10 april 2011

Svigermekanismens have

Som allerede tidligere naevnt tog vi det gode vejr som et tegn paa at det var paa hoeje tid at aflaegge mine svigermekanismer et visit. Det sker ikke saa ofte det sker, men det betyder ikke at de ikke er i tankerne hos os. 


Svigermekanismerne besoeger vi paa kirkegaarden, hvor de efterhaanden har haft hjemme i rigtig lang tid - sammen med en hel del andre... Kirkegaarden er stor, der er over 100,000 grave og flere af dem har mere end en person i dem, saa alene bliver man aldrig saadan et sted.


Da vi ankom i dag blev vi noget overraskede, da vejen, som vi normalt koerer ned ad er blevet til en sti i den ene side - og nye grave i den anden! Der var liiige et oejeblik, hvor jeg troede svigernes grav var blevet slettet 20 aar foer tid og jeg skulle lige til at skaelde ud, da jeg fandt graven lige praecis der hvor vi efterlod den sidst...


Jeg har altid haft en (maaske lidt morbid) fascination med kirkegaarde. Jeg kan laese gravstene i timevis, mens jeg gaar og spekulerer i hvem der mon ligger i de forskellige grave. Delen herover er den joediske gravplads. Der er det ikke saa nemt at laese stenene for de er skrevet paa hebraisk!


Denne lille mindehave er et mindested for varieteunderholdere. Jeg er ikke helt sikker paa sammenhaengen, men et skoent mindested synes jeg det er.


Jeg er ret imponeret over nogle af de gravstene man finder her. De staar i staerk kontrast til de meget enkle sten med maaske en lille fredsdue paa, som dem vi har i DK. Gravstene"moden" er meget anderledes her. Jeg har vaennet mig til den og har saamaend ogsaa laert at holde af den, men jeg maa indroemme det tog sin tid!


Prisen paa en begravelse er steget dramatisk i de sidste fem aar. Det er ikke usaedvanligt at se grave, der bare har det helt enkle kors med et lille navneskilt paa, eller saamaend grave helt uden navn paa. Da min svigermor doede fik vi endelig et par sten paa familiegravene; baade den med nu begge min elskedes foraeldre og den med hans lillesoester. Det gav en god fornemmelse i maven.


Det er ikke alle gravene der bliver besoegt lige tit, men det bliver de nu ikke ringere af og hver gang vi kommer omkring kirkegaarden gaar vi paa opdagelse mellem dem allesammen og sender hver og en en kaerlig hilsen.


Disse hoeje grave er blevet populaere paa det seneste. Jeg ved faktisk ikke hvad de gaar ud paa og jeg tvivler paa de faar lov at blive alt for populaere, for regeringen goer hvad den kan for vi allesammen kan blive kremerede, saa vi ikke render helt toer for plads!


I dag fandt jeg et nyt lille hjoerne af kirkegaarden: nemlig vores eget lille stykke "Flanders" med de uheldig helte fra, i dette tilfaelde, anden verdens krig. Taenk sig at vi ikke er blevet klogere siden da!


Sidst, men ikke mindst, fandt vi det irske hjoerne. Nej, det er nu baade loegn og latin, men lige praecis denne sten er da saa irsk som den kan blive. 

Vi fik stenene (altsaa vores, ellers blev vi da aldrig faerdige) gjort rene og foraarsklare og saa kunne vi drage til min svoger for at melde "alt vel" og blive beloennet med en god middag. :)

2 kommentarer:

jensdrejer sagde ...

Jeg kan godt se, at det er lidt fascinerende at gravene er så forskellige. På den anden side synes jeg det ser helt underligt ud, at de ligger så tæt og der er slet ikke nogle stier eller træer mellem dem.

Jeg synes der er lidt mere stemning og respekt på en dansk kirkegård. Tror jeg nok......

Tina - omme i London sagde ...

Jens - :) det var ogsaa min reaktion, da jeg foerst boede her, men efter over 20 aar har jeg laert at holde af vores kirkegaarde, som jeg goer de danske.