Foer jul satte jeg en avocadosten til spiring. Den tog lynhurtigt og er efterhaanden blevet fast inventar i koekkenvinduet. Den har sat adskillige saet blade, smidt dem og sat nye igen. I dag fik jeg ondt af den. Den har siddet fast i krukken naesten lige siden jeg satte den der i og har slet ikke plads til at folde sine vinger ud!
Jeg satte den i et par plastikposer saa vi ikke ville faa glas ud over det hele og udstyrede min elskede med en hammer og strenge ordre om KUN at smadre glasset, men at lade stenen og planten intakt! Naesten ingen press paa, vel?
Missionen lykkedes og min avocado har faaet jord om roedderne. Nu haaber jeg, nej, faktisk haaber ikke bare jeg, men hele familien, at den kan lide sit nye hjem. Vi har simpelthen allesammen saadan fulgt med i den skallede avocadosten at den har faaet et helt specielt sted i vore hjerter. 
Normalt er det mig der staar for alt hvad der hedder blomster og planter indendoere, men avocadoen har vi alle gaaet og vandet paa og snakket med, saa det er en faelles indsats. :)
Vi har en (satans stikkende, siger nogen) palme af en art i stuen. Den har staaet der i aarevis og et halvt aar efter jeg koebte den fik den pludselig to nye blade. Siden er der intet sket med den og jeg begyndte at overveje at fyre den paa graat papir, for den ser sgu noget kedelig ud. Pludselig opdagede jeg i fredags at den er ved at skyde to nye blade og da jeg lige ville fotografere den i dag opdagede jeg at der sandelig kommer 3. Der siges at man skal tale med ens planter og aabenbart er det noedvendigt at holde dundertale engang i mellem - det virker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar