Aftenudflugt med udsigt

I denne uge har det vaeret overskyet, med en del regn og saa har det vaeret rigtig raakoldt nogle aftener - i Skotland helt ned til -2!

Saa galt gik det dog ikke her, men vejrudsigten for weekenden saa stadig ikke for lovende ud. Det var vejret heldigvis ligeglad med og i morges vaagnede vi til en helt og aldeles smuk morgen, med spredt skydaekke og en helt rimelig temperatur. I eftermiddags gik jeg i lag med forhaven, som efterhaanden traengte til en kaerlig haand. Min soede moar ordnede derude da hun var her for fem uger siden, men saa er der faktisk ikke blevet gjort andet siden da - og det kunne ses!

Nu har jeg atter faaet kaal paa ukrudtet og fik ogsaa plantet et par ting ud, som jeg fik med hjem fra min svigersoester i sidste weekend. Nu staar det side om side med min forfloejne veninderose, som efterhaanden har flyttet hjem flere gange end de fleste mennesker!

Efter endt havearbejde drog vi et smut op til Observatoriet, hvor min elskedes faetter, som er paa visit, ville afproeve sit nye legetoej. Han har saadan en lille helikopter tingest, som kan filme og tage billeder fra en rimelig hoejde. 

Vejret var helt perfekt til formaalet; ikke for meget vind og en smuk solnedgang! Han floej lidt rundt og filmede i smaa ti minutter, mens samtlige smaa boern i parken,og saamaend ogsaa deres foraeldre, hujede og klappede begejstret. 'Det ser ud som om den er floejet op over atmosfaeren', mente en lille pige, mens de voksne spurgte nysgerrigt til hvor langt den kan flyve og bla bla bla. Da fidusen landede udbroed der spontan klappen og boernene stroemmede til for at faa lov at se paa naert hold. For hulen, som var det morsomt at observere og hvor kan jeg bare saette mig ind i hvor spaendende det maa vaere at kunne fortaelle sin kammerat at man har set en lille fjerstyret 'helikoptertingest' flyve helt op over atmosfaeren.... :)

Vi koerte ned og parkerede ved the Trafalgar Tavern, for at fange de sidste solstraaler paa Themsen. Vi blev ikke skuffede!

Det var lige foer vi slet ikke kunne loesrive os inden solen var naesten paa vej op igen, men samtidig var vi altsaa temmelig sultne, saa vi luskede taettere og taettere paa the Trafalgar Tavern, som er en rigtig hyggelig pub, hvor de serverer noget rigtig godt mad, evt. med en Meantime London Lager til.

Vi lod Lord Nelson tage sig af solnedgangen og gik ind og bestilte noget at spise og en kold oel. Jeg elsker naar saadan en dag helt uventet sniger sig op paa mig.

Med hilsen fra haven

I Juli maaned, da vi troede vi skulle flytte satte vi alle vores havepotter i pleje i svigersoesters planteskole. 

I dag kom der en hilsen fra min yndlingsrose pr mobil. Den har det godt, men savner mig - saa vi maa hellere komme paa visit i weekenden!

Svigermekanismens have

Som allerede tidligere naevnt tog vi det gode vejr som et tegn paa at det var paa hoeje tid at aflaegge mine svigermekanismer et visit. Det sker ikke saa ofte det sker, men det betyder ikke at de ikke er i tankerne hos os. 

Svigermekanismerne besoeger vi paa kirkegaarden, hvor de efterhaanden har haft hjemme i rigtig lang tid - sammen med en hel del andre... Kirkegaarden er stor, der er over 100,000 grave og flere af dem har mere end en person i dem, saa alene bliver man aldrig saadan et sted.

Da vi ankom i dag blev vi noget overraskede, da vejen, som vi normalt koerer ned ad er blevet til en sti i den ene side - og nye grave i den anden! Der var liiige et oejeblik, hvor jeg troede svigernes grav var blevet slettet 20 aar foer tid og jeg skulle lige til at skaelde ud, da jeg fandt graven lige praecis der hvor vi efterlod den sidst...

Jeg har altid haft en (maaske lidt morbid) fascination med kirkegaarde. Jeg kan laese gravstene i timevis, mens jeg gaar og spekulerer i hvem der mon ligger i de forskellige grave. Delen herover er den joediske gravplads. Der er det ikke saa nemt at laese stenene for de er skrevet paa hebraisk!

Denne lille mindehave er et mindested for varieteunderholdere. Jeg er ikke helt sikker paa sammenhaengen, men et skoent mindested synes jeg det er.

Jeg er ret imponeret over nogle af de gravstene man finder her. De staar i staerk kontrast til de meget enkle sten med maaske en lille fredsdue paa, som dem vi har i DK. Gravstene"moden" er meget anderledes her. Jeg har vaennet mig til den og har saamaend ogsaa laert at holde af den, men jeg maa indroemme det tog sin tid!

Prisen paa en begravelse er steget dramatisk i de sidste fem aar. Det er ikke usaedvanligt at se grave, der bare har det helt enkle kors med et lille navneskilt paa, eller saamaend grave helt uden navn paa. Da min svigermor doede fik vi endelig et par sten paa familiegravene; baade den med nu begge min elskedes foraeldre og den med hans lillesoester. Det gav en god fornemmelse i maven.

Det er ikke alle gravene der bliver besoegt lige tit, men det bliver de nu ikke ringere af og hver gang vi kommer omkring kirkegaarden gaar vi paa opdagelse mellem dem allesammen og sender hver og en en kaerlig hilsen.

Disse hoeje grave er blevet populaere paa det seneste. Jeg ved faktisk ikke hvad de gaar ud paa og jeg tvivler paa de faar lov at blive alt for populaere, for regeringen goer hvad den kan for vi allesammen kan blive kremerede, saa vi ikke render helt toer for plads!

I dag fandt jeg et nyt lille hjoerne af kirkegaarden: nemlig vores eget lille stykke "Flanders" med de uheldig helte fra, i dette tilfaelde, anden verdens krig. Taenk sig at vi ikke er blevet klogere siden da!

Sidst, men ikke mindst, fandt vi det irske hjoerne. Nej, det er nu baade loegn og latin, men lige praecis denne sten er da saa irsk som den kan blive. 

Vi fik stenene (altsaa vores, ellers blev vi da aldrig faerdige) gjort rene og foraarsklare og saa kunne vi drage til min svoger for at melde "alt vel" og blive beloennet med en god middag. :)