Aftenens invitation

Aftenens invitation var til en aarlig begivenhed, som efterhaanden er blevet lidt af en tradition. Personalet, som arrangerer aftenen, arbejder haardt paa at finde en ny og mere spaendende destination hvert aar og jeg kan da ikke sige andet end at de i aar havde fundet noget der i hvert fald var anderledes end andre aar!

Aftenen skulle foregaa til soes, nemlig paa HMS Belfast, som ligger forankret i havnebassinnet mellem London Bridge og Tower Bridge. I loebet af dagen havde vi noget regnstormsvejr saa vildt at jeg var paa nippet til at smide min paraply i skraldespanden, da jeg kunne maerke regnen loebe ned i mit aerme paa den arm som bar paraplyen!

Da jeg gik planken ud hen under aften var himlen stort set skyfri. Den var i hvert fald fri fra den form for skyer der kan give saadan noget voldsomt regnvejr. Det er mig ubegribeligt hvordan vejret kan skifte i den grad, men ifoelge de nyheder jeg saa i aften, saa skulle der paa mandag og tirsdag blive 30 graders varme, saa jeg brokker mig ikke - jeg har nemlig fri i de dage!

Der var ingen graenser for alt det sladder jeg moedte ombord. Det maa vaere vandet og den friske soeluft paa daekket, der pludselig fik tungerne paa gled. I hvert fald var der en del folk med en unaturlig stor trang til at fortaelle alt det de vidste. Min elskede havde lovet at hente mig, saa jeg kunne komme rimelig tidligt hjem. Vi havde aftalt at han ville ringe naar han var 10 minutter vaek, saa jeg kunne vaere parat, naar han kom.

Jeg var naesten omme ved bilen, inden det gik op for mig at jeg havde afleveret en taske i garderoben... Frem og tilbage er heldigvis lige langt - og til trods for mit sene fremmoede fik jeg stadig et lift hjem. Skoent!

Bling i £10,000 klassen!

Jeg var inviteret til en aarlig begivenhed i Mansion House i aften. Mansion House danner ramme om the Lord Mayor of the City of Londons London residens. Bygningen har jeg vist billeder fra foer og lysekronerne har garanteret ogsaa vaeret paa bloggen flere gange.

Det jeg egentlig ville fortaelle var fra drinks receptionen efter den egentlige hoejtidelighed. Bedst som vi stod der og snakkede kom the Lord Mayor og introducerede sigselv. Ja, hvorfor skulle han egentlig ikke ogsaa det, men det gjorde han altsaa. 

Vi takkede naturligvis for den fine gaestfrihed og han svarede "Ja, vi kan jo lige saa godt invitere, for ellers er det jo bare mig og min kone der rasler rundt i dette store hus". He he, skaeg fyr, maa man sige. Han havde godt set vi oejede hans flotte medallion op og pludselig udbroed han: "You like my medallion, ten grand worth of BLING!" (hvad synes I om min medallion, ti tusinde punds bling!). LOL, ja, jeg doede sgu lige af grin. Det er godt nok den foerste Lord Mayor jeg har hoert snakke saadan om hans flotte juvel. :)

Michael Bear, hedder juvelmanden; jeg tror vi har vaeret ret heldige med ham. Spoejs, det er han i hvert fald!