Tianamen Square er en stor oplevelse, paa saa mange forskellige maader. Pladsen er enorm, efter sigende den stoerste paradeplads i verden. Om det er sandt aner jeg ikke, men stor, det er den i hvert fald.
Naar man gaar gennem f.eks. en undergrundsstation skal tasken lige et smut igennem en roentgenmaskine, for at se om du har noget med, som du ikke maa. Restriktionerne for hvad man maa have med i tasken er lange og sjove. Mon ikke jeg har et billede et sted. F.eks. kan jeg huske at fyrvaerkeri er paa listen. Det er ikke liiige det foerste jeg stopper i haandtasken, naar jeg gaar ud i byen!
Naar man gaar ind paa Tianamen Square skal man ogsaa igennem en stoerre sikkerhedsaffaere. Foerst skal der dannes to snorlige koeer; den stakkels unge mand, hvis job det var at soerge for vi virkelig stod i lige raekker var ved at faa et slagtilfaelde! Inden man faar lov at gaa frem til roentgenmaskinen og har du noget interessant i lommerne, saa skal det lige frem og kigges lidt paa. Min elskede og jeg kunne have baaret hvad som helst, for vi kunne noejes med selv at agere sevaerdighed hvor end vi kom frem...
Bygningen her er Chairman Maos "mausoleum" (som jeg ikke lige ved hvad hedder paa dansk) - hvor kisten staar til fremvisning. Man kan godt komme ind igennem og se ham, men vi sprang over og gik udenom, for saa vild er jeg heller ikke med at skulle ind om. De indfoedte ser saadan et visit lidt paa samme maade som et visit til templet. Det maa de gerne for min skyld, men jeg kan godt undvaere!
Vi travede den lange vej op ad pladsen og var ikke helt sikre paa hvad der ville vente os i den anden ende. Som ses paa billedet var der ikke vildt mange mennesker i byen. Det er stadigvaek lavsaeson, hvilket betyder man har lidt mere tid og plads alle de populaere steder. De fleste turister var kinesiske og at doemme efter ansigtskuloeren var de ikke just kontormus, men folk der ude i vind og vejr hver dag og helt sikkert ikke er vandt til at se et par sevaerdigheder som mig og min elskede.
Pludselig stod vi ansigt til ansigt med Chairman Mao. Det foeltes paa en eller anden maade skraemmende, men ogsaa ret spaendene. Der stod et aeldre kinesisk aegtepar ved siden af os og kiggede i stilhed paa billedet, mens de holdt hinanden i haanden. De var helt sikkert gamle nok til at have oplevet hele hans regime og jeg ville saadan oenske jeg var tankelaeser lige paa det tidspunkt. De stod bare helt stille, i lang tid og kiggede lige frem uden at sige et kuk. Pludselig var de vaek og fortryllelsen forsvandt som dug for solen.
End mand proevede virkelig haardt at faa min elskede til at koebe en kopi af Chairman Maos lille roede bog. Det havde ingen interesse, uanset at den var skrevet paa engelsk. Vi har skrammel nok! For hulen, hvor blev vi bare fotograferet mange gange. Baade med fotografiapparater og med folks oejne og hukommelser. nogle mennesker var mere diskrete end andre - som simpelthen var ved at tabe baade naese og mund over os. Jeg har virkelig aldrig oplevet noget lignende. Det var paa ingen maade ubehageligt eller truende, bare maerkeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar