Pausebillede

Der gik lige kuk i min post i gaar, saa i dag snupper vi et pausebillede, indtil de tekniske problemer kan blive loest. Marts er kommet, saa kamelien er sprunget ud og skyerne fraeser over himlen, som var de betalt for det. Vejret er temmelig omskifteligt, det sker som paa kommando den foerste marts hvert aar. :)

Alt det friske luft er garanteret ikke sundt!

Solen skinnede fra en, stort set, skyfri himmel i dag og til trods for jeg skulle forstille at lave en hel masse indendoere, kunne vi simpelthen ikke dy os for at gaa ud og klippe lidt i haven. Buskebenene blev stoppet i sokkerne og sokkerne i roejserne og saa var vi klar.

Abletraeet i haekken traengte haardt til at blive studset. Den sendte noedsignaler ud i alle verdenshjoerner og lignede egentlig noget der burde vaere loegn. Sidste aar fik vi ikke klippet vores frugtraeer inden vi syntes det var for sent, men i aar skulle det vaere!

Snart stod der bare et skelet tilbage, men nu kan det da vaere der bliver et ordentligt trae, med en paen krone, ud af vore strabadser!

Frugttraeerne var ikke de eneste der stod for skud og foer vi vidste det var vi, som saedvanligt, gaaet i hoejt gear. Vi kan simpelthen ikke gaa i haven uden at ende med at bruge langt laengere end foerst planlagt derude.

Rosenbuskene fik ogsaa en tur, nu vi var saa godt igang, men denne lille farisaer fik lov at blive staaende. Jeg tror aldrig den springer ud, men koen, det er den da. (Den har staaet i knop mindst siden November!)

Jeg glaeder mig saadan til valmuerne springer ud i aar, for jeg fik jo skaret lidt froe til samlingen sidste aar, da Inger sendte mig en konvolutfuld valmuefroe. Det bliver spaendende at se hvordan de ter sig og om jeg nu har to forskellige farver.

Vi har stadig tre kamelier staaende i potter og de burde godt nok vaer kommet i jorden i dag, men det naaede vi ikke, for vi havde lige en busk eller tre der skulle klippes - kraftigt! Anyhow, de kan sagtens taale at staa i potterne lidt endnu.

For en 5-6 aar siden havde jeg en lille forsigtig palme i en potte. Jeg fandt en plads i haven og stak den i jorden. I dag fik vi oeje paa den og pludselig gik det op for os at den faktisk er blevet til et helt paent stort trae.

Jeg kom til at flytte en sten og fandt en sneglekoloni. Jeg har aldrig taenkt over det foer, men snegle maa jo gaa i en slags hi i vintermaanederne, for ellers fryser de vel? Naah, jeg lagde stenen hvor jeg havde fundet den og saa faar vi haabe jeg ikke har forstyrret husfreden alt for meget.

Lyngen staar i fuldt flor og det goer den egentlig naesten hele aaret rundt. Da vi flyttede ind stod der en del lyng rundt omkring i haven. Jeg kan rigtig godt lide lyng, men det var altsaa liiiige i overkanten, saa nu er der kommet lidt mere styr paa det.

Inden vi fik os set omkring begyndte det at blive moerkt og vi havde stadig adskillige store bunker afklip liggende. Vi ville have braendt det af i dag, men det var blevet for sent og jeg havde lovet at jeg ville lave "spare ribs" til aftensmad, saa vi skyndte os at blive faerdige.

River og klippegrej blev sat i skuret og handskerne blev parkeret i antiedderkoppe og musestillingen, foer skurdoeren kunne lukkes og laases - until the next time.

Solskin og kulde

Dagen tegnede godt allerede fra morgenen af, da ham den lange og jeg skridtede i modsat retning, mod hver vores togstation. Himlen havde en delikat og kold lyseroed farve for neden og en lys turkis for oven og kulden bed lidt i naesen.

Da vi naeede til middag var stod solen hoejt paa himlen og viste alle hvilke vinduer der traenger til at blive vasket. Jeg skulle moedes med en gammel kollega til lunch, saa vi luskede ned paa den naermeste pub og fik et hurtigt maaltid.

Det var rigtig lang tid siden vi sidst havde moedt hinanden, saa munden stod ikke stille laenge og de kunne have serveret os hvad som helst uden vi ville have opdaget det! Han har bare faaet alletiders fede job (med en fed hyre oven i koebet!) og jeg er saa glad paa hans vegne.

Paa vejen return gik jeg gennem Finsbury Circus, hvor alle de siddepladser og baenke der staar i solen var besatte. Det er saa skoent naar man begynder at se folk sidde i parken og spise til middag igen. Det var dog nogen tid endnu inden der er nogen der vil sidde paa graesset.

Jeg opdagede at kameliebuskene ved siden af The Shed er sprunget ud og staar frodige og lyseroede og ser hamrendes godt ud.

I solen er der dejligt, men det er altsaa ikke varmt i skyggen, skulle jeg hilse og sige og jeg tror folk goer klogt i at foelge det gamle raad om ikke at sidde paa jorden i de maaneder der er "r" i.