04 april 2011

Turen gik til Kina - 1. vers

Hov - der er lige hul igennem vores ellers lige pt internetfrie hjem, saa vi snupper lige foerste vers af Kinaturen, som er skrevet undervejs.

Jeg er vild med at flyve og har vaeret det fra foerste gang jeg satte fod i en flyvemaskine, eller maaske lidt for det, altsaa i min fantasi. Virkeligheden levede op til fantasien og jeg er heldig nok til at flyve rimelig tit og faar dermed min lyst styret.


Flyveturen til Shanghai er en af grundene til jeg elsker at flyve, for pludselig skulle jeg flyve over en masse lande som jeg ikke foer har hverken besoegt eller set fra oven. Efter som vi floej oest paa og foerst forlod London ved 14.30-tiden blev det ret snart moerkt. En der er klogere end mig kan regne ud bestemt hvornaar, hvis jeg fortaeller at man flyver omkring 1,000 km/t og at turen gaar op over NordEuropa, Scandinavien og saa ind over Rusland til Kina. (Der er maaske andre lande ind imellem, men uden lige at have et atlas ved haanden maa jeg indroemme jeg halter lidt paa den del af min verdensgeografi. 



Maanen skinnede stor og rund, saa til trods for moerket kunne jeg se de sneklaedte bjergtinder og af og til kunne man se maaneskin paa en lille soe eller en flod langt under os. Solopgangen gik, sjovt nok, lige saa hurtigt som nedgangen og inden for ingen tid var det morgen, naesten uden det havde naaet at vaere nat. Jeg forundres over det hver gang vi flyver langt og isaer naar turen gaar oest paa.



Turen til Kina er lang. At flyve til Shanghai fra London er 10 1/2 time. Mange afskyr den lange tur, men naar himlen er klar synes jeg naesten ikke turen kan blive lang nok. Jeg har endnu ikke regnet ud hvad i alverden det er jeg har fotograferet her. Min elskede mente jeg skulle slette det, bare i tilfaelde af at det er et hemmeligt atomkraftvaerk, som ingen skulle vide noget om. Mon?

Prikkerne paa billedet ovenfor er en vindmoellepark - oppe midt i bjergene, hvor der ikke er et hus i miles omkreds. Jeg er ikke heeelt sikker paa hvor vi var da jeg tog disse billeder, men jeg fristes til at tro det maaske er Mongoliet. Jeg ville simpelthen saadan oenske at man havde et ordentligt atlas paa en flyver. Vi har selvfoelgelig det lille kort paa skaermen, hvor du kan se hvor langt man er naaet, men ehmmm... lige praecis de russiske og mongolske by og stednavne er jeg ikke saaaa familiaer med.


Bjergkaederne ender meget brat og pludselig ligger der en stoerre by, som til trods for sin anseelige stoerrelse ligger ret fjernt fra alfarvej. Det ville bare vaere saa spaendende at besoege saadan et sted. :) 


Da vi havde floejet i nogen tid i dagslys opdagede jeg pludselig noget jeg genkendte - nemlig den Kinesiske mur. WOW - jeg var sgi da lige ved at falde ud af vinduet af bar overraskelse og pludselig gik det op for os begge at nu var vi rent faktisk snart ved vores destination. For hulen, hvor har vi altsaa ogsaa bare glaedet os.

Indflyvningen til Shanghai staar i staerk kontrast til resten af turen. Smoggen og de meget moderne bygninger er noget helt helt andet, men mere om det senere.

4 kommentarer:

Irene sagde ...

SÅ ku' du vær' der! Jeg kan desværre ikke se dine 'bedler', men det gør slet ikke noget lige nu. Det er bare dejligt at vide at du er hjemme igen. Og så GLÆDER jeg mig til at høre ALT om turen!

Fisker & Fernández sagde ...

Jeg kan heller ikke se billederne :-(

Glæder mig til at høre mere om jeres kinesiske eventyr. Det lyder allerede som oplevelsesrig tur.

jensdrejer sagde ...

Jeg kan heller ikke se billederne!

Men jeg har det lige som dig med at flyve.... selv om jeg ikke har prøvet det så mange gange. Men jeg er ret vild med at sidde og kigge ned på verden! Jeg synes det er dybt, dybt fascinerende, at man kan se så meget af verden på én gang.

Tina - omme i London sagde ...

Billederne skulle kunne ses nu! :)