Visit fra fortiden

Engang i tidernes morgen var jeg au pair i Glasgow hos en familie med to piger paa hhv 8 og 11 aar. Pigerne er nu voksne kvinder med uddannelse, hus, mand og et par boern hver. Pigernes mor er i London i en god uges tid, for at hjaelpe til mens boernene har vinterferie. Moderen og jeg moedes af og til naar hun er i byen og hun havde sat mig staevne til frokost i dag. "Jeg har nok et af boerneboernene med" sagde hun, saa jeg bestilte bord til tre.

Da vi moedtes uden for stationen troede jeg lige et oejblik jeg var rejst knap 30 aar tilbage i tiden. Den lille pige der stod ved hendes side var saa lig sin mor man skulle tro det var loegn.

Lillepigen og jeg kom lynhurtigt i snak, da hun ikke bare ligner sin mor af skind, men saa sandelig ogsaa af sind. Hun er fraek som en slagterhund og aah saa charmerende og ville meget gerne sidde ved siden af mig i stedet for ved siden af hendes grandma. Jeg er helt sikker paa det barn ikke er undfanget, men klonet. For hulen, som jeg grinede af hende, den lille spirrevip.

Da vi havde spist faerdig og det var paa tide at jeg gik tilbage til min pind spurgte jeg om jeg fik et knus. Det gjorde jeg og saa kiggede spirrevippen paa mig med store, alvorlige oejne og spurgte "vil du ikke nok goere en indsats for at vi kan ses igen". LOL - barnet er 4 og 3/4 (meget vigtig detalje!). Jeg kunne da ikke droemme om at sige andet end at jo, jeg vil virkelig goere en indsats.

Mellemjulsanliggende

Jeg havde et par arbejdsdage mellem jul og nytaar, naermere bestemt 3. og 4. juledag. Jeg havde bedt om og faaet fri juleaftensdag og nytaarsaftensdag, saa jeg var godt tilfreds. Der er saa dejligt stille paa kontoret naar de fleste har fri og de af os der dukker op hygger os og gaar tidligt hjem. :)

Julevejret her har ikke vaeret julet som i DK med snestorm; i stedet har vi faaet en del regn - og det har efterhaanden staaet paa siden April, hvor her blev erklaeret toerke i meget af landet... 2012 har i England vaeret det vaadeste aar siden man begyndte at foere statistikker over den slags og hvis vi faar 46mm (tror jeg det var) mere inden udgangen af aaret, saa bliver det det vaadeste aar i hele UK! Sjask plask!

Regnen holdt mig dog ikke fra at faa ordnet det lille mellemjulsanliggende jeg havde for. Hver gang jeg  flytter kontor proever jeg paa at finde et sted hvor jeg kan gaa hen og saette mig i fred og ro i min middagspause. Paa denne tid af aaret er det ikke saa attraktivt at sidde i parken, ergo smuttede jeg en tur op og fik mig et bibliotekskort, saa jeg har adgang til laesesalen. "Her er ogsaa plads til folk der gerne bare vil sidde og laese" sagde den soede bibliotekar og det vil jeg glaede mig til. Man kan jo sagtens strikke og laese paa en gang!

Solskin lokker

Min elskede havde en aftale i Covent Garden i gaar eftermiddags, saa vi hoppede alle tre paa toget og drog mod Charing Cross. Vi kunne sagtens lige naa en lille gaatur inden aftalen, som foerst var klokken 15.30.

Uden for St Martin in the Fields i Trafalgar Square moedte diverse grupperinger af disse skoenne traefigurer. Jeg kunne ikke lige se en forklaring paa hvem de var og hvorfor, men skidt nu ogsaa med det, for derfor kunne jeg jo godt nyde dem.

Folkene paa nabobygningerne er fast inventar, men det var da lidt hyggeligt at de havde faaet selskab i det paene vejr. :)

Paaskeaegsjagten fik en lille hjaelpende haand paa turen. Denne var haengt op og svingede som et pendul over det flotte underlag.

Turen gik op gennem China Town og videre op til Soho, hvor paaskeaegsjagten var i fuld action.

Jeg kunne ikke helt gennemskue hvordan dette aegs ophaeng virkede, men det tror jeg ogsaa den lille og meget ivrige knaegt jeg saa opdage den, var helt og aldeles lige glad med, han havde bare et aeg mere til samlingen. :)

Dette aeg fandt vi i Covent Garden og det tiltrak en hel del soede, smaa, beundrende boern. :)

Barbapapafamilien har faaet en renaissance, som jeg slet ikke har noget imod. Jeg skal altsaa have fundet en god dvd med dansk tale og Barbapapafamilien, som jeg kan dele med Bebsen. Hendes fru moder ringer til mig dagligt for tiden, for at fortaelle mig at hun slet ikke er nervoes over den forestaaende foedsel. Der er en uge til termin. :)

Det er ikke alle aeggene der er lige paene, men det er nu foerste gang jeg har set et dinosaurusaeg...

Et kokkeaeg har jeg heller ikke set foer.

Vi snuppede et braek i aeggeriet, mens min elskede var ved at faa ordnet sin telefon. Vi satte os paa en baenk og kiggede ud over, mens livet susede forbi udenfor. Det var ikke kedeligt!

Det var de sidste to aeg vi fandt saa til gengaeld. Det her mener jeg nok jeg kunne have lavet, helt uden at goere mig umagen!

Da vi naaede saa langt som til dette firser aeg fandt vi noget at spise og saa gik vi hjem. Vi var lidt brugte, efter en lang uge og en aktiv weekend. Denne uge byder paa bare fire arbejdsdage, saa vi overlever den nok. Nu maa det godt snart blive weekend!

London by night

Hjemturen fra Paddington gik via Charing Cross station, hvor jeg kom ud af en helt anden udgang end den jeg plejer. Jeg havde ikke lige taenkt over at jeg aldrig kommer fra den vinkel og blev helt paf, da jeg kom op til overfladen!

Dog ikke mere paf end jeg lynhurtigt smuttede over til Trafalgar Square, for at se om de var ved at goere anstaltninger til at faa det aarlige juletrae strammet an - det var de ikke, men de naar det nok inden naeste uge, naar traeet skal taendes.

Platantraesbladene ligger klistret til asfalten paa vejen ved Charing Cross, hvert aar spekulerer jeg i om de monstro er aegte, eller om det er et design paa vejen, men jeg synes nu ikke jeg laegger maerke til dem i foraaret, saa mon ikke det er den aegte vare. :)

Jeg blev ikke staaende laenge, for det var saft suseme koldt. Vi skulle faa sne sidst paa ugen, saa jeg tror det er paa tide jeg finder vinterstoevlerne frem!

Dagens lunch time vandring

For et par aar siden koebte jeg et par arbejdssko, som viste sig at vaere perfekte! De holdt et lille aars tid og sidste aar koebte jeg endnu et par, som egentlig havde udtjent deres vaernepligt for mindst en 5-8 uger siden, men jeg har bare ikke haft tid at komme i butikken for at faa koebt et par nye.

Jeg tog mig endelig sammen og tog i min frokostpause til Tottenham Court Road for at gaa paa Oxford Street. Jeg skal ikke sige andet end der var rodet! Hele London staar paa den anden ende, da vi er ved at laegge nye vandroer i hele byen. De eksisterende er 150 aar gamle. Foreloebigt er der blevet lagt 2,000 km nye roer over de sidste par aar og de er langt fra faerdige endnu. Jeg vil gaette paa hele projektet kommer til at tage mindst fem aar. Indtil da maa vi finde os i roderiet, det er jo ikke noget de goer for at genere os!
Naah - jeg naaede frem til den famoese skobutik, som jeg havde set reklamere med 20% tilbud paa alt. Bare lige en lille fiks detalje - jeg skulle have printet en seddel ud fra deres webside for at faa rabatten. Jeg fik dem til at saette skoene til side og lovede at komme forbi paa hjemturen... Hvad man ikke har i hovedet maa man have i benene!

Tottenham Court Road stationen ser ud som de fleste andre stationer ude fra, men inden i er den noget helt for sig. I firserne blev den restaureret og de gamle fliser blev byttet ud med nogle helt fantastiske flisemosaikker, som jeg lige har laert er lavet af Eduardo Paolozzi, som bestemt er vaerd at kigge efter, hvis man har en chance for at se hans vaerker.
Jeg drog tilbage til min pind, for fem timer senere at returnere til skobutikken. Det blev en dyr affaerre, til trods for de 20% rabat - jeg kom til at koebe tre par. Et til min elskede og to til mig. :)

Jeg skyndte mig ned gennem Wardour Street til Trafalgar Square og op til Charing Cross station, for at tage toget hjem. Jeg var spaendt paa at se om aftenhimlen, som forudsagt ville blive lilla. Paa Trafalgar Square saa det ikke meget ud som om det ville vaere tilfaeldet. Himlen saa helt normal ud.

Godmorgen London!

Morgenen startede saa smukt, saa smukt. Himlen var hoej og blaa med masser af flyvemaskiner, der lavede flotte streger paa himlen.

Jeg naaede til stationen til tiden, hvor en veninde stod og ventede. Hun var kommet for sent til det sidste tog, men vejret var paent, saa det var ikke nogen stor pine at staa paa stationen i morgensolen. Humoeret var lige ved at vende, da toget ankom og bestod af bare FIRE vogne. Grrr... de begynder altsaa at irritere mig lidt med det pjat med at sende saadanne lilleputtog til en travl linie.

Oh well, vi tog med det naeste tog til Charing Cross og noed at gaa ned til the Embankment i solskinnet, mens vi selvfoelgelig lige fik verdenssituationen ordnet ogsaa. Der var mange ting vi lige skulle have styr paa.

Vi snakkede meget om at saette os ind i Victoria Embankment Gardens med en kop kaffe i en times tid, men fornuften tog over og vi tog direkte paa arbejde i stedet.