Viser opslag med etiketten cheapside. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cheapside. Vis alle opslag

01 september 2011

Morgen, middag og aften

Arbejdsdagene er lange for tiden - saadan rigtig lange. Vi snakker til tider om at vi lige saa godt kunne tage en sovepose med ind paa kontoret og saa slaa os ned under skrivebordene natten over; det ville da vaere noget nemmere end al den rejsen frem og tilbage, bare for at ligge ned i nogle timer.


Grunden til de lange dage er at ikke bare er vi ved at overtage et andet firma, der er ogsaa nogen der proever paa at koebe os. Det giver saadan ca fire gange saa meget arbejde som normalt og det er ikke fordi vi ikke har rigeligt at lave i forvejen!

Der er mange der ville misunde mig mit arbejde og jeg er helt klar over hvor priviligeret jeg er, men ehmmm... med fare for at lyde utaknemmelig, saa glaeder jeg mig voldsomt til jeg kan tage en uges ferie i naeste maaned! 


Uanset hvor travlt jeg har, saa proever jeg paa at komme ud og faa noget luft hver dag til middag. I dag kunne det ikke blive til nogen lang pause, men der var tid nok til at smutte ud og koebe en bakke salat og saa smutte en tur op paa One New Change, hvor der er ved at blive lavet alskens fornemme champagne barer og hvad ved jeg, men formentlig skal det offentlige rum bestaa; ellers laver jeg ballade!

 

Jeg satte mig ned paa en af baenkene og noed min mad og noed solens varme straaler paa mit ansigt. Ja, nu vi er i September har vi selvfoelgelig pludselig det fineste vejr og en knaldblaa September himmel!


Det var virkelig fristende at blive siddende hele eftermiddagen og bare kigge ud over, men der var ikke saa meget at rafle om - arbejdet kaldte. 


Jeg tog et sidste kig ud over foer jeg tog mig sammen til at gaa tilbage til elevatoren. En kone kom og gik forbi mig, mens hun kiggede ud over. "Man kan ikke engang se Canary Wharf her fra" brokkede hun sig, mens jeg storsmilende taenkte ved mig selv, gad vide om hun er klar over hvordan dette fantastiske sted nogensinde blev til en virkelighed? 


Da jeg mange timer senere var parat til at gaa til stationen var den knaldblaa September himmel blevet ret moerkeblaa, men vi har lovning paa mere af det samme i morgen - altsaa vejret, forstaas. Arbejde skal der ogsaa nok vaere rigeligt af!

20 oktober 2010

Dagens lunch time vandring

Det kan godt vaere der ingen frost var paa jorden i morges, men jeg lover dig der var frost i luften. Joesses, for hulen - hvor skulle jeg have haft et par vanter paa!

Ved middagstid var vejret dog helt fantastisk og saa laenge man holdt sig i solen, saa var det rigtig dejligt, men GISP, hvor var det bare koldt i skyggen! Jeg gik op til Paternoster Square og videre over til St Paul's Churchyard.

Skyggerne er lange paa denne tid af aaret, men solen sniger sig stadig frem mellem bygningerne og giver  et haardt tiltraengt vitamintilskud og rynker ved oejnene. :)

Rosenhaven ved St Paul's staar stadig i fuldt flor og det bliver de som regel ved med langt ind i December. Der var mange turister ved kathedralen i dag, men det er vel ogsaa efteraarsferietid paa indtil flere landes skoler. Her begynder efteraarsferien typisk foerst paa fredag, men boernene begyndte selvfoelgelig ogsaa foerst i skolen foerst i September.

Jeg kunne ikke dy mig for at smutte ned gennem Cheapside, for at se hvordan det nye shopping center "One New Change" skrider frem. Det skal aabne paa torsdag i naeste uge og det er virkelig en omvaeltning for the City, som snart kan konkurrere med Oxford Street. Fedt, saa skal man ikke gaa saa langt for at faa julehandelen overstaaet. :) 

18 september 2008

Dagens lunch time vandring

Jeg traengte til lidt frisk luft ved frokosttid i dag, da nogle af vores nyansatte synes at proeve paa at se om de virkelig kunne faa mit roedhaarede temperament at se. Det lykkedes ikke, for jeg ved at en hurtig gaatur i solen kan faa blodtrykket ned igen. He he, nok er de unge, men jeg er gammel og viis!


Jeg gik ned gennem Basinghall Street og fik oeje paa denne sten, som jeg foerst lige har lagt maerke til. "Nothing is distant from God" staar der og jeg tror de der har gudelige tilboejeligheder maaske vil laegge maerke til den lige for tiden, for den oekonomiske situation ser sgutte for godt ud for tiden her i landet. Gad vide hvordan det maerkes i DK?

Mellen Basinghall Street og Love Lane er der et rigtig flot lille anlaeg med skulpturer og vandfald. Jeg ville gerne have haft lidt mere med i billedet, men der var en mand der havde meget travlt med at snakke paa sin mobiltelefon og som sikkert ikke havde lyst til at deltage in mine turistbilleder. Han lignede en der havde vigtigere ting at tage sig til. Jeg haaber ikke jobbet var i fare!

Jeg fortsatte ned i Gresham Street, hvor Lloyd's TSB har hovedkontor. Alt aandede fred og idyl der, til trods for de var paa samtlige avisforsider i morges, da de har planer om at overtage HBOS, som er en stor bank, som er gaaet bankerot!

Det eneste tegn paa at der var noget galt var de store tvvogne, der holdt parkeret over det hele. man kan lige skimte en blaa vogn (ikke: den blaa vogn...) til hoejre i billedet. Da jeg saa nyhederne i aften var der dog ingen tvivl om at der havde vaeret hektisk aktivitet paa den adresse i loebet af dagen.

Jeg gik videre ned gennem Cheapside, for at finde noget at spise. Jeg kiggede en ekstra gang da jeg saa denne tilmurede pengeautomat. Jeg kunne ikke helt lade vaere med at spekulere i om den monstro er et tegn paa tinderne vi gaar i moede. Jeg har lige set paa finanstilsynets hjemmeside at jeg skal tidligt paa arbejde i morgen. Jeg tror det bliver en lang dag, for der er god nok rav i markedet. Oh - og chefen er i Istanbul. Perfect timing!