Der er daadyr og raadyr og tusinde smaadyr

Paa en solbeskinnet soendag eftermiddag ved jeg ikke noget bedre end en lang gaatur. I dag var lige praecis en af den slags soendage og det lykkedes mig at faa min elskede overtalt til en gaatur - dejligt.

Vores gaature gaar som regel op over Blackheath til Greenwich Park, som er et af de aller skoenneste steder i det indre London, i hvert fald efter vores maalestok.

Parken begynder saa smaat at vise tegn paa efteraarets komme. Traeerne bugner med noedder, froe og frugter af alle mulige slags, saa egernerne kommer heller ikke til at sulte denne vinter.

Jeg har en plan om at jeg skal have samlet nogle kastanjer i aar, som skal ligge rundt omkring i huset. Jeg har laest mig frem til at de kan skraemme edderkopper vaek, hvis man placerer en i hvert hjoerne af et rum... Ret fedt tip, hvis det virker!

I dag gik vi ikke direkte til det saedvanlige udsigtspunkt, da der var noget andet vi lige skulle have kigget paa. I loebet af ugen havde jeg nemlig laest at der var baade raadyr og daadyr i parken, i det hjoerne der er kendt som Vildnisset.

Vi fandt frem til hvor det var og kunne skimte nogle faa raadyr og vidst nok ogsaa et enkelt daadyr ude i det fjerne. Et enkelt raadyr fik medlidenhed med mit billedferingsapparat og kom lidt naermere. Vi blev enige om at der maatte vaere andre udsigtspunkter og gik videre.

Vi blev ikke skuffede! Det foerste vi fik oeje paa ved det naeste udsigtspunkt var tre, store, flotte bukke, som laa og hyggede sig i skyggen. Jeg kunne ikke helt komme afsted med at taelle spidser paa dem, men den stoerste havde en 7-10 stykker. Jeg maa indroemme min indre jaeger begyndte at slikke sig lidt om munden, ved synet af de flotte dyr...

Ogsaa Bambi dukkede op i linsen. Daadyr er jeg ikke bekendt med, men jeg vil gaette paa denne her var en ung en af slagsen, den var i hvert fald ikke ret stor.

Vi blev staaende laenge og kiggede paa de store dyregrupper. Maend for sig og kvinder og boern for sig... De raadyr jeg er opvokset med saa man altsaa ikke paa saa naert hold, med mindre de laa til parade efter jagten; det er lige godt enestaaende man skal til en storby for at observere vildtet paa naert hold.

Vi lod dyr vaere dyr og gik hen mod den saedvanlige udsigt, foer det var paa tide at vende snuden hjem for at lave noget mad.

Vi var ikke de eneste der havde faaet den samme gode ide!

Istid paa Fur

Efter eftermiddagskaffen snuppede vi lige en rundtur paa Fur, saa min elskede virkelig kunne faa en fornemmelse af hvordan det ser ud hvor det virkelig bliver vinter.

Vi koerte ikke ret langt foer jeg bad far faa kareten i hold. Vi havde set tre store raadyr i Salling i morges, men her havde vi lige et furbosk pragteksemplar. Den havde slet ikke travlt med at komme afsted; jeg havde ellers haabet den lige ville hoppe gennem sneen, for de ser saa pudsige ud, naar de viser spejl.

Turen gik faktisk den forkerte vej om omkring mit barndomshjem. Normale mennesker koerer "ovenom" til gaarden og "oestenom" der fra, men mine foraeldre er nu ikke saa pivske, saa vi koerte den anden vej rundt og kom sagtens op ad diverse bakker, til trods for den ringe snerydning.

Vejen var ikke bredere end den skulle vaere, men der er ogsaa mange steder hvor man ikke har kunnet noejes med en sneplov, der skulle en gravemaskine af en art til.

Laengere nede paa oeen saa vi bevis paa at istiden endnu ikke har faaet has paa den sidste dinosaurus.

Isbjoerne saa vi ingen af, men et enkelt mammut var der da paa vandring og min elskede rynkede ikke saa meget som et oejenbryn, han har nemlig efterhaanden kommet her saa laenge at min far omtaler ham som "halvt furbo" og saadan en nordjyde skal der jo noget mere til at chokere.
Min elskede kunne dog ikke helt forstaa hvad jeg mente, da jeg proevede paa at forklare ham hvor vejen op til min veninde gaar. Han kunne se vejen ind i en indkoersel, men kunne saa ikke helt forstaa hvor man skulle hen der fra! Det hjalp da han fik at vide at man skulle til hoejre for skiltene, men til venstre for traeerne. Vejen har ikke vaeret ryddet siden foer jul, da de der bor lidt laengere oppe ad vejen kan komme ud i den anden ende, som er forbundet med resten af oeen.

Vi koerte videre ned til havnen og gik en tur ud paa molen. Jeg havde set denne lille baad fra faergen og kunne ikke modstaa fristelsen til at snuppe et billede, til trods for jeg skulle ud i en lidt halsbraekkende manoevre for at komme dertil. Jeg tror det er et lille stykke tid siden der sidst har vaeret nogen ude at sejle lige der, men i baggrunden kan man lige ane sejlrenden gennem taagen. Isbryderen har vaeret igennem nogle gange for at faa et skib igennem, men ellers har der ikke vaeret alverdens trafik paa fjorden ud over til fods!


Vi har ikke vaeret mere end 10 meter ude paa isen, for den synker. Det er helt fantastisk at se og ret spaendende. Mine foraeldre har boet paa Fur de fleste af deres leveaar og begge siger de at de aldrig har oplevet en vinter som denne. Paa grund af den tidlige sne (man fristes til at kalde den permasne!) er jorden ikke frosset og paa grund af al sneen paa isen paa fjorden er vandet ikke blevet rigtig kold. Det lyder helt skoert, men nu raadner isen og saa synker den lige saa stille i fjorden. Det er saadan lidt uhyggeligt, men ret fedt at opleve. Vi har siddet og set igennem gamle billedalbum og hold fast hvor har vi mange skoenne snebilleder. Nu har jeg lidt flere!

Paa soendagstur

Loerdag havde vi det fineste vejr taenkeligt, men det var foerst i gaar, soendag, vi havde tid til at tage en tur ud i det blaa. Egentlig havde vi en del vi skulle naa, men det kunne godt goeres omkring en dejlig soendagskoeretur!

Vi krydsede over SydLondon, med destination Richmond Park. Vi har snakket om at koere en tur i Richmond Park i aarevis, men af uvisse aarsager blev det aldrig til noget, foer vi pludselig slog til i gaar. Parken er helt unik og meget meget smuk. Det er den stoerste park i London og er hjem til mange forskellige dyrearter, den mest synlige af slagsen vaerende raadyr og ehmmm... mon ikke de hedder daadyr (den anden slags raadyr!). Der er hundredevis af dyr og de er saa tamme at de bare lever med at folk koerer, cykler, gaar og rider i parken.

Kastanjen stod med store flotte lys og mellem bygerne skinnede solen smukt, men den sommerlige varme fra i loerdags var vaek som dug for solen. Ikke at det var koldt, men det var ikke 20 grader! Vi havde ikke rigtig tid til at gaa en tur, men koerte hele parken rundt og stoppede ogsaa og fik en kop kaffe og et stykke gulerodskage.

Der er en fartbegraensning paa 20 mph gennem parken, saa man skal have god tid, men det er ogsaa svaert at skynde sig saadan et sted. Paa et tidspunkt stoppede "trafikken" (eller hvad nu man kalder 10 biler i raekke), da ca. 200 dyr stroemmede over vejen. Det var et syn for guder og jeg knipsede loes, saa godt som jeg kunne fra bilen.

Vi blev ret hurtigt enige om at vi hurtigst muligt maatte finde en dag, hvor vi skulle have traveskoeene paa, saa vi kunne faa en god lang gaatur (MED fotografiapparat, naturligvis) stablet paa benene. Der er steder hvor man kan gaa til lunch eller faa en kop kaffe, eller hvis man gider slaebe, saa kan man altid tage en madpakke med.

Det var helt vemodigt at koere hjem igen, men vi vender snart tilbage igen. Der er ikke saa langt som det umiddelbart ser ud - og vi har jo tid nok!

Hjemme ventede mit seneste fund fra vores supermarked, nemlig en rigtig laekker groentsagsblanding til stir fry (ehmmm... wok mad! Hvad hulen kalder man det paa dansk? "Roerestegning?"). En god middag i familiens skoed paa en soendag aften er for mig en perfekt afslutning paa weekenden. Man snakker saa godt over en middag og et glas roedvin - isaer naar man har en flok skoenne unge mennesker at snakke med. Vi er utroligt heldige med vores boern. Vi sad ved spisebordet og snakkede til klokken blev 23.00!