Viser opslag med etiketten spring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spring. Vis alle opslag
08 januar 2009
Aarstidsforvirring
Lene naevnte i en kommentar til min post om primulabedet i Finsbury Circus at det er sjovt hvordan allerede begynder med foraarsfornemmelser, naar vi stadig skal igennem det meste af vinteren. Det kan jeg kun give hende ret i, men jeg tror det er saadan de fleste kommer igennem de kolde maaneder uden at gaa i surt.
I Marks & Spencer's staar de smaa potter med tete-a-tete paaskeliljer allerede i blomst og snart kan jeg maaske koebe en stak til halv pris til at saette i haven? Inden da bliver jeg vidst noedt til at have et par potter indendoere. De er altsaa bare sa koenne og saa pynter de jo i haven i mange aar efter.
Marks's er dog ikke de eneste der har foraarsfornemmelser, det har dette trae ved Liverpool Street ogsaa! Det er et platantrae og det staar med nogle spredte, men friske og nye blade.
De er temmelig gule paa billedet, men i virkeligheden er de helt lysegroenne og friske og nye! Jeg kan huske der ogsaa var et trae paa min vej til stationen, der sprang ud paa et maerkvaerdigt tidspunkt sidste aar. Det kan vaere de har en virus paa vaekstnerven!
Det har vaeret meget mildere i vejret i dag, men da solen gik ned kom der en taage saa tyk som aertesuppe! Den hoeje bygning i baggrunden var naesten helt vaek i toppen. Det saa ud som om der laa vat oven paa!
Det var rigtig koldt at gaa ned til stationen, for taagen sniger sig ind under frakken, videre under huden og traenger helt ind i marven. Barometeret staar stadig paa over 1020mb, men mon ikke hoejtrykket lige saa langsomt begynder at flytte sig lidt. Ja, for min skyld maa det gerne blive, men jeg faar nok ikke ret meget at skulle have sagt.
Etiketter:
blomst,
foraar,
liverpool street,
platantrae,
paaskelilje,
spring,
twishart
12 april 2008
Solen skinnede - og saa kunne jeg ikke lade vaere!
Da jeg stod op i morges skinnede solen fra en ehmmm... skyet himmel. Solen var saa skarp, saa skarp, kun for at blive afbrudt af nogle store tunge og sorte skyer ind i mellem.
Sidst men ikke mindst har vi vores forglem-mig-ej'er, som bare goer mig saa glad, som de staar og smiler sammen med maelkeboetterne. Maelkeboetterne er helt sikkert noget der er kommet til siden vi er flyttet ind, for plaenen plejede at blive plejet og behandlet som var det en bowling green!
Guderne maa vide, hvad the Milligans ville sige, hvis de saa haven i dag. De ville nok korse sig, men vi er nu glade for den som den er. Ok, helt tilfredse er vi ikke, for vi har en elendig terrasse, men det bliver der raadet bod paa i aar og saa varer det lidt foer vi skal have gang i de helt store omvaeltninger igen.
04 februar 2008
Solskin og kulde
Dagen tegnede godt allerede fra morgenen af, da ham den lange og jeg skridtede i modsat retning, mod hver vores togstation. Himlen havde en delikat og kold lyseroed farve for neden og en lys turkis for oven og kulden bed lidt i naesen.
Da vi naeede til middag var stod solen hoejt paa himlen og viste alle hvilke vinduer der traenger til at blive vasket. Jeg skulle moedes med en gammel kollega til lunch, saa vi luskede ned paa den naermeste pub og fik et hurtigt maaltid.
Det var rigtig lang tid siden vi sidst havde moedt hinanden, saa munden stod ikke stille laenge og de kunne have serveret os hvad som helst uden vi ville have opdaget det! Han har bare faaet alletiders fede job (med en fed hyre oven i koebet!) og jeg er saa glad paa hans vegne.
Paa vejen return gik jeg gennem Finsbury Circus, hvor alle de siddepladser og baenke der staar i solen var besatte. Det er saa skoent naar man begynder at se folk sidde i parken og spise til middag igen. Det var dog nogen tid endnu inden der er nogen der vil sidde paa graesset.
Jeg opdagede at kameliebuskene ved siden af The Shed er sprunget ud og staar frodige og lyseroede og ser hamrendes godt ud.
I solen er der dejligt, men det er altsaa ikke varmt i skyggen, skulle jeg hilse og sige og jeg tror folk goer klogt i at foelge det gamle raad om ikke at sidde paa jorden i de maaneder der er "r" i.
Det var rigtig lang tid siden vi sidst havde moedt hinanden, saa munden stod ikke stille laenge og de kunne have serveret os hvad som helst uden vi ville have opdaget det! Han har bare faaet alletiders fede job (med en fed hyre oven i koebet!) og jeg er saa glad paa hans vegne.
Abonner på:
Opslag (Atom)