I dag var jeg lige paa nippet til at blive kannibal! Jeg havde et moede i loebet af formiddagen, der startede 20 minutter for sent, hvilket irriterede mig graenseloest, da jeg vidste det ville gaa ud over resten af dagen. Det var ganske vidst – klokken 14 gik jeg endelig til lunch; det var bare halvanden time senere end planlagt.
Min kollega og jeg havde en god lunch til gode og han havde fundet et sted hvor vi godt kunne faa et par timer til at gaa med at smovse. Restauranten hedder “Kitchin” og ligger i Kings Cross, som efterhaanden bliver et ret fedt omraade, efter at have vaeret et forfaerdeligt sted i alle de aar jeg har boet i London. Hovedsageligt har det vaeret kendt som “the red light district” og har det vaeret saa haesligt fyldt med stoffer og andet skidt. For et aars tid siden flyttede Eurostarterminalen fra Waterloo til St Pancras station, som ligger doer om doer med Kings Cross, saa pludselig stroemmer her til med turister, som for faa aar siden, hvis de havde laest guidebogen, ikke ville have begivet sig ind i omraadet over hovedet!
Vi var sultne, saa vi hoppede paa tuben tre stop til Kings Cross. Kings Cross station ligner noget der burde vaere loegn, da den er ved at gennemgaa en stoerre renovation. Stationen fik en overhaling for over 20 aar siden, da der var en stor brand, hvor mange omkom. Dengang var alle trappetrinnene paa rulletrapperne lavet af trae – det er de ikke mere!
Da vi ankom til Kitchin fik vi at vide der var 40 minutters ventetid paa maden. Vi blev ikke staaende for at finde ud af yderligere detaljer, for vi var godt nok efterhaanden ved at traenge kraftigt til at faa rettet lidt op paa blodsukkeret!
Vi fandt en lille Italiensk cafe, som heldigvis snart kunne klappe noget foede paa bordet og inden for kort tid var vi snakkesalige igen. Faktisk grinede vi saa meget vi naesten ikke kunne spise, for tjeneren var simpelthen det sureste ribs vi laenge havde vaeret udsat for. Jeg gad nok vide hvem der havde tisset paa hendes sukkermad! Heldigvis var maden frisk og god, men ikke helt hvad vi oprindeligt havde forestillet os vi skulle spise i dag!
Solen skinnede saa det var en fryd og det var virkelig svaert at overbevise mine ben om at dykke ned i undergrunden igen, naar jeg saa meget hellere ville have gaaet, men jeg vidste at jeg stadig havde en del der skulle goeres inden fyraften, saa det var bare om at komme afsted. Vi havde en dejlig lunch, men naeste gang vi booker en lunch skal det foregaa paa en anden maner. Basta bep!
1 kommentar:
Er det dyrt at spise lunch i London? For det lyder til at de fleste går ud og køber frokost, det gør jeg nu også, det er min lille hverdagsluksus:-) Det sker dog i vores kantine.
Send en kommentar