21 august 2015

En god hoest

Vores have er ikke verdens stoerste, der gaar ogsaa nogle aar inden vi kan kalde den smuk, men efterhaanden begynder den at vaere produktiv og det taeller ogsaa, faktisk staar haveproduktivitet i hoej kurs her paa matriklen.


Min elskede har aldrig forstaaet hvorfor i alverden man ville plante traeer bare til pynt, altsaa traeer, der slet ingen brugbar frugt baerer. Enhver der har vaeret paa Jamaica, forstaar det er kulturelt betinget. :) Victoriablommen, som vi plantede forrige aar har vist sig at vaere en god investering. Jeg venter 'taalmodigt' paa blommerne er helt spiseklare.


Blaabaerrene tager en evighed om at blive modne, men de arbejder paa sagen og jeg synes de mikroskopiske buske giver et rimeligt udbytte. En af mine smaa solbaerbuske, som jeg satte sidste aar, resulterede i 650 g baer paa sin foerste saeson.


Aebletraeet er et af bare to planter, der var i haven, da vi koebte huset. Aebletraeet bar en 2-3 aebler sidste aar, men i aar skal jeg ikke sige andet end den har taget revanche.  Jeg skal vidst liiige have min kaere fader til at 'kigge' lidt paa traeet, med en saks - naar han snart kommer paa visit, for jeg tror den traenger til en lille studsning.


Naboens paeretrae kan sagtens naas fra vores matrikel og jeg her faaet lov til at tage alle de paerer vi kan spise. De er langt fra modne endnu, men for hulen der er mange paerer paa den - og jeg glaeder mig. :)

Jeg gaar ud fra det er det maerkvaerdige vejr vi har haft i aar, der har givet saadan en hoest - naa ja, lige undtagen paa ribsene - her ses hoesten fra en enkelt busk. Maaske jeg skulle holde mig til solbaer!

18 august 2015

Turen gik til Brighton

I sidste uge havde vi besoeg fra det store udland, det helt store udland - nemlig Canada. Vejret viste sig fra sin paeneste side, saa vi blev enige om at vise vores feriebarn hvordan 'London by the sea' ser ud og vendte derfor kareten mod Brighton.


Der skal ikke mange varmegrader til, foer stranden ved Brighton, ja, og alle de andre strande landet rundt, er som fluepapir. Solen skinnede, men der var nu ikke synderligt varmt ved stranden, men det stoppede nu ikke folk fra at ligge i det bare ingenting og saagar bade i havet. Jeg faar kuldegysninger bare ved tanken!


Der er en dejlig, lang strandpromenade i Brighton, saa vi gik en tur langs stranden, inden vi begav os op til 'the Lanes', for at faa den helt autentiske fornemmelse. Paa stranden er de ved at lave et observationstaarn, som selvfoelgelig bliver landets hoejeste, for ellers var det ikke vaerd at bygge... :) Jeg er spaendt paa at se det, naar det bliver faerdig.


The Lanes er en hyggelig lille del af byen, fuld af smaastraeder og gader, med hyggelige smaa butikker. Mange af butikkerne bliver efterhaanden overtaget af store, dyre maerkevarer, men det er stadig et besoeg vaerd.


Da jeg var barn, koerte der en kampagne paa OBS! paa fjernsynet. 'Kun en taabe frygter ikke havet', hed den. RNLI, som er den organisation der staar for livredning til soes, koerer for tiden en kampagne, der hedder 'Respect the Water'. Den gaar ud paa praecis det samme som den gamle OBS! film. Kassen her indeholder et ton vand og minder forbipasserende om hvor tung saa lille en smule vand er. Pas paa derude!


Ingen tur til Brighton er komplet uden Fish and Chips - helst indtaget i Palm Court, ude paa broen. Den oplevelse fik vi ogsaa med denne gange.


'Seaside celebration' hedder menuen, som bestaar af naesten et halvt kg. torsk med chips, salat, mushy peas, tartar sauce og et glas prosecco. Det kan anbefales paa det varmeste. :)


Restauranten tilbyder ogsaa mad ud af huset, som nogen af gaesterne havde benyttet sig af. Pludselig blev der et lebend og folkene sad som var de statister i Hitchcocks Fuglene! Maager kan tilsyneladende godt lide chips. :)


Jeg maa indroemme vi tillod os at doe af grin! Det kunne vi naturligvis ogsaa sagtens, efter som vi havde maven fuld - uden fugle!



Saa vidt jeg lige kunne bedoemme, var dagen en succes hos feriebarnet, saa vel som hos os. 

13 august 2015

Minder...


Billedet af solopgangen over Sandymount i Dublin tog jeg den 13. August sidste aar. Det var den dag vi tog afsked med vores elskede Irene, for sidste gang. Heldigvis efterlod hun et hav af gode minder, det smukke, lille menneske. Oev, hvor jeg savner hende. 

05 august 2015

Aftenens godnatbillede(r)

Det er rigtig, rigtig laenge siden jeg har postet et godnatbillede, men efter aftenens solnedgang oppe ved udsigtspunktet, ville det naesten vaere kriminelt at lade vaere. 


Min elskede have makket lidt i cykler, saa cyklerne skulle lige tjekkes. Vi koerte en lille tur i lokalomraadet og naaede, som altid, op til Blackheath. Det var lige tilfaeldigvis som solen var ved at gaa ned, saa vi kunne ikke dy os for et hurtigt besoeg ved udsigtspunktet - vi blev ikke skuffede!


Som den vaagne laeser maaske har lagt maerke til, saa var himlen temmelig dramatisk og der gik heller ikke laenge inden der loed torden og vi saa et par lyn.


- Og saa kom regnen! Det stod bare ned i stive staenger og vi gjorde naturligvis som alle de andre turister - og stillede os paa omraadets hoejeste punkt, under et kaempe trae... Jeg kunne ikke lade vaere med at kommentere det, for det er altsaa det meste logiske sted at soege lae, altsaa under det stoerste trae, og heldigvis slog lynet ikke ned.

Det holdt ogsaa op med at regne, saa vi smuttede hjem igen, med dejlige farver paa nethinden.

22 juli 2015

Forandring fryder

For tre uger siden var det ti aar siden 52 folk mistede livet under et terroristangreb mod London. Paa dagen var der indtil flere tiltag for at mindes ofrene og der var en der specielt fangede min interesse, nemlig 'walk together' kampagnen. Kampagnen gik ud paa at hele London skulle 'gaa sammen' den morgen, ergo stod jeg tidligt op og gik paa arbejde. Der er knap 7 miles, saa omkring 11 km. 


Som den vaagne laeser maaske har regnet ud, er jeg meget glad for at gaa. Da jeg var barn var jeg aktivt medlem af Fodslaw og optjente mange km paa den konto. Mange weekender i loebet af aaret stod i Fodslaws tegn og opslagstavlen var fuld af medaljer. Mon ikke jeg har dem endnu, hvis jeg gaar i gemmerne?


Min elskede paastaar at jeg ikke gaar, men loeber! Det passer over hele hovedet ikke, jeg gaar, men jeg gaar raskt til. Dog gaar det aldrig hurtigere end jeg har tid til at laegge maerke til det jeg kommer forbi og til fods faar man oeje paa meget. F.eks. at der engang var offentlige toiletter under vejen. For nogle aar siden var der en kvinde, der koebte nogle lignende toiletter i Crystal Palace og lavede en underjordisk lejlighed ud af dem. Genialt, hvis du spoerger mig!


Turen gennem Lewisham kommune, hvor vi bor, viser meget om en storhedstid, som ligger 100 aar tilbage i tiden og lige saa stille er paa vej tilbage igen. Mange af de flotte, gamle bygninger er under ombygning og bliver lavet til boliger, mens andre, ringere bygninger lader livet og nye kommer til.


Goldsmith's college er en af de bygninger, der aldrig er gaaet i forfald, tvaert imod er der blevet udviddet mange gange over aarene. Skolen har et rigtig godt ry og tager sig ogsaa rigtig godt ud i gadebilledet.


Det undrer mig altid at flere bygninger i det centrale London faar lov at sygne hen, som denne her, men saa laenge butikslokalerne paa nederste etage er lejet ud, gider ejerne tit ikke have besvaeret med privat udlejning af boligerne. Det bliver dog ikke ved med at gaa, for kommuner er begyndt at tvinge ejerne til at leje boligerne ud, eller betale store afgifter til at have det staaende tomt. Jeg er ret sikker paa ejerne ved hvad de goer, for venter de laenge nok, saa kommer der en koeber - som ikke skal have boevlet med at faa lejerne ud, naar de koeber...


Turen tager omkring 1 1/2 time og man kan naa en del forskelligt vejr paa den tid, skulle jeg hilse at sige. Efter foerste tur den 7/7, blev jeg enig med mig selv om at staa tidligt op hver mandag morgen og gaa ind. Foreloebigt er det lykkes tre uger i traek. Jeg er meget stolt af migselv og haaber jeg kan holde det ved lige vinteren over.


Skoent jeg kender turen per bil, har jeg foreloebigt gaaet tre forskellige ruter, da der simpelthen er saa meget byggeri alle steder at man liiige skal regne ud hvilken side af vejen, det er mest praktisk at gaa i, saa man ikke skal krydse alt for mange gange.


Ved Elephant & Castle er der et stort 'subway' system (underjordisk gangsystem), som normalt faar en under vejen paa ingen tid. Lige pt er mange af gangene lukkede og det er alt andet end nemt at komme over paa den anden side af vejen!


I mandags var jeg kommet hjemmefra i lidt god tid, saa jeg snuppede en lille omvej; det kan man nemlig godt, naar man gaar - og man skulle jo noedig komme til at gaa og kede sig. :)

05 juli 2015

Sneglefart i sneglevejr

Vi vaagnede til hoeje regnplask i morges, det oesede ned i stride stroemme. Sommerregn er ikke det vaerste der findes for temperaturen gaar ned i et anstaendigt leje og haven passer sig selv. Jeg blev dog noedt til at gribe paraplyen, da jeg havde et lille aerinde der skulle rendes.


Jeg er ikke mere begavet end jeg gik ud ifoert klipklappere, da jeg synes det var saa praktisk at vandet ikke ville oedelaegge dem. Det gjorde vandet heller ikke, men jeg skal ikke sige andet end det sproejter en del op ad bagbenene, naar man gaar i det tempo jeg generelt bevaeger mig i!


Sneglene elsker regnvejret og skoent de er en pestilens og proever paa at aede hele haven, saa synes jeg altsaa de er spaendede dyr og dem med hus paa ryggen er sgi da flotte. Naar jeg ser de smaa foelehorn gaar jeg helt i barndom og droemmer mig tilbage til Mariehoenen Evigglad. :)


Nu ser det ud som om det klarer op og den planlagte grillmad til senere ser ud til at kunne forberedes paa terassen, i stedet for i koekkenet. Her krydses!

01 juli 2015

Udsigten fra min havestol

Siden jeg kom hjem til aften har jeg ikke flyttet mig mange meter fra min havestol. Her er saa stegendes hedt, at ti grader mindre stadig ville vaere rigeligt for at jeg synes vi har faaet flot sommervejr. Nyhederne er fulde af mere eller mindre sandfaerdige beretninger om den varmeste julidag nogensinde. Der blev maalt over 36 grader i Heathrow i dag, saa der er ingen tvivl om her er varmt. 


En veninde gav mig en flaske hjemmelavet hyldeblomstsaft, som hun anbefalde at blande med oeh.... soda water, hvad hulen hedder det paa dansk - danskvand (eller er det et bestemt maerke?)? Det var ingen ringe anbefaling!


Efter vi havde spist, ryddede jeg min enlige lille solbaerbusk. jeg vil skyde paa der var omkring 750g solbaer paa den ene lille, opstammede busk, som jeg koebte i Lidl sidste aar. Det var ingen ringe hoest - og et dejligt pillearbejde til terrassesidningen.


Jeg kan naesten ikke naenne at gaa ind og gaa i seng. Det er en af de eneste aftener vi har haft lejlighed (og vejret!) til at sidde paa terrassen i aar. Her er en let brise og omkring 24 grader. Min elskede ser en dokumentar paa sin iPad, mens jeg blogsurfer lidt og nyder stearinlysets skaer. Vi faar overnattende gaester en weekendstid om tre uger. I den weekend vil jeg gerne bestille saadan noget vejr igen - jeg har allerede bestilt lidt roedvin, som kan nydes ved samme lejlighed. (",)

15 juni 2015

Mindre end en uge til...

I foelge almanakken er det sommer paa soendag. Vi har allerede haft et par rigtig flotte dage, som i sidste weekend, hvor soendagens vejr boed paa langt til loftet og korte aermer. 


Billederne er fra det saedvanlige punkt ved Observatoriet i Greenwich, hvor vi tit gaar en tur op og kigger paa udsigten. Uanset hvor mange folk der er oppe paa toppen af bakken, kan man altid finde et fredeligt sted at nyde udsigten. 'Udsigtspunktet' hedder det sted generelt her i huset - alle ved hvor vi mener. :)


I sidste weekend var vi heldige nok at faa besoeg af en af mine barndomsveninder med mand og barn.  Det var et lynvisit, men vi er temmelig effektive, naar vi er sammen, saa vi naaede naermest det hele, inklusiv en tur op til udsigtspunktet - lige til solnedgang. Det er ikke det vaerste tidspunkt man kan tage derop!


26 maj 2015

En tur til vandet

Vi havde et aerinde i Horsham i gaar. Horsham ligger omkring 60-65 km syd for London, saa det var ikke nogen stoerre udflugt, men det kunne den lynhurtigt vaere blevet til, hvis ikke vi havde havde haft en aftale her i London kl. 19...


Bare 35 km laengere syd paa staar man ved havet og en tur til havet kan jeg altsaa ikke lade min naese gaa forbi. Heldigvis er min elskede altid frisk paa en lille koeretur, saa snart stod jeg ved den stenede sydkyststrand.


Den foerste gang jeg var paa den egn var jeg dybt shockeret over den stenede strand; jeg var vandt til lidt mere sand hjemme fra Limfjorden. Jeg overgav mig dog lynhurtigt og laerte at elske de runde, 'bloede' sten, der udgoer en lang straekning af den engelske sydkyst.


De har nogle meget fine fiskebaade ved Worthing/Shoreham-by-Sea stranden.  Jeg er ret sikker paa de maa vaere af en lokal model, for rigtig mange af dem havde den samme facon, med den lange bagdel.  SM360 kan jeg se paa skibsregisteret efterhaanden er ved at vaere en gammel svend, den er fra 1973 :).


Jeg kunne godt dyrke en uges tid paa de kanter i loebet af sommeren. Der er aldeles uturistet og meget naturligt og saa er jeg sikker paa man kunne koebe sig en god, frisk skrubbe eller roedspaette fra de lokale fiskere. SLURP!


Som naevnt, havde vi ikke megen tid, men lidt har ogsaa ret og jeg naaede at faa fingrene vaade inden vi atter satte naesen mod nord. Saadan et havbesoeg kan jeg leve hoejt paa laenge!

08 maj 2015

Dagens lunchtime vandring

Dagens lunchtime vandring gik ned gennem Whitehall. Jeg skulle lige ned og se om flyttevognen holdt parat uden for 10 Downing Street i anledningen af dagens parlamentsvalg.


Whitehall var spaekket med folk; aldrig har jeg set saa mange skolegrupper paa et sted. Jeg elsker at skoleboernene faar en ide om hvordan valgprocessen virker.


Der var ingen tegn paa flyttefolk, men der var i stedet en hulens masse journalister, som tilsyneladende har til sinde at blive staaende til i morgen aften engang, naar de sidste valgurner er toemt.


Det gode vejr lokkede mig ned paa Parliament Square, hvor en hulens masse flag var strammet an - jeg fandt bare aldrig ud af hvorfor. Dannebrog kan lige skimtes bag traeet til hoejre.


Valget er et af de mest spaendende i mands minde, da der ikke eksisterer andet end gaetvaerk og oensketaenkning til at give en ide om hvem vinder.


Jeg var et smut ved stemmeurnen paa vejen paa arbejde i morges. Da jeg kom ud, stod der en og delte valgpropaganda ud for det Groenne parti. Lidt af en selvmodsigelse; jeg ville have troet de havde holdt sig fra at spilde papir paa den slags!


Himlen saa truende ud, da jeg naaede tilbage til toppen af Whitehall, det goer valgresultaterne ogsaa!