Paa aarets laengste dag

Saa naaede vi midsommerdagene, som jeg droemmer om at tilbringe i DK. En del af den droem bliver virkelighed, naar jeg smutter en tur til dansk festweekend paa fredag. Til naeste aar gaar jeg staerkt ud fra Skt Hans skal tilbringes paa Fur, men den tid den glaede. :)

Her paa matriklen ser det meget ud til at vores palme har besluttet sig for at blomstre til Skt Hans. Den er da ogsaa lidt kosteagtig. Min kost er allerede smurt og redegjort til den aarlige tur til Blocksbjerg. :) Det er ellers ikke noget vi goer i her i byen. Nogle steder ude i landet fejres Skt Hans med baal, som i DK - dog uden heksen og midsommervisen... Jeg synes altsaa det er et slapt Skt Hans baal uden heks og at springe midsommervisen over er paa det naermeste kriminelt i mine oejne, men dem om det. De aner ikke hvad de gaar glip af.

Det er ikke kun palmen der blomstrer, mine liljer har ogsaa besluttet sig for at blive til noget stort. Jeg havde ellers saa godt som opgivet de dyre knolde jeg havde faaet lagt i en potte for nogle aar siden. Ja, det kunne selvfoelgelig vaere man skulle proeve at vande dem, men jeg mener nok de skulle kunne klare sig uden unaturlig vanding. Tilsyneladende skulle der bare et knastoert foraar til...

Liljerne staar i en potte - den er lige blevet markeret som en af dem der flytter med til den nye have... Ja, lidt selektiv har man vel lov at vaere, naar man pakker. :)

En lille havevandring

Jeg gik lige en runde i haven i eftermiddags, da jeg pludselig kom i tanker om at der maaske kun er faa uger tilbage her i huset. Det kan selvfoelgelig ogsaa tage laengere tid, men tilsyneladende er der pres paa for det skal ske snart. 

Nederst i haven satte vi et paeretrae,Conference, en blomme, Victoria, og to aebler, som hedder en James et eller andet og en ehmmm... Cox maaske? Det er foerste aar der er noget ordentligt frugt i paeretraeet. Saadan et tror jeg ikke jeg gider saette i den naeste have, for det sgi da for lang tid at vente paa frugt. Blommen gav frugt med det samme og i tonsevis. Aeblerne har vi heller ikke haft den store glaede af endnu, men et aebletrae skal jeg nu alligevel have, tror jeg. Planen kan naa at aendre sig mange gange, vi faar se.

Haven er i den lyseroede phase lige nu. Planten i midten, for oven, er en vi har plantet. Det er en klatrefidus og jeg er meget spaendt paa at se hvad farve den bliver, naar den springer ud. Jeg mener at kunne huske den skulle blive roed.
Den nye have er helt tom. Ikke saa meget som en busk staar der i den, saa det bliver spaendende at planlaegge hvad der skal staa hvor.

Lige praecis denne rose skal staa i den nye have, det er helt sikkert, for den var en helt speciel gave fra to barndomsveninder og ikke bare er den kaempe og flot, den dufter helt vildt godt ogsaa. Det var ikke min mening jeg ville faa den til at se ud som den snakkede i telefon, jeg ville bare vise hvor stor den er!

Det er anden gang vores "palme" er i blomst. Jeg troede egentlig de skulle gaa ud, naar de havde vaeret i blomst, men tilsyneladende ikke. Sidst den var i blomst, for en 5-6 aar siden, tog jeg et billede af blomsterne, som jeg fik forstoerret lidt op. Det er vildt flot og haenger paa vaeggen endnu. Jeg maa lige holde oeje med den i de naeste dage. Den blomstrer ikke laenge, men flot!

Her dufter af forsommer

Vi vaagnede til duften af regn. Her har vaeret meget toert, rigtig laenge og havde haabet paa en ordentlig skylle, men ifoelge nyhederne var det slet ikke i naerheden af nok der faldt. Der loves mere i nat, saa mon ikke vi opnaar en eller anden balance? 

Duften af nyfalden regn paa foraarsgroenne traeer og buske er altsaa noget helt specielt og som sagt er regnen haardt tiltraengt. Sydoest England er naturligt meget mere toer end andre steder i landet og er voldsomt overbefolket, hvilket giver vandmangel i middelsvaer grad. Man burde laegge et vandroer fra de vaadere omraader til sydoest. Det kan lade sig goere med gas og olie fra Langtbortistan, saa maa ogsaa kunne lade sig goere inden for et forholdsvis lille lands graenser med vand!

Palmen er pludselig paa vej i blomst. Jeg gad vide om den simpelthen tror den er landet i sydens sol, for den er simpelthen vokset helt vildt i aar og nu blomsten! Jeg tog et knaldgodt billede af den sidste gang den var i blomst. Det var for en 5-6 aar siden og saa har vi vidst ikke set noget til blomster siden. Den har en meget staerk, soed duft, som dog ikke varer saerligt laenge, da blomsterne kun staar i kort tid.

Der landede en brumbasse paa vores havebord i dag, som min elskede mente jeg hellere maatte fotografere, i tilfaelde af det var endnu en af de meget sjaeldne. Det var det ikke, men den opfoerte sig altsaa maerkeligt; den satte sig lige ned paa rumpen og saa gnubbede den alt det blomsterstoev den moejsommelig havde faaet klistret paa sine ben, af paa dugen og floej igen. Jeg gad vide hvad der var galt med det gule stads?

Vores "Californian lilac" staar i fuldt flor og duften af forsommer er komplet. Det er helt fantastisk for noget vejr vi har haft i over en maaned, med bare et par dage med kulde og saa en enkelt dag med regn, som aldrig rigtig blev til noget, ud over et par tordenskrald. Vejret er maerkeligt - men ogsaa lidt fedt!

Alt det friske luft er garanteret ikke sundt!

Solen skinnede fra en, stort set, skyfri himmel i dag og til trods for jeg skulle forstille at lave en hel masse indendoere, kunne vi simpelthen ikke dy os for at gaa ud og klippe lidt i haven. Buskebenene blev stoppet i sokkerne og sokkerne i roejserne og saa var vi klar.

Abletraeet i haekken traengte haardt til at blive studset. Den sendte noedsignaler ud i alle verdenshjoerner og lignede egentlig noget der burde vaere loegn. Sidste aar fik vi ikke klippet vores frugtraeer inden vi syntes det var for sent, men i aar skulle det vaere!

Snart stod der bare et skelet tilbage, men nu kan det da vaere der bliver et ordentligt trae, med en paen krone, ud af vore strabadser!

Frugttraeerne var ikke de eneste der stod for skud og foer vi vidste det var vi, som saedvanligt, gaaet i hoejt gear. Vi kan simpelthen ikke gaa i haven uden at ende med at bruge langt laengere end foerst planlagt derude.

Rosenbuskene fik ogsaa en tur, nu vi var saa godt igang, men denne lille farisaer fik lov at blive staaende. Jeg tror aldrig den springer ud, men koen, det er den da. (Den har staaet i knop mindst siden November!)

Jeg glaeder mig saadan til valmuerne springer ud i aar, for jeg fik jo skaret lidt froe til samlingen sidste aar, da Inger sendte mig en konvolutfuld valmuefroe. Det bliver spaendende at se hvordan de ter sig og om jeg nu har to forskellige farver.

Vi har stadig tre kamelier staaende i potter og de burde godt nok vaer kommet i jorden i dag, men det naaede vi ikke, for vi havde lige en busk eller tre der skulle klippes - kraftigt! Anyhow, de kan sagtens taale at staa i potterne lidt endnu.

For en 5-6 aar siden havde jeg en lille forsigtig palme i en potte. Jeg fandt en plads i haven og stak den i jorden. I dag fik vi oeje paa den og pludselig gik det op for os at den faktisk er blevet til et helt paent stort trae.

Jeg kom til at flytte en sten og fandt en sneglekoloni. Jeg har aldrig taenkt over det foer, men snegle maa jo gaa i en slags hi i vintermaanederne, for ellers fryser de vel? Naah, jeg lagde stenen hvor jeg havde fundet den og saa faar vi haabe jeg ikke har forstyrret husfreden alt for meget.

Lyngen staar i fuldt flor og det goer den egentlig naesten hele aaret rundt. Da vi flyttede ind stod der en del lyng rundt omkring i haven. Jeg kan rigtig godt lide lyng, men det var altsaa liiiige i overkanten, saa nu er der kommet lidt mere styr paa det.

Inden vi fik os set omkring begyndte det at blive moerkt og vi havde stadig adskillige store bunker afklip liggende. Vi ville have braendt det af i dag, men det var blevet for sent og jeg havde lovet at jeg ville lave "spare ribs" til aftensmad, saa vi skyndte os at blive faerdige.

River og klippegrej blev sat i skuret og handskerne blev parkeret i antiedderkoppe og musestillingen, foer skurdoeren kunne lukkes og laases - until the next time.

Avocado update

Foer jul satte jeg en avocadosten til spiring. Den tog lynhurtigt og er efterhaanden blevet fast inventar i koekkenvinduet. Den har sat adskillige saet blade, smidt dem og sat nye igen. I dag fik jeg ondt af den. Den har siddet fast i krukken naesten lige siden jeg satte den der i og har slet ikke plads til at folde sine vinger ud!

Jeg satte den i et par plastikposer saa vi ikke ville faa glas ud over det hele og udstyrede min elskede med en hammer og strenge ordre om KUN at smadre glasset, men at lade stenen og planten intakt! Naesten ingen press paa, vel?

Missionen lykkedes og min avocado har faaet jord om roedderne. Nu haaber jeg, nej, faktisk haaber ikke bare jeg, men hele familien, at den kan lide sit nye hjem. Vi har simpelthen allesammen saadan fulgt med i den skallede avocadosten at den har faaet et helt specielt sted i vore hjerter.

Normalt er det mig der staar for alt hvad der hedder blomster og planter indendoere, men avocadoen har vi alle gaaet og vandet paa og snakket med, saa det er en faelles indsats. :)

Vi har en (satans stikkende, siger nogen) palme af en art i stuen. Den har staaet der i aarevis og et halvt aar efter jeg koebte den fik den pludselig to nye blade. Siden er der intet sket med den og jeg begyndte at overveje at fyre den paa graat papir, for den ser sgu noget kedelig ud. Pludselig opdagede jeg i fredags at den er ved at skyde to nye blade og da jeg lige ville fotografere den i dag opdagede jeg at der sandelig kommer 3. Der siges at man skal tale med ens planter og aabenbart er det noedvendigt at holde dundertale engang i mellem - det virker!