Aftenens godnatbillede(r)

Det er rigtig, rigtig laenge siden jeg har postet et godnatbillede, men efter aftenens solnedgang oppe ved udsigtspunktet, ville det naesten vaere kriminelt at lade vaere. 

Min elskede have makket lidt i cykler, saa cyklerne skulle lige tjekkes. Vi koerte en lille tur i lokalomraadet og naaede, som altid, op til Blackheath. Det var lige tilfaeldigvis som solen var ved at gaa ned, saa vi kunne ikke dy os for et hurtigt besoeg ved udsigtspunktet - vi blev ikke skuffede!

Som den vaagne laeser maaske har lagt maerke til, saa var himlen temmelig dramatisk og der gik heller ikke laenge inden der loed torden og vi saa et par lyn.

- Og saa kom regnen! Det stod bare ned i stive staenger og vi gjorde naturligvis som alle de andre turister - og stillede os paa omraadets hoejeste punkt, under et kaempe trae... Jeg kunne ikke lade vaere med at kommentere det, for det er altsaa det meste logiske sted at soege lae, altsaa under det stoerste trae, og heldigvis slog lynet ikke ned.

Det holdt ogsaa op med at regne, saa vi smuttede hjem igen, med dejlige farver paa nethinden.

Naturlaere

Weekenden foregik i saa langsomt et tempo som overhovedet muligt. Min veninde, som var paa visit weekenden over, mente ikke vi havde saa meget som aabnet et vindue i loerdags, men jeg kunne nu afsloere at jeg lod lidt frisk slippe ind paa badevaerelset om morgenen, men saa var det ogsaa sagt. Vi var begge enige om at vi blev noedt til at goere noget ved sagen soendag!

Loerdag var vejret graat og vaadt, men soendag var det perfekt for en lille udflugt. Bebsen, Spunken og deres soede mor, havde naevnt at de ville komme paa visit, saa de fik ordre om at tage varmt toej og roejsere med, saa vi kunne tage en tur i parken og hilse paa dyrene.

Personligt kan jeg godt lide at kigge paa dyrelivet, men jeg foretraekker hvis for eksempel alle de mange egern holder sig lidt paa afstand. Den tankegang fatter boernene slet ikke, jo taettere, jo bedre. Sidste gang vi var paa ca. samme sted med min veninde og hendes bedre halvdel, var der et egern der kravlede op af hans ben! GULP!

Intet visit til Greenwich Park er komplet uden enten et besoeg hos kron og daadyrene eller ved udsigtspunktet. Denne gang var det dyrene der trak mest og det kom vi ikke til at fortryde.

Jeg saa et par Krondyrshjorte (eller hvad hulen de kaldes) ligge og pjaske lidt i vand. Jeg troede de tog bad, indtil jeg opdagede de knaldede gevirerne sammen.

Vi blev staaende laenge og kiggede paa de flotte dyr, som var naermest foraarskaade i det dejlige solskinsvejr. 'De slaas ikke, de leger bare', paastod Bebsen, meeen... uden at vaere ekspert paa omraadet, saa vil jeg vove den paastand at det var lige det de gjorde. Foraaret er lige saa stille paa vej.

Aftenudflugt med udsigt

I denne uge har det vaeret overskyet, med en del regn og saa har det vaeret rigtig raakoldt nogle aftener - i Skotland helt ned til -2!

Saa galt gik det dog ikke her, men vejrudsigten for weekenden saa stadig ikke for lovende ud. Det var vejret heldigvis ligeglad med og i morges vaagnede vi til en helt og aldeles smuk morgen, med spredt skydaekke og en helt rimelig temperatur. I eftermiddags gik jeg i lag med forhaven, som efterhaanden traengte til en kaerlig haand. Min soede moar ordnede derude da hun var her for fem uger siden, men saa er der faktisk ikke blevet gjort andet siden da - og det kunne ses!

Nu har jeg atter faaet kaal paa ukrudtet og fik ogsaa plantet et par ting ud, som jeg fik med hjem fra min svigersoester i sidste weekend. Nu staar det side om side med min forfloejne veninderose, som efterhaanden har flyttet hjem flere gange end de fleste mennesker!

Efter endt havearbejde drog vi et smut op til Observatoriet, hvor min elskedes faetter, som er paa visit, ville afproeve sit nye legetoej. Han har saadan en lille helikopter tingest, som kan filme og tage billeder fra en rimelig hoejde. 

Vejret var helt perfekt til formaalet; ikke for meget vind og en smuk solnedgang! Han floej lidt rundt og filmede i smaa ti minutter, mens samtlige smaa boern i parken,og saamaend ogsaa deres foraeldre, hujede og klappede begejstret. 'Det ser ud som om den er floejet op over atmosfaeren', mente en lille pige, mens de voksne spurgte nysgerrigt til hvor langt den kan flyve og bla bla bla. Da fidusen landede udbroed der spontan klappen og boernene stroemmede til for at faa lov at se paa naert hold. For hulen, som var det morsomt at observere og hvor kan jeg bare saette mig ind i hvor spaendende det maa vaere at kunne fortaelle sin kammerat at man har set en lille fjerstyret 'helikoptertingest' flyve helt op over atmosfaeren.... :)

Vi koerte ned og parkerede ved the Trafalgar Tavern, for at fange de sidste solstraaler paa Themsen. Vi blev ikke skuffede!

Det var lige foer vi slet ikke kunne loesrive os inden solen var naesten paa vej op igen, men samtidig var vi altsaa temmelig sultne, saa vi luskede taettere og taettere paa the Trafalgar Tavern, som er en rigtig hyggelig pub, hvor de serverer noget rigtig godt mad, evt. med en Meantime London Lager til.

Vi lod Lord Nelson tage sig af solnedgangen og gik ind og bestilte noget at spise og en kold oel. Jeg elsker naar saadan en dag helt uventet sniger sig op paa mig.

Sommertid

Sommertiden er over os og beloennede os prompte med et par og tyve grader i dag, dog under en del skyer i eftermiddags. Min elskede havde et par aerinder over middag, saa jeg tog med ham, i haab om at han kunne lokkes med paa en lille udflugt bagefter.

Han er ikke saa svaer at lokke med, saa inden laenge stod vi oppe i Greenwich Park og kiggede paa daadyr og kronvildt. 'Den ser lidt sloej ud' bemaerkede bydrengen, som fluks blev belaert om at vinterfrakken er paa retur, derfor det forpjuskede udseende. 'ATCHU!' loed der fra det lille daadyr; den saa helt forskraekket ud... :)

Krondyrene var aabenbart ikke interesserede i at blive smittede, saa de holdt sig paa afstand i dag. Det var jeg ikke helt tilfreds med, men det var de helt og aldeles uinteresserede i!

Foraaret kom saa pludseligt i aar og ALT staar i fuldt flor. Jeg er saa aarstidsforvirret, for saa mange af de ting der staar i blomst nu burde foerst goere det om en 6-8 uger, hvis fotoalbummet er noget at doemme efter fra forrige aar.

De smaa blaa klokker har saa speciel en kuloer, at man skulle tro de havde staaet i frugtfarve, men med mindre de altid bliver vandet med frugtfarve, saa maa jeg gaa ud fra de virkelig har saa hvas en kuloer. Jeg har en ide om at alt det vand vi har faaet i vinter har givet mere kuloer en normalt; jeg synes det hele er saa staerkt i farverne.

Der var flere blomster og hvasse kuloerer da vi kom hjem. Det er mors dag i dag og jeg er verdens heldigste en af slagsen!

Perfekt vejr til en gaatur...

Jeg vaagnede i morges ved det regnede helt vildt og ubehersket og laa laenge og hyggede under dynen, mens jeg lyttede til vejret. Jeg faldt i soevn igen og vaagnede til hoej solskin. Snart tikkede en besked ind fra den yngste datter. som lige ville hoere om jeg havde lyst til selskab senere paa dagen. Vi blev enige om at en gaatur i det gode vejr ville vaere helt perfekt. Bebsen og Spunken og deres mor lovede ogsaa at dukke op og min elskede havde hentet David fra morgenen af, saa vi ventede fuldt hus.

Jeg havde et par aerinder i det lokale shoppingcentre, som jeg fik overstaaet inden nogen dukkede op, stadig i flot solskin... Da alle var ankommet og havde faaet en kop et eller andet blev vi enige om at pakke alle i bilerne og smutte op til Greenwich Park, hvor jeg havde en lille overraskelse i baghaanden.

Saa snart vi satte os i bilerne begyndte det at oespjaskregne! Boernene havde roejsere og regnfrakker og vi gamle havde haetter og paraplyer, saa vi blev enige om at vi sagtens kunne taale lidt vand. Vi blev dog siddende i bilerne lidt, da vi kom frem, for det regnede simpelthen saa haardt vi naesten ikke kunne se ud af bilruderne!

Lige saa snart det stilnede lidt af var vi paa pletten og gummiroejserne blev sat paa proeve. Det er simpelthen utroligt en effekt en vandpyt har paa et barn! Der blev hoppet og pjasket til den store guldmedalje og hold fast hvor vi grinede af de skoere unger!

Det var naesten umuligt at faa Spunken til at flytte fra den foerste vandpyt han fandt, men det lykkedes dog at faa ham med, da jeg lokkede med min overraskelse.

Overraskelsen var stor og blev moedt med vidt aabne oejne af baade smaa og store. 'Var det dyrene du ville vise os?' spurgte David og var vildt begejstret. Han anede heller ikke at der var vildt i parken, til trods for han har boet i omraadet lige saa laenge som vi andre. Vi stod rigtig laenge og kiggede paa og lyttede til de broelende bukke, som virkelig gjorde sig laekre over for de smukke hinde (kan man sige det i flertal?) Det bliver spaendende at tage boernene med op og se de nye kalve, naar vi naar hen i Juni maaned. Foreloebigt vil jeg glaede mig til at se dem i noget sne... :)

Indtil da kan vi more os med et par boern og en vandpyt i stedet - og det kan jeg altsaa kigge paa rigtig laenge. :) Jeg er saa taknemmelig over at det er lykkedes os at faa opdraget en flok der ikke er bange for lidt vejr. En tur op til dyrene i parken kunne let blive et fast indslag i et besoeg hos Grandad og Bedstemor. 

Efteraaret er over os og pludselig begynder loevets farve at skifte, efter en lang, varm og skoen sommer. Her snakkes meget om at vi efter saadan en sommer faar en rigtig haard vinter. Den kan bare komme an, vi er helt og aldeles klar. :)

Aftenens lysekrone

Jeg kom ud paa en laengere gaatur i dag, naermere bestemt omkring 8km lang. Det fortaeller jeg lidt om paa et tidspunk.

Gaaturen endte ved Observatoriet i Greenwich Park, som har byens suveraent fedeste udsigt over vores skoenne by. Jeg havde sat min elskede og hans faetter staevne lige der, saa vi kunne gaa et smut paa the Trafalgar Tavern og faa noget at spise.

Da vi havde spist og kom ud fra pubben fik jeg oeje paa aftenens lysekrone. Min elskede synes godt nok jeg var noget pinlig, men det aendrede ikke paa planeternes position paa himlen. Naar jeg bliver millionaer og faar en hall med 5 meter til loftet vil jeg ogsaa have saadan en lysekrone!

Der er daadyr og raadyr og tusinde smaadyr

Paa en solbeskinnet soendag eftermiddag ved jeg ikke noget bedre end en lang gaatur. I dag var lige praecis en af den slags soendage og det lykkedes mig at faa min elskede overtalt til en gaatur - dejligt.

Vores gaature gaar som regel op over Blackheath til Greenwich Park, som er et af de aller skoenneste steder i det indre London, i hvert fald efter vores maalestok.

Parken begynder saa smaat at vise tegn paa efteraarets komme. Traeerne bugner med noedder, froe og frugter af alle mulige slags, saa egernerne kommer heller ikke til at sulte denne vinter.

Jeg har en plan om at jeg skal have samlet nogle kastanjer i aar, som skal ligge rundt omkring i huset. Jeg har laest mig frem til at de kan skraemme edderkopper vaek, hvis man placerer en i hvert hjoerne af et rum... Ret fedt tip, hvis det virker!

I dag gik vi ikke direkte til det saedvanlige udsigtspunkt, da der var noget andet vi lige skulle have kigget paa. I loebet af ugen havde jeg nemlig laest at der var baade raadyr og daadyr i parken, i det hjoerne der er kendt som Vildnisset.

Vi fandt frem til hvor det var og kunne skimte nogle faa raadyr og vidst nok ogsaa et enkelt daadyr ude i det fjerne. Et enkelt raadyr fik medlidenhed med mit billedferingsapparat og kom lidt naermere. Vi blev enige om at der maatte vaere andre udsigtspunkter og gik videre.

Vi blev ikke skuffede! Det foerste vi fik oeje paa ved det naeste udsigtspunkt var tre, store, flotte bukke, som laa og hyggede sig i skyggen. Jeg kunne ikke helt komme afsted med at taelle spidser paa dem, men den stoerste havde en 7-10 stykker. Jeg maa indroemme min indre jaeger begyndte at slikke sig lidt om munden, ved synet af de flotte dyr...

Ogsaa Bambi dukkede op i linsen. Daadyr er jeg ikke bekendt med, men jeg vil gaette paa denne her var en ung en af slagsen, den var i hvert fald ikke ret stor.

Vi blev staaende laenge og kiggede paa de store dyregrupper. Maend for sig og kvinder og boern for sig... De raadyr jeg er opvokset med saa man altsaa ikke paa saa naert hold, med mindre de laa til parade efter jagten; det er lige godt enestaaende man skal til en storby for at observere vildtet paa naert hold.

Vi lod dyr vaere dyr og gik hen mod den saedvanlige udsigt, foer det var paa tide at vende snuden hjem for at lave noget mad.

Vi var ikke de eneste der havde faaet den samme gode ide!

Vi fandt et ishus

Efter vi havde spist til aften lokkede jeg min elskede med ud paa en cykeltur. Vi skulle sgi da nyde at vejret pludselig var blevet helt og aldeles medgoerligt.

Vi cykler altid saa kringlet en tur som overhovedet muligt, da vi begge er meget glade for at finde nye ture. Denne gang gik turen gennem Manor Park og videre op til Manor House Gardens, som er en nyistandsat park (for 10 aar siden)

Jeg anede ikke den smukke park fandtes og vidste da slet ikke at de havde et lille stykke historie under jorden lige der. Lemmen bag skiltet gemmer paa et flere hundrede aar gammelt ishus (altsaa underjordisk "fryser"). Jeg kunne se der er aabent et par gange i maaneden, saa mon ikke vi skal have os lusket om og kigge der ned paa et tidspunkt.

Vi cyklede videre op over Blackheath og til toppen af Greenwich Park, lige i tide til solnedgangen. Vi var ikke de eneste der havde faaet den gode ide. Mange sad paa graesset, men det ville jeg nu betakke mig for, for det maa saft suseme vaere noget vaadt, efter den eftermiddag vi havde!

Gennem skorstenene af det gamle elvaerk ses London olympiadens vartegt, som ligner en ret skraemmende rutsjebane og som jeg laenge troede var den himstregims som flammen skulle braende i, men det tog jeg helt fejl af, for det er et udsigtstaarn, som skal blive staaende til evig arv og minde om Olympiaden!

Solnedgang paa cykel

Nu vi endelig har faaet vores ting og skrammel hjem fra opmagasinering, staar der ogsaa pludselig et par cykler der traenger til at blive roert. Solen skinnede vidunderligt efter aftensmaden, saa jeg skyndte mig at faa lidt luft i hjulene og susede ud i det blaa.

Jeg var alene afsted, men havde en helt klar ide om hvilken vej jeg skulle proeve, saa jeg startede haardt ud med foerst at suse ned ad bakken hvor vi bor, for saa at cykle op ad en endnu hoejere mod Blackheath. Min elskede havde paa en aftengaatur for nyligt vist mig hvor taet paa vi er, saa der var slet ingen tvivl om at det var der jeg skulle hen.

Da jeg naaede tvaers over Blackheat opdagede jeg at der stadig var aabent ind til Greenwich Park, som lige praecis var stedet jeg havde haabet paa at kunne cykle til. Der var naermest menneskestille, hvilket overraskede mig meget, men hvor var det dejligt, saa kunne jeg nemlig nyde udsigten i fred og ro.

Jeg havde ikke lige fantasi til at finde mit udemaerkede mobilbilledferingsapparat frem, som ellers tager ganske udemaerkede panoramabilleder, saa panoramabilledet kommer lige i tre dele. Dette mod nordvest, hvor man med lidt god vilje kan se the Shard til venstre (efter de to kraner), the City lige under solen og til hoejre i billedet udsyn mod the Docklands.

Durk nord ligger the Docklands. Det man kan se i forgrunden er den arena der skal bruges til olympiaden i forbindelse med hestesport. Jeg har proevet ihaerdigt at faa billetter her til, men det er ikke lykkes endnu.

Mod nordoest see the Greenwich Power station og the Dome, som nu ogsaa er kendt som the 02 Arena, hvor der ogsaa skal afholdes olympiade. Mon ikke det er gymnastik og den slags der skal holdes der.

Oppe paa Blackheath er der blevet lagt en ny cykelsti i forbindelse med baade dronningens jubilaeum og olympiaden. Jeg susede hjem den vej i det fine vejr og var naesten ikke spor forpustet og mat i benene da jeg endelig naaede hjem. Det kan godt maerkes at det er stykke tid siden cyklerne har vaeret fremme.