Eksport til Kina

Endelig har jeg laert at haekle bedstemorfirkanter. Det var egentlig ogsaa paa tide. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan i alverden man faar dem til at haenge sammen...

Det siges at hvis man kan finde et produkt man kan bryde ind paa det Kinesiske marked med, saa er ens lykke gjort. Foreloebigt har jeg eksporteret et babytaeppe til Kina og jeg har lige hoert at endnu en lille Kinesisk verdensborger, ved navnet Ellen, har set dagens lys, saa mon ikke der skal endnu en lille ting sendes over til det store land.

Doven soendag

Vejret har artet sig i bedste efteraarsstil i dag, det regner og rusker og det blaeser og er koldt. Dagen har vaeret saerdeles velegnet til at goere lige praecis det vi skulle - nemlig ingenting!

Vejret indboed til broedbagning og det er sgi da saa nemt, naar Ikea leverer blandingen der bare skal blandes med vand, haeve en lille times tid og saa bage i tre kvarter. Snart duftede der af broed og osten blev fundet frem.

Ok, der er ikke nogen duft ved den ost, tvaert imod, saa fortryder jeg det hver gang jeg faar den koebt, for jeg glemmer altsaa hvor forfaerdeligt den hoermer, uanset hvor godt den er pakket ind! Den smager dog helt fantastisk.

Det er altsaa hyggeligt med saadan en dag ved spisebordet og skoent at have tid til at sidde og planlaegge detaljerne for hvordan det nye hus skal tage facon. Der er en del der skal goeres ved huset og vi vil have flyttet lidt paa en enkelt vaeg eller to, saa det var frem med det ternede papir og den matematiske side af hjernen. Vi finder links og droemmer om varme rum med lyse farver. 

Naar man saadan cruiser hus-hjemmesider finder man altsaa de mest spidsfindige ting, som f.eks. toilettet her, til et rum hvor der ikke er plads til en haandvask. Det er sgi da smart! Der diskuteres hvor det var vi saa dette og hint, som var saa smart og er der noget vi er enige om, saa er det at toilettet HELT SIKKERT ikke bliver a la dem vi af og til blev noedt til at bruge i Kina, naar vi ikke kunne finde et ordentligt toilet. 

Et styk hul i jorden, som bestemt ikke er bygget til kaemper som os! Der kompenseredes med sjove tegninger (jeg har stadig ikke fundet ud af hvad prutfuglen gaar ud paa!) og en Louis Vuitton kurv til at smide det BRUGTE toiletpapir i, men det var altsaa ikke nok til at faa mig til at oenske mig saadan et "toilet". 

Turen gik til Kina - 6. vers

En Kinatur uden en tur til den store mur er i mine oejne ikke saadan helt en Kinatur.  Alle mine dage har jeg droemt om turen til muren, men jeg havde da aldrig i mine livskabte dage forestillet mig droemmen ville blive til virkelighed - det blev den. :)

Turen skuffede ikke, tvaert imod var det virkelig en af de stoerste oplevelser nogensinde. Vi havde selvfoelgelig set masser af billeder af muren og havde en rimelig ide om hvad vi kunne forvente, men jeg maa nu indroemme jeg var overrasket over hvor stejl den er - og at saa meget af den er trapper!

Vores guide gik ikke med os op paa muren, men gav os et tip, nemlig at gaa til hoejre, naar vi kom til toppen - altsaa i modsat retning til den der umiddelbart saa paenest og mest ordentlig ud. Det var et et godt tip, hvis altsaa man ikke er alt for hoejdeskraek og ked af at gaa paa trapper...

Visse steder maatte vi klamre os til gelaenderet og gaa baglaens ned, saa stejlt var der. Proev lige og spoerg om der var nogen der havde oemme ben dagen efter?

Udsigten fra taarnene var simpelthen fantastisk og vi sad i over en halv time paa oeverste trin og bare kiggede ud over, mens vi snuppede en Digestive kiks og en flaske vand.

Det farbare stykke af muren paa dette punkt er omkring 2.5 km lang, men muren straekker sig over bjergene saa langt som oejet raekker. Vi noejedes vidst med en god kilometers penge, men det foeltes altsaa noget laengere, med alle de trappetrin!

Suk, for hulen, hvor vi bare noed det og foelte os meget priviligerede at have chancen for at lade en droem gaa i opfyldelse. Waurv!

Turen gik til Kina - 5. vers

Turen til muren - foerste del... :)

Ifoelge guidebogen er Badaling den del af den kinesiske mur der ligger naermest Peking og derfor gaar de fleste guidede ture der til. Jeg havde faaet anbefalet af en kollega at tage til Simatai, men det stykke af muren er lukket for tiden, saa vi blev enige om at turen maatte gaa til Mutianyu og hyrede en guide til at koere os til og fra. 

De officielle guidede ture skal en del svinkeaerinder undervejs, saa man liiige kan faa koebt nogle souvenirs med hjem. Vi kender efterhaanden rutinen, saa vi er rigtig gode til at kigge, smile, beundre og saa sige nej tak!

Foerste led paa turen til muren gik til en saakaldt "Cloisonne" fabrik, hvor der produceres alt fra vaser til julepynt i emalje, tror jeg det kaldes paa dansk (enamel). Vi fik naturligvis hele touren fra manden der laver selve vasen, eller hvad nu det er for en bimpel, der skal dekoreres.

Videre ind til kvinderne der klistrer moenstrer paa vaserne og maler dem. Efter sigende er de kunstnerne bag de forskellige designs, men ehmmm... nu kunne vi ikke lige snakke det samme sprog, saa jeg sprang over at spoerge dem om hvor stort kunstnerisk input de har. :)

Efter foerste maling skal tingene braendes, hvilket foregaar ret primitivt og maa tage en hulens tid. Naar det er braendt foerste gang skal der mere maling paa og saadan kan de blive ved til vasen kan goeres helt blank paa overfladen. Det er virkelig et stykke taalmodighedsarbejde og saa fantastisk flot!

Forretningen er nok den suveraent flotteste butik vi saa paa hele turen. Hold da helt fast, der var mange ting der jeg gerne ville eje, men helt aerligt - vi har ragelse nok ogsaa vaser og just billige er de jo heller ikke. De fleste af dem vi kiggede paa, som vi virkelig gerne ville eje var souvenirs i 2,000 krs klassen og det er jo trods alt ogsaa en slags penge. Vi kunne selvfoelgelig have koebt en mindre version med hjem, men ehmmm... som sagt, saa har vi ragelse nok!

Naeste stop paa turen var den famoese mur, men den tager vi lige i et andet afsnit, for i morgen er der atter en dag.

Aftenens godnatbillede

Blogger driller mig stadigvaek. Nu faar vi se om aftenens godnatbillede kan haenge ved. Der skulle jo gerne komme et par vers mere i historien "Turen gik til Kina"...

Turen gik til Kina - 4. vers

Naar vi rejser kigger vi altid paa huse. Vi kigger paa hvordan de er bygget, hvordan de er indrettet, hvor store/smaa de er og hvad de koster. I Kina bor de fleste bymennesker i lejligheder og lejlighederne er typisk rimeligt store i forhold til hvad vi er vandt til i UK, som nu ogsaa er specielt smaat.

Jeg havde en droem om at blive arkitekt, da jeg var ung og smuk, men af flere forskellige aarsager (lad mig nu ikke komme igang med at skaelde ud paa min stupide studie"vejleder"... her!) blev den ikke til noget. Jeg burde have, for i min egen fantasi ville jeg vaere en fantastisk arkitekt. :) Ikke en af dem der tegner kaempe moderne kontorbygninger, som man maaske kunne forestille sig, men jeg ville lave socialt boligbyggeri - paent socialt boligbyggeri, og PRAKTISK!
Nok om det, det her skulle handle om den Forbudte By i Peking, som nok er saa langt fra at vaere socialt boligbyggeri som det kan vaere - det kunne faktisk godt beskrives som asocialt boligbyggeri. :)

"Den Forbudte By" er, ifoelge vores guide, forkert oversat, den skulle hedde saadan noget som "den Hemmelige" eller "den Lukkede" by, men "den Forbudte by" lyder da lidt mere eksotisk, som om der ligger en stoerre historie bag den. Det goer der sandelig ogsaaa og gaaaaaaab, hvor kunne vi godt have undvaeret en guide til byen, for hvor vidt de ualmindeligt smukke bygninger er bygget af det ene eller det andet dynasti er mig faktisk hip som hap, jeg synes stedet er spaendende, uanset hvor og hvornaar det er fra. Det er vidst her jeg naevner at min historielaerer var den samme som min studievejleder... :)
Grunden til at byen var lukket er at det var en privat bolig for den indevaerende Kejser (hed "kongen" ikke saadan i Kina?). Boligen bestod af 9,999 1/2 rum... Det halve rum, hvordan saa end man bygger saadan et, goer at byen ikke er "perfekt", for det ville guderne ikke bryde sig om!

Kineserne er meget glade for roedt, guld, tal og noget der "lyder som noget". Denne flottte indgangsportal har 9x9 guldknopper paa hver doer. 9x9=81 - tvaersummen af 81... 9! Ehmmm... ja, 9 er et vigtigt tal, det er 5 ogsaa og 8 og ehmmm... ja, tilsyneladende alle de andre tal fra 1-9. Guiden var altsaa saa drabeligt kedelig at jeg glemte at hoere efter, men jeg SAA efter - meget. Der var bare saa smukt jeg naesten gjorde helt ondt i oejnene!

Hvis jeg nu skulle gaa hen og blive arkitekt i mit naeste liv, saa kunne jeg fristes til at lade mig inspirere af de kinesiske tagrygge, ja faktisk tagene i det hele taget. Jeg tror jeg har taget 500 billeder af alle de flotte tagrygge, tagrygsfigurer og de skoenne kanter, farver, tegl og traearbejde. Det kunne godt gaa hen og blive en dyr hyre at goere saa meget ud af alle tagene, men der er jo ingen der siger man skal tage alle detaljerne med hver gang, skoent det ville vaere et effektivt middel mod arbejdsloeshed!

Antallet af de smaa figurer paa tagkanten viser noget om hvor vigtig en person der bor under taget. Der er altid et ulige antal figurer mellem den lille frontfigur og dragen og maksimum er 9 figurer. nogle af dem er figurer af rigtige dyr og andre er sagnfigurer. Min yndligs er soehesten, som vidst nok er nr. 4 i raekken, men paa mit hus ville den blive nr. 1! :)

Vi er saa glade for tidspunktet vi valgte at rejse paa, for der var ikke ret mange turister til at lave rod paa min billeder. "Byen" er enorm. Jeg vil skyde paa der er en km. fra ende til anden. Den foerste plads man moeder, naar man kommer ind gennem indslusningssystemet er pladsen hvor kejseren i sin tid modtog plenum, eller rettere, det var nok ikke just plenum, men de oeverstbefalende i hans haer. Det siges at det ogsaa var her at halshugningerne tog sted, men det mente vores guide ikke var sandt, for hvem vil have blod paa egen gaardsplads? Det lyder egentlig logisk nok, men hvis man er til halshugning, saa er man vel ikke saa sart paa grund af et par liter blod eller tre?

Vi delte guiden med et andet par, som var nok saa interesserede i hvilket dynasti der var ansvarligt for hvad og jeg er ikke helt sikker paa om ikke de synes vi tog liiidt for mange billeder og lyttede lidt for lidt, men personligt synes jeg nu vi spurgte mindst lige saa begavede spoergsmaal som de gjorde. Guiden var vaeldigt alvidende inden for de kinesiske dynastier, hvilken farve betyder hvad og hvilket nummer lyder som noget, som maaske kan vaere heldigt, men det med almen viden var ikke just hans staerke side. Der blev lavet en del mentale notater til alt det vi skulle huske at spoerge min faetter og hans kone om, naar vi naaede saa langt som til at besoege dem.

Den store roede kasse maa jeg indroemme jeg ikke liiiige kan huske hvad var til oprindeligt, men i hvert fald skulle det bringe held at roere ved guldet paa den, saa vi mosede os igennem menneskeskaren og fik garanteret roert noget guld som de fleste af de besoegende ikke havde roert, nemlig det oeverst oppe. :) Vores deltagelse i det lokale ritual gav en del fnisen i gemakkerne og positive vink og blink fra deltagerne, som synes det var vaeldigt morsomt at vi ikke bare gik forbi og kiggede undrende. When in Rome...

Det tager lang tid at gaa gennem den Forbudte By, da der er saa meget at se. Paa en maade er det "mere af det samme" meget af det, men der er saa smukt at det slet ikke goer noget. I nordenden af byen takkede vi farvel til guiden og vores medturister, som gik ud af den ende, mens vi gik tilbage gennem byen mod vores hotel. Vi var godt moere og satte os i et af kaffehusene og fik en god stor kop sort kaffe med en kage af en art til. Kaffe koster formedelst en formue i Kina og det goer te faktisk ogsaa, men naar man faar te faar man en ordentlig kandefuld, somme steder op til to liter, mens en kop kaffe er en kop kaffe, som man maa slippe omkring 25 dkr for i et land hvor man kan sidde ca en halv time i en taxa til den samme pris!

Da vi kom hjem til hotellet stod der lige knap 20,000 skridt paa skridttaelleren. Vi sov godt den nat!

Turen gik til Kina - 2. vers

Foerste dag i Peking have vi besluttet skulle gaa til Tianamen Square og den Forbudte By. Vi koebte et bykort paa hotellet og saa begav vi os ud i det faktisk ikke saerligt pulserende storbyliv. Peking er en kaempe by og nogle steder er der rigtig mange mennesker, men fordi vi rager lidt op i landskabet foeles det ikke saa galt.

The Rainbow Hotel dannede ramme om vores dage i Peking og omraadet hvor den ligger er kendt for at vaere omraadet for kunst og kunstnere. Der ligger en stor kunstskole i omraadet og en opera fandt vi ogsaa, men de fleste butikker var dagligvarehandler som ligger side om side med sexbutikker. Alle forretninger saa ens ud og meget lukkede ud, men der gaar folk ind og ud alle steder, saa man maa antage der var aabent. Det var spaendende at gaa og observere en ganske almindelig gade og kigge paa hvordan dagligdagen foregaar, mens vi gaar og dangderer den paa ferie. :)

Jeg kan ikke komme i tanker om hvad disse smaa lave huse med de bittesmaa gange imellem dem hedder (p.s. det er jeg kommet i tanker om nu, de hedder saadan noget som "hutonger"), men der er rigtig mange af dem i Peking. De der ikke bor i lejlighed bor i disse smaa skurlignende huse. Husene ligger lige midt i Peking og er derfor mange penge vaerd - rigtig mange penge! De der er rige i Kina er stenrige, de der ikke er er ludfattige. Heldigvis bliver gruppen i midten langsomt stoerre og stoerre, men der er godt nok langt til noget der ligner rimelige forhold for dem der ikke er svineheldige og i Kina er held en meget stor del af sindelaget. 

Vejene i Peking er enorme. Vi skulle krydse en sekssporet vej med fire cykelbaner for at komme over til turistsiden af byen. Qianmen Street ligger lige klods op ad denne store vej, men med det samme man drejer ind i gaden saenker der sig en helt anden atmosfaere over en. Qianmen Street er en del af den gamle by, men den er blevet staerkt moderniseret i gammeldags stil, om du forstaar, og er nu naermest klinisk. McDonalds ligger side om side med Hennes & Mauritz, Nokiabutikken, Paul & Shark og Baskin Robbins. I den ende af byen der ligger naermest Tianamen Square ligger er en Starbucks! Det er helt tydeligt hvad kineserne vil signalere til resten af verden, der kommer paa besoeg.

Indgangsportalen her er for enden af Qianmen Street. Den slags portaler bruges mange steder. De er nye, men igen i traditionel stil og simpelthen saa flotte. Jeg er vild med alle de flotte detaljer og farver og har taget et hav af billeder af tagene paa dem og husene med tag i samme stil.

Naar jeg tager billeder er jeg som regel meget paapasselig med ikke at faa folk med i billedet eller i hvert fald vaere lidt diskret, for det er jo ikke sikkert de lige havde lyst til at blive fotograferet. I Peking laerte jeg at blaese den slags hensyn et langt stykke. For hulen, som er vi blevet fotograferet mange gange. Jeg kan da godt forstaa vi vaekker opsigt; en hoj hvid kone med hvidt haar og en sort mand er ikke hverdagskost i Peking og da slet ikke uden for turistsaesonen. Efter en dag eller to lagde jeg ikke saa meget maerke til det, men der er blevet peget og snakket, grinet og taget billeder til den store guldmedalje.

Historien om hvad vi fandt bag porten her kommer i kapitel 3!

Turen gik til Kina - 1. vers

Hov - der er lige hul igennem vores ellers lige pt internetfrie hjem, saa vi snupper lige foerste vers af Kinaturen, som er skrevet undervejs.

Jeg er vild med at flyve og har vaeret det fra foerste gang jeg satte fod i en flyvemaskine, eller maaske lidt for det, altsaa i min fantasi. Virkeligheden levede op til fantasien og jeg er heldig nok til at flyve rimelig tit og faar dermed min lyst styret.

Flyveturen til Shanghai er en af grundene til jeg elsker at flyve, for pludselig skulle jeg flyve over en masse lande som jeg ikke foer har hverken besoegt eller set fra oven. Efter som vi floej oest paa og foerst forlod London ved 14.30-tiden blev det ret snart moerkt. En der er klogere end mig kan regne ud bestemt hvornaar, hvis jeg fortaeller at man flyver omkring 1,000 km/t og at turen gaar op over NordEuropa, Scandinavien og saa ind over Rusland til Kina. (Der er maaske andre lande ind imellem, men uden lige at have et atlas ved haanden maa jeg indroemme jeg halter lidt paa den del af min verdensgeografi. 

Maanen skinnede stor og rund, saa til trods for moerket kunne jeg se de sneklaedte bjergtinder og af og til kunne man se maaneskin paa en lille soe eller en flod langt under os. Solopgangen gik, sjovt nok, lige saa hurtigt som nedgangen og inden for ingen tid var det morgen, naesten uden det havde naaet at vaere nat. Jeg forundres over det hver gang vi flyver langt og isaer naar turen gaar oest paa.

Turen til Kina er lang. At flyve til Shanghai fra London er 10 1/2 time. Mange afskyr den lange tur, men naar himlen er klar synes jeg naesten ikke turen kan blive lang nok. Jeg har endnu ikke regnet ud hvad i alverden det er jeg har fotograferet her. Min elskede mente jeg skulle slette det, bare i tilfaelde af at det er et hemmeligt atomkraftvaerk, som ingen skulle vide noget om. Mon?

Prikkerne paa billedet ovenfor er en vindmoellepark - oppe midt i bjergene, hvor der ikke er et hus i miles omkreds. Jeg er ikke heeelt sikker paa hvor vi var da jeg tog disse billeder, men jeg fristes til at tro det maaske er Mongoliet. Jeg ville simpelthen saadan oenske at man havde et ordentligt atlas paa en flyver. Vi har selvfoelgelig det lille kort paa skaermen, hvor du kan se hvor langt man er naaet, men ehmmm... lige praecis de russiske og mongolske by og stednavne er jeg ikke saaaa familiaer med.

Bjergkaederne ender meget brat og pludselig ligger der en stoerre by, som til trods for sin anseelige stoerrelse ligger ret fjernt fra alfarvej. Det ville bare vaere saa spaendende at besoege saadan et sted. :) 

Da vi havde floejet i nogen tid i dagslys opdagede jeg pludselig noget jeg genkendte - nemlig den Kinesiske mur. WOW - jeg var sgi da lige ved at falde ud af vinduet af bar overraskelse og pludselig gik det op for os begge at nu var vi rent faktisk snart ved vores destination. For hulen, hvor har vi altsaa ogsaa bare glaedet os.

Indflyvningen til Shanghai staar i staerk kontrast til resten af turen. Smoggen og de meget moderne bygninger er noget helt helt andet, men mere om det senere.

Ahhh... ferie!

Her bliver nok lidt stille paa bloggen i nogle dage - for nu vil vi holde ferie. I faar lige et paent billede, som jeg har laant HER fra, at kigge paa i mellemtiden.

Turen gaar til...

Jeg begynder saa smaat at gaa og glaede mig, for snart har jeg ferie i hele TO UGER og minsandten om ikke der kommer et nyt land paa verdenskortet i den forbindelse - ja i hvert fald i min verden!

Jeg hentede vores pas med nyindsatte og meget flotte visaer paa det kinesiske visakontor i dag. For hulen, som jeg glaeder mig. Jeg har altid droemt om at rejse til Kina, ja, og mange andre steder, men lige praecis Kina er en meget gammel droem, som i hvert fald gaar helt tilbage til de tidlige aar i folkeskolen. Min mor havde nogle kinesiske moenter med firkantede huller i og jeg havde forelsket mig i det flotte roede moenstrede silkestof og det var nok til at sende mig til Kina i mine droemme. Nu skal det vaere!

Jeg har haft en del sjov ud af at kigge paa hvor langt der fra A til B, for at se hvad vi kan naa mens vi er der og ehmmm... det er saa gu en oplevelse. Se selv ovenfor hvorfor. Det er da godt man kan faa klar besked!

Importeret frugt

Naar vi handler frugt kigger jeg altid paa hvor frugten er fra. Jeg naegter at koebe impoterede aebler fra New Zealand og Syd Amerika, naar vi producerer nogle af de suveraent bedste aebler her i landet. Vi faar tit groentsager impoteret fra Holland og Spanien. Om det kommer fra Holland eller Nord England kan naesten vaere hip som hap, men helst koeber jeg det lokale.

Der er selvfoelgelig ting man bliver noedt til at importere, hvis man gerne vil have det, f.eks. citrusfrugter. I dag fandt jeg denne lille aeske med miniature mandariner - fra KINA! Jeg blev simpelthen noedt til at koebe dem, uanset at det er stik imod mine egne principper, men hvor tit ser man frugt i et almindeligt supermarket fra Kina? Mandarinerne var bare en 4m i diameter og smagte saamaend ikke anderledes end andre frugter, saa nu er det proevet og jeg kan gaa tilbage til mine principper. :)

WAURV Kina!

Nu har jeg da lige godt aldrig set magen! London har godt nok noget at leve op til om bare 4 aar, naar vi skal host Olympiaden. Joesses, hvor jeg glaeder mig. Det er simpelthen en af mine livs droemme at komme til Olympiade og saa lander den lige ved mine foedder. FEDT



Jeg har dog ingen fantasi til at forestille mig at vi kan matche saadan en aabnings ceremoni som den vi saa fra Beijing i aften. Vi var simpelthen klistret til kanalen gennem hele highlights ceremonien. Jeg havde ikke forventet mindre fra Kina, men joesses hvor de bare kunne deres kram. The count down, som viste 60-50-40-30-20-10-9-8-7-6-5-4-3-2-1 GO var noget af det vildeste jeg nogensinde har set!

Ja, der er masser at kritisere ved Kina, men samtidig er det da en af de mest interessante lande i verden - og saa er der da en rimelig chance for de proever paa at flytte med tiden. Hold fast hvor jeg glaeder mig til den dag vi kan saette fod i det fantastisk spaendende land!

At der saa oven i koebet kommer 14 dage med atletik paa flimmerkassen bliver sagen da ikke vaerre af. Gad vide om vi kan finde et smut til Vancouver naar de faar vinterolympiaden? I twiwler, men det er da tilladt at droemme. :)