fredag den 25. april 2014

Flora og fauna

Udtrykket 'Flora og fauna' moedte jeg vel foerst i biologiklassen, i det forrige aarhundrede. Jeg har altid synes det lyder saa flot og maaske er min interesse for samme, eller rettere, min forkaerlighed, vaekket af netop de ord.


Hver dag laegger jeg maerke til flora saa vel som fauna, hvor end jeg kommer frem. Paaske blev tilbragt i et land med en fantastisk flora og faktisk ogsaa en interessant fauna - nemlig Irland. Mere om det ved lejlighed, jeg har tonsvis af billeder med hjem, men skal liiige have tid til at sidde og nusse med dem.

I morges skinnede solen paa den nyligt udsprungne guldregn. Det er saadan et smukt trae, men jeg husker endnu med gru alle skraekhistorierne fra 70erne, hvor de smukke traeer blev fjernet fra skolerne landet over, i stedet for at laere boernene om traeet og forskellen mellem det spiselige og det uspiselige...


Da jeg gik hjem fra stationen til aften fik jeg oeje paa en hejre, som gik og soppede i River Quaggy, som loeber gennem Lewisham. Det er laenge siden jeg har set en hejre, men da vi boede i det gamle hus, saa jeg dem faktisk tit. Fuglen gik helt uforstyrret og holdt oeje med et eller andet i det groenne, som haenger ned mod vandet. Jeg havde ikke tid til at blive staaende laenge, da der stod yoga paa programmet, men jeg naaede dog lige at faa et billede med hjem i kassen.


Da jeg drejede om hjoernet til Lee High Road, hoerte jeg den hyggelige klapren af hestesko mod vejen. Vi bor taet paa Lewisham politistation, som siges at vaere Europas stoerste og som ogsaa huser en god flok politiheste. Politihestene er meget velkomne i min verden; jeg synes de giver noget helt unikt til den lokale fauna, noget som passer saadan en bonderoev som mig lige paa en studs. :)

lørdag den 19. april 2014

God paaske

Paaskeferien bliver I aar en enkelt dag laengere end saedvanligt, det er ogsaa ved at vaere laenge siden det har vaeret jul, saa jeg synes jeg traengte til lidt fridage.

Traditionen tro vil jeg 'fejre' paasken med chokoladeharer og paaskeaeg.


Det er ikke paaske uden. ��


Det goer heller ingenting naar vejret atter sig, som det goer her I det Irske, hvor vi har en rund foedselsdag at fejre her I paasken. 

God paaske alle. 

søndag den 13. april 2014

Spunkens foedselsdag

I gaar var det Spunkens tur til at fylde aar, saa vi staevnede syd paa i eftermiddags, for at overraekke en lille gave til den bette mand.


Spunkens fysiske udvikling er milevidt foran hvor Bebsen var i den samme alder, saa vi havde koebt en lille balancecykel til ham, som egentlig er beregnet til boern paa 3-6 aar, men som han nok skal faa styr paa inden laenge, for han baade loeber, hopper og sparker maalbevidst til en bold, saa den render i en lige linje. Ringeklokken var isaer en succes, specielt naar man kunne betjene den med tommelfingeren, lige som Grandad gjorde. :)

Sproget volder Spunken lidt flere vanskeligheder, men han har efterhaanden fattet at det faktisk er rigtig praktisk at kunne snakke, for man kan faa folk til alt muligt, hvis de ellers kan forstaa hvad man siger! Efterhaanden er vi allesammen rigtig gode til at forstaa hvad barnet siger, men det er udelukkende fordi vi kender ham. Grandad giver dog ikke saa let op og gik i dag igang med at laere ham at sige 'hammer, skruetraekker, svensknoegle' osv. Det tror da pokker det stakkels barn holder lidt igen. :)


Bebsen har altid elsket at tegne og skrive og pludselig har Spunken ogsaa fattet farvekridtene. Jeg er spaendt paa at se om det bliver noget han gider beskaeftige sig med i laengere tid ad gangen, for det ser da ud til han har talent...

torsdag den 10. april 2014

Et historisk oejeblik

I sommeren 1989 flyttede jeg til London. Det er efterhaanden snart 25 aar siden og der er sket rigtig meget paa den tid - ikke bare paa det personlige plan, saa sandelig ogsaa paa et internationalt plan.


Da jeg havde boet her i ni maaneder begyndte en kaempe konflikt med IRA - ja, konflikten var naturligvis gammel og jeg ved faktisk ikke hvad gjorde at konflikten blev trappet op paa lige det tidspunkt, men det gjorde den - og det sagde BANG! Det tog faktisk overraskende kort tid at vaenne sig til at bo i en konfliktsituation, hvor bomberne kunne ramme hvor det skulle vaere, naar det skulle vaere. Jeg maerkede naturligvis kun bomberne i London, men IRA var jo ikke alene om konflikten - it takes two to tango...


I gaar havde jeg lejlighed til at overvaere et lille stykke verdenshistorie; et stykke verdenshistorie som jeg har oensket mig at se i mange aar. Lidt over middag gik jeg ned til Downing Street og strammede mig an sammen med alle turisterne.


Jeg stod og holdt oeje med den hoeje betjent i billedet her, for det var hurtigt klart at han var bossen. "Jamen, jeg har slet ikke faaet at vide de er koert' sagde han til en anden betjent og saa blev vi hunset ud til siderne, mens der blev floejtet hoejt i betjentenes floejter.


Fem outriders (motorcykelbetjente?) dukkede op, skarpt forfulgt af den Irske President Higgins og en flok sikkerhedsvogne. President Higgins er paa statsbesoeg, som den foerste Irske president nogensiden. Processen startede for et par aar siden, da dronningen foretog sit foerste statsbesoeg i den Irske Republic og nu har hun saa et returbesoeg her til lands.


Jeg fyrede et par billeder af, da folk begyndte at stroemme ud af bilerne og se lige hvem jeg fangede...


Jeps, hvis man zoomer ind kan man se Statsminister Cameron og President Higgins give haand! Jeg er simpelthen saa glad for det endelig er lykkedes. Det er maaske svaert at forestille sig hvor meget saadan noget betyder, hvis man ikke selv har levet igennem den tid, men jeg lover det er stort!


Da jeg gik tilbage op mod Trafalgar Square foelte jeg naesten som om jeg svaevede lidt over fortovet.   Det var helt klart at mange af de turister der stod ved Downing Street slet ikke havde nogen anelse om hvad de lige havde overvaeret, men vi var et par stykker, der gav hinanden et vidende nik og et kaempe smil.

Fred tager tid - men det er vaerd at vente paa!

søndag den 6. april 2014

Paa jagt efter en furbo

For nogen tid siden saa jeg et opslag paa en Facebook gruppe fra Fur, om en furboknaegt, som doede under anden verdenskrig og er mindet i London.


I aftes havde jeg lejlighed til et lille visit ved mindestedet og saa kunne jeg da ikke dy mig for at lede efter ham, vi er jo ikke saa mange furboer i London, saa vi maa staa sammen! ;) Mindestedet er kaempestort og ligger paa den modsatte side af vejen end the Tower of London. Mindstedet gemmer paa en 35-40,000 navne, saa der er nok at tage hul paa.


Paa de mange tavler staar der navn efter navn paa soefolk, som mistede livet under en af de to verdenskrige og som ikke har anden grav end havet. Da jeg ankom var det ved at blive moerkt og jeg havde ikke helt gennemskuet at alle navnene ikke bare var skrevet i alfabetisk orden, men i alfabetisk orden under det skib de hoerte til. At monumentet saa ogsaa er delt op i foerste og anden verdenskrig var ogsaa nyt for mig. Det viser sig at monumentet foroven er det for 1. verdenskrig...


Jeg havde egentlig opgivet aevret, da jeg selvfoelgelig ikke vidste hvilket skib jeg skulle lede efter, men saa slog staedigheden til! Jeg snuppede min udemaerkede mobiltelefon og soegte, naivt, paa soldatens navn og 'hvilested' og i loebet af ingen tid kunne jeg give mig til at lede efter panel nr 64... Efter nogen tid gennemskuede jeg systemet med inddelingen af verdenskrigene og fandt ogsaa panel nr 64.


'Dyhr S.' var bare 20 aar, da hans skib, Leise Maersk,  blev ramt af et missil fra en tysk ubaad i November 1940 og han og 15 andre maatte lade livet. Til trods for jeg naturligvis aldrig har moedt den unge mand, kunne jeg nu ikke lade vaere med at stryge fingrene over hans navn, tage ham lidt til mig og sende ham en venlig tanke. Stakkels knaegt, han kunne nu godt vaere blevet tildelt lidt flere aar!


Mindetavlen vender mod sydvest og er placeret i en lille solplet lige ved siden af et stykke af Londons romerske bymur. En dag vil jeg saette mig paa baenken og spise en is!

mandag den 31. marts 2014

Sommertid

Sommertiden er over os og beloennede os prompte med et par og tyve grader i dag, dog under en del skyer i eftermiddags. Min elskede havde et par aerinder over middag, saa jeg tog med ham, i haab om at han kunne lokkes med paa en lille udflugt bagefter.


Han er ikke saa svaer at lokke med, saa inden laenge stod vi oppe i Greenwich Park og kiggede paa daadyr og kronvildt. 'Den ser lidt sloej ud' bemaerkede bydrengen, som fluks blev belaert om at vinterfrakken er paa retur, derfor det forpjuskede udseende. 'ATCHU!' loed der fra det lille daadyr; den saa helt forskraekket ud... :)


Krondyrene var aabenbart ikke interesserede i at blive smittede, saa de holdt sig paa afstand i dag. Det var jeg ikke helt tilfreds med, men det var de helt og aldeles uinteresserede i!


Foraaret kom saa pludseligt i aar og ALT staar i fuldt flor. Jeg er saa aarstidsforvirret, for saa mange af de ting der staar i blomst nu burde foerst goere det om en 6-8 uger, hvis fotoalbummet er noget at doemme efter fra forrige aar.


De smaa blaa klokker har saa speciel en kuloer, at man skulle tro de havde staaet i frugtfarve, men med mindre de altid bliver vandet med frugtfarve, saa maa jeg gaa ud fra de virkelig har saa hvas en kuloer. Jeg har en ide om at alt det vand vi har faaet i vinter har givet mere kuloer en normalt; jeg synes det hele er saa staerkt i farverne.


Der var flere blomster og hvasse kuloerer da vi kom hjem. Det er mors dag i dag og jeg er verdens heldigste en af slagsen!

torsdag den 27. marts 2014

Det tager form

Sidste foraar puklede min elskede stadig som en gal, for at faa ikke bare huset, men ogsaa indkoerslen og haven til at tage form.


Sidst i marts ankom der en morgen en lille Bobcat i indkoerslen og snart var her klar til at laegge fliser og etablere et blomsterbed. Maendene puklede som gale med fliselaegningen og nogle uger senere fik vi jord i bedene, som langsomt blev plantet lidt til.


Da jeg kom hjem her til aften, kunne jeg pludselig konstatere at alt det haarde arbejde var hele besvaeret vaerd. Alt staar pludselig med blomster og blade og ligner en kvart million - ok, saa det er maaske en kvart million Italienske lira, men ilywl!

søndag den 23. marts 2014

Turen gik til Richmond upon Thames

Twickenham ligger i det syd/vestlige London, omkring en 25-30 km her fra. Det er ikke et sted jeg nogensinde har frekventeret, men i gaar havde jeg en lille udflugt dertil og det er bestemt ikke sidste gang jeg har tilbragt en dag der.


Vi var paa besoeg hos en veninde, som tog os ud paa en gaatur i omraadet. Vejret var helt perfekt til en tur til fods og det flotte omraade gjorde godt til oejnene ogsaa. Gaaturn strakte sig over noget der ligner godt 10 km, saa der blev travet igennem.


Turen startede ved Richmond Lock, som er den oestligste sluse i Themsen, altsaa den taettest paa London. Themsens tidevand naar saa langt ind i floden som til omkring denne sluse, saa der har vaeret travlt i forbindelse med de store oversvoemmelser tidligere paa aaret!


Jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at tjekke konstruktionsaaret for Richmond Bridge, da jeg ikke rigtig kunne saette en alder paa den bare ved at kigge paa den. Det viste sig den er fra 1777, saa det var ikke saa saert. Den er smuk i sin enkelthed - og saa maa man sige den er bygget til at holde!


Paa og ved floden var der adskillige tegn paa det skraekkelige vejr og oversvoemmelserne vi har haft i vinter. Klik ind paa billedet ovenover og foran den lille oe ligger der en hus-U-baad!


Vejret i gaar saa naermest sommerligt ud og der var masser af folk ude i vejret, men jeg var nu glad for jeg havde baade en ulden frakke, hat og handsker paa. For det ikke skal vaere loegn naaede vi baade at blive regnet og haglet paa, men det blev turen heldigvis ikke ringere af. :)


De mange 'garager' (hvad hulen hedder en garage til en baad?) langs floden gemmer paa alskens forskellige kajakker og kanoer, som sikkert snart skal i vandet. Jeg fik desvaerre ikke et rigtig godt billede af en af de trationelle Thames robaade, ogsaa kaldet en 'Thames skiff', men for de nysgerrige kan de ses paa dette link. 


Paa turen op gennem Richmond Park fik min veninde oeje paa denne lille markoer paa stien. 10 miles til St Paul's stod der paa jorden og 'St Paul's Vista' paa paelen foran. Laeg maerke til korridoren i de hoeje traeer i baggrunden...


The St Paul's Vista fra Richmond Park er en af de fredede "synslinier", hvor man ikke maa forstyrre udsigten til St Paul's Cathedral. Kuplen paa St Paul's ses ganske tydeligt mellem traeerne, til stor glaede for de der opdager udsigten.


De der ikke lagde maerke til udsigten til St Paul's saa saa meget andet - f.eks. skovanemonerne i fuldt flor; jeg havde lyst til at grave dem allesammen op og tage dem med hjem til min egen have. :)

Skulle jeg bo et andet sted end hvor jeg bor, kunne Richmond meget gerne komme under overvejelse! :)

søndag den 16. marts 2014

Ud i det blaa

Foraaret er over os saadan rigtig for alvor og i eftermiddag gik vi ud i vejret og fik os en mundfuld frisk luft eller to.


Turen var den saedvanlige, men det bliver den nu ikke vaerre af. Vi er saa heldige at bo i gaaafstand til baade Blackheath og Greenwich Park og det kan man altid faa en god tur ud af.


Oppe ved et hjoerne af Blackheath ligger Pagoda Gardens. Jeg ved ikke hvad der kom foerst, det Japanske pagodehus eller navnet paa vejen, men hvis man kigger til venstre for postkassen, ses et fedt  kaempehus i Japansk stil. Jeg kunne godt taenke mig at kigge lidt naermere paa det hus - ogsaa fra indersiden!


Oppe paa Blackheath er der altid masser af drager i luften. Mange saetter de store faldskaermslignende drager op og koerer paa skateboardlignende vogne paa jorden, trukket afsted ved dragens hjaelp. Dragen med det flotte ansigt fik mig til at taenke paa de drager vi fik som boern. Jeg var faktisk en helt habil dragebygger i tidernes morgen. Mine havde dog ikke saa flotte billeder. :)


Greenwich Park skuffer aldrig - heller ikke i dag. Der er mange forskellige traesorter i parken og flotte haver med rhododendron, roser og mange andre blomster.


Parakitterne er der ogsaa - og der er mange af dem. Uanset at jeg efterhaanden har haft dem i haven i over 20 aar, saa synes jeg stadig de er saa specielle og eksotiske! De er nemme at finde, for de har saadan et hoejt og ikke saerligt paent skrig. :)


Vi ventede ikke til solen var gaaet helt ned, for vi var sultne og skulle hjem og have noget i skrutten. Der var rigtig mange folk i parken og pic