerkt for en lille mund. Jeg blev klogere; 'may I try some more?' var hendes reaktion. :)

Spunken har langt om laenge fundet sine foedder og gaar et par skridt ind i mellem. Han kan nu stadigvaek bedst lide at kravle og han kan saft suseme kravle hurtigt, den lille orm. Han er ogsaa saa smaat begyndt at snakke og tit kan man hoere at han proever paa at sige noget bestemt, men har ikke helt knaekket koden endnu. Bebsen snakkede foer hun var et aar gammel, saa det er helt fremmed at den lille mand ikke rigtig har et ordforraad endnu; det stakkels barn er ikke engang 14 maaneder gammel!

Bebsen gik da hun var lige knap 15 maaneder, saa Spunken foelger godt med paa det punkt, men Bebsen kan naturligvis ikke noejes med at gaa laengere, nej, der skal hoppes. Det fik hun rig lejlighed til i dag, da vi gik et smut i parken. Jeg tror det kaere barn sover godt i nat!

Bebsens mor er lige saa interesseret i biologi som jeg er og Bebsen lige saa. 'Hvor er sneglene blevet af' spurgte hun, da hun fandt et par sneglehuse, som aabenbart var tomme. Vi blev enige om at de nok var taget paa ferie og snart ville komme hjem til deres huse igen. Ja, fantastisen fejler ingenting!

'Man kan godt ae bien paa ryggen' paastod Bebsen, men vi blev enige om at det var bedst at lade vaere og lade bien passe sit arbejde. Der er ingen graenser for de emner man skal omkring, naar der er boern i selskabet og boernelaerdommen kommer virkelig paa en proeve.

Med biernes summen kan man maerke at vejret endelig er vendt og man kan efterhaanden maerke at der staar Juni paa kalenderen. Det har godt nok ogsaa holdt haardt, men nu tror jeg paa vi kan slukke for centralvarmen indtil vi er tilbage i de maaneder med et 'r' i titlen.

Jeg elsker soendage - isaer dem i boernehoejde. :)

Et aars Spunken

I dag er der allerede gaaet et aar siden vores lille Spunk saa dagens lys. Han er stadig lille bitte, synes vi, men det har nok noget at goere med at vi altid ser ham sammen med sin storesoester. Han proever ihaerdigt paa at gaa, men jeg tror simpelthen ikke det kan lade sig goere paa de mikroskopiske foedder han er udstyret med. :)

Foedselsdagskagen faar vi foerst paa soendag, naar hele flokken kommer paa visit, saa vi maa vente med et foedselsdagsbillede til da. Taenk sig, det aar gik godt nok hurtigt, men vi har selvfoelgelig heller ikke lagt paa den lade side siden April sidste aar. :)

Jeg fandt et foedselsdagskort perfekt til en lille spunk, nemlig en med en god gammeldags Routemaster bus, som den paa billedet her. Det er altsaa en helt anden sag at finde kort og ting til drenge end til piger, men vi skal nok komme efter det med aarene.

Lykken er...

Lykken er, naar Lidl har et Skandinavisk indslag i hverdagen. Alt fra tyrkisk peber til flaeskesvaer og jordbaergroed stod der paa hylderne, da jeg var nede for at faa fat i lidt groentsager til aftensmaden. Nu staar der lidt mindre paa deres hylder og en del mere paa mine. SLURP! :)

Dagen blev ikke vaerre af at hele vores dejlige flok kom paa visit. Bebsen og jeg sendte billeder og beskeder til oldefar og oldemor, som kvitterede med et billede af katten som Bebsen skal fodre, naar turen gaar over Limfjorden i Juni. Oldemors paedagogiske evner fejler ingenting!

Spunken havde alt for travlt med sin togbane til at interessere sig for noget som helst andet - lige indtil hans yndlingsonkel kom paa besoeg. Den lille skiderik fylder et aar om en maaneds tid og til hans mors store glaede oever han sig meget i at staa og gaa. I dag 'kom han til' at staa lidt, helt uden at holde ved. Moderen var paa nippet til at spraenge vores trommehinder. :)

Det er ikke kun Spunken der laerer nyt, Bebsen goer ogsaa. Der er egentlig adgang forbudt paa den side af koekkenet under madlavningen, for folk der ikke laver mad, men Bebsen har nu en alder hvor hun gerne vil kigge med og det er jo saadan man laerer. Den lille skammel bliver fundet frem og saa staar hun helt stille og bare foelger med. "What are you doing Grandad" lyder der af og til og saa forklares der i lange baner. Det er ufatteligt saa taalmodig man bliver naar den naeste generation kommer til!

To favoritter

Hele vores dejlige flok havde inviteret sig selv paa soendagsmiddag i dag, da de vidste vi ville vaere hjemme, for denne soendag var en David soendag. David blev hentet mens jeg vaskede koekkengulv og snart myldrede det frem med store saavel som smaa. 

Spunken kravler saa det er en fryd, saa det er en god ide at have rene gulve naar han kommer paa besoeg, for det bliver snart synligt paa hans toej hvis ikke det er tilfaeldet!

Grandad oever ihaerdigt med at faa den lille skiderik til at gaa, men han kan nu sagtens komme frem uden at kunne det - og det gaar tjept! I dag fandt ham paa noget helt nyt at more sig med, nemlig en lille snurretur. Knaegten hviner af fryd over det meste og er simpelthen saadan et glad lille barn, men der er aldrig langt mellem hvin af fryd og taarer. Det er sjov to boern af de samme foraeldre kan vaere saa forskellige. Bebsen har altid vaeret meget mere stille.

Bebsen har fundet glaeden ved et puslespil, til min store glaede. Jeg har altid vaeret helt pjattet med puslespil og har siddet op mangt en vinteraften til langt ud paa natten, for at faa sidste haand paa vaerket. Min mor mener nok der gaar nogen tid foer der staar 1,000 brikker paa aesken, men paa det plan har jeg en kaempe taalmodighed. Vi skal nok faa nogle gode timer ud af det.

Noget andet vi kan faa meget tid til at gaa med er at finde sjove tegnefilm paa Youtube. Bebsen sukkede i dag, da en af den ikke ville makke ret "why is it not loading Bedstemor?" spurgte hun gravalvorligt og saa maatte jeg melde pas. Det er simpelthen fantastisk at se et lille barn med en touch screen computer. Skaermene er saa intuitive at man overhovedet ikke behoever at kunne laese noget som helst for at deltage.

At Barbapapa og Trotro aeselet foregaar paa fransk, dansk eller tysk er heller ingen hindring. Billederne kan "man" jo sagtens forstaa. 

Aaaah, som jeg synes vi har vaeret heldige med de to smaa stoerrelser - ja og generationen i midten naturligvis. :) 

Aarets julegave

Aarets julegave kom Nissen med. Jep - det er virkelig sandt, det stod i hvert fald paa pakken og jeg har endnu ikke helt regnet ud hvem der egentlig var min Santa, men vedkommende ramte plet.

Jeg VED godt jeg siger jeg har alt for meget julepynt, men jeg kunne da ikke lade vaere med at oenske mig dette skoenne lille saet, som er lavet i forbindelse med OL 2012 - og minsandten om ikke jeg fik dem. Jeg ved lige hvor de skal haenge til naeste aar. :)

Aarets julegave findes dog ikke bedre end denne her. Ja, jeg mener altsaa ikke den larmende plastikhimstregims (!), men at faa Bebsen, Spunken og deres mor hjem igen lige til jul - det bliver ikke stoerre. :)