Et moede med the City

Den anden dag havde jeg et moede i the City fra morgenen af. Det er ikke saa tit jeg har tid at vandre rundt i the Citys gader laengere, men jeg kan altid faa lusket en hurtig runde ind, naar lejligheden sig byder.

Moedet var i St Mary Axe i bygningen bedst kendt som 'the Gherkin', saa jeg smuttede en tur ind gennem det morgenstille Leadenhall Market, som er et af mine yndlingssteder (jeg har mange!) i the City.

I omraadet omkring Leadenhall Market er der der blevet bygget en raekke ikoniske bygninger over de sidste ca. ti aar; bygninger, som lynhurtigt er blevet en del af Londons skyline og dermed vartegn. For 25 aar siden havde London den mindste storbyagtige skyline taenkeligt, men det er der godt nok blevet lavet om paa.

Moedet foregik paa den 31. etage af den flotte bygning, som, af aabenlyse aarsager, har den mest maerkvaerdige indretning, som udgoer en ret stor del af interioeret. Udsigten er naturligvis fantastisk - og det i alle retninger - her mod the Docklands.

NatWest Tower i Old Broad Street, som ses hvis man staar med ryggen til the Gherkin, var Londons hoejeste bygning, indtil Canary Wharf Tower blev bygget i 1991 og faktisk er den stadig en af de hoejeste - den 7. hoejeste, for at vaere helt praecis og det includerer en radiomast! 

Stiller man sig med the Gherkin paa venstre haand og the NatWest Tower paa hoejre haand, kigger man paa endnu to af de store, genkendelige bygninger, Willis bygningen til venstre i billedet og Lloyds bygningen til hoejre, i baggrunden kan man skimte to mere, men de kommer lige om lidt.

Midt imellem alle de skoenne bygninger ligger denne her, som i folkemunde er doebt the Cheesegrater (rivejernet). The Cheesegrater er den fjerde hoejeste i hele London, saa foraendringen er  stor i det omraade.

Da London Docklands Development Corporation begyndte at bygge i de gamle dokker blev der er vaerre spektakel - ikke mindst fra Prince Charles, hvis smag er en anelse mere konservativ end min. Det passer faktisk ikke helt, for jeg holder meget af arkitektur fra alle aldre. Jeg elsker det fraekke gadebillede der skabes, naar man kan tage et billede med Leadenhall Market i forgrunden og Walkie-Talkie bygningen og the Shard i baggrunden - det er da fedt!

London til fods

Som de fleste andre storbyer, ses London bedst til fods. Til trods for jeg gaar hver dag, kan jeg blive ved med at finde skoenne steder at nyde, naar jeg kommer afsted til fods - ogsaa paa den saedvanlige tur, som jeg har taget saa mange gange foer.

Jeg havde et moede i Aldersgate i the City hen under aften og da vejret var perfekt gaavejr besluttede jeg mig for at gaa de smaa 2 km ned til London Bridge, for at faa lidt frisk luft og lidt guld til nethinderne ogsaa.

Turen gik forbi mit gamle kontor, saa jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at skraa ind over Guildhall Yard, som saa mange gange foer.

Der skulle vaere gilde i the Guildhall i aften og aabenbart skulle de have fine fremmede; i hvert fald skulle der truttes naar de ankom.

Jeg gik videre ned mod the Bank of England, hvor Ariel stod og glimtede i solen, mod den blaa himmel. Jeg burde egentlig finde ud af betydningen af statuen, men skal jeg vaere helt aerlig, saa synes jeg bare hun er paen og saa betyder det vel egentlig ikke saa meget hvad hun betyder?

I en aareraekke skete der intet paa bygningsfronten i the City, men saa gik det pludselig op for the Corporation of the City of London (deres kommune) at hvis ikke de oppede sig, saa ville alle finansfirmaerne flytte ud af the City til the Docklands og saa kom der gang i byggeriet. Bag the Royal Exchange ses the Pinnacle, som skulle staa faerdig i aar. 

Fra Bank kan man se the Walkie Talkie, som er under konstruktion i Fenchurch Street. Det er endnu en spoejs bygning, hvor de har proevet paa at lave noget som faar firmaerne til at blive i the City. Efter sigende skulle der blive en kaempe have paa toppen, saa jeg vil gaette paa huslejen kommer til at koste knapper!

Lige inden London Bridge staar the Monument, som slet og ret er: et monument! The Monument har staaet der og blomstret i over 400 aar. Det er et mindesmaerke over storbranden i London i 1666. Det siges at hvis man laegger den ned, er den lang nok til at naa til Bread Street, hvor branden broed ud. Jeg har ikke proevet... :)

Jeg stoppede paa London Bridge et kort oejeblik, for lige at indsnuse 'soeluften'. Der blaeste en hel del, men det har nu aldrig holdt mig fra at nyde lidt vandudsigt.

London Bridge omraadet gaar igennem en kaempe renovation lige nu og bliver efterhaanden helt mondaent. Vores David voksede op i London Bridge/Tower Bridge omraadet og det var bestemt ikke nogen droem. Det bliver naeppe boern som ham som vokser op der for fremtiden. Dengang var det hovedsageligt socialt boligbyggeri i det omraade, nu om stunder er det i hoej grad luksuslejligheder i en helt anden prisklasse.

Det var meget kontroversielt da der blev givet byggetilladelse til the Shard, men jeg tror selv de haardeste kritikere efterhaanden har faaet oejnene op for hvor meget saadan et bygningsvaerk kan goere for et omraade. Hele stationen er igang med en kaempe renovation og der kommer butikker, restauranter og hoteller til i stride stroemme. London Bridge station er en af verdens aeldste og den har vaeret saa forsoemt i rigtig mange aar - det faar en ende nu!

Jeg kan faa saadan en rask lille gaatur til at vare rigtig laenge. Jeg vidste min elskede skulle arbejde sent, saa jeg havde sagtens tid til at stoppe et oejeblik og nyde aftensolen og saa hjem!