Naturlaere

Weekenden foregik i saa langsomt et tempo som overhovedet muligt. Min veninde, som var paa visit weekenden over, mente ikke vi havde saa meget som aabnet et vindue i loerdags, men jeg kunne nu afsloere at jeg lod lidt frisk slippe ind paa badevaerelset om morgenen, men saa var det ogsaa sagt. Vi var begge enige om at vi blev noedt til at goere noget ved sagen soendag!

Loerdag var vejret graat og vaadt, men soendag var det perfekt for en lille udflugt. Bebsen, Spunken og deres soede mor, havde naevnt at de ville komme paa visit, saa de fik ordre om at tage varmt toej og roejsere med, saa vi kunne tage en tur i parken og hilse paa dyrene.

Personligt kan jeg godt lide at kigge paa dyrelivet, men jeg foretraekker hvis for eksempel alle de mange egern holder sig lidt paa afstand. Den tankegang fatter boernene slet ikke, jo taettere, jo bedre. Sidste gang vi var paa ca. samme sted med min veninde og hendes bedre halvdel, var der et egern der kravlede op af hans ben! GULP!

Intet visit til Greenwich Park er komplet uden enten et besoeg hos kron og daadyrene eller ved udsigtspunktet. Denne gang var det dyrene der trak mest og det kom vi ikke til at fortryde.

Jeg saa et par Krondyrshjorte (eller hvad hulen de kaldes) ligge og pjaske lidt i vand. Jeg troede de tog bad, indtil jeg opdagede de knaldede gevirerne sammen.

Vi blev staaende laenge og kiggede paa de flotte dyr, som var naermest foraarskaade i det dejlige solskinsvejr. 'De slaas ikke, de leger bare', paastod Bebsen, meeen... uden at vaere ekspert paa omraadet, saa vil jeg vove den paastand at det var lige det de gjorde. Foraaret er lige saa stille paa vej.

Perfekt vejr til en gaatur...

Jeg vaagnede i morges ved det regnede helt vildt og ubehersket og laa laenge og hyggede under dynen, mens jeg lyttede til vejret. Jeg faldt i soevn igen og vaagnede til hoej solskin. Snart tikkede en besked ind fra den yngste datter. som lige ville hoere om jeg havde lyst til selskab senere paa dagen. Vi blev enige om at en gaatur i det gode vejr ville vaere helt perfekt. Bebsen og Spunken og deres mor lovede ogsaa at dukke op og min elskede havde hentet David fra morgenen af, saa vi ventede fuldt hus.

Jeg havde et par aerinder i det lokale shoppingcentre, som jeg fik overstaaet inden nogen dukkede op, stadig i flot solskin... Da alle var ankommet og havde faaet en kop et eller andet blev vi enige om at pakke alle i bilerne og smutte op til Greenwich Park, hvor jeg havde en lille overraskelse i baghaanden.

Saa snart vi satte os i bilerne begyndte det at oespjaskregne! Boernene havde roejsere og regnfrakker og vi gamle havde haetter og paraplyer, saa vi blev enige om at vi sagtens kunne taale lidt vand. Vi blev dog siddende i bilerne lidt, da vi kom frem, for det regnede simpelthen saa haardt vi naesten ikke kunne se ud af bilruderne!

Lige saa snart det stilnede lidt af var vi paa pletten og gummiroejserne blev sat paa proeve. Det er simpelthen utroligt en effekt en vandpyt har paa et barn! Der blev hoppet og pjasket til den store guldmedalje og hold fast hvor vi grinede af de skoere unger!

Det var naesten umuligt at faa Spunken til at flytte fra den foerste vandpyt han fandt, men det lykkedes dog at faa ham med, da jeg lokkede med min overraskelse.

Overraskelsen var stor og blev moedt med vidt aabne oejne af baade smaa og store. 'Var det dyrene du ville vise os?' spurgte David og var vildt begejstret. Han anede heller ikke at der var vildt i parken, til trods for han har boet i omraadet lige saa laenge som vi andre. Vi stod rigtig laenge og kiggede paa og lyttede til de broelende bukke, som virkelig gjorde sig laekre over for de smukke hinde (kan man sige det i flertal?) Det bliver spaendende at tage boernene med op og se de nye kalve, naar vi naar hen i Juni maaned. Foreloebigt vil jeg glaede mig til at se dem i noget sne... :)

Indtil da kan vi more os med et par boern og en vandpyt i stedet - og det kan jeg altsaa kigge paa rigtig laenge. :) Jeg er saa taknemmelig over at det er lykkedes os at faa opdraget en flok der ikke er bange for lidt vejr. En tur op til dyrene i parken kunne let blive et fast indslag i et besoeg hos Grandad og Bedstemor. 

Efteraaret er over os og pludselig begynder loevets farve at skifte, efter en lang, varm og skoen sommer. Her snakkes meget om at vi efter saadan en sommer faar en rigtig haard vinter. Den kan bare komme an, vi er helt og aldeles klar. :)