Foerste dag i Peking have vi besluttet skulle gaa til Tianamen Square og den Forbudte By. Vi koebte et bykort paa hotellet og saa begav vi os ud i det faktisk ikke saerligt pulserende storbyliv. Peking er en kaempe by og nogle steder er der rigtig mange mennesker, men fordi vi rager lidt op i landskabet foeles det ikke saa galt.
The Rainbow Hotel dannede ramme om vores dage i Peking og omraadet hvor den ligger er kendt for at vaere omraadet for kunst og kunstnere. Der ligger en stor kunstskole i omraadet og en opera fandt vi ogsaa, men de fleste butikker var dagligvarehandler som ligger side om side med sexbutikker. Alle forretninger saa ens ud og meget lukkede ud, men der gaar folk ind og ud alle steder, saa man maa antage der var aabent. Det var spaendende at gaa og observere en ganske almindelig gade og kigge paa hvordan dagligdagen foregaar, mens vi gaar og dangderer den paa ferie. :)
Jeg kan ikke komme i tanker om hvad disse smaa lave huse med de bittesmaa gange imellem dem hedder (p.s. det er jeg kommet i tanker om nu, de hedder saadan noget som "hutonger"), men der er rigtig mange af dem i Peking. De der ikke bor i lejlighed bor i disse smaa skurlignende huse. Husene ligger lige midt i Peking og er derfor mange penge vaerd - rigtig mange penge! De der er rige i Kina er stenrige, de der ikke er er ludfattige. Heldigvis bliver gruppen i midten langsomt stoerre og stoerre, men der er godt nok langt til noget der ligner rimelige forhold for dem der ikke er svineheldige og i Kina er held en meget stor del af sindelaget.
Vejene i Peking er enorme. Vi skulle krydse en sekssporet vej med fire cykelbaner for at komme over til turistsiden af byen. Qianmen Street ligger lige klods op ad denne store vej, men med det samme man drejer ind i gaden saenker der sig en helt anden atmosfaere over en. Qianmen Street er en del af den gamle by, men den er blevet staerkt moderniseret i gammeldags stil, om du forstaar, og er nu naermest klinisk. McDonalds ligger side om side med Hennes & Mauritz, Nokiabutikken, Paul & Shark og Baskin Robbins. I den ende af byen der ligger naermest Tianamen Square ligger er en Starbucks! Det er helt tydeligt hvad kineserne vil signalere til resten af verden, der kommer paa besoeg.
Indgangsportalen her er for enden af Qianmen Street. Den slags portaler bruges mange steder. De er nye, men igen i traditionel stil og simpelthen saa flotte. Jeg er vild med alle de flotte detaljer og farver og har taget et hav af billeder af tagene paa dem og husene med tag i samme stil.
Naar jeg tager billeder er jeg som regel meget paapasselig med ikke at faa folk med i billedet eller i hvert fald vaere lidt diskret, for det er jo ikke sikkert de lige havde lyst til at blive fotograferet. I Peking laerte jeg at blaese den slags hensyn et langt stykke. For hulen, som er vi blevet fotograferet mange gange. Jeg kan da godt forstaa vi vaekker opsigt; en hoj hvid kone med hvidt haar og en sort mand er ikke hverdagskost i Peking og da slet ikke uden for turistsaesonen. Efter en dag eller to lagde jeg ikke saa meget maerke til det, men der er blevet peget og snakket, grinet og taget billeder til den store guldmedalje.
Historien om hvad vi fandt bag porten her kommer i kapitel 3!
2 kommentarer:
Nu har jeg læst alle dine indlæg og der var en ting som slog mig, særligt i det sidste indlæg jeg læste, som jer dette: du nævner de smukke byporte. Måske er det sådan noget vi savner i vores moderne byer. Vi får kunst.... masser af kunst. Men det var måske smartere, hvis kommunerne og byrådene arrangerede noget by-udsmykning og dekoration. Det er jo ikke det samme som kunst. Kunstnere vil ikke lave dekorationer. Men nogen gange ville det måske pynte mere i vores byer.... måske skulle der være plads til begge dele!
Jeg synes da jeg har lagt maerke til i DK at det er blevet populaert at goere lidt ud af byskiltningen og give en velkomst til de gennemrejsende. Ellers er jeg meget glad for gadekunst, saa kunne jeg kun faa enten eller, saa tror jeg jeg ville snuppe gadekunsten!
Send en kommentar