03 november 2014

En lille aftenvandring

Jeg havde en aftale med min elskede sidst paa eftermiddagen i dag, i London Bridge omraadet. Ergo smuttede jeg ned og tog toget i sydlig retning ved firetiden, saa jeg kunne vaere der til tiden.  


Da jeg kom ud fra kontoret slog det mig at solen var for nedadgaaende. Jeg bliver lige overrasket hvert aar, over hvor tidligt det blier moerkt efter vi har stillet paa klokken i Oktober - og bliver saa lige saa overrasket over hvor hurtigt det vender igen.


Lyset sidst paa eftermiddagen er saa smukt og jeg proevede ivrigt at fange det gennem de snuskede togvinduer, paa turen over floden. Knib oejnene lidt sammen, saa ser du hvad jeg mener. :)


Jeg naaede frem saadan ca. til tiden (host host!) og snart var vi parate til at tage hjem igen. Her er blevet (temmelig meget) November koldt i de sidste dage, men vi blev enige om at nu vi var i omraadet ville vi snuppe en lille rask gaatur i det ellers fine vejr. Fra London Bridge gik vi ind gennem Hays Galleria og ud til floden, hvor Tower Bridge stod parat til fotografering. 


Det der lokkede os ud i det koelige vejr var naturligvis valmuerne ved the Tower. Naesten alle 888,246 valmuer er nu blevet 'plantet' og voldgraven er fyldt med de flotte keramikblomster. Den sidste blomst bliver plantet paa Armistice day, 'on the 11th hour of the 11th day of the 11th month', som markerer tidspunktet hvor 1. verdenskrig endte.


I weekenden vil vi proeve paa at komme afsted med at se blomsterhavet i dagslys, inden de begynder at 'plukke' dem igen, inden de bliver spredt for alle vinde. Aftenlyset er bare ikke til den slags fotografering!

01 november 2014

Efteraarsvejr er edderkoppevejr

Efteraaret opfoerer sig ikke helt som et efteraar boer i aar; her er simpelthen usaedvanligt varmt! Det er saadan set laekkert nok, men jeg er nu ved at vaere klar til det bliver koldt og der evt. kommer lidt sne...


Vejrudsigten i dag gik ud paa at slaa en rekord, eller, saadan loed det i hvert fald paa vejrmaendene, som paastod vi skulle have den varmeste Halloween nogensinde. 


Ifoelge min telefon naaede vi paa 23 grader i dag, og i foelge vejrmaendene var det helt praecis 23.6 grader, saa en ny rekord er sat!


Jeg var heldig nok at have tid til en gaatur langs floden, i det fine vejr. Her er efteraarsferie i mange af skolerne i denne uge og alle steder vrimlede det med familier med boern i alskens udklaedninger. Naar det nu skulle vaere, saa var det den helt rigtige dag til saadan noget vejr.


Paa kontoret havde vi store kage-bage-dag i dag, arrangeret af nogen af mine kolleger. 'Kommer du ikke med en krydderkage' spurgte en i gaar, saa selvfoelgelig gjorde jeg det. Jeg tror nu der ville have vaeret nok uden, men, naar nu de spoerger saa paent. :)



Nogen havde bagt edderkopper i dagens anledning; jeg kan konstatere de smager ganske godt - saadan lidt mintagtigt!

27 oktober 2014

Med kaerlig hilsen


Den anden dag modtog jeg en hilsen med posten; den smukkeste hilsen jeg laenge har set. Der er altsaa noget helt specielt ved at modtage en haandskrevet kaerlig hilsen per sneglepost - isaer naar den er smuk som denne.

26 oktober 2014

Singapore i farver

Singapore er en pudsig by, eller land, eller hvad nu man egentlig skal omtale et land som egentlig 'bare' er en stor by - og en stor by er det. Der bor ca lige saa mange mennesker i Singapore som i hele DK, men de bor noget taettere paa hinanden - 7,615 personer per km2 mod Danmarks 131 per km2 (i Koebenhavn bor der, ifoelge www, 1,850 personer per km2).


Singapores centrum er et herligt sammensurium af gammelt og nyt, men dog mest nyt. Jeg fik en klar fornemmelse af at i landets iver for at finde sin egen identitet, havde de slettet saa meget af deres historie at byen er efterladt naesten uden identitet - og saa alligevel. Hvis man kigger paa selv de nyeste boligblokke, saa er der gjort rigtig meget ud af at give dem en identitet. Se f.eks. de farvede boligblokke ovenfor.


Meget af centrum er nye bygninger af staal og glas, som i alle andre storbyer efterhaanden, men man kan dog finde nogle smaa lommer af andet end staal og glas - ogsaa i midtbyen. Moskeen her staar i Arab Street omraadet, som er et ganske farverigt omraade med hyggelige madsteder og masser af stofforretninger.


Jeg kunne bruge dage og aar med mit fotografiapparat saadan et sted. Alle steder er der smaa glimt af farver og former, som jeg slet ikke kan staa for.


De farverige husgavle og selv de rodede smaastraeder virker som en magnet paa mig; jeg bliver noedt til at luske ned ad saadan en gade.


Det var ikke saa svaert at faa resten af slaenget til at foelge med ned gennem de smaa gader, for der var lovning om mad og oel i den anden ende af gaden. :)


Naeste kapitel fra Singapore tror jeg kommer fra den lidt mere moderne ende af byen og paa et tidspunkt kommer der ogsaa lidt fra Bali og hverdagen herhjemme igen. Stille og roligt begynder jeg at finde ind i en dagligdagsrutine igen.

09 oktober 2014

Taenkepause

For et halv aarstid siden fik vi den geniale ide at bestille en tur til Singapore i September. Heldigvis sansede vi ogsaa at faa bestilt et hotelvaerelse og diverse ved samme lejlighed, for sommeren forsvandt (af gode grunde) mellem fingrene paa os og pludselig var det tid at rejse.


Eventyret startede den 17. September, hvor vi floej den lange tur til Singapore. Flyveturen er paa ca. 13 timer og jeg maa indroemme det var saa som saa med soevnen undervejs. Vi hoppede i en taxa fra lufthavnen og haabede paa det bedste. Vi havde overhovedet ikke haft noedvendigt at bekymre os, for man finder naeppe et mere aerligt folkefaerd end dem i Singapore.


Arkitekturen i omraadet hvor vi skulle bo saa spaendende ud. Det viste sig at vaere Malaysisk byggestil, som hurtigt blev en ny yndlings. Alle bygningerne er malet i skoenne farver, med de fineste fliser under og omkring vinduerne.


Hotellet var i en ganske anden stil, i hvert fald paa indersiden, som var ultramoderne og malet i nogle hvasse farver, men ellers paent, rent og perfekt - med en lille undtagelse... Vaerelset havde ikke noget vindue! Det viste sig at 'standard rooms' ikke har noget vindue, men efter en kort debat med receptionisten lykkedes det os, mod en lille betaling, at flytte til et vaerelse med vindue. Jeg maa indroemme det aldrig havde slaaet mig foer at det kunne vaere noedvendigt at tjekke paa forhaand! 


Vi var smadret til atomer efter den lange flyvetur og manglende soevn, men ikke desto mindre var vi sultne.  Tidsforskellen er syv timer for os, saa vi var ikke helt sikre paa om det var morgen eller aftensmad vi var efter, men mad fik vi og det af den helt rigtige slags.

02 oktober 2014

Ferie!


Endelig blev det tid til den aarlige sommerferie, som i aar virkelig var fortjent. Mere om den senere, nu har jeg en seng der kalder, for sommerferien boed nemlig paa en tidsforskel der kan maerkes i ugevis - og i morgen kalder pligterne.

14 september 2014

Fest i gaden

For enden af vores vej ligger der et lille hindu tempel, bygget af en gruppe Sri Lankanske tamilere. Naar jeg gaar forbi morgen og aften kan jeg som regel hoere en lille klokke ringe bag den store traedoer i oestenenden af bygningen. Paa visse dage af aaret staar doeren aaben og jeg kigger nysgerrigt ind paa min vej.


I dag var der fest i templet og vi var saa heldige at vi lige praecis kom forbi da der virkelig blev pisket en stemning op.



Jeg er ikke helt sikker paa hvad festivasen gik ud paa, men de groenklaedte maend vuggede afsted med en stor guldfidus mens blomsterbladene vaeltede ned over dem.

video

Jeg haaber det lille stykke video, jeg fik taget ved et tilfaelde, kan ses. Ellers maa vi 'noejes' med de yderst farvestraalende billeder i stedet. 




Der var ikke bare blomsterblade i luften - der var ogsaa vand. Jeg kunne ikke se hvor det kom fra, men jeg har en fornemmelse om at en af 'praesterne' (eller hvad hulen man kalder dem i templet) stod med en kaempe balje vand og dyngede de groenklaedte maend til, med stor iver. Alle pigerne i deres fine skrud hoppede og hvinede for at undgaa at blive ramt. 

Jeg haaber ikke det regner i nat, for det ville da vaere hyggeligt at gaa paa arbejde gennem blomsterhavet i morgen tidlig. :)

En oplevelse for livet

For halvandet aar siden fandt vi en rigtig god yogaklasse faa minutters gang hjemme fra. Vores laererinde, Priscila, er helt og aldeles fantastisk; hun har en engels taalmodighed og er utroligt generoes med sin tid og viden.

Efter min operation i juli snakkede jeg med Priscila, som bad mig bestille en tid hos hendes egen laerer, Glenys, for at faa lidt instruktion om hvilke hensyn man skal tage til halsen efter saadan en omgang.


Dagen for den foerste lektion af fire kom endelig i dag. The Iyengar Institute of South London ligger en lille halvtimes gaatur hjemmefra og da vejret var saa fint, blev jeg enig med mig selv om at gaa derned.


Instituttet ligger i Deptford, som i mange aar har vaeret et meget forsoemt omraade. Som alle de andre forsoemte omraader i det indre London, har Deptford pludselig faaet en renaessance. Blandt alle de gamle og slidte bygninger, dukker nye og moderne bygninger op.


Bydelen er paa et rigtig spaendende stade lige nu. Pludselig begynder alle mulige projekter at dukke op, saa som en lille privat biograf bag denne snuskede facade. Lige pt er der nemlig ingen biograf i denne bydel og det er der nogen der har besluttet sig for at goere noget ved!


Om faa aar tror jeg naeppe vi ha denne slags maerkvaerdige butikker i bybilledet, hvilket er baade godt og ondt, men saadan synes jeg altid det gaar, naar et omraade bliver moderniseret.


Jeg haaber the Deptford Marbles (maleriet paa gavlen) faar lov at overleve moderniseringen, men jeg er ret sikker paa en del af de gamle butiksfacader falder. Nogen af dem traenger ogsaa voldsomt til at blive revet ned, men det goer nu ikke noget om nogle bliver sat i stand ogsaa.


Jeg var naer aldrig naaet frem til Yoga instituttet, da jeg havde alt for travlt med at foelge med i bybilledet og var lige ved at glemme hvor jeg var paa vej hen. Jeg var dog rimelig hurtigt fokuseret saa snart jeg gik ind gennem instituttets laage og var moedt med denne smukke lotusblomst mosaik, som er lagt i havegangen.


Glenys moedte mig i doeren og boed mig indenfor i hendes vidunderlige yogahule. "Du er heldig, for vi har besoeg af Shirly fra Israel", forklarede hun; "og hun er ved at skrive en bog om operationer og yoga" fortsatte hun og saa gik vi igang.

Det var foerste gang jeg var med i Glenys' klasse, men bestemt ikke sidste gang. Jeg forstaar nu bedre hvordan Priscila er blevet saa dygtig en laerer. Shirly viste sig at vaere, om muligt, endnu mere dygtig  og hun brugte lang tid paa at faa min hals til at ligge praecis som hun ville have den.

Efter tre en halv times yoga, vuggede jeg hjem paa en lille lyseblaa sky. Jeg foelte mig saa meget lettere i brystet end jeg har gjort siden Irene blev syg. Det er fantastisk hvor stor en indflydelse det fysiske har paa det mentale og vice versa.

Da jeg kom hjem soegte jeg paa Google, for at laere lidt mere om Shirly og hendes bog. Shirly har adskillige forskellige former for kraeft og har haft det i 25 aar. Hun er et af de mest inspirerende mennesker jeg nogensinde har moedt!

10 september 2014

Vi naaede det vi naaede!

I de sidste par uger har vi haft besoeg af den Canadiske del af familien. Det var foerste gang i 15 aar de havde faaet sig forvildet paa denne side af Atlanten, saa vi har holdt det ene gilde efter det andet. 


Det var vores bestilling at proeve paa at faa London vist frem saa godt som muligt, men det var lidt af en proevelse, for der var ALT for meget de gerne ville, til vi kunne naa det hele.

Oeverst paa oenskelisten stod et visit til the Tower, for at se det store blomsterhav i voldgraven. Der var kommet en hel del flere blomster til, siden jeg sidst var der, men der er stadig mange der skal 'plantes' inden vi naar til 11 November 2014.


Vi stod og kiggede lidt paa Tower Bridge og snakkede om hvor flot den var og pludselig fik jeg oeje paa et sejlskib 'bag' broen. I loebet af nul komme fem loed broaabningssirenerne og snart futtede det lille sejlskib igennem den aabne bro. Jeg elsker naar det lykkes med et hold turister.


Programmet stod i stor stil i flodens tegn, men tiden var saa knap. Vi naaede dog et hurtigt visit ved observatoriet i Greenwich, hvor vi havde udsigt til nogle af de flotte baade, som deltog i 'the Tall Ship Festival', som i aar gaestede byen. 


Desvaerre havde vi ikke lejlighed til at deltage meget i festivasen, men vi naaede da et hurtigt aftenvisit, hvor disen laa over floden, som i en gammel gyserfilm!


Canadierne rejste i gaar morges, med deres tunge kufferter pakket med oplevelser og gode minder. Jeg haaber det lykkes os at lokke dem herover igen snart, for uanset hvor skoent det er at besoege dem, er det altsaa ogsaa rart naar de kommer hid.

25 august 2014

Greenwich Music Time

Det sker jeg faar en rigtig knaldhamrendes god ide, det sker ikke tit, men det sker. For nogle maaneder siden saa jeg en ny musikfestival averteret, Greenwich Music Time, som sjovt nok skulle foregaa i Greenwich. Billetterne blev bestilt i loebet af ingenting, da jeg saa hvem stod oeverst paa plakaten til loerdag aften - Jools Holland. Manden er simpelthen genial!


I aftes begav vi os til Greenwich, som summede med folk, da vi efterhaanden var naaet til den fjerde og sidste dag af festivalen. Hvem end er kommet i tanker om at stramme saadan en affaere an maa vaere ret populaer med de lokale handlende!


Scenen og saederne var strammet an i gaardhaven paa the Old Royal Naval College, med udsigt bag scenen til Themsen og the Isle of Dogs. I sidste uge hoerte jeg pas nyhederne at da dagtemperaturen i mandags faldt under 20 grader, var det foerste gang i 76 dage det var sket. I gaar var vi bestemt ikke over 20 grader, men vi har raad for den slags og havde taget taepper med, saa vi ikke skulle sidde og fryse.


Vi havde slet ikke haft noedvendig at bekymre os om at fryse, for inden laenge var hele publikum paa foedderne og dansede. Jools Holland er en showmand af rang og forstaar at faa forbindelse med publikum. Han har altid et arsenal af gaester paa scenen og i aftes var ingen undtagelse; Marc Almond fra Soft Cell og Melanie C gav begge flere numre, naturligvis accompagneret af Jools Holland og band.


Vi glaeder os allerede til at se hvem der staar paa programmet til naeste aars festival - vi kunne godt snuppe Jools Holland igen. ;)