Jeg sidder her med roede kinder og sand i stroemperne og er saa tilfreds, for jeg har nemlig vaeret ved havet! Duften af saltvand kan altsaa altid faa den gamle soehest op i mig og jeg ved jeg sover som en sten i nat, med det nyindaandede soeluft i lungerne.
Der var ikke just fyldt paa stranden, men der loeb da en del boern rundt med spand og skovl og lavede sandslotte i det klamme sand, mens foraeldrene holdt picnic. Jep, i England er folk i bare taer og shorts saa snart solen titter frem i et par timer og temperaturen naar over 14 grader. Jeg fatter ikke hvordan de ikke allesammen doer af lungebetaendelse, men befolkningstallet er stigende og har vaeret det i aarevis, saa mon ikke de ved hvad de goer?
Jeg noejedes med at dyppe fingrene og smed lidt sten i havet. Desvaerre var der ingen gode smutsten; jeg saa ellers et par unge maend, som proevede ihaerdigt at faa stenene til at smutte og jeg kunne da godt lige have vist dem hvordan den slags skal goeres. He he - man er vel foedt ved vandet...
Solen ville ikke rigtig komme frem, uanset hvor meget vi kaldte paa den, men vi saa da en lille smule blaa himmel mellem alle skyerne og vi staar jo frit for at vende frygteligt tilbage. Jeg kan paa det varmeste anbefale en badeferie i Great Yarmouth. Boern ville elske det, for stranden er baade lang og bred og saa er der masser at lave for boern og barnlige sjaele med flere minigolfbaner, lilleput modelby, bowling og masser af fish & chips, der skal spises.
Og jeg faar naesten ingen procenter fra deres turistbureau... :)
Fordelen ved at have huller i skoene naar man gaar paa stranden i Great Yarmouth er at sandet sagtens kan komme ind i dem - ulempen er at det ikke rigtig kan komme ude igen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar