18 september 2009

Livets trae

Naar jeg traenger til at taenke gaar jeg en tur om og kigger paa mit yndlingstrae, som jeg kalder livets trae. Ja, jeg har egentlig adskillige yndlingstraeer, men dette her er et stort platantrae, som for mig er et perfekt symbol paa livet i al almindelighed.


Platantraeer er meget haardfoere og er ideelle til storbyliv. De kan tage en masse knubs og doer ikke af at barken piller af, rent faktisk er det saadan de overlever, de skifter "ham" hele tiden. Smaa flager falder af og livet gaar videre. Til trods for livets knubs staar de der, flotte, stolte og ranke med alle arrene til fri skue for verden der gaar forbi. Det synes jeg er smukt og det giver mig saadan en dejlig foelelse af at have begge ben solidt plantet paa jorden.

Patienten er i oevrigt tilbage paa sin pind. Hun har det fint og kom med et soedt lille brev fra sin moar, der naesten takkede over, fordi jeg havde givet hendes smukke datter et knus, naar nu hun ikke selv kunne vaere der. Jeg er nu udstyret med samtlige telefonnumre for hele familien, bare hvis nu det skulle ske igen. :)

4 kommentarer:

Fru E sagde ...

Virkelig smukt træ, det ser også ud til, at de øvrige omgivelser er i orden.

Træer er helt generelt smukke på alle 4 årstider.

God weekend.

Marianne sagde ...

Der ved dit livs træ, der kunne jeg sidde i dagevis med noget strikketøj. For smukt er det og jeg elsker træer. Og diabetes 1 er ikke at spøge med. Husbonden falder jo ofte om og jeg hader når det sker i offentlige rum....God weekend til dig og din skønne mand

Irene sagde ...

Tina, det er dejligt at vide at vore livstræ er viklet ind i hinanden. Rækker ud og strækker sig efter hinanden, holder hinanden oppe, støtter og passer på ...

Knus, kloge kone!

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Fru E - omgivelserne der er helt i orden hele tiden!

Marianne - det kunne jeg ogsaa. :)

Irene - ja heldigvis! Knus til dig ogsaa.