London til fods

Som de fleste andre storbyer, ses London bedst til fods. Til trods for jeg gaar hver dag, kan jeg blive ved med at finde skoenne steder at nyde, naar jeg kommer afsted til fods - ogsaa paa den saedvanlige tur, som jeg har taget saa mange gange foer.

Jeg havde et moede i Aldersgate i the City hen under aften og da vejret var perfekt gaavejr besluttede jeg mig for at gaa de smaa 2 km ned til London Bridge, for at faa lidt frisk luft og lidt guld til nethinderne ogsaa.

Turen gik forbi mit gamle kontor, saa jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at skraa ind over Guildhall Yard, som saa mange gange foer.

Der skulle vaere gilde i the Guildhall i aften og aabenbart skulle de have fine fremmede; i hvert fald skulle der truttes naar de ankom.

Jeg gik videre ned mod the Bank of England, hvor Ariel stod og glimtede i solen, mod den blaa himmel. Jeg burde egentlig finde ud af betydningen af statuen, men skal jeg vaere helt aerlig, saa synes jeg bare hun er paen og saa betyder det vel egentlig ikke saa meget hvad hun betyder?

I en aareraekke skete der intet paa bygningsfronten i the City, men saa gik det pludselig op for the Corporation of the City of London (deres kommune) at hvis ikke de oppede sig, saa ville alle finansfirmaerne flytte ud af the City til the Docklands og saa kom der gang i byggeriet. Bag the Royal Exchange ses the Pinnacle, som skulle staa faerdig i aar. 

Fra Bank kan man se the Walkie Talkie, som er under konstruktion i Fenchurch Street. Det er endnu en spoejs bygning, hvor de har proevet paa at lave noget som faar firmaerne til at blive i the City. Efter sigende skulle der blive en kaempe have paa toppen, saa jeg vil gaette paa huslejen kommer til at koste knapper!

Lige inden London Bridge staar the Monument, som slet og ret er: et monument! The Monument har staaet der og blomstret i over 400 aar. Det er et mindesmaerke over storbranden i London i 1666. Det siges at hvis man laegger den ned, er den lang nok til at naa til Bread Street, hvor branden broed ud. Jeg har ikke proevet... :)

Jeg stoppede paa London Bridge et kort oejeblik, for lige at indsnuse 'soeluften'. Der blaeste en hel del, men det har nu aldrig holdt mig fra at nyde lidt vandudsigt.

London Bridge omraadet gaar igennem en kaempe renovation lige nu og bliver efterhaanden helt mondaent. Vores David voksede op i London Bridge/Tower Bridge omraadet og det var bestemt ikke nogen droem. Det bliver naeppe boern som ham som vokser op der for fremtiden. Dengang var det hovedsageligt socialt boligbyggeri i det omraade, nu om stunder er det i hoej grad luksuslejligheder i en helt anden prisklasse.

Det var meget kontroversielt da der blev givet byggetilladelse til the Shard, men jeg tror selv de haardeste kritikere efterhaanden har faaet oejnene op for hvor meget saadan et bygningsvaerk kan goere for et omraade. Hele stationen er igang med en kaempe renovation og der kommer butikker, restauranter og hoteller til i stride stroemme. London Bridge station er en af verdens aeldste og den har vaeret saa forsoemt i rigtig mange aar - det faar en ende nu!

Jeg kan faa saadan en rask lille gaatur til at vare rigtig laenge. Jeg vidste min elskede skulle arbejde sent, saa jeg havde sagtens tid til at stoppe et oejeblik og nyde aftensolen og saa hjem!

Med linsen i gadehoejde

Naar man gaar lige saa mange km hver dag som jeg goer, er det altsaa dejligt at folk gider lave flotte bygninger, plante paene haver og goere bybilledet interessant.

Jeg er simpelthen dybt forelsket i de olympiske maskotter, som dukker op alle mulige steder. Denne her er "Sir Wenlock" - komplet med rustning. :)

Sir Wenlock staar i the Guildhall Yard, hvor ogsaa de olympiske flag er dukket op. Flagene tror jeg formerer sig natten over, for hver morgen finder jeg flere paa nye steder.

The Guildhall Yard er saerdeles fotogen i sig selv, med nogle fantastisk spaendende linier, men den blive da ikke grimmere af at der er et lille nuttet islaet ogsaa. :)

Mansion House er ogsaa blevet pyntet op med flag og har faaet matchende blomster paa trapperne. Uha som er vi klar. Olympiaden kan bare komme an!

Dryp dryp dryp!

The City of London Festival er godt igang, med udendoers musik stroemmende ud af gaarde og haver. Efter det vaadeste 'andet kvartal' siden 1910 (det er helt utroligt for nogle statistikker aviserne kan finde frem, naar ikke de tilsyneladende ikke har andet at skrive om) havde vi naivt haabet lidt paa at juli ville blive helt fantastisk, med lunt vejr og solskin. 

Jeg tror nok ogsaa 'Ku Da Mix Orchestra' havde haabet paa lidt bedre vejr at spille i iaften, men nej. Det er lidt synd, for havde aftenen vaeret lun og sommerlig, saa ville gaarden have vaeret fyldt med folk.

Personligt er jeg udemaerket tilfreds med regnen, for saa laenge det regner kan jeg holde hoefeberen lidt i skak. Dog ville jeg oenske det var noget varmere. Jeg har simpelthen frosset som en lille hund i en tynd papirsnor hele dagen. 

Paa vejen hjem fra arbejde i dag tog jeg en lille omvej. Ja, det er en ganske lille bitte omvej, men lidt har ogsaa ret og jeg skulle lige eksperimentere med et billede af den lille katolske kirke. Det var alt for moerkt og vaadt til at tage billeder, men skidt pyt, nu tager vi billedet med alligevel. :)

Efter regn kommer sol

Dryp, dryp, dryp, loed der udenfor da jeg vaagnede i morges, saa jeg drog hjemmefra med en paraply i haanden, dog ikke foer jeg havde foreviget draaberne paa bilen foerst. :)

Uanset hvor meget det regner synes pollentallet at vaere ulideligt hoejt i aar og hoefeberen er gaaet helt amok.,Sidste aar fik jeg en indsproejtning mod det, men det er ikke noget der anbefales at faa flere gange. Sidste aar foreslog en eller anden i mit kommentarfelt (Ellen evt? jeg kan ikke finde kommentaren) at jeg opsoegte Professor Durham, som er hoefeber specialist. For nogle uger siden sendte jeg ham en lille email, som han fluks svarede paa og i dag ringede jeg til min laege for at faa en henvisning - og saa strejkede han gud hjaelpe mig. Oh well, jeg maa proeve igen i morgen.

I loebet af dagen blev vejret rigtig fint. Det var stadig koeligt, men solen skinnede som en gal og da jeg gik hjem var der live musik i the Guildhall Yard.

Det var ikke verdens bedste kor, der underholdte, men det var live, det var udendoers og solen skinnede  paa koret saa vel som publikum. Jeg haaber snart solen har taenkt sig at skinne lidt mere end bare et par timer om dagen, saa temperaturen kan snige sig op over 20 grader. Uanset hoefeber, saa synes jeg altsaa det er rarest naar sommer er lige det: sommer!