Kryds i kalenderen

Den olympiske flamme kom til landet i dag og fjernsynet er gaaet i overdrive og viser flammens faerd naermest skridt for skridt.

For nogen tid siden kunne man soege om at faa lov til at baere flammen paa en del af dens faerd og resultatet er blevet at rigtig mange helt almindelige og ganske ukendte personer skal baere flammen gennem det ganske land. Flammen kommer indenfor en times transport af 95% af landets husstande.

Vi var lige ind og se efter hvornaar flammen kommer vores vej, eller rettere to gader her fra og det er saa den 23. Juli - lige ved gaa paa arbejde tid. Det kan nok vaere at det kommer til at tage liiidt laengere at komme paa arbejde den dag, men det goer slet ingenting. Jeg synes da det er en suveraen undskyldning for at komme for sent paa arbejde: "undskyld jeg kommer for sent, men ehmmm... den olympiske flamme var i vejen". :)

Jubiii... jeg kan naesten ikke vente!

Londons dyreliv

For et par uger siden lagde jeg maerke til at der var et duepar, som byggede rede i et kaempe stort platantrae, lige uden for mit kontorvindue. Jeg sidder paa fjerde sal og kigger direkte ud paa et trae, som naar op til mindst ottende sal. Traeet er fredet og bygningen bygget rundt omkring traeet. Jeg har stor respekt for et trae, som kan forme en hel bygning!

For en uge siden lagde fruen (det er duehunnen, der ruger mest, ikke sandt?) sig paa reden, men forsvandt saa igen i nogle dage. I dag var hun tilbage og lavede en sjov dans, hvor hun rystede med roeven og jeg gik ud fra hun var ved at laegge aeg. Hun blev liggende hele eftermiddagen, saa jeg gaar ud fra der endelig er bonus. Jeg glaeder mig til at foelge den lille families opvaekst, uanset at jeg ikke kan snuppe duer paa gaden. I et trae er det helt ok. :)

Hjemme i haven var der ogsaa dyrebesoeg. Min elskee troede det var slut med raevebesoeg, efter vi satte stakit op, men saadan kan man jo tage saa fejl! Raeven gaar med snildhed balance paa toppen af stakittet, mens jeg griner og knipser billeder. Vi kan jo ikke lade vaere med at fascineres lidt af det lille roede par, som bare VIL have adgang til vores have.

Fedest!

Gaet lige hvem der har faaet Olympiade billetter. JUBIII!

Aftenens godnatbillede

Det groenne hjoerne paa mit skrivebord.

Genialt!

Jeg smuttede lige ind i det lokale shopping centre paa hjemvejen i aften og kom forbi noget, der fangede mit oeje. En raekke ehmmm... skabe (lockers - maaske: bokse?), men noget der ligner en pengeautomat og "amazonlocker" skrevet paa det oeverste skab. 

Det maatte jeg lige hjem og tjekke og det er sgi da et genialt koncept. Hvis man bestiller ting fra Amazon, kan man faa dem sendt til saadan en locker, i stedet for at sidde hjemme og vente paa leveringen. Naar pakken er ankommet, faar man tilsendt en email med en code, som skal bruges til at faa lockeren til at aabne. Der er tilsyneladende masser af dem rundt omkring i byen, men denne er nu den foerste jeg er kommet om ved. Hold fast, hvor bliver min kollega glad, naar jeg fortaeller hende om min opdagelse og joesses, som jeg synes det er smart!

Aftenhygge i Maj

Maj maaned sidste aar var helt fantastisk flot. Solen skinnede og her var varmt. Det kan man just paastaa er tilfaeldet i aar. Jeg har lige set paa nyhederne at over halvdelen af landet kan vente frost i nat - I MAJ MAANED! Normalt ser vi ikke frost efter marts.

Til trods for de vinterlignende tilstande sad vi alligevel ved havebordet og spiste ved den ualmindelige blomstrede plastikdug. Ja, det er det eneste spisebord (og dug) vi har haft i ret lang tid. Vores spisebod skal slet ikke staa der, der skal jeg have plads til at danse, eller hvad nu jeg kommer i tanker om midt i madlavningen. Om vinteren kunne jeg for eksempel ligge paa gulvet og studere stjernehimlen, gennem et af alle mine yndlingsvinduer. :)

Min elskede mener godt snart jeg maa begynde at stille noget af alt vores ragelse vaek, for han bryder sig simpelthen ikke om at have saa meget staaende fremme. Jeg mener nok lige fliser og lys under skabene er en stoerre prioritet, men saadan er vi jo saa forskellige.

Foerste prioritet er vi dog helt enige om - nemlig at lige saa snart sidste haand er lagt paa garagen, skal vi have ryddet spisestuen, saa vi kan flytte alle vores moebler, og andet jordisk gods, hjem. Efter sigende kan vi begynde at flytte ind i garagen i weekenden. Jubiii!

Hjemmeweekend i Davids tegn

Denne weekend saa et tegn paa at et helt normalt livsmoenster venter forude; i dag var nemlig en David soendag og dem har jeg godt nok savnet. Naar vores David kommer paa besoeg, foregaar alt i et sagte tempo og jeg faar bare saa meget gjort. At det saa ogsaa var den foerste weekend i fire vi tilbringer hjemme blev den ikke ringere af.

Det var ALT for laenge siden vi sidst havde set David og det er godt nok ogsaa blevet bemaerket. :) Det foerste tegn paa hvor laenge det var siden, var at se paa haaret! Min elskede er den der soerger for at David altid er nyklippet og ser ordentlig ud i toejet, saa nu har vi indviet barbersalonen i huset paa bakken og fuglene fik en hel del at bygge rede med!

Hele tre flyttekasser er pakket ud og jeg begynder saa smaat at faa styr paa koekkenet. Adskillige ting har haft mange hjem allerede, men det er sgi da svaert at beslutte hvad der er mest praktisk hoerer hjemme hvor. I det gamle koekken havde vi ganske faa skuffer, her er det skuffe/skabe det hele og det skal man lige vaenne sig til. Jeg naar det nok det hele, efter som min elskede paastaar at vi skal bo her for evigt. Han mener ikke han har energien til at saette et hus mere i stand. :)

I loebet af de naeste par uger faar vi nye naboer til den ene side. Jeg haaber de lader det udgaaede birketrae staa i haven, saa de residerende spaetter kan blive boende. Kig mod toppen af begge stammer og du kan tydeligt se hvor de bor. Det synes jeg er hyggeligt. I haven staar der ogsaa et kaempe stort trae, som ikke generer os, men er alt for stort til den have. Jeg haaber for dem og deres anden nabo at de faar den beskaaret kraftigt. Foreloebigt vil vi skynde os at faa malet stakittet til den side, saa vi kan bestemme hvad farve det skal vaere. Saadan har man lov at vaere saa snedig. :)

Fra Beirut til Babylon

Haven var egentlig det eneste ved vores hus som faktisk ingenting fejlede da vi flyttede ind. Det fik vi snart lavet om paa, for hvorfor i alverden skulle man goere livet nemmere for sig selv?

Ok, saa haven havde nogle mangler, men der var i hvert fald ikke ret meget der stod i vejen. Faktisk var der saa at sige intet i haven. Ikke engang en ordentlig graesplaene. Nederst i haven stod et halvraaddent trae og oeverst i haven et helt nyt aebletrae.

Det halvraadne trae maatte lade livet for vores nye "haveskur". Naah ja, der var egentlig ogsaa et skur, men det var altsaa saa mikroskopisk at vi umuligt kunne faa plads til alt vores habengut. En terrasse mente fruen ogsaa vi skulle have, saa alle murbrokkerne fra husarbejdet blev gemt, saa de kunne danne base for en saadan. Jeg skulle hilse at sige at haven har lignet Beirut en hel del over de sidste mange maaneder. Nu er der blevet ryddet op i skidtet og det der skal smides ud er smidt ud og til trods for det maaske ikke ser saadan ud paa billedet, saa er vi faktisk ved at have styr paa det.

Der mangler bare et enkelt panel i det nye stakit, saa er vi naesten faerdige med at forstyrre naboens have. Det lille aebletrae kommer rigtig til sin ret i hjoernet mellem stakit og terrasse og selv mit lille juletrae, som staar paa en midlertidig plads, skyder saa det er en fryd.

Det tager nok nogen tid inden vi kan paastaa at haven ligner Babylons haengende haver mere end Beirut, men det gaar helt sikkert og lidt langsomt i den rigtige retning. Jeg har simpelthen verdens dygtigste mand!

Yndlingsvindueskarmen

Weekenden blev indledt med besoeg af vore to yngste boern, som ringede og spurgte om der var plads til to mere ved aftenbordet. Der skulle ikke spoerges to gange, for vi vil da rigtig gerne de kommer og deler en kylling med os. "Hvor er her hyggeligt" sagde de begge, da de kom ind til det oplyste koekken, som stadig ser lidt tilfaeldigt ud, da huset jo er en byggeplads, men med lidt hyggelig belysning og gang i et par stearinlys kan man nu faa det meste til at se ganske haederligt ud.

Hyggelig var det helt rigtige ord til at beskrive aftenen, hvor kyllingen blev indtaget med et glas vin ved havebordet, paa de maerkvaerdige tallerkener vi nu lige har tilgaengelige. Jeg laante fire saet bestik paa arbejde, da vi flyttede ind og ny synes jeg sgi da den ene gaffel er blevet vaek, men saa er der kommet en anden til (hvor fra?), saa der var nok til at naa rundt. :) 

I denne weekend er vi blevet beriget med det mest fantastiske solskinsvejr, saa nu bliver der endelig lagt tag paa garagen i baghaven. Det synes jeg godt nok ogsaa vi har ventet laenge nok paa, men det er selvfoelgelig lidt traels at laegge tag i regnvejr.

Udsigten nyder jeg gennem vinduet som den kaere Faetter Fiks lavede min yndlingsvindueskarm til. Min elskede kalder den "det danske vindue" netop paa grund af karmen, som er dejlig dyb og har plads til baade blomster og stearinlys, akkurat som i danske vindueskarme.

Om et par uger har jeg en uge fri. Saa haaber jeg vi kan hente alt vores jordiske gods hjem fra opbevaringsstedet og endelig flytte ordentligt ind. Aaah, som bliver det bare dejligt.

Ingen svinkeaerinder

Jeg har altid haft for vane at tage den lange tur frem for at hoppe over hvor gaerdet er lavest. Da jeg var barn fik jeg tit formaningen "nu ingen svinkeaerinder paa hjemturen" og det var nok ikke helt uden grund.

I aftes havde jeg et aerinde i St James's, som ligger mellem Piccadilly og Trafalgar Square. Det er et rigtigt paent omraade, med masser af muligheder for svinkeaerinder, men jeg havde lovet at komme hjem og lave mad, saa jeg maatte styre mig og det er ikke nemt!

Der var saa meget blaa himmel, saa mange roede busser, saa mange sorte taxaer og saa mange gule Portland stone bygninger, der bare ikke var til at modstaa med en fotolinse. 

Vejret har virkelig vaeret saa utroligt ringe saa laenge at saadan en solbeskinnet aften slet ikke var til at staa for. Til trods for min korte gaatur, noed jeg den i fulde aandedrag. Linsen kan jeg heldigvis sagtens svinge, mens jeg suser gennem gaderne.

"Hvad bruger du alle de billeder til" bliver jeg tit spurgt, naar nogen opdager praecis hvor ufattelig mange billeder jeg tager og mit svar er og bliver "lidt af hvert". Det kan godt vaere jeg sletter samtlige billeder naar jeg kommer hjem, men billederne skal da lige tages foer de kan slettes.

Trafalgar Square tager sig altsaa utroligt godt ud i aftensolen. Der var vidunderligt stille til en afveksling, med masser af plads til at billedfere.

Jeg siger ingenting om hvor mange billeder der ar i kassen, da jeg naaede stationen, men svinkeaerinder - ahemmm... dem var der ingen af; well, naesten ingen. :)