Et hus med lys og varme

Min elskede havde sat mig staevne i huset paa Bakken, jeg kunne lige som fornemme der var noget han ville vise mig, saa jeg moedte velvilligt op lige fra arbejde. Hold fast, hvor jeg nyder at tage den vej hjem. Jeg er hjemme paa lige over en halv time og det er fra jeg forlader skrivebordet til jeg staar ved fordoeren. Skoent!

Det tog en evighed for at fordoeren kunne blive laast op; faktisk lige saa laenge som det tog mig at faa oeje paa den lampe jeg gerne ville have sat op ved doeren pludselig var blevet (midlertidigt) installeret og der passede den jo fint. :)

I spisestuen var der pludselig kommet en radiator i det hjoerne hvor jeg gerne ville have en, i stedet for den lange raedsel, der tidligere optog den eneste lange, lige vaeg i hele rummet!

I koekkenet var der ogsaa blevet sat en radiator op. Lige umiddelbart ser det ud som om den er blevet sat forkert i forhold til vinduet, men den detaljer forsvinder saa snart alt det andet er sat op rundt omkring den. Faktisk var vi kommet til at lave lidt en broeler i dette hjoerne, men det er nu loest. :)

Koekkenradiatoren er ogsaa ankommet og er naesten installeret. Vi har vaeret meget taet paa at miste den skoenne doer til venstre. Foerst da den proevede at tage livet af min elskede, da hans arm gik igennem det anden nederste stykke glas og siden for to dage siden, da det sidste stykke gulv var ved at blive lagt og en af maendene opdagede at under gulvbraedderne og helt inde under doerkarmen var aedt op af orm. SUK! Maendene har fundet en loesning paa problemet, men jeg er ret sikker paa min gamle skolelaerer havde bedt min elskede "vaske sin mund med saebe", hvis han havde vaeret til stede i gerningsoejeblikket. Ifoelge min spion var sproget ikke for folk med sarte oerer!

Da jeg havde opdaget det hele begyndte min elskede at lege med lyset i koekkenet. Jeg kiggede maerkeligt paa ham og fulgte saa hans oejne og fik oeje paa hvad det var jeg skulle se. LOL - den afskyelige lysekrone har jeg sagt gang paa gang SKULLE blive haengende i hallen. Maendene var ved at braekke sig over den, men var alligevel blevet enige om at nu skulle de tage gas paa mig. De skal passe paa skal de, isaer ham af dem jeg holder avis med - han risikerer den bliver haengende!

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede viser alt det sne vi var blevet lovet til i morges. Der skulle ligge knap en centimeter...

Med hilsen fra haven

Jeg er ved at gaa ud af mit gode skind over at vores have ser ud som den goer og jeg ikke har en aerlig chance for at finde ud af om vi har saa meget som enkelt lille vintergaek. Haven er virkelig ingen prioritet lige nu og ud over en fuchsia i forhaven og et lille aebletrae og et andet lille trae i baghaven, saa staar resten i graes. Ja, det er for oevrigt ikke sandt, for jeg plantede vores lille juletrae under aebletraeet, saa det kan staa og blive passet der indtil det kan finde et permanent hjem.

Da jeg var ude for at finde lidt lunch i dag maerkede jeg pludselig en soedlig duft i luften, som mindede mig om da jeg gik forbi samme sted sidste aar, foerst paa aaret. Duften kommer fra denne lille skoenne busk, som staar mange steder i the City. Jeg tror jeg bliver noedt til at have saadan en ude foran huset, naar en dag vi naar saa langt. Den er koen og saa dufter den da fantastisk.

Jeg har laenge gaaet og holdt oeje med om jeg saa en gartner i en lille have i Gresham Street, for sidste aar saa jeg der var en lille dusk erantis i haven. Der er ingen tegn paa dem endnu i aar, saa jeg tror ikke de dukker frem. Sidste aar fotograferede jeg dem i fuldt flor den 10. Februar og der er ikke saa meget som et blad at se endnu!

Gartneren foreslog at jeg proevede at soege paa Avon Bulbs, som han mente ville vaere leveringsdygtig i erantisloeg. De havde ingen, men saa fandt jeg en webside, Crocus, som er leveringsdygtige - jeg har bare ingen steder at laegge loegene, saa nu maa jeg vaebne mig med taalmodighed og vente med at bestille. I min nye have vil jeg nemlig have lagt alt fra vinter til foraars, gennem sommer og efteraarsloeg og knolde, saa der altid staar et lille blomsterflor foran huset. I aar maa vi kigge paa alt det der staar i andre folks haver, men naeste aar - da gaar det loes! :)

Godt nytaar

En af mine veninder sendte mig en besked i dag, for at oenske mig og familien godt nytaar. Min veninde har et elendigt helbred og har vaeret syg siden foer jul, saa hilsenen var lidt forsinket. Jeg blev glad for den uanset datoen og blev isaer glad, da jeg hoerte hun har det bedre igen. Hun lider af en blodsygdom og er paa sygehuset hele tiden og igen. Det er haardt at vaere tilskuer til, men for hulen hvor maa det vaere saa meget haardere at vaere deltager i!

Hilsenen mindede mig om en anden veninde, som jeg ogsaa lige skulle have oensket godt nytaar, skoent vi fejrede nytaaret sammen den foerste Januar. I dag er det kinesisk nytaar og dragens aar kan starte. Jeg er gift med en drage og jeg stoler paa det bliver hans aar i aar. Godt nytaar!

Et Londonsk gennemsnitshus

Naar man koeber et hus i London er der en ret stor chance for at huset er af en aeldre aargang. Vores "nye" hus er fra 1930, huset vi lige har solgt var fra 1926 og det vi havde foer det var fra 1936. Jeg ledte paa internettet efter information paa gennemsnits alderen paa huse i London (interessant rapport) og det viser sig at gennemsnitsalderen paa huse i London var 66 aar i 2005, mens gennemsnitte i resten af landet var 54 aar gamle i gennemsnit; ergo har vi altid koebt i den lidt aeldre ende af skalaen, da husene er lidt stoerre og mere fleksibelt indrettet.

Kortet har jeg laant her fra. 

London er delt ind i 33 kommuner, som vist paa kortet ovenover. Der er naturligvis forskel paa prisen paa huse alt efter hvilken kommune og hvilken del af kommunen man bor i. Der er ikke mange familiehuse i centrum og for at komme ned paa at betale gennemsnitsprisen for et familiehus skal man omkring 8-10 km ud fra centrum. Gennemsnitsprisen per m2 i London ligger paa over £5,000, saa det er ikke uden aarsag at mange goer som os og koeber et gammelt vrag som de saa saetter i stand. Vi falder i svime over de billige boliger i DK og isaer i Koebenhavns midtby og skal altid lige minde os selv om at man ikke kan sammenligne paa tvaers af landegraenser paa den maade. Huse i Danmark er billige (alt er relativt, men i forhold til UK), men det er der sandelig meget andet der ikke er - f.eks betaler man i DK ca 2-3 gange saa meget for biler som vi goer her og de priser I giver for f.eks. foedevarer er endnu mere forfaerdelige end dem vi maa slippe! Toej og sko koster ingenting i England i forhold til i DK.

Naar man kigger paa hus i England, taeller man hvor mange sovevaerelser der er i huset. Et hus som vores er beskrevet som "1930s semi med 3 sovevaerelser og 2 stuer" og naar man kender aarstallet, saa ved man saadan ca. hvad man kan forvente, da fordelingen af rummene typisk foelger den samme model som den vist ovenfor. En tredjedel af alle engelske huse er bygget som tvillingehuse (semi), saa man har en mur man deler med naboen.

Vi var meget heldige at finde et hus er ligger centralt med rigtig gode transportmuligheder og saa med et grundplan paa 130 m2. Gennemsnittet ligger paa omkring 90m2 for et tilsvarende hus. Nu vil jeg lige have lov at indskyde at det ikke var rent held, der gik ogsaa en del haardt arbejde ind i projektet. Vi har studeret ALT hvad man kan finde om hvad man skal betale for hvad og saa har vi trods alt boet inden for de samme to kommuner i 20 aar, saa vi har jo lidt erfaring at traekke paa. Det hjaelper naturligvis ogsaa at vi interesserer os for samfundet omkring os. :)

Som ses paa kortet ovenfor, er Londons offentlige transport delt ind i 6 rejsezoner. Vi har altid boet paa graensen af zone 3 og 4, mens det nye hus ligger i zone 2. Det betyder den ligger i den billigste rejsezone, da zone 1 alene koster det samme som zoner 1 og 2 tilsammen og efter som de fleste almindelige mennesker bliver noedt til at tjene til foeden, saa bliver man ogsaa noedt til at tage det med i ens udregninger.

Der eksisterer nogle helt fantastiske kort, hvor man kan pejle sig ind paa hvor man har raad til at bo, hvis man for eksempel vil have mindre end en times transport til arbejde. Naar man saa har regnet det ud, kan man begynde at kigge paa huspriserne i de forskellige omraader og se om man kan finde noget der kan bruges.

Mange flytter langt ud af London for at faa en stoerre bolig til faerre penge. Da vi havde skoleboern snakkede vi sommetider om at goere det samme, men tanken om at bruge mange timer hver dag paa transport kunne jeg simpelthen ikke forliges med. En af mine kolleger bor 80 km vaek og bruger to timer paa at komme paa arbejde - oh, og det er hver vej og hver dag, altsaa 20 timers transport HVER uge! Min chef bor ikke mindre end 130km; jeg tror dog ikke hans hus er under gennemsnitsprisen paa familiehuse i London...

Uh, som jeg glaeder mig helt vildt til at flytte ind i mit gennemsnitshus. Det bliver lige som det skal vaere.

Hvem skal nu bestemme?

I det store hele er min elskede og jeg egentlig ganske enige om hvor skabet skal staa og hvis der er noget den ene braender specielt for, saa faar vedkommende som regel ret.

For en uges tid siden sendte vi alle vores interne doere til terpentinbad (eller hvad hulen nu de dypper dem  i) for at faa 80 aars maling taget af uden at skulle bruge alt for meget knofedt paa sagen. Doerfirmaet ringede i morges for at spoerge om vi kunne tage imod doerene i dag og det kunne vi.

Elleve interne doere og en ny fordoer staar nu ca lige saa rene som da de foerst blev skabt. De skal toerre i et par uger, inden man kan begynde at slibe og male paa dem og saa faldt samtalen naturligvis paa hvad der skulle goeres ved dem.

Det viste sig at vi var helt enige om at de invendige doere skal vaere hvide, men fordoeren. Jeg sagde "knaldroed" i munden paa min elskede, som sagde "groen". Hmmm... den skulle lige drejes. Vi kunne begge godt blive enige om blaa, men saa var der jo ingen der var saadan helt tilfreds med resultatet og det er alligevel lidt pjattet, naar vi plejer at lade hinanden faa ret.

"Jeg skal lige vise dig en butik" sagde min elskede og saa susede vi til Penge (ja, det hedder omraadet altsaa!) for at besoege The London Door Company. I butikken sad en ung mand og spillede ukulele. Han kan lige skimtes i billedet. :) Vi fik en laengere lekture om doere, stilarter, farver og hvad ved jeg. Vi befamlede doere til den store guldmedalje, beundrede beslag og glas og saa ytrede min elskede "du skal lige se denne her, den er bare saa flot". Doeren var knaldroed! :)

Boernetv

Elsker at kunne introducere nyt boernetv til Bebsens liv. Jeg saa hun havde et baelte med Barbapapa og skyndte mig paa Youtube. Barbapapa og hele familien er en stor success - ogsaa hos moar'en. :)

Aftenens godnatbillede

"Jeg skal nok soerge for aftensmaden" tikkede der en besked ind, inden min elskede og jeg fandt hjem og det loed sgi da meget godt. 

Det viste sig at vi havde overnattende gaester. Ikke den vaerste overraskelse man kan faa paa en fredag aften. :)

Ingen grund til panik...

Jeg havde et moede ude af huset i dag, bare smaa 10 minutters gang fra kontoret. Paa vejen over til moedet ringede jeg lige til min elskede, som tilfaeldigvis lige var paa vej tilbage til huset, efter at have vaeret ude paa sin handel, saa vi fik en lille snak undervejs.

I morges havde det regnet ret kraftigt, men regnen var hoert op, saa jeg noed at kunne slentre afsted og gaa og nyde alle de mange skoleklasser der tilsyneladende havde "The City of London" paa skoleskemaet i dag. Man ser saa faa boern i gadebilledet i the City, saa jeg elsker naar der pludselig kommer saadan en lille lavstammet og farverig gruppe spadserende paa rad og raekke.

Moedet var snart overstaaet og paa vejen tilbage til kontoret kom jeg i tanker om at jeg havde glemt at spoerge min elskede om noget, saa jeg ringede lige igen. Han svarede ikke og jeg lagde ikke nogen besked. Min kollega ringede for at hoere hvornaar jeg ville vaere tilbage paa kontoret igen og det kunne jeg saa svare "5 minutter" til.

Da jeg naaede tilbage til kontoret blev jeg resolut hevet til side af min soede kollega, som startede med de beroligende ord: "nu maa du ikke blive bange"... GULP!!! Min elskede havde ringet en halv times tid tidligere, da han ikke kunne faa fat i mig paa mobilen. Han sad paa skadestuen og ventede paa at blive set.

Jeg fik ret hurtigt fat i ham og det viste sig at det lykkedes mig at ringe bedst som han sad og fik syet sin arm sammen. Armen var gaaet igennem en rude og det havde den ikke godt af. Saaret var ikke saa stort, men aabenbart noget dybt. Jeg skal helst ikke have for mange detaljer om den slags, for saa bliver jeg altsaa lidt bleg om naebbet. Det var alt rigeligt at faa at vide at der skulle syv sting til at lukke overfladen.

Patienten fik et ordentligt maaltid mad, et par paracetamol i maven og blev sendt i seng. Nu har laegen og jeg beordret et par hviledage, saa saaret lige kan faa lov at vokse sammen uden stress.

Min elskede har vaeret saa hysterisk med sikkerhed paa arbejdspladsen, han har ryddet og fejet og hunset med folk for de skulle bare masker, hjelme og ordentligt fodtoej og saa ender han selv med en arm gennem en rude. Siden det ikke gik vaerre end det gjorde saa er vi begge enige om at skoent en ulykkesfri arbejdsplads er at foretraekke, saa var det godt det var ham det gik ud over, nu det skulle vaere. Oh, og saa har vi besluttet os for at skare endnu et lille job til det allerede store projekt. Glasset i doeren mellem spisestuen og koekkenet skal skiftes til noget der ikke splintrer!

Af skade bliver man klog!

Du skal lige tage et billede

Hjemturen gik via huset paa bakken her til aften og jeg var knap indenfor doeren foer maendene bad mig komme ind i spisestuen for at tage nogle billeder. De havde lagt undergulvet faerdig i stuen i dag og var blevet noedt til at skifte endnu et par gulvspaer, inden isoleringen blev lagt ned og gulvet skruet fast.

Det viste sig der ogsaa er en del spaer i spisestuen der maa skiftes og det bliver efterhaanden mere og mere klart hvorfor problemet var blevet saa stort som det var. Der laa murbrokker og alt muligt skrammel under samtlige gulve, som simpelthen ikke har haft en aerlig chance for at aande. Det bliver der nu raadet bod paa. At samtlige tagrender var utaette som bar pokker hjalp nok heller ikke ret meget. Det problem er nu ogsaa en saga blot.

Da vi foerste gang kiggede paa huset i Maj sidste aar lagde vi straks maerke til alle de elektriske ledninger der sad paa overfladen alle steder, tagrenderne der laekkede, de bulede vaegge der traengte til at blive pudset etc og var klar over at der var en hel del arbejde at gaa igang med. Der var en enkelt mur der skulle rives ned, en der skulle bygges op og diverse andre mindre og stoerre ting der skulle goeres, men vi havde dog aldrig forestillet os at vi ogsaa skulle skifte saa at sige alt traevaerk i nederste etage, inden vi kunne begynde at goere huset indflytningsklart. Efter denne uge tror jeg faktisk vi kan begynde at stramme et koekken an og lige saa stille finde kalenderen frem og saette en indflytningsdato ind. Joesses, som vi glaeder os!