Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring, ja, nu er det faktisk blevet gaarsdagens, men den var lige ved at blive en laengere affaere, da jeg var ude for at finde en fotoautomat, saa jeg kan faa taget billeder til mit nye koerekort. 

Det kommer der nok en smoere om paa et tidspunkt, men lige nu snupper vi lige turen fra Liverpool Street tilbage til mit kontor, for der sker nemlig ting og sager.

 

I Moorgate roder de bare helt vildt. Roderiet har med det store Crossrail project at goere. Projektet skal forbinde Maidenhead og Heathrow i west med Shenfield og Abbey Wood i oest, via en 21km lang tunnel under Londons centrum. Billedet her er taget hvor den nye station skal staa. Jeg gad nok vide hvornaar de droemmer om at bygge den faerdig, for det bliver naeppe i foer jul...

Det er mange aar siden der er blevet arbejdet paa omraadet lige vest for Moorgate og paa nogle af bygningerne er det synligt, mens andre staar endnu som et symbol paa en tid som mange byplanlaeggere arbejder haardt paa at faa slettet fra mands minde - nemlig 60erne og 70erne. Var jeg byplanlaegger, saa skulle lige praecis disse bygninger bevares, men jeg har en fornemmelse af at de smutter i loebet af de naeste 10 aar. Jeg kan ikke forstaa at de to aartier skal viskes fra vores hukommelse helt og aldeles.

The Barbican er bygget i samme periode og lige praecis det projekt tror jeg paa faar lov at blive staaende til evigt minde om hvordan ting ogsaa kan goeres. Ja, kommer de i tanker om at rive det ned faar I mig at se paa fjernsynet, for saa laenker jeg mig til et trae og protesterer!

Omraadet omkring the Barbican har et pudsigt netvaerk af hvad vi kalder "highwalks", det vil sige et fortovssystem, som foregaar et par etager over det almindelige fortov. Der er mange skoenne steder hvor man kan saette sig med sin lunch, naar ellers vejret er til det.

London Wall hedder vejen der gaar bag muren her - og muren, tjae, den har saamaend givet navn til vejen, for det er nemlig et stykke af den oprindelige bymur omkring det Romerske London, ogsaa kaldet Londinium. Det stykke mur behoever jeg vidst ikke laenke mig til, for den faar lov at overleve de fleste af bygningerne i the City!

Jeg kunne gaa og dagdroemme imellem de flotte borgmure dagen lang, men noejedes med et lille kig denne gang. Jeg gad egentlig vide hvor mange turister besoeger the London Wall. Jeg har saadan en fornemmelse af at det er minimalt, for jeg synes altid jeg har stedet for mig selv, eller hoejst skal dele med et par andre City workers.

Offentlige pladser

Vores borgmester har gang i et kaempe project for at goere London til verdens bedste by. Jeg synes altsaa allerede den er godt paa vej, men jeg vil da bestemt ikke staa i vejen for at den bliver endnu bedre. 

En del af projectet gaar ud paa at bevare Londons offentlige pladser og steder og holde dem fra at falde i private haender, hvor de typisk kun er aabne paa somme tidspunkter og maaske har andre restriktioner.

I efteraaret sidste aar aabnedes et nyt shopping center i the City of London; One New Change, som jeg foer har skrevet om. Hvor One New Change er bygget forsvandt der en offentlig plads. For at faa byggetilladelse til overhovedet at bygge centreret blev arkitekten sat paa arbejde for at kreere en ramme for en offentlig plads paa samme stoerrelse som den der forsvandt. 

Tager man elevatoren op til sjette etage i bygningen, staar man pludselig paa en aaben plads med udsigt over rigtig meget af London. Vi starter i syd/oest og mod syd, hvor the Shard troner over London Bridge og lidt laengere til hoejre staar Strata Tower i Elephant & Castle. I baggrunden kan jeg se hjem - med Crystal Palace tower paa the skyline.

Drej hovedet mod vest - og der staar St Paul's Cathedral saa taet paa at man, med lidt laengere arme, kunne raekke ud og roere ved den. Det er en vinkel der ikke har vaeret mange forundt at se kathedralen fra, men nu er den tilgaengelig for alle. Det synes jeg er fedt!

Mod nord har man udsigt til the Barbican, som er den eneste beboelse i the City of London. Ja, det vil sige der kommer efterhaandne nogel lejligheder nu, som ligger lige paa graensen til the City, men I the City er Barbican stedet. Den lille kirke i forgrunden er St Vedast-Alias-Foster kirken, som har den skoenneste klokkelyd taenkeligt. Naar man staar nede paa gaden kan man se klokkerne ringe klokkerne. De ser tit ud til at have det sjovt. :)

Da jeg saa denne mosaik (Ariel, af Boris Anrep) oppe paa taget kom jeg i tanker om tre andre der haenger paa vaeggen nede ved elevatoren. jeg glemte at faa taget billeder af dem, men de kommer paa et andet tidspunkt. Foreloebigt vil jeg nyde at have fundet et nyt sted at spise min lunch. Jeg tror jeg holder den fra mine kolleger i et lille stykke tid. Man behoever jo ikke fortaelle alt det man ved. :)

En dag i cykler

Sommetider naar jeg gaar igennem mine billeder paa mit famoese mobilbilledferingsapparat opdager jeg pludselig en forbindelse mellem billederne, som jeg slet ikke havde opdaget, da jeg tog billederne. I dag var tilsyneladende en af de dage!

Da jeg steg ombord paa toget i morges var der en cykel i min vej. Jeg kom fluks til at taenke paa min fru moder da hun sagde om nogle bilhjul at de var helt nye, der var slet ikke blevet skaaret moenster i dem endnu. :) Moensteret paa de her daek er ogsaa kun lige begyndt. Det maa sgi da vaere uhyggeligt glat at koere paa saadan nogle daek?

Min lunch time vandring gik igennem the Barbican centre i dag, hvor jeg fandet denne skide smarte sofacykel. WOW - forestil dig lige at cruise gennem Londons gader paa saadan en blingmaskine. Den er sgi da stang raffineret!

Denne lille glade og knaldhamrende pink cykel stod lige udenfor stationen, da jeg kom hjem til aften. Jeg var lidt vild med med den hjemmegjorte maling og det flotte saedebetraek og forestillede mig livligt den glade person der maatte eje saadan en cykel.

Lige indtil jeg kom hen til naeste lygtepael og saa en til - det var en reklame for "Bootcamp". Cyklerne er vel lige fede, men jeg blev sgi da lidt skuffet. Jeg havde saadan glaedet mig til at se hvad det var for en original der malede sin cykel saadan. 

Et smukt projekt

I gaar deltog jeg i et smukt projekt. Der laa en bog, hvor man skulle skrive navnet paa en doed person, som havde praeget ens personlighed og som man gerne ville moede igen. Saa skulle man skrive ens eget navn, navnet paa personen og hvem de var i forhold til en selv. Disse informationer bliver saa skrevet paa et blomsterblad - til evigt minde.

Jeg ville oenske jeg kunne fortaelle vedkommende at det var deres navn jeg valgte.

En rigtig knaldroman!

Jeg er saa glad for mit bibliotekskort og har nu faaet en kollega med paa laanevognen. Han har aldrig vaeret en ivrig laeser, men jeg har faaet ham igang og nu er det ham der foreslaar vi skal gaa et smut paa biblioteket i middagspausen.

I dag var en af den slags pauser. Jeg er ivrig efter at finde lige praecis den slags boeger han kan nyde at laese, saa han ikke taber lysten. Jeg tror jeg har fundet den rette genre (LOL - det ord skulle jeg godt nok liiige tjekke hvordan skulle staves! Sjangre? changre? - naah, nej, det er jo genre!) til ham. De boeger vi skal lede efter har en lille revolver paa ryggen. :)
Jeg fandt ogsaa en bog til mig, som er yderst passende laesning lige inden ferien. Bogen hedder "The Opposite House" og er skrevet af Helen Oyeyemi. Jeg glaeder mig til at laese den, det er hendes anden bog - hun er foedt i 1984!

Hjemturen gik forbi Salisbury House, som er saa smuk i solskinnet. Jeg har altid godt kunnet lide den bygning og ville da ikke have noget imod at flytte ind der, naar en dag vi skal flytte fra vores nuvaerende "bolig".

Julestemning

Det var min tur til at arbejde i jul og nytaar i aar. Ja, jeg gjorde det faktisk ogsaa sidste aar, men det var fordi jeg skulle have de foerste fjorten dage af det nye aar fri, da vi skulle til Canada. Jeg har egentlig ikke noget imod at arbejde i julen, for jeg faar en hulens masse gjort, da der ikke er mange paa kontoret og telefonen staar naermest stille hen. Folk er saa hyggelige lige omkring juletid. Alle har tid til alle og hygger og griner en masse.

I morges luskede jeg lidt senere ind end saedvanligt og tog mig tid til at gaa ind og faa mig en kop kaffe paa vejen ind. Jeg tog den paene rute, som gaar op gennem Austin Friars. Der er saa hyggeligt og paent. Jeg droemmer altid om at koebe en taglejlighed (de eksisterer ikke!) i denne lille gyde, faktisk ville jeg gerne koebe et helt hus fra top to bottoom, men man maa slet ikke bo i dem. Der er meget lidt beboelse i the City. Der er faktisk bare lejlighederne i the Barbican og en dag vil jeg gerne eje saadan en. Vi faar se om vi nogensinde faar raad, men med den vej boligpriserne gaar lige nu, saa er der da en chance. Jeg droemmer videre. :)

Jeg - en bogorm

Jeg blev faerdig med min seneste bog for over en uge siden, men har slet ikke haft tid at komme paa biblioteket med den. Jeg skulle ikke noget i min middagspause i dag, saa jeg besluttede mig for en bibliotekstur. Det viste sig at vaere en meget god ide, for udlaansdatoen paa min bog var i dag!
Denne gang lykkedes det mig at faa Marina Lewycka's "A short history of tractors in Ukrainian" med hjem og jeg er allerede i gang med den. Den er lige saa velskrevet som den anden bog jeg laeste af hende, saa jeg glaeder mig til virkelig at faa taenderne i den.
Mit eneste problem er nu at til trods for jeg er rimelig god til at multi-taske, saa tror jeg ikke paa at jeg kan koncentrere min distraete hjerne om baade at laese og lytte til en lydbog! Hvordan i alverden klarer jeg nu den?

Hu hej, hvor det gaar

Saa er Marina Lewyckas "Two Caravans" afleveret tilbage til biblioteket og Anne Donovans "Being Emily" er i tasken, parat til de naeste dages transportlaesning.

Jeg havde haabet paa at finde Marina Lewyckas "A Short History of Tractors in Ukrainian", som egentlig var den jeg var gaaet efter oprindeligt, men jeg kunne ikke lige se den saa jeg snuppede "Being Emily" i stedet. "Two Caravans" er en historie om ulovlige immigranter og viser deres opfattelse af England, fra et helt andet perspektiv end hvad jeg er vandt til, til trods for jeg jo ogsaa er en immigrant, men dog af den lovlige slags. Jeg elsker MLs skrivestil og haaber hun skriver mange flere boeger endnu.

Anyhow, jeg er naaet frem til at jeg tror jeg skal til at lave nytaarsforsaetter i Oktober, for indtil videre ser det da ud til at virke laengere end dem man (laes: JEG) laver i Januar!

Dagens lunch time vandring

Den anden dag laeste jeg paa Farmers blog om hans tur til Ukraine, hvilket fik mig til at taenke paa en bog jeg laenge har villet laese. Bogen er skrevet af Marina Lewycka og hedder: "A short story of tractors in Ukrainian".

Jeg har lovet mig selv at jeg skal holde op med at koebe saa mange boeger, da jeg jo bare laeser dem en enkelt gang og saa enten lader dem staa og samle stoev paa hylderne eller giver dem vaek, saa kan man jo lige saa godt goere brug af et bibliotek. I dag stoevede jeg bibliotekskortet af og gik et smut om i the Barbican, for at se om de ville laane mig denne vidunderlige bog.

Paa turen gennem the Barbican stoppede jeg lige og trykkede naesen flad mod ejendomsmaeglerens vindue. Den lejlighed jeg oensker mig koster bare £799,000. GULP - jeg bliver lige ved med at spille i lotteriet lidt endnu!

Paa biblioteket var "min" bog enten laant ud eller ikke sat paa plads endnu, saa jeg snuppede lige en anden bog af samme forfatter, nemlig "Two Caravans". Se det er jo noget af det jeg elsker ved biblioteket; man har altid lige en bibliotekar ved haanden, som lige lynhurtigt kan finde noget andet at sende med dig hjem - og saa har det ikke kostet dig en oere!

Paa biblioteket var der en udstilling af en kunstner, der laver billeder med alt muligt skrammel og underlige ting. Billederne er flotte, men de er godt nok dyre! Priserne ligger i £4,000 prisklassen!
Jeg fik ikke lige kunstnerens navn med, men jeg kiggede hurtigt i hendes gaestebog og var lige ved at doe af grin da jeg saa at en havde skrevet saadan noget som: flotte billeder, men droem lige videre med de priser! LOL

Vi gik i cafeteriet og snuppede lidt lunch. Det kan godt betale sig, for som medlem af centeret faar man rabat blandt andet i cafeteriet.

Vejret var saa godt at vi kunne sidde ude i solskinnet og nyde vores mad, mens aender og duer vuggede rundt paa vandet omkring os og springvandene sprang saa det var en fryd.

En dag vinder jeg i det lotteri og saa droener jeg lige om til ejendomsmaegleren og koeber en penthouse suite! - Ja, ja, droemmene koster jo ingenting - heldigvis. :)

Dagens lunch time vandring

Lige inden jeg skulle gaa til lunch kom denne lille fyr og besoegte mig. Han hedder Adrianou, er 3 aar gammel og skal nok blive noget ved musikken en dag. Han har attitude, den knaegt. :)

Jeg havde set at Cityboy skulle komme til boghandlen lige over for mit kontor for at signere kopier af hans nye bog, saa jeg smuttede over og koebte et eksemplar.

Den unge mand var naesten begravet i boeger og der stod faktisk ogsaa en helt paen maengde folk og ventede paa at faa en autograf i bogen. Jeg strammede mig op og ventede taalmodigt til det blev min tur.

Gutten foer mig havde arbejdet med Cityboy, saa han fik et laengere kapitel om hvem der havde vaeret for at faa autograf og blandt andet naevnte han at tre compliance officers fra hans gamle firma havde vaeret der for at koebe bogen, men ikke ville have hans autograf. Da jeg kom til spurgte jeg om han ville skrive i en compliance officers bog og han stirrede skraekslagen paa mig "you weren't at Dresdner's, were you?" Nej, svarede jeg og saa lettede han op igen og skyndte sig at skrive i min bog. "I hope you enjoy it", sagde han "so do I", svarede jeg og gik ud paa jagt efter noget lunch.

Min kollega og jeg var enige om at vi hurtigt ville gribe noget lunch, for saa at gaa til Barbican for at nyde den medbragte. Som sagt, saa gjort og snart var vi baenket i solen.

The Barbican er altsaa noget helt specielt og naar jeg faar raad, saa koeber jeg en lejlighed der. En med en ordentlig balkon, mindst to sovevaerelser og udsigt over soeerne!

Ja, jeg beder ikke om meget, men naar man skal give en halv formue for faa m2, saa vil jeg sgi ogsaa have noget for pengene!

Jeg elsker at der haenger planter ned alle vegne og at der er saa meget vand. The Barbican ligger ikke ret langt fra floden, men den kan ikke ses der fra, men saa har de da heldigvis arrangeret deres egen flod. Der er mange forskellige fugle og mange fisk i soeerne og saa bliver de holdt saa smukt med anemoner og hvad ved jeg.


Min kollega har arbejdet i omraade i over 3 aar og har aldrig vaeret i the Barbican foer! Det er ikke sidste gang vi har spist lunch der. :)

Surt Kurt

Jeg fik en email fra the Barbican i dag, som blandt andet kunne fortaelle at Gilberto Gil giver en koncert den 31. marts 2008. Jeg skyndte mig paa websiden for at bestille nogle billetter og hvad saa jeg?

UDSOLGT - Oev!