Et moede med the City

Den anden dag havde jeg et moede i the City fra morgenen af. Det er ikke saa tit jeg har tid at vandre rundt i the Citys gader laengere, men jeg kan altid faa lusket en hurtig runde ind, naar lejligheden sig byder.

Moedet var i St Mary Axe i bygningen bedst kendt som 'the Gherkin', saa jeg smuttede en tur ind gennem det morgenstille Leadenhall Market, som er et af mine yndlingssteder (jeg har mange!) i the City.

I omraadet omkring Leadenhall Market er der der blevet bygget en raekke ikoniske bygninger over de sidste ca. ti aar; bygninger, som lynhurtigt er blevet en del af Londons skyline og dermed vartegn. For 25 aar siden havde London den mindste storbyagtige skyline taenkeligt, men det er der godt nok blevet lavet om paa.

Moedet foregik paa den 31. etage af den flotte bygning, som, af aabenlyse aarsager, har den mest maerkvaerdige indretning, som udgoer en ret stor del af interioeret. Udsigten er naturligvis fantastisk - og det i alle retninger - her mod the Docklands.

NatWest Tower i Old Broad Street, som ses hvis man staar med ryggen til the Gherkin, var Londons hoejeste bygning, indtil Canary Wharf Tower blev bygget i 1991 og faktisk er den stadig en af de hoejeste - den 7. hoejeste, for at vaere helt praecis og det includerer en radiomast! 

Stiller man sig med the Gherkin paa venstre haand og the NatWest Tower paa hoejre haand, kigger man paa endnu to af de store, genkendelige bygninger, Willis bygningen til venstre i billedet og Lloyds bygningen til hoejre, i baggrunden kan man skimte to mere, men de kommer lige om lidt.

Midt imellem alle de skoenne bygninger ligger denne her, som i folkemunde er doebt the Cheesegrater (rivejernet). The Cheesegrater er den fjerde hoejeste i hele London, saa foraendringen er  stor i det omraade.

Da London Docklands Development Corporation begyndte at bygge i de gamle dokker blev der er vaerre spektakel - ikke mindst fra Prince Charles, hvis smag er en anelse mere konservativ end min. Det passer faktisk ikke helt, for jeg holder meget af arkitektur fra alle aldre. Jeg elsker det fraekke gadebillede der skabes, naar man kan tage et billede med Leadenhall Market i forgrunden og Walkie-Talkie bygningen og the Shard i baggrunden - det er da fedt!

London til fods

Som de fleste andre storbyer, ses London bedst til fods. Til trods for jeg gaar hver dag, kan jeg blive ved med at finde skoenne steder at nyde, naar jeg kommer afsted til fods - ogsaa paa den saedvanlige tur, som jeg har taget saa mange gange foer.

Jeg havde et moede i Aldersgate i the City hen under aften og da vejret var perfekt gaavejr besluttede jeg mig for at gaa de smaa 2 km ned til London Bridge, for at faa lidt frisk luft og lidt guld til nethinderne ogsaa.

Turen gik forbi mit gamle kontor, saa jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at skraa ind over Guildhall Yard, som saa mange gange foer.

Der skulle vaere gilde i the Guildhall i aften og aabenbart skulle de have fine fremmede; i hvert fald skulle der truttes naar de ankom.

Jeg gik videre ned mod the Bank of England, hvor Ariel stod og glimtede i solen, mod den blaa himmel. Jeg burde egentlig finde ud af betydningen af statuen, men skal jeg vaere helt aerlig, saa synes jeg bare hun er paen og saa betyder det vel egentlig ikke saa meget hvad hun betyder?

I en aareraekke skete der intet paa bygningsfronten i the City, men saa gik det pludselig op for the Corporation of the City of London (deres kommune) at hvis ikke de oppede sig, saa ville alle finansfirmaerne flytte ud af the City til the Docklands og saa kom der gang i byggeriet. Bag the Royal Exchange ses the Pinnacle, som skulle staa faerdig i aar. 

Fra Bank kan man se the Walkie Talkie, som er under konstruktion i Fenchurch Street. Det er endnu en spoejs bygning, hvor de har proevet paa at lave noget som faar firmaerne til at blive i the City. Efter sigende skulle der blive en kaempe have paa toppen, saa jeg vil gaette paa huslejen kommer til at koste knapper!

Lige inden London Bridge staar the Monument, som slet og ret er: et monument! The Monument har staaet der og blomstret i over 400 aar. Det er et mindesmaerke over storbranden i London i 1666. Det siges at hvis man laegger den ned, er den lang nok til at naa til Bread Street, hvor branden broed ud. Jeg har ikke proevet... :)

Jeg stoppede paa London Bridge et kort oejeblik, for lige at indsnuse 'soeluften'. Der blaeste en hel del, men det har nu aldrig holdt mig fra at nyde lidt vandudsigt.

London Bridge omraadet gaar igennem en kaempe renovation lige nu og bliver efterhaanden helt mondaent. Vores David voksede op i London Bridge/Tower Bridge omraadet og det var bestemt ikke nogen droem. Det bliver naeppe boern som ham som vokser op der for fremtiden. Dengang var det hovedsageligt socialt boligbyggeri i det omraade, nu om stunder er det i hoej grad luksuslejligheder i en helt anden prisklasse.

Det var meget kontroversielt da der blev givet byggetilladelse til the Shard, men jeg tror selv de haardeste kritikere efterhaanden har faaet oejnene op for hvor meget saadan et bygningsvaerk kan goere for et omraade. Hele stationen er igang med en kaempe renovation og der kommer butikker, restauranter og hoteller til i stride stroemme. London Bridge station er en af verdens aeldste og den har vaeret saa forsoemt i rigtig mange aar - det faar en ende nu!

Jeg kan faa saadan en rask lille gaatur til at vare rigtig laenge. Jeg vidste min elskede skulle arbejde sent, saa jeg havde sagtens tid til at stoppe et oejeblik og nyde aftensolen og saa hjem!

Nu med ringe paa

I gaar aftes kom jeg pludselig i tanker om at det var lige om straks at de olympiske ringe skulle installeres paa Tower Bridge. Hulens, det var meningen vi ville have vaeret oppe ved broen for at se det, men vi faar af og til lige rigeligt arrangeret!

Ringene bliver naturligvis haengende i nogen tid endnu og da jeg havde lejlighed til at smutte over London Bridge her til aften, kunne jeg passende lige snuppe et par billeder. :)

Der er lysshow paa ringene hver aften i de naeste mange uger, saa vi smutter op og kigger paa paa et tidspunkt. Ringene er blevet installeret flere steder, blandt andet ogsaa i Heathrow, som en lille hilsen til alle de tilrejsende.

The Shard staar nu parat til at blive aabnet, ogsaa foer olympiaden. Planen er at den officielle aabning skal foregaa den 5. Juli. Bygningen ved siden af er ogsaa kommet godt undervejs, men naar vidst ikke at blive faerdig til naeste uge!

Da toget koerte forbi Tower Bridge opdagede jeg at broen var aabnet. Hulens, jeg ville gerne lige have set hvad de goer ved ringene naar den aabner. Jeg gaar ud fra de bliver vippet op, men kunne ikke se det fra denne vinkel - bare en masse trafik!

En helt fantastisk dag

Vi har laenge spekuleret i hvordan i alverden vi skulle vise min soede svoger og hans aldeles vidunderlige kone vores taknemmelighed for al deres hjaelp i forbindelse med vores project "huset paa bakken". Da jeg  spiste lunch med AagePK og hans soede frue for nyligt, fik jeg en ide, som jeg forelagde min elskede, som slog til med det samme. 

I loerdags havde jeg bestilt bord paa Babylon restauranten i Kensington, hvor de ikke bare laver flot mad, det smager ogsaa helt fantastisk.

Grunden til vi skulle spise lige der, var udsigten fra bordet, hvor man kigger ud over en ualmindelig smuk have. Restauranten ligger paa 7. etage og haven paa 6.! :) Jep - restauranten ligger i samme bygning som the Kensington Roof Gardens, som Aage saa varmt anbefalede. :)

Bag Europas stoerste "have paa taget" (omkring 6,000 m2) ligger en enestaaende udsigt over meget af London. I Kensington omraadet er de fleste bygninger ikke meget hoejere end denne, saa der er ikke meget der staar i vejen for man kan se.

Ved balkonen paa 7. sal gror der alt fra kartofler til chilipeber og korn og selvfoelgelig kan man ikke have en kornmark uden en ko. :) Jeg har ikke kunnet finde denne her paa the Cow Parade, men det skulle undre mig meget om ikke den stammer der fra.

Der blev holdt bryllup i haven paa 6. sal i loerdags, saa vi kunne ikke faa adgang lige den dag, men vi vender helt sikkert tilbage for at kigge lidt naermere paa stedet. Vi "noejedes" med at beundre flamingoerne fra en etage vaek og joesses, som kunne jeg have staaet der laenge!

Jeg er helt vild med de maerkvaerdige kreaturer, som gik rundt og gjorde sig laekre lige foran vores oejne. Sikke nogle bryllupsbilleder man maa faa saadan et sted. Jeg kan da lige forestille mig billeder med et par flamingoer i baggrunden.

Jeg er ikke sikker paa saadan nogle krapyl lugter saerligt godt, men for hulen som deres fjer ser laekre og bloede ud, som de staar der og vejer i vinden.

Jeg naaede at faa en af mine ualmindeligt velfilmede videoklips med hjem. :) Filmen vinder nok ingen Oscar, men lidt har ogsaa ret. :)

Det er utroligt at det kan lade sig goere at have kaempe traeer paa et tag, men det kan det og der er mange.  Den del af haven man kigger ned paa her, er den Engelske have. Lidt morsomt at det er den der har flamingoer!

Mod syd kan man kigge over til den nedlagte Battersea Power Station, som sagtens kunne huse noget lige saa imponerende, men har staaet tom saa laenge at jeg snart tror den falder sammen. Det er en skam, for der er bare saa mange muligheder med den bygning, men ingen af dem bliver nogensinde til noget.

Mod oest, kan man kigge over til the Royal Albert Hall og videre til the Shard, ved London Bridge. Vi tog et sidste kig og begav os ud i det pulserende storbyliv - ja, saa pulserende som det nogensinde bliver i Kensington. :) At vi vender frygteligt tilbage er der ingen tvivl om. Tak for tippet Aage!

Ud i det blaa

Det skulle vaere et skarn, der ikke satte pris paa det vejr vi er beloennet med i disse dage og den fantastiske blaa himmel som foelger med. 

Jeg fik lokket min kollega med et smut op paa "mit" tag i dag. Jeg har ofte fortalt hende om stedet og endelig fik vi chancen for et lille visit. Hun var solgt til stanglakrids i loebet af et halvt sekund og har allerede planer om at vi godt kan smutte op og faa en lille foedselsdagsdrink i forbindelse med hendes foedselsdag, som er i morgen.

Mens vi stod og kiggede ud over, fik jeg pludselig oeje paa en storvinkende kongefamilie paa facaden af Seacontainers House. :) Der begynder at vaere en hel del tegn paa at vi snart skal fejre dronningens diamantjubilaeum.

Jeg blev enig med mig selv om at gaa til London Bridge for at fange toget, i stedet for at staa paa ved Cannon Street, som jeg har gjort i nogen tid. Det blaeste som bar pokker og var virkelig hoejvandet, da jeg gik over. Der sejlede en faerge under broen, mens jeg stod og kiggede. Der var to passagerer paa oeverste etage; en mand og en kvinde. Kvinden dansede lidt, mens manden spillede guitar og sang af karsken baelg. Forsommeren er over os!

Ved London Bridge station had de travlt. The Shard star efterhaanden i al sin magt og vaelde og taarner over hele byen. En anden bygning, the Place, ved siden af tager ogsaa facon. Den bygning faar et noget stoerre fodspor end the Shard, men kommer altsaa over hovedet ikke naer saa langt op i luften.

Allerede nu kan man staa inde paa stationen og faa en fornemmelse af hvordan den nye station kommer til at se ud. Jeg er nok ikke den eneste der glaeder mig til stationen staar faerdig, for de har godt nok arbejdet paa den laenge og den har traengt endnu laengere!

Jeg var kommet noget tidligt afsted hjemover og kom med et tog jeg ikke lige var klar over var et hurtigtog... Heldigvis gik det ikke vaerre end jeg kom til Ladywell, i stedet for Lewisham, men stationerne ligger ret taet paa hinanden og jeg kan sagtens gaa hjem derfra; saa fik jeg ogsaa lejlighed til at indaande det skoenne Ladywell Fields.

I loebet af ingen tid var jeg hjemme og endelig var det weekend. Jeg synes godt nok den har ladet vente paa sig i denne uge, men nu er den her og det skal nydes!

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede er egentlig et godmorgenbillede, for det er fra da jeg krydsede floden i morges, lidt senere end normalt. Himlen var et hav af hvidt, gult og blaat og morgen var pludselig ikke laengere saa dunkel.

Offentlige pladser

Vores borgmester har gang i et kaempe project for at goere London til verdens bedste by. Jeg synes altsaa allerede den er godt paa vej, men jeg vil da bestemt ikke staa i vejen for at den bliver endnu bedre. 

En del af projectet gaar ud paa at bevare Londons offentlige pladser og steder og holde dem fra at falde i private haender, hvor de typisk kun er aabne paa somme tidspunkter og maaske har andre restriktioner.

I efteraaret sidste aar aabnedes et nyt shopping center i the City of London; One New Change, som jeg foer har skrevet om. Hvor One New Change er bygget forsvandt der en offentlig plads. For at faa byggetilladelse til overhovedet at bygge centreret blev arkitekten sat paa arbejde for at kreere en ramme for en offentlig plads paa samme stoerrelse som den der forsvandt. 

Tager man elevatoren op til sjette etage i bygningen, staar man pludselig paa en aaben plads med udsigt over rigtig meget af London. Vi starter i syd/oest og mod syd, hvor the Shard troner over London Bridge og lidt laengere til hoejre staar Strata Tower i Elephant & Castle. I baggrunden kan jeg se hjem - med Crystal Palace tower paa the skyline.

Drej hovedet mod vest - og der staar St Paul's Cathedral saa taet paa at man, med lidt laengere arme, kunne raekke ud og roere ved den. Det er en vinkel der ikke har vaeret mange forundt at se kathedralen fra, men nu er den tilgaengelig for alle. Det synes jeg er fedt!

Mod nord har man udsigt til the Barbican, som er den eneste beboelse i the City of London. Ja, det vil sige der kommer efterhaandne nogel lejligheder nu, som ligger lige paa graensen til the City, men I the City er Barbican stedet. Den lille kirke i forgrunden er St Vedast-Alias-Foster kirken, som har den skoenneste klokkelyd taenkeligt. Naar man staar nede paa gaden kan man se klokkerne ringe klokkerne. De ser tit ud til at have det sjovt. :)

Da jeg saa denne mosaik (Ariel, af Boris Anrep) oppe paa taget kom jeg i tanker om tre andre der haenger paa vaeggen nede ved elevatoren. jeg glemte at faa taget billeder af dem, men de kommer paa et andet tidspunkt. Foreloebigt vil jeg nyde at have fundet et nyt sted at spise min lunch. Jeg tror jeg holder den fra mine kolleger i et lille stykke tid. Man behoever jo ikke fortaelle alt det man ved. :)

Det var en kold og stormfuld aften

Taagen proever paa at sluge vores fine nye taarn. Foraaret proever virkelig haardt paa at sende vinteren paa retraete. Taage og let nattefrost om aftenen/natten og solskin og regn i loebet af dagen. Jep - det er marts som vi kender den!

Dagens lunch time vandring

Det er rigtig laenge siden jeg har haft tid til en ordentlig lunch time vandring, men i dag skinnede solen, saa det var en fryd og jeg havde ingen eftermiddagsmoeder med andre end migselv, saa jeg snuppede chancen da jeg havde den.

I haven bag St Paul's Cathedral var der vild aktivitet. Der var et hold paa en 15-20 gartnere i fuld sving med at goere jorden klar til sommerblomster og faa ryddet lidt ud i gamle planter, der traengte til at komme paa pension. Duften af jorden var naesten nok til at faa landmanden op i mig, men jeg skulle et helt bestemt sted hen, saa jeg lod jord vaere jord og gik videre.

Turen gik over the Wibbly Wobbly bridge, hvor fra man kan se hvor langt de er kommet med "The Shard" i London Bridge. Jeg er ret sikker paa at kirketaarnet paa Southwark Cathedral engang synede meget hoej, men ved siden af 70 etager ligner det nu et lille fuglebur!

Min destination var the Tate Modern, som med garanti er jordens fedeste kunstgalleri - jep, helt uden overdrev vil jeg vove at paastaa det! Det er helt og aldeles gratis at komme ind og se den faste udstilling og ogsaa nogle af de besoegende udstillinger og udstillingerne er kaempe!

Jeg havde dog en helt bestemt destination i dag, naermere bestemt skulle jeg i det sydvestligste hjoerne af tredje sal. Paa vejen derind kommer man omkring saa meget som man kunne staa og fordybe sig i, men i dag aensede jeg naeste ikke det jeg kom forbi.

Der er ellers nok at aense og normalt kan jeg bruge timevis der, for der er bare saa mange klassikere, saa mange horisontudvidere og saa meget smukt, maerkeligt og anderledes at kigge paa, roere ved, studere og diskutere.

I det sydoestligste rum paa tredje sal har vi Poetry and Dream og her haenger der nogle af de skoenneste billeder jeg nogensinde har set. Billedet her hedder "De tre dansere" og er malet af Picasso. Jeg kan saa godt lide hende til venstre i billedet, med den meget boejelige ryg. :)

Paa vaeggen overfor haenger den smukke "noegne kvinde i en roed stol", som er et af de billeder der har givet mig en forkaerlighed for Picasso. Hans malerier er bare saa anderledes og spaendende og saa bruger han nogle skoenne farvekombinationer og farver i al almindelighed.  

Sidst, men ikke mindst - og det var lige praecis dette billede der fik mig til at tage turen i dag. "Noegen, groenne blade og Buste" hedder den og den blev solgt sidste aar for £66 millioner... Ingen ved hvem der ejer den, eller det vil sige at det er der da mindst en der goer, men i hvert fald er det ikke reklameret med. Taenk sig at give £66m for et billede og saa haenge det i et offentligt galleri, hvor folk helt gratis kan gaa ind og kigge paa det. Det er sgi da generoest ud over hvad man kan forvente. Jeg saetter i hvert fald stor pris paa det og elsker at den ikke haenger bag 17 lag glas, med "ingen billedfering" skrevet hele vejen rundt. Det var det jeg sagde, the Tate Modern er og bliver jordens bedste!

Jeg skyndte mig tilbage til min pind igen med lette skridt. Saadan en gang aandelig foede er lige hvad man traenger til midt paa en lang arbejdsdag!