Kan I virkelig naenne det?

Vi har laenge haft planer om at saelge vores hus og koebe noget mindre og pludselig begynder ideen at tage facon. Husmarkedet er i sving igen og der er rift om husene paa vores vej. De er store, har en kaempe have og ligger godt for transportlinks til hele London. Faktisk kunne man ikke bo meget bedre, saadan rent transportmaessigt.

Hver gang vi naevner at vi vil saelge huset faar vi de samme reaktioner: "kan i virkelig naenne det?", "det fortryder I da", "vil i ikke savne den dejlige have?"

Haven er skoen og meget paen, der er fyldt med masser af skoenne blomster og buske. Haven er ogsaa kaempe og kraever en del arbejde for at forblive paen. Perlehyacinter kan vi saette i den nye have.

Et mandeltrae skal vi helt sikkert have hvor vi kommer til at bo. Er der ikke et i haven allerede, saa planter vi et - det kan nemlig ogsaa lade sig goere.

Vi har sat et arsenal af loeg i vores have, det gjorde vi ogsaa i den have vi havde ved vores gamle hus. Vi er vild med loegblomster, saa dem saetter vi masser af i den nye have. Det kunne taenkes der maaske er nogen allerede...

Anemoner - hae, dem har jeg plantet i en potte. Ja, denne her staar godt nok nede i haven og faar lov at blive staaende, men mine potter tager jeg jo med mig, saa der er graenser for hvor mange flere loeg og knolde jeg skal have koebt, hvis haven har den stoerrelse jeg regner med den vil have.

Pil - hmmm... hvis der staar en i den nye have, saa har vi ogsaa saadan en. Ja, jeg bliver ved med at vende tilbage til en evt have. Vi havde oprindeligt snakket om at flytte i en lejlighed med en balkon, men jeg tror det var lidt for drastisk et spring for min elskede. Det kan jeg egentlig godt forstaa, saa vi fandt et godt kompromis. :)

Den lange udsigt - den kommer jeg til at savne, hvis jeg ikke faar en lang udsigt der hvor jeg kommer til at bo, men saa laenge vi bliver boende i Sarf London, saa har jeg aldrig langt til en udsigt, for her er meget bakket. I London skal man bare kigge efter bydelsnavnene der hedder noget der ender paa "Hill", saa er der bakker.

Et udendoersareal skal jeg bare have. En god balkon ville vaere fint, men en lille have er bestemt ikke det vaerste jeg kunne faa. Englaendere er meget glade for deres haver og selv om de tit er meget smaa, saa er de der og der vaernes om dem. En lille have er ogsaa en have - og lige praecis tilpas til os. Vi har den kaempe have og bruger kun terrassen!

Vi har ELSKET at bo i huset, vi har saa mange gode minder her og har nogle rigtig gode naboer, men vi elskede ogsaa at bo i vores forrige hus, havde rigtig mange gode minder der fra, det var f.eks. boernenes barndomshjem og vores naboer var fantastiske. Vi ser over hele hovedet ingen grund til vi ikke skulle kunne blive lige saa glade for vores naeste hjem.

Om en time vil vi tage ud og kigge paa et nyt hus - der er en lille have til. :)

Hold fast, der er mange masker

Jeg foeler som om jeg har strikket paa den samme cardigan i 100 aar, men der skal naturligvis ogsa en del masker til, naar den skal naa rundt om en fuldvoksen kone, som ogsaa er lidt lang i det. Jeg glaeder mig saadan til at gaa med den.

Bag og forstykker strikkes i et stykke, saa naar endelig jeg naar de sidste 10 cm laengere ned, saa mangler jeg bare aermerne, som jeg ogsaa strikker begge to paa een gang og saa er man jo pludselig faerdig. Jeg har allerede planer om den naeste der skal glide af pindene, men denne gang kommer det til at gaa nok saa tjept, for den er paa nogle tykkere pinde. Man kunne selvfoelgelig ogsaa bare gaa paa skrump, men det goer naeppe den helt store forskel i min vaegtklasse.

Jeg fik ellers en del cm. strikket i eftermiddags, for hele eftermiddagen foregik paa koekkenbaenken med strikke og snakketoej. Vores to soede piger var paa udflugt og slog liiige et slag ind om "de gamle" og drak te i spandevis, mens vi snakkede og grinede saa det var en fryd. Jeg var kun lidt skuffet over at Bebsen ikke var med, men det er nu ogsaa rart at snakke uden der er en Bebs der skal have opmaerksomhed. Jeg naaede ogsaa udendoers i mindste et minut, da jeg lige saa at lyset var til at snuppe et pilebillede. Blomsterne er saa koenne at de boer fotograferes, men for hulen som de maa fryse. GISP, hvor er her altsaa koldt i disse dage.

Store vaskedag

Store vaskedag er tilsyneladende oprundet og haven bliver skyllet godt og grundigt...

Det regner paa mine tulipaner,

det regner paa paeretraeet

og haengepilen bliver ogsaa vaad. Lige om lidt gaar jeg ud i det. Aerinderne render ikke sig selv, uanset hvor meget jeg har lyst til at sidde og strikke hele eftermiddagen!

Et glimt af foraar

Blogkvinder 40+ inviterer laesere til at fylde blogland med foraar og eftersom jeg var tidligt hjemme i dag og havde tid til en lille havevandring, saa kan jeg da ikke dy mig for at servere et stykke Londonsk foraar.

Lige ved terrassen staar denne lille pil, som har de laekreste, silkebloede og snehvide blomster. "Catkins" kalder vi dem paa engelsk og jeg synes det er et paent navn til en anderledes blomst. Det maa vaere snart man skulle hoeste  nogle grene, hvis man skal lave pileflet. Jeg skal nu ikke have noget hoestet, for jeg faar det ikke gjort, men tanken er skoen.

Forsythiaen har sat et par blomster, men hvis solen skinner her i weekenden, saa bliver den helt gul, for knopperne staar store og frodige og venter bare paa solen skal skinne paa dem. Vi havde en gammel nabo engang; Wilf, en rigtig gammel knark, der var helt fantastisk nysgerrig og saa havde han en mening om alt. Vi havde en lille haek mellem os og vores anden nabo, som var en forsythia klippet i facon. Wilf kunne ikke doeje den haek og fortalte mig det hoejt og tydeligt. Han synes jeg skulle klippe den til jorden! Det gjorde jeg ikke, for jeg synes den var paen - og jeg er stadig vild med forsythia!

Alle de mange buske vi har i haven begynder saa smaat at faa blade. Smaa, groenne, sproede og garanteret syrlige, hvis man skulle komme til at tygge paa en. De er saa ferske og sproede at de faar mig til at have lyst til at spise dem!

Disse her lyseroedderter kan sagtens taenkes at vaere ukrudt, de gror i hvert fald som om de var, men de er saa paene at de faar lov at staa i haekken og rundt omkring i bedene hvor de nu tilfaeldigt dukker op. Bladene er da altid at foretraekke frem for alle de skide skvalderkaal der ellers kaemper for en plads i solen. Skvalderkaalsblomsterne er saamaend da meget koenne, men de kan simpelthen saette mit pis i kog i den grad, naar jeg hiver den samme plante op for 117. gang paa en eftermiddag. Naah, ja - overdrivelse fremmer forstaaelsen. :)

Mandelen er lige paa nippet til at springe ud. Det tager nok mindst en uges tid endnu inden der for alvor kommer blomster paa, men jeg kan allerede glaedes over de pinke spidser paa knopperne. Mandelblomsten afgiver en helt fantastisk duft og jeg er saa glad for min elskede flyttede den ned i haven, hvor den kan faa lov at blive akkurat lige saa stor som den lyster. Det var ikke liiige det jeg sagde til ham, da han flyttede den. Faktisk var han lige ved at miste knoppen den dag, for jeg var saa panisk over at den ikke ville overleve flytningen, men det gjorde den - og jeg er blevet god igen. :)

Hortensiaen er lille bitte og bor i en potte. Jeg burde egentlig saette den i jorden, men jeg har ikke saa god erfaring med at faa dem til at gro i denne have. Jeg boede engang i et lille hus med en kaempe hortensia i forhaven. Sjovt nok havde jeg ogsaa der en nabo, der havde en mening om hvordan vores have skulle se ud og da hun foreslog min soede bofaelle (hvad kalder man en 'house mate' paa dansk?) at saadan en busk skulle klippes ned i efteraaret og ikke modtog nogen protest skyndte hun sig ind og hente haeksaksen og inden for ingen tid var hortensiaen ca. 20cm hoej! 

Denne vidunderlige busk, med de laekre lyseroede blomster staar til den side hvor vi har en nabo der ikke blander sig i hvordan vores have skal se ud, for proev lige og spoerg om ikke vi har endnu saadan en nabo til den anden side! Inden vi flyttede ind havde de noget naer borgerkrig med dem der ejede huset her foer os. Ikke om jeg begriber folk gider slaas med deres naboer, men det er der godt nok mange der gor.

Mit sidste lille glimt af foraar og paamindelse om en varmere tid er denne lille anemone. Jeg koebte nogle anemoneknolde, eller hvad nu de hedder, og lagde dem i en potte og saa har de blomstret aaret rundt lige siden. Det er da lige godt fantastisk, man kan roligt sige at pengene er lagt godt ud. 

Saadan, det var vidst foraarsglimt nok fra mig, nu maa jeg paa udflugt i blogland og se hvad jeg kan faa oeje paa af foraarsglimt fra under den danske sne...

Lad foraaret vente

Vi havde huset fyldt med foedselsdagsgaester i gaar og i dagens anledning havde jeg koebt en lille buket tulipaner til at pryde foedselsdagsbordet. Det kunne jeg egentlig godt have sparet, hvis jeg nu havde taenkt mig lidt om, for jeg har en veninde, som er meget flink til at komme med en paen lille dusk. 

Det var dog mine knitrende tulipaner der fangede mine oejne i morges. Det kan variere meget hvor god en buket man faar fat i, men denne gang synes jeg jeg har vaeret heldig. Farverne er saa fine og saa afgiver blomsterne den sarteste og friskeste duft. Jeg lader dem staa koldt, saa de varer saa laenge som muligt.

Vejret var lunt i dag og naboerne var i haven for at beskaere aebletraeer. Jeg havde lidt til overs fra i gaar, som fuglene skulle nyde godt af, saa jeg gik ned i bunden af haven med det. Jeg kom i tanker om at det snart maa vaere vintergaektid, men det varer vidst et stykke tid inden de her bliver til ret meget. Foraaret bliver nok sent i aar!

Paa pilebusken kan jeg ogsaa se at vinteren faar en ende inden laenge. Ja, lige nu er her nu ikke specielt vinterligt, tvaert imod! Vi havde det smukkeste vintervejr i det meste af December, men har ikke set meget til det her i Januar. Jeg haaber paa vi kan naa det endnu og droemmer om en halv meter sne i fire uger. Februar maaned kunne da godt vise sig fra sin hvide side, for jeg er slet ikke parat til foraar endnu. 

Foraar i luften

Da jeg gik fra kontoret i aften var der en laekker foelelse af foraar i luften. Det var ikke specielt varmt, til trods for termometeret efter sigende skulle op paa 17 grader i dag, men der var lyst!

Overskyet lyst, men lyst alligevel. Man kunne naermest maerke en summen i luften, mens alle gik til stationerne i den lyse aftenstund. Det var helt eventyrligt.

Solen var paa vej ned paa horisonten i vest, men levnede stadig en times lys eller mere til vi der ikke havde set dagens lys i maanedsvis. Himlen var sagte gul, naermest paaskegul og smuk i al sin sarthed.

Min elskede har hentet mig ved stationen hver aften i et par maaneders tid, men nu er det tid at komme ud og roere benene igen. Jeg tog lejligheden til at gaa ned lags aaen, bare fordi jeg kunne. Ved aaen var der liv i traeer og buske og jeg saa et lille trekantsdrama udfolde sig blandt tre parakitter, som gjorde kur paa kryds og tvaers. Mobilbilledferingsapparatet er ikke helt op til standard, naar det kommer til at fotografere den slags, saa jeg "noejedes" med de udsprungne pilegrene i stedet.

Jeg moedte bare en enkelt cyklist og to joggere paa min vej hjem ad stien. Jeg kunne ikke dy mig for at gaa vaek fra stien, for at komme lidt taettere paa vandet og det betalte jeg for, da jeg braendte mine ankler saa retinderligt paa de friske og frodige nye braendenaelder, som staar fantastisk dette foraar. Skiderikker!

Jeg var lidt for sent ude for at se fuglene (lige ud over parakitterne), men jeg noed min tur alligevel. Foraaret har virkelig en lang og haard kamp med vinteren i aar. Alt springer ud, men det gaar godt nok langsomt!