11 juni 2016

Et moede med the City

Den anden dag havde jeg et moede i the City fra morgenen af. Det er ikke saa tit jeg har tid at vandre rundt i the Citys gader laengere, men jeg kan altid faa lusket en hurtig runde ind, naar lejligheden sig byder.


Moedet var i St Mary Axe i bygningen bedst kendt som 'the Gherkin', saa jeg smuttede en tur ind gennem det morgenstille Leadenhall Market, som er et af mine yndlingssteder (jeg har mange!) i the City.


I omraadet omkring Leadenhall Market er der der blevet bygget en raekke ikoniske bygninger over de sidste ca. ti aar; bygninger, som lynhurtigt er blevet en del af Londons skyline og dermed vartegn. For 25 aar siden havde London den mindste storbyagtige skyline taenkeligt, men det er der godt nok blevet lavet om paa.


Moedet foregik paa den 31. etage af den flotte bygning, som, af aabenlyse aarsager, har den mest maerkvaerdige indretning, som udgoer en ret stor del af interioeret. Udsigten er naturligvis fantastisk - og det i alle retninger - her mod the Docklands.


NatWest Tower i Old Broad Street, som ses hvis man staar med ryggen til the Gherkin, var Londons hoejeste bygning, indtil Canary Wharf Tower blev bygget i 1991 og faktisk er den stadig en af de hoejeste - den 7. hoejeste, for at vaere helt praecis og det includerer en radiomast! 


Stiller man sig med the Gherkin paa venstre haand og the NatWest Tower paa hoejre haand, kigger man paa endnu to af de store, genkendelige bygninger, Willis bygningen til venstre i billedet og Lloyds bygningen til hoejre, i baggrunden kan man skimte to mere, men de kommer lige om lidt.


Midt imellem alle de skoenne bygninger ligger denne her, som i folkemunde er doebt the Cheesegrater (rivejernet). The Cheesegrater er den fjerde hoejeste i hele London, saa foraendringen er  stor i det omraade.


Da London Docklands Development Corporation begyndte at bygge i de gamle dokker blev der er vaerre spektakel - ikke mindst fra Prince Charles, hvis smag er en anelse mere konservativ end min. Det passer faktisk ikke helt, for jeg holder meget af arkitektur fra alle aldre. Jeg elsker det fraekke gadebillede der skabes, naar man kan tage et billede med Leadenhall Market i forgrunden og Walkie-Talkie bygningen og the Shard i baggrunden - det er da fedt!

05 juni 2016

Aftenens godnatbillede(r)

Sommeren er kommet til London!


Morgenen startede med en lille udflugt til Coolings' havecenter, hvor der lynhurtigt blev fyldt en vogn. Haven begynder at tage form, men der er nogen vej endnu...


Coolings daekker et kaempe areal og tilbyder saadan ca alt hvad man kunne oenske sig til haven. 







Den cyklamefarvede stjerne og de fine blaa kom med hjem, resten havde vi allerede - ok, lige undtagen den hvide rose, den er naboens, men den naar ind til os, saa vi nyder den ogsaa i vores have. 


'Skynd dig at komme her med dit mobilbilledferingsapparat', loed der fra min elskede, som havde faaet oeje paa en 'stag beetle', som jeg bare ikke kan komme i tanker om hvad hedder paa dansk. Jeg saa den ogsaa i gaar, men da ville den ikke saette sig og blive fotograferet. Nu er den fotograferet og tilfoejet til 'the Great Stag Hunt', som kortlaegger alle de meldinger de faar. Billen er nemlig en truet dyreart. Den maa godt blive boende her. :)

29 maj 2016

Et studie i orange!

Endelig blev det bank holiday weekend og traditionen tro, var det paa tide at komme lidt i haven. 


Bag vores have er der kolonihaver; ikke med saadan nogle miniature sommerhuse, som dem man har i Danmark, men rigtige kolonihaver, med groentsagsbede, baer og maaske et enkelt bistade eller to.


Vi har en (lidt laengere oppe end os) nabo, som har en hulens efeu, som mener den skal gro i garagens tagrende og op over garagetaget og det er vi ikke helt enige i. Ergo var min elskede i dag et smut i kolonihaverne, for at faa styr paa efeuen fra den vinkel. Seks store sorte saekke blev fyldt, saa nu varer det forhaabentlig lidt inden vi skal igang med haeksaksen igen.


Jeg skulle egentlig have vaeret i havetoejet selv, men min elskedes kammerat kom og hjalp til og saa mente de nok jeg kunne vaere oppasser med drinks og mad. Som sagt, saa gjort. Vores David er her paa 'ferie' i denne weekend, saa han og jeg stod for det huslige indslag. Vi var et smut nede og handle og saa lavede jeg mad, mens han daekkede bord. En god arbejdsfordeling, hvis du spoerger den unge mand.

Mens vi var ned og handle, fik maendene aabnet for stakitmalingen og gik igang. Jeg var lige ved at faa et tilfaelde, da jeg saa kuloeren. Paa daasen stod der 'woodland brown', paa en baggrund der ca er samme farve som til hoejre i billedet. Det viser sig, at malingen kun er saa orange mens den toerrer - det skulle blive bedre i morgen.


Allerede da det havde toerret lidt blev jeg mere rolig. Jeg elsker alle farver, men ikke paa mit stakit; det skal bare ikke vaere orange, men brunt!


De Californiske valmuer laengere oppe og de almindelige valmuer paa billedet her maa vaere lige saa orange som de vil, for de er bae saa smukke - og blomster... Haven er gaaet helt agurk i aar. Roserne blomstrer, som var de betalt for det og graesset gror saadan ungefahr 10cm om dagen. Endelig begynder det hele at naa en stoerrelse saa det ser ud som om det staar der med vilje.


Forleden var min meget groenfingrede svigerinde her og hun kommenterede hvor paen haven ude foran er blevet. Jeg strakte lige ryggen en ekstra gang og blev lige saa stolt, som denne lille delikate blomst - 'Pride of London' hedder den og det var praecis saadan jeg havde det efter de rosende ord. :)


05 maj 2016

Paa afveje

Et eller andet sted, jeg har siden glemt hvor, laeste jeg om et sted jeg aldrig havde hoert om foer! Der er saa meget jeg aldrig har hoert om foer, men lige praecis det her var jeg lidt overrasket over.


Stedet ligger saadan ca paa vejen mellem os og Stansted lufthavn, hvor vi kommer en hel del. Tilfaeldigvis havde vi et aerinde i Stansted for et par uger siden, saa vi lagde vejen omkring Greensted kirke, St Andrews paa hjemvejen.


Kirken er lillebitte og meget gammel. Det siges den er den aeldste overlevende traekirke i verden og at den er 1200 aar gammel. Jeg fatter bare ikke at jeg aldrig har hoert om den foer, men nu har vi vaeret der og den er helt sikkert et besoeg vaerd. :)


Vi var heldige nok at kirken stod aaben og for det ikke skal vaere loegn var der overtraekssko i vaabenhuset til brug, hvis man havde blaevrede sko. Vi kunne naturligvis ikke dy os for at gaa indenfor og kommer du forbi, vil jeg foreslaa du goer det samme.


Jeg vil skyde paa man kunne klemme omkring 60 siddende gaester ind, med lidt god vilje og jeg er ret sikker paa, at god vilje er der masser af saadan et sted.


Knaefaldet og alle de smaa knaelepuder er haandbroderede og praesten har aabenbart ikke fattet, at han evt kunne knaele lidt forskellige steder, for ikke at slide knaefaldet helt op. 


Der er mange smaa detaljer at faa oeje paa i kirken, blandt andet de her gamle vinduer, som jeg selvfoelgelig helt og aldeles har glemt hvornaar er fra, men det er hverken i aar eller sidste aar!


Udenfor giver kirkegaarden en rimelig ide om hvor laenge der har vaere kirke lige der. Graven med det sorte stakit er den aeldste paa kirkegaarden og er fra det 12. aarhundrede. Der bliver stadig folk begravet i den lille bitte kirkegaard, men jeg kan forestille mig man skal have et tilhoersforhold til stedet for at faa en plads. 


Nordvaeggen af kirkeskibet staar i nogle oldgamle egestammer, som ses baade inde og ude fra. Egemuren er dateret til omkring 1060, saa en gammel svend. Traeet paa taarnet er knap saa gammel - det er fra 2005 og traenger kraftigt til et lag maling. :)



I nordvaeggen er der et lille hul i muren. Nogle siger det er et 'vindue', men i kirken fortaeller de om en anden grund til vinduet, nemlig er det et sted hvor de spedalske kunne sidde og lytte med til kirkehandlingen, da de, grundet smittefaren (og diverse overtroiske grunde), ikke havde lov at komme ind i kirken.


Faar du chance, saa tag ind og kig. Er du heldig moeder du nabomanden, som holder noeglen til kirken og er en rigtig hyggelig fyr. Du fortryder det ikke!

26 april 2016

Aftenens lysekrone

Aftenens lysekrone haenger i 'the drawing room' i the City of London Club i Old Broad Street. The Club er en af de aeldste Gentlemen's clubs i the City og der er kun adgang for medlemmer og deres gaester. Jeg er heldig at have gode forbindelser og havde i dag en invitation fra en gammel chef, som jeg arbejdede for i 10 aar, for 10 aar siden. 


Selskabet i dag var udsoegt. Invitationen kom, som sagt, fra min gamle chef, som er et af de rareste mennesker jeg nogensinde har moedt. Han havde inviteret en gammel kollega, som jeg arbejdede med i alle de 10 aar og en anden, Roy, som vi ogsaa arbejdede med i en 7-8 af de aar. 


For to aar siden blev Roy meget pludseligt meget syg. Det viste sig han havde en eller anden form for kraeft i maven og han var meget taet paa at doe. Han laa i koma i to uger og svaevede mellem liv og doed i lang tid. Han er blevet en kende aeldre, men er stadig den samme dejlige mand vi kender og holder af. Grunden til invitationen kom frem da vi alle var naaet frem. Det viste sig at en anden af vores tidligere kolleger paa bare 50, var faldet om i Oxford Street i December. Han havde, med noed og naeppe, overlevet en blodprop af en art og er nu ved at laere at gaa osv.


Min gamle chef havde inviteret os alle bare fordi han gerne ville se os alle. 'Vi skal huske at goere det naar vi har lyst', mindede han os alle om og manden har da vel nok ret. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke lade vaere med at fundere lidt over, hvad livet havde budt vi fire i de sidste 20 aar. Alle har vi vaeret igennem al den slags ting, som livet insisterer paa at byde paa og alle er vi heldige nok til at vaere her endnu, omend med lidt knubs. Som min soen altid insisterer 'hvis ikke det slaar dig ihjel, saa goer det dig staerkere'. :)



Vejret goer maerkeligt her, som i DK. Foraaret maa absolut vaere det laengste jeg nogensinde har oplevet. I mellemjuledagene blomstrede paaskeliljerne i the City, men stadig er vores japanske kirsebaertrae ikke sprunget ud. Vejret kan simpelthen ikke blive enig med sig selv om hvilken maaned det er.


Naboens flotte forsythia er lige sprunget ud, mens sneen haenger og truer i skyeerne, som dog hovedsageligt byder paa regn - af den aller vaadeste slags.


Valmuerne insisterer at det er foraar. Jeg tror paa det og nyder alle de skoenne blomster - og livet!

04 april 2016

Dagens lunchtime vandring

Jeg modtog for kort tid siden en klage over min blog, som jeg foelte mig tvunget til at taenke lidt over... Klagen gik ud paa at jeg tilsyneladende aldrig mere gaar ud paa mine lunchtime vandringer - eller i hvert fald ikke dokumenterer dem. Den slags kan jeg ikke have siddende paa mig, saa den anden dag gik jeg ud i det fine vejr og haabede paa et lille eventyr ville dukke up undervejs.


Jeg gik ned ad Villiers Street og gennem Embankment Gardens, for at se hvad roerte sig der. Hele haven naermest sitrede med al den aktivitet der blev lagt for dage. Mens gartnerne klippede striber i plaenerne og plantede beder om, summede bierne rundt i alle de nyudsprungne traeer og blomster.


Jeg gik videre til the Temple, hvor der var en plakat der fangede mig oeje. Plakaten reklamerede med en udstilling, 'Beyond Beauty' (beyond betyder saadan noget som 'ud over' og titlen hentyder til man skal se dybere for at se aegte skoenhed), som viste sig at vaere en gratis udstilling, som oven i koebet ogsaa var aaben.


Jeg toevede ikke et oejeblik og snart gik jeg paa de knirkende gulve af Two Temple Place, som byder paa udskaarne traepaneler og ballustrader, moenstrede uldtaepper, mosaikgulve og de mest fantastiske vinduer blandt mange andre detaljer. 


Udstillingen var en kollektion af Egyptiske ting og sager, mange hoestet fra udgravninger af grave i Egypten og andre af nyere model, som f.eks. de smaa porcelaensfigurer paa billedet her. Saadanne porcelaensfigurer, kaldet 'Shabtis' blev fundet i gravene og aabenbart skulle de agere tjenestefolk for Egypterne i efterlivet (the afterlife). Kunstneren forestiller sig en grav aabnet i moderne tid. Shabtierne kommer ud af graven og indser der ikke er noget efterliv, derfor maa de indfinde sig i den moderne verden. Ergo har de baade mobiltelefoner, shoppeposer, protestplakater og solbriller. :) Jeg kunne sagtens have brugt timevis paa at studere de smaa figurer, helt uden noget af det andet.


Det var lidt svaert at koncentrere sig om udstilligen, med alle de arkitektoniske detaljer der stirrede en i ansigtet uanset hvor man kiggede hen. Det flotte glasloft (og aftenens lysekrone...) haenger over trappeopgangen midt i bygningen. Det var svaert at faa et billede fra en god vinkel, men med lidt god vilje kan man vidst godt se det var flot.


Det er foerste gang jeg har set trappeknopper i stil med dem de har i Two Temple Place. Paa hvert hjoerne af trappen, hvor man normalt ville have en knop (forestil dig lige Meyer fra Huset paa Christianshavn pudse paa denne her!), stod der en figure paa omkring en halv meter. Alle var de detaljerede som denne her. Jeg elsker det flotte traevaerk man finder i gamle huse.



Paa sydsiden af bygningen ligger 'den store sal', hvor den stoerste del af udstillingen var sat frem. All vinduer, saa naer som to, var moerklagte. Dette er det oestvendte vindue, som de heldigvis ikke havde daekket til. Laeg maerke til de smukke traepaneler i vindueskarmen ogsaa.


Den del af udstillingen der var i den store sal var af den slags jeg har et lidt vanskeligt forhold til. Jeg kan godt se hvorfor det er spaendende at laere hvad f.eks. Egypterne gjorde for tusindevis af aar siden, naar de begravede folk, men jeg synes det er forkert at grave det hele op og slaebe det ind paa et museum!


Doedssundalerne, maa jeg indroemme, kunne jeg dog ikke staa for - uanset hvor meget jeg ikke bryder mig om gravroeverierne. De er sgi da skaegge!


Sidste punkt paa dagsordenen var det vestlige vindue i den store hal, som var mindst lige saa flot som det oestlige. Klokken var mange og jeg skulle tilbage til min pind, saa jeg boed skoenheden farvel og spaenede tilbage til Trafalgar Square.


Tak for inspirationen Lone - jeg havde en rigtig dejlig tur.