Konfirmationssaesonen i Danmark

I England har vi ikke den samme tradition for daab og konfirmation, som i Danmark. Jeg tror kun jeg har deltaget i to barnedaab og en enkelt konfirmation her i UK paa knap 30 aar; den ene daab og konfirmationen var for et barn af dansk herkomst, mens den anden daab var for et engelsk barn. 

Mine kolleger glor maabende, naar jeg endnu engang bare liiiige skal til Danmark et smut for tredje gang paa lige saa mange uger. I sidste weekend havde jeg en tur til Sjaelland til en konfirmation,  i denne uge har vi vaeret afsted igen, denne gang til Salling, og om 10 dage skal vi afsted igen til en i Skive. 

Jeg elsker alle de smaa ture, hvor jeg lige naar at hilse paa diverse familiemedlemmer og faar udvekslet detaljerne i alle de historier vi har faaet fortalt om hinanden fra diverse andre familiemedlemmer. Nogen har mistet, nogen venter barn, andre skal giftes eller skifte arbejde og vi faar naesten det hele med, til trods for den fysiske distance.

Paa vores lynture naar vi faktisk en hel del. Min kaere fader synger i et arsenal af kirker i hele Salling og har altid lige en lille sangaften eller speciel gudstjeneste oppe i aermet. Denne gang var der 'Sangens aften' i Grinderslev Kirke, hvor der baade blev sunget for os og vi selv skulle igang. Alle sange og salmer kom fra Folkehoejskoles Sangbog og jeg skraalede med, det bedste jeg havde laert. Jeg lover ikke det loed koent, men for hulen hvor jeg noed det.

Jeg plejer altid lige at vaere et smut paa kirkegaarden, naar jeg er paa Fur, men i nytaar, da vi var der, kom jeg til at springe over - der var andre ting paa programmet. Denne gang tog jeg tiden til at gaa en lille tur rundt med min soede moar. Vejret var vidunderligt; det var godt nok koldt, men solen skinnede som en besat!

Jeg elsker den lille gaatur op til kirken. I teorien tager det ikke mange minutter, men jeg straekker turen lidt, saa jeg kan nyde udsigten ogsaa.

Hjemme paa matriklen er udsigten ogsaa helt i orden og haven helt uimodstaaelig. Det er ikke svaert at regne ud, hvor jeg har min forkaerlighed for blomster fra!

Havneudviddelsen paa Fur skulle vi ogsaa lige have med, men da vi naaede saa langt havde vejret aendret sig en hel del i negativ retning! Jeg gaar staerkt ud fra vi faar masser af varme og sol naar vi kommer i naeste uge, saa jeg kan gaa en tur ud paa den nye mole og se hvordan verden ser ud fra den vinkel.

En af mine svigerinder siger altid 'hvis du ikke bryder dig om vejret i London, saa vent et oejeblik'. Det samme kunne i hoej grad siges om Fur i torsdags! Vi naaede alt fra hoej solskin til regn, slud, sne, lyn og torden!

Vi naaede endnu et kulturelt indslag i programmet torsdag aften, hvor der var dans i gaden i Skive, i anledning af handelstandsforeningens (formoder jeg) 'Skive by night' arrangement, hvor min smukke niece skulle optraede. Heldigvis holdt vejret sig nogenlunde i skak mens dansen stod paa. De varme hveder var vi kommet til at invitere os selv paa hos en af mine broedre. Den tradition havde 'vi' ikke oplevet foer, saa det var spaendende - og saa smagte det da fortraeffeligt. :)

Fredag morgen fik vi et lift med kirkesangeren til Selde, hvor konfirmation nummer to skulle finde sted. I tidernes morgen gik jeg i skole i Selde i tre aar. Skolen ligger lige ved siden af kirken, men hvis ikke det var fordi jeg er godt kendt lokalt, havde jeg aldrig lagt maerke til det er den samme kirke, som stod der dengang. Det er ufatteligt saa stor en forskel lidt udtoemning i traeerne kan goere.  Udsigten fra Selde kirke ned over Limfjorden og Fursund er simpelthen intet mindre end smuk!

Smuk var ogsaa den gestus foraeldrene til konfirmationen gjorde for deres boern. Der var vel en 8-10 konfirmanter og hele baduljen blev de hentet sammen i en Limousinetingest (teknisk forklaring: den var hvid!) og sammen blev de koert ud til alle deres respektive fester, hvor gaesterne stod parate til at modtage dem. Kan I forestille jer saadan en flok 13-14 aariges oejne, da det gik op for dem hvad der skulle ske? Jeg var vildt imponeret!

Udsigten fra min middagsplads var ikke mindre imponerende. Fra Fursundhallens festlokale har man udsigt over Sallings fede jorde, saa langt oejet raekker. Det er ikke det vaerste sted at sidde og nyde de mange taler og sange i dagens anledning, med et rigtig godt maaltid mad og dejligt selskab.

Inden vi fik os set om var onsdag blevet til loerdag og det var tid at pakke taskerne og staevne i sydlig retning igen. Det er utroligt hvad man kan naa paa et par dage, med et minimum af planlaegning.

Jeg ved godt der er en del problemer med Ryanairs indtogt i Danmark, men for hulen som er jeg taknemmelig for deres eksistens og deres billige billetter! Med de priser kan jeg deltage i familie og venners festdage uden at blive ruineret - og jeg elsker det!

Tak for denne gang allesammen - vi kommer lige straks igen. :)

Godt nytaar 2015

Det er vidst paa tide at faa bloggen hevet ind i 2015 og faa oensket godt nytaar til mine forsoemte laesere. GODT NYTAAR!

Nytaaret blev fejret paa Fur, hos mine soede foraeldre - lige der hvor vi aller helst ville vaere lige den dag. De sidste to aar har ikke vaeret gode for vores familie og lige netop derfor var det vigtigt for os at byde 2015 velkommen, saa det kunne maerkes.

Bordet blev pyntet op til narrestreger, med ildematchende serpentiner (jeg var lidt sent ude i ae Brugs!) og nedtaellingslys, som vi nu ved skal taendes i rimelig god tid, hvis man har taenkt sig de skulle vaere parate til midnat; underholdningsvaerdien var der bestemt ikke noget galt med! :)

Nogen leverede kransekage til midnatsnydning, mens andre stod for drinks baade med og uden alkohol og klokken tolv tog vi alle en dyb indaanding og lagde 2014 i den del af hjernen hvor den hoerer hjemme - nemlig i minderne. Ok, saa det var maaske ikke muligt at goere i et aandedrag og det gav ogsaa et temmelig dybt stik i hjertet, men vi fik begyndt og gik 2015 i moede med et aabent sind og hoeje forventninger.

Nu er vi hjemme igen og i morgen starter hverdagen. Det goer slet ingenting, jeg elsker hverdagen!

P.S. Et naerbillede af den alkoholfri champagne. Jeg kan konstatere at det med alkoholfrie drikke til voksne ikke er noget man goer i i DK, men saa er det jo godt man selv kan tage affaere!

Fur rundt paa fire hjul

Da vi for nogle aar siden havde kobberbryllup, havde vi slettet oenskesedlen, men ikke desto mindre blev vi temmelig begavede og blandt alle de mange gaver var der adskillige gavekort. Et af de gavekort indloeste vi i sidste uge. Heldigvis var udloebsdatoen rimelig lang og giveren af den taalmodige slags... :)

Paa gavekortet var vi blevet lovet en tur Fur rundt, ikke den saedvanlige gaatur, men en koeretur, som grangiveligt er noget laengere end de 28 km vi plejer at gaa.

Vi tog faergen til Salling og begyndte koereturen med uret, hele vejen rundt om vores lille oe. Foerste stop paa turen var et sted hvor jeg aldrig har vaeret foer, eller rettere, jeg har koert forbi mange gange, men da saa der ganske anderledes ud... Grynderup soe har vaeret toerlagt i omkring 150 aar og er nu soe igen, til glaede for det lokale fugleliv - og diverse forbipasserende.

Vi koerte op gennem Glyngoere og over Sallingsundbroen til Mors, hvor vi fandt ind omkring det smukke Hoejriis slot. Slottet er endnu et af de steder som har aendret sig en hel del siden jeg gik Fodslaw marcher i 80erne!

Efter turen op over Mors naaede vi til Vilsundbroen, som foerer fra Mors til Thy. Vilsundbroen glemmer jeg ALDRIG hvordan ser ud, for da jeg var barn og vi skulle koere over den, spurgte min far henslaengt hvordan vi havde forestillet os vi skulle komme over og jeg saa i aanden for mig at vi skulle koere over bulerne. Denne gang var der en bule paa broen - den skulle nemlig aabne for en lystsejler, lige som vi skulle over. :)

I Thisted passerede vi Svend Burgerfris restaurant fodkold. Vi havde andre lunchplaner, men naeste gang jeg kommer til Thisted vil jeg et smut ind omkring Svends burgerfri poelsebod, for at faa mig en ristet hotdog med det hele. :)

I stedet for at foelge hovedvejen, tog vi de gamle veje ind gennem alskens skoenne smaa byer og ud over daemningerne ved Loennerup og Oesterild fjord. Til trods for jeg er foedt og opvokset med udsigt op over Thy, anede jeg ikke der fandtes saa smukke omraader deroppe - men det goer der og jeg kan virkelig anbefale en tur i omraadet naar lejligheden sig byder.

Vi stoppede ved vikingeborgen Aggersborg, hvor der er lavet et rigtig fint lille museum ved kirken. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men det var bestemt ikke hvad vi fandt. Udstillingen er saa professionelt udfoert og er virkelig informativ. 'Har de ikke en kollektkasse' spurgte min elskede, for han ville gerne have givet en skilling til den flotte udstilling, men den mulighed havde vi ikke; i stedet maa vi noejes med at anbefale stedet paa det varmeste.

Mellem traeerne lige syd for Brovst fandt vi endnu et slot, nemlig Kokkedal slot. Kokkedal slot er endnu et af de steder der har aendret sig drastisk siden jeg boede paa de breddegrader, ja ikke fordi jeg nogensinde havde vaeret der, men ikke desto mindre... Slottet er nu et hotel og har en meget berygtet swimmingpool - i den gamle ajlebeholder!

Vejret saa temmelig truende ud mod oest, men vi begav os ufortroedent videre, da sulten lige saa langsomt var ved at indfinde sig og vi havde en helt bestemt destination i tankerne.

Destinationen var Gjoel kro, som kunne servere en kaempe og laekker aeggepandekage med det hele. Gjoel er en interessant lille by, som er kendt for mindst tre ting som den gennemsnitlige dansker vil genkende.

Foerst og fremmest dannede den lille by ramme for store dele af 70ernes tv-serie 'Fiskerne'. Yderligere og jeg maa indroemme jeg aldrig selv havde lavet forbindelsen, men Goel (som i dette tilfaelde er stavet uden 'j') Poelser ogsaa stammer fra Gjoel - altsaa denne her i Vendsyssel.

Sidst men ikke mindst er Gjoel hjemby for de famoese smaal Gjoel trolde (ogsaa kendt som Dam trolde), som jeg i alle mine voksne aar har troet var fra Norge! Jeg snuppede et par af de smaa trolde med hjem til vores egne to smaa trolde, Bebsen og Spunken. ;)

Mens vi indtog vores aeggepandekage soergede vejrguderne for at der ikke blev toerke i Vendsyssel. jeg toer slet ikke taenke paa hvor mange milimeter der kom mens vi sad der, men det er helt sikkert at der ingen sandstorm blev den eftermiddag!

Det regnede hele vejen ned gennem Noerresundby og Aalborg, saa vi blev enige om at det efterhaanden var laenge nok siden vi var koert hjemmefra og begav os til Hvalpsund for at fange en faerge til Sallingsland. Da vi var naaet saa langt, var solen fremme igen og jeg kunne slet ikke modstaa en tur ned for at roere lidt ved Limfjordens klistrede vande.

Det var en traet bilfuld folk der kom hjem med faergen den aften - traette og indtryksmaettede med saa mange flotte billeder paa nethinderne.

Tak for turen mor og far - den var hele ventetiden vaerd!

Kom maj du soede milde...

Efter en dejlig weekend i det smukke Nordsjaelland med baade en yndig konfirmation og et skoent ophold hos min kaere broder og frue (tak for sidst, alle maend, kvinder og boern), drog vi i dag atter over broerne til hovedlandet.

Jeg forklarede til min elskede at vi, ifoelge Sjaellandske munde, var paa vej mod det 'moerke Jylland'. Han mente nu ikke vi kunne komme nogen steder meget moerkere i 'dagslys' end hvor vi var. Paa Sjaelland var himlen sort som kul og Fyn kunne vi naesten ikke se gennem regnen. Jeg maa indroemme det egentlig heller ikke saa meget bedre ud nede i trekantsomraadet - men, jo laengere mod nord vi kom, jo lysere blev himlen...

Da vi naaede saa langt som til Fur, var vejret naermest perfekt (om end billedet blev en kende skaevt!), men det overraskede jo ingen. ;)

Maj kan altsaa vaere baade soed og mild - isaer naar den nydes paa Fur. :)

Lynvisit paa Fur

Weekenden staar I konfirmationens tegn, hvilket udloeste en lynhurtig Furtur. Alt for kort, men for hulen hvor er det altsaa godt for baade krop og sjael. 

Vi vender frygteligt tilbage, meget snart!

Paa tur i barndommens gade

Sidste uges stod paa en dejlig Furtur, med hele familien - altsaa tre generationer. Min elskede og jeg koerte til DK tirsdag aften og de unge mennesker med smaafolk dukkede op torsdag til soendag.

Vi havde vaeret saa svineheldige at faa lov at bo lige ved Langstedhuller, som er mit aller yndlingssted i hele verden. Vejret teede sig som sommervejr goer i NordEuropa, men det tog vi med stort haar og klipklapper paa foedderne!

Da jeg var barn var jeg meget optaget af naturen, isaer hvad man kan finde i et vandhul og jeg var heldig nok til at bo nabo til to af slagsen. Mit foretrukne vandhul ligger paa jorden til det hus vi havde laant og jeg blev bare saa glad da jeg fandt en lille bitte nyskabt froe, som garanteret er efterkommer af nogen af alle dem jeg har opdraettet over aarene. :)

Jeg snuppede lige min bror ved haanden og gik en hurtig tur rundt om det lille vandhul, som vi nu altid har kaldt en soe, uanset stoerrelsen! :) Naturen er ikke blevet mindre skoen ved 'min' soe, siden koeerne ikke laengere har adgang til kanten. De kunne simpelthen faa bredden jogget helt i smadder og saa var de ikke altid heeeelt opmaerksomme paa hvor de efterlod deres efterladenskaber!

Hele familien noed miniferien i fulde drag. Spunken og Bebsen noed de mange onkler, tanter, faetre og kusiner (eller hvad hulen nu de er til hinanden) og ikke mindst noed de at besoege Oldemor og Oldefar.  Jeg har naturligvis et tons billeder, som jeg glaeder mig til at vise boernene, saa vi kan huske hvem der er hvem. En Furtur er godt for sjaelen - for baade unge og gamle!

Soendagsskole paa Skive Bibliotek

Min pludselige Danmarkstur gav mig chancen for soendag at deltage i en af Irenes haekleworkshops paa Skive Bibliotek, hvor hun underviser en 3-4 gange om aaret.

Det er mindst 25 aar siden jeg sidst har sat fod paa Skive Bibliotek og jeg skal ikke sige andet end der er sket en drastisk aendring siden da. For det foerste er biblioteket flyttet, for det andet er det nok tre gange saa stort som det var foer. Det er det suveraent flotteste bibliotek jeg har set i meget lang tid!

Bygningen er lys og venlig, med mange spaendende vinkler og godt lys. Jeg havde ikke tid til at inspicere hele bygningen, men alt hvad jeg saa var vildt imponerende.

Boernebiblioteket fik den 7-aarige Tina frem i mig igen. Jeg havde lyst til at stille mig ind i kabyssen paa Rasmus Klumps gode skib Mary og lave pandekager dagen lang. Taenk sig at have saadan en legeplads med boeger til raadighed for sine boern.

Dagens workshop havde temaet "living" og som altid sprudlede Irene med ideer og inspiration til alle mulige forskellige emner. Vi proevede nogle af teknikkerne af og blandt andet laerte vi at lave en lille kurv med en kant, saa den kan staa. Jeg gad vide om jeg nogensinde faar den ide, der prompte byggede sig op i mit hovede, foert ud i livet?

En af de mange teknikker vi studerede er den genkendelige bedstemorfirkant, eller rettere - det var i hvert fald faconen, for vi skulle nemlig haekle med fire traade i en spiral, som skulle ende i en firkant...

Spiralen fangede jeg lige med det samme. Ja, det vil sige jeg skulle liiige laere et lille opstartstrick, men saa snart det var paa plads, kunne jeg lave spiraler til jeg var blaa i hovedet.

Paa mirakuloes vis lykkedes det mig at faa en rimelig firkantet firkant ud af mine strabadser og fluks begyndte jeg at droemme om et saengetaeppe haeklet udelukkende i spiralfirkanter. Tak for en fantastisk dag Irene - jeg glaeder mig til naeste gang!

En fin afslutning

Loerdag boed paa hoej solskin, blikstille vand og en sagte frost. Vi kunne ikke have bestilt det bedre, taget i betragtning at vi havde en begravelse vi skulle have overstaaet loerdag formiddag.

Kirken var fyldt til sidste saede, der var et utal af blomster og en fantastisk praest. Til trods for praesten ikke kendte den afdoede holdt hun en smuk og personlig praediken, som helt og aldeles fangede min morbrors aand; der var ikke et oeje toert!

Efter at have spist frokost paa Regitzesminde med den naermeste familie gik vi en tur langs stranden til havnen.  Vandet saa indbydende ud, men da jeg maerkede paa det var det lynhurtigt klart at det ikke var badevejr!

I stedet for at hoppe i fjorden fortsatte vi vores faerd op til kirkegaarden, hvor alle de smukke begravelsesblomster var blevet lagt ud paa graven. Det er altsaa roerende at taenke paa alle dem der enten lagde vejen forbi, sendte en blomst eller gjorde begge dele. Begravelser er en underlig fisk, lige saa lidt som jeg havde lyst til at tage med, lige saa glad er jeg for jeg gjorde det. Det var en fantastisk dag, til trods for de traelse omstaendigheder!

Et lille stykke af Fur

Vores seneste Furtur havde et laenge planlagt historisk islaet, som jeg virkelig havde glaedet mig til.

Jeg kommer af en aldeles gigantisk familie, som paa faedrende side er saerdeles veldokumenteret. Min bedstefar dokumenterede familien mange generationer tilbage i en dertil indkoebt bog. Siden hvor han selv dukkede op i slaegten kunne ikke helt passe ind paa en faerdig lavet bogs sider - de var 17 soeskenden. :)

For et aars tid siden fik jeg, ad omveje, lovning paa et billede af slaegtsgaarden, hvor jeg selv er foedt og i sidste uge da vi var paa Fur kom min granfaetter og overrakte billedet. Han havde fortalt mig paa forhaand at billedet ikke havde nogen kunstnerisk kvalitet, men det er nu et rigtig paent billede, som oven i koebet ogsaa er nydeligt indrammet. 

Et besoeg af en ukendt granfaetter betoed naturligvis at slaegtsbogen blev fisket frem af gemmerne og da min far aabnede det opdagede jeg et sjovt sammentraef; billedet som min bedstefar satte foran i bogen er det samme billede som hans niece siden fik billedet malet efter!

Mange gamle billeder blev fundet frem og for hulen som der er mange mennesker paa de fleste, men det er naturligvis ikke saa maerkeligt. Billedet  her er fra et bryllup, som tilsyneladende er holdt hjemme paa gaarden, i hvert fald er billedet af de mange folk taget lige ved siden af. Billedet har jeg altid holdt meget af og jeg snuppede ideen med til mit eget bryllup, som blev holdt samme sted. Vi fik ogsaa et billede af alle gaesterne, dog ikke helt saa organiseret som det her, det var nemlig mig der strammede billedet an. I oevrigt havde vi vidst ikke saa disciplinerede nogle gaester at vi kunne faa dem til at sidde stille laenge nok til at det hele saa organiseret ud!

Min granfaetter havde taget diverse familiedokumentation med, da han kom paa visit. Blandt andet var der masser af billeder af vores faelles oldeforaeldre og indtil flere breve skrevet af vores oldemor. Selv sange fra baade vores oldeforaeldres soelv og guldbryllup i hhv 1916 og 1941 var ogsaa at finde. Taenk sig at de fik saa mange blomster til et guldbryllup i 1941. 

Nu haenger der et lille stykke af Fur paa vaeggen i mit nye koekken. Det er det foerste billede vi har faaet haengt op, men nu er jeg klar til at haenge en hel flok op, inden laenge er det jo et aar siden vi koebte huset. :)

Fur return

Der drysser Fur billeder ind gennem mobilen i en lind stroem. Vejret ser helt fantastisk ud og selskabet ved jeg er i top. Ergo smutter vi en tur Fur retur i morgen. Jeg glaeder mig helt vildt!

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbilleder tog jeg i gaar eftermiddags i Langstedhuller paa Fur. Langstedhuller er det sted i verden jeg holder aller mest af.